Løkke maler Danmark blåt

I morgen, tirsdag 6. oktober, tager Folketinget hul på en ny po­litisk sæson. Det bliver samtidig startskuddet til en række politiske kampe og dramaer internt i blå blok. Siden regeringsdannelsen 29. juni har statsmi­nister Lars Løkke Rasmussen med sikker borgerlig hånd svunget penslen for at male velfærden i blå far­ver. I forhold til regeringens beskedne størrelse og tilsvarende beskedne opbakning til Venstre på blot lidt under hver femte vælger, sker det i et omfang, kun de færreste havde forudset. Så indtil videre er regeringen Løkke-II kommet godt i gang. Fremlæg­gelsen af forslaget til næste års finanslov, danmarks­historiens største udflytning af statslige arbejdsplad­ser til provinsen og det nye kontanthjælpsloft er blot de seneste eksempler på en statsminister i fuld gang med at levere på det politiske projekt, han antydede før valget. “Smukt”, kalder Anders Samuelsen, for­mand for LA, det ligefrem. Men i horisonten truer en række sorte skyer den blå himmel. Forude venter vigtige dagsordener som folkeafstemningen om rets­forbeholdet, en ny dagpengereform og en forvent­ning om skattelettelser i toppen fra LA – alle emner, hvor den interne uenighed i blå blok vil sætte samarbejdet på hård prøve.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

Kan du huske valgkampen og debatten om, hvor mange ekstra milliarder kroner velfærden måtte stige med? Og kan du huske den almindelige enighed om, at der ikke var den store forskel på Socialdemokraternes og Venstres velfærdspolitik og andre store politiske temaer?

Det nye folketingsår

Mandag Morgen giver i denne analyse et bud på den kommende folketingssæsons vigtigste temaer, dramaer og dagsordener. Artiklerne er delt op i en hovedhistorie ’Løkke maler Danmark blåt’ og seks kortere historier, der stiller skarpt på seks konkrete politiske emner, der udfordrer blå bloks interne samarbejde.

Læs også: ’Alle mand til stemmeknapperne’, ’Rigtige kammerater’, ’Et drama i tre akter’, ’Løkke på vej til EU-nederlag’, ’Hjort Frederiksens blå gaver’ og ’V for venner’.

Efter bare tre måneder med Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet står det klart, at det almindelige billede af den meget lille forskel mellem rød og blå blok har været helt forkert.

”Afstanden mellem rød og blå blok er meget større, end nogen havde drømt om. Det kommer også bag på mig, at forskellen er så stor. Jeg er overrasket,” siger en af dansk politiks fremmeste kendere, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen.

Siden regeringsdannelsen den 29. juni har Lars Løkke Rasmussen arbejdet fokuseret for at male velfærden i blå farver. I forhold til regeringens beskedne størrelse og tilsvarende beskedne opbakning til Venstre på blot lidt under hver femte vælger, sker det i et omfang, kun de færreste havde forudset.

Fremlæggelsen af forslaget til næste års finanslov, danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen og det nye kontanthjælpsloft er blot de seneste, omend meget tydelige, eksempler på en statsminister i fuld gang med at levere på det politiske projekt, han antydede før valget. Hvor Løkke under valgkampen ikke fik sat adresse på, hvor der skulle spares, giver det nye finanslovsforslag klare fingerpeg om retningen.

[quote align="left" author="Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti"]Siden valget har dansk politik på de fleste områder bevæget sig i den rigtige retning.[/quote]

Her er nedskæringer på uddannelse, forskning, arbejdstilsyn, miljø, klima, kollektiv trafik og ulandsbistand, som nok passer bedre til en blå end til en socialdemokratisk ledet regering. Til gengæld skal der bruges flere penge på sundhed, vækstpakke, landbruget, virksomheder og skattelettelser.

”Vi er nødt til at sikre, at de penge, som skatteborgerne afleverer, bruges mest hensigtsmæssigt,” sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med fremlæggelsen.

DF er begejstrede

Når formanden for det største parti i blå blok, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, skal udpege de største sejre under den nye borgerlige regering, vælger han ikke mindre end fem ud.

1) Den lave integrationsydelse til nye flygtninge og indvandrere, 2) flere penge til politiet, 3) udflytning af statslige arbejdspladser, 4) opgør med statsløsekonventionen og 5) flere penge til sundhed.

”Der er sket et markant skifte siden valget, så der er et helt anderledes fokus på de områder, der er vigtige for os. Siden valget har dansk politik på de fleste områder bevæget sig i den rigtige retning,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Hans begejstring har dog grænser. På listen over regeringsinitiativer, der trækker i den gale retning, peger han på den økonomiske aftale med kommunerne, der bl.a. betyder, at borgmestrene skal spare 1 pct. om året de næste fire år, og på Løkkes håndtering af flygtningekrisen, hvor han inviterede 1.000 asylansøgere til Danmark. Det er skår i det borgerlige samarbejde, men alt tyder alligevel på, at hovedaftalen om næste års finanslov bliver sammen med de øvrige blå partier.

Regeringens politiske kalender" caption=" 

Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ac0bb-jre_fig01_blaat-flertal-siver.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4ca99-jre_fig01_blaat-flertal-siver.png | Forstør   Luk

Vælgernes opbakning siver langsomt fra Lars Løkke Rasmussen og Venstre, og samlet set er blå blok gået tilbage siden valget. Tælles de fire røde nordatlantiske mandater med, ville et valg nu give rødt flertal i Folketinget.

Kilde: Mandag Morgen [/graph]

Men der er også andre skår i den blå harmoni. Erhvervslivet, anført af DI, er godt nok glade for, at det skal være lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Men arbejdsgiverne advarer samtidig kraftigt mod regeringens milliardbesparelser på uddannelse, forskning og innovation.

Et hektisk efterår

Finansloven er blot optakten til et særdeles hektisk politisk efterår. Et efterår, der også kommer til at handle om bl.a. vækstpakke, dagpenge, nye stramninger af udlændingelovgivningen, klima, skattelettelser, folkeafstemning om retsforbeholdet, højere pensionsalder, rammebetingelser for erhvervslivet og løn til politikere.

Bag de mange politiske dagsordener gemmer der sig stigende spændinger mellem Venstre og Dansk Folkeparti, hvilket kan komme til at påvirke regeringens stabilitet og manøvremuligheder. Løkke vil som statsminister også få hovedansvaret, hvis det skulle blive til et nederlag til ja-partierne ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december, og det vil for alvor svække hans autoritet.

Forhandlingerne om jobreformen kommer også til at give det første fingerpeg om, hvorvidt Løkke kan finde pengene til det dyreste af alle sine valgløfter – skattelettelser i bunden – og samtidig tilfredsstille de mere radikale typer i Liberal Alliance, der også vil have lettelser af topskatten. Får de ikke det, vil Løkkes tid som statsminister blive en kortvarig affære.

Mandag Morgen giver i denne analyse et bud på den kommende folketingssæsons vigtigste temaer, dramaer og dagsordener.

Den blå finanslov

Forslaget til næste års finanslov er først og fremmest en invitation til forhandlinger mellem Folketingets fire blå partier, og på forhånd er stemningen god. Siden regeringsdannelsen har de tre støttepartier med tilfredshed kunnet notere, at regeringen Løkke-II helt fra dag 1 har haft fat i den blå maling.

Bare få dage efter præsentationen af et smilende ministerhold foran dronningens residens på Amalienborg Slotsplads aftalte et blåt flertal at reducere integrationsydelsen, trods massiv kritik fra FN og talrige organisationer.

Umiddelbart efter præsenterede Claus Hjort Frederiksen kommunerne for det såkaldte omprioriteringsbidrag på 1 pct. Det betyder, at kommunerne skal spare 2,4 milliarder kr. om året. Dog er Løkke og Hjort gået med til, at borgmestrene kan få nogle af pengene retur, så de til næste år kan nøjes med ”kun” at betale 500 millioner kr. til statskassen.

Men det er kun begyndelsen. I de kommende fire år må kommunerne indstille sig på, at de skal aflevere 1 pct. af budgettet til staten. Og lige netop denne omfordeling af pengene opfatter Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, som en af de større politiske skalpe.

”Bare det at skære 1 pct. af de offentlige udgifter om året er den vigtigste kilde til at finansiere vores politik. Det er det, vi gik til valg på. Nu har regeringen gjort det til sin politik, og bagefter støttede både de radikale og Socialdemokraterne aftalen. Det er smukt,” siger han.

Skyerne over den blå horisont

Selv om Løkke hele tiden har forsøgt at tegne et billede af, at han stort set ikke har udstedt valgløfter – bortset fra håndværkerfradraget, selvfølgelig – så vil han blive målt på, hvor mange af hans forslag fra før valget, han formår at gennemføre.

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, har Løkke alene i det sidste år op til valget lanceret 290 forskellige forslag, lige fra vækstplaner til stramninger af udlændingereglerne. Det er disse mange forslag, som han nu er i fuld gang med at føre ud i livet.

Trods den klare politiske farve og det faktum, at et flertal af vælgerne har fået den politik, de har stemt på, viger opbakningen til Lars Løkke. I meningsmåling efter meningsmåling siver vælgerne fra særligt Venstre, men også Det Konservative Folkeparti ligger under valgresultatet.

Særligt for Lars Løkke Rasmussen er de vigende meningsmålinger kritiske. For hver gang rød blok går frem, svækkes hans forhandlingsposition. Var der valg i dag, ville regeringsmagten takket være de fire røde nordatlantiske mandater tippe over til rød. Og Løkke ville dermed være leder af oppositionen og ikke af landet. Se figur 1.

Det kan gøre forhandlingerne om finansloven ekstra hårde.

[graph title="Blåt flertal siver" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Indenrigsministeriet og Berlingske Barometer. 

For de konservative er udviklingen ekstra kritisk. Det tidligere statsministerparti kæmper for sin eksistens og tøver derfor med at give køb på mærkesager. Det skete første gang i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi, hvor de ikke ville støtte aftalen, fordi grundskylden, en ejendomsskat, ikke blev sat ned eller i det mindste frosset fast.

Op til forhandlingerne om finansloven fremfører de konservative igen kravet om en nedsættelse af grundskylden, men Venstre tøver fortsat. En forklaring er, at ønsket ligger i den dyre ende, fordi en fastfrysning af grundskylden vil koste godt en milliard kroner om året.

Så selv om regeringen med sit forslag til finanslov har inviteret til blåt bal i den borgerlige blok, kan selve forhandlingerne blive endda meget hårde.

Omtalte personer

Lars Krarup

Formand, Realdania, formand, Team Danmark
Slagter (1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu