Løkkes lille svendestykke

Med den nye trepartsaftale skaffer Løkke praktikpladser til tusinder af unge og genopliver treparts-institutionen som et permanent samarbejdsforum.

Det her er den nemmeste historie i verden for en journalist at lave. Hun skal bare gå ud på en teknisk skole et sted i Danmark og spørge eleverne om, hvorvidt de har fået en læreplads. Hun kan også prøve på en handelsskole. Og så kan hun skrive historien om, hvor galt det står til med manglen på praktikpladser i Danmark.

Sådan er det i dag. Sådan var det sidste år. Og sådan var det årene før.

Hvert eneste år vil det være en historie om de mange elever, der ikke får en praktikplads. Og når adgangsbegrænsningen på de boglige ungdomsuddannelser som gymnasier træder i kraft, vil mange flere unge søge over mod en erhvervsuddannelse – og dermed forøges behovet for praktikpladser.

De manglende praktikpladser burde være hele Danmarks absolut dårligste samvittighed og et must-fix for enhver statsminister og enhver regering. Sådan har det bare ikke været.

Det er derfor mere end velgørende, at det er lykkedes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at lande en trepartsaftale, hvor regeringen og de store organisationer på arbejdsmarkedet adresserer problemet.

For problemet er stort.

Lige nu forsvinder der mere end 1.000 ufaglærte job – om måneden. Ligesom de manglende praktikpladser er det bestemt ikke en nyhed, men snarere et helt fundamentalt karakteristikum for udviklingen på det danske arbejdsmarked.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65.000 i 2025. Den ubalance har store konsekvenser – for den enkelte og for samfundet.

Får de unge ikke en erhvervsuddannelse, kan der vente et langt liv i kampen om de stadig færre ufaglærte job. Det kan føre til en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet. Et liv med større risiko for at blive arbejdsløs, større risiko for at blive syg og udsigt til et kortere liv end andre danskere.

Det er også en dyr forretning for den danske samfundskasse med mange år på passiv forsørgelse. De seneste mange års laden stå til er næsten en så dårlig investeringscase, som man kan finde.

Det skønnes, at virksomhederne vil mangle 72.000 faglærte. Det er stadig tal ud fra AE-Rådets analyser. Og de rammer bestemt ikke ved siden af. DA’s tilsvarende beregninger viser, at der vil mangle 50.000 faglærte i 2025. Lige meget hvordan man end vender og drejer billedet, så bliver der ikke uddannet nok faglærte. Og så er vi tilbage ved problemet: At alt for mange unge ikke kan få en praktikplads. Det rammer ikke kun dem selv og samfundet, men også virksomhederne, der ikke kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger. Det skriger jo til himlen.

Vi kan sætte tal på en del af problemet. I maj måned havde 5.881 unge forgæves søgt en praktikplads. Det er 11 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år.

Trepartsaftalen vil føre til, at der i 2018 vil være 2.100 ekstra praktikpladser stigende til imellem 8.000 og 10.000 ekstra praktikpladser i 2025. År for år skal antallet af praktikpladser løftes. Aftalen har en gulerod til de arbejdsgivere, som opretter praktikpladser, og økonomiske pisk til dem, der ikke opretter nok. Det er et stort skridt, men løser ikke hele problemet. Der skal mere til.

Den nye aftale har ikke bare én, men flere, vindere. En af de største vindere er selvfølgelig de unge, som nu får en praktikplads, og som ellers ville være strandet på sidelinjen. En anden vinder er Lars Løkke Rasmussen.

Med den nye aftale har han bevist med al tydelighed, at han er den første statsminister i 25 år, der genopliver treparts-institutionen som et permanent samarbejdsforum til at finde løsninger på nogle af samfundets største udfordringer.

Tidligere på året landende han sammen med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen en stor trepartsaftale om integration. Den bestod af 32 initiativer. Krumtappen var en helt ny ordning – en integrationsgrunduddannelse – der skal sluse flere flygtninge og indvandrere ud på det danske arbejdsmarked.

Nu har de landet aftalen om praktikpladser. Og flere store trepartsaftaler om bl.a. efter- og videreuddannelse kan være på vej til næste år, når forhandlingerne om overenskomster på det private arbejdsmarked er landet. For trepartsbordet bliver sat på standby, så længe overenskomstforhandlingerne kører.

Løkke har dermed gjort, hvad hans forgænger, Helle Thorning-Schmidt, ikke var i stand til. Hun fejlede med sit trepartsprojekt. Han underspillede sit projekt og kom i mål. Det skal han have ros for.

Det er et eksempel på, at de mange dommedagsprofetier om, at Løkkes smalle regering er handlingslammet og ustabil, ikke bare er skudt ved siden af. De har slet ikke ramt skiven. Regeringen har væsentlig flere muskler end spået efter valget.

Smilene var brede i Statsministeriet fredag eftermiddag, da trepartsaftalen var i hus. Men aftalen er kun et bidrag og ikke en løsning af problemet.

Den bebudede kulegravning af de korte uddannelser på AMU-centrene lægger forhåbentlig op til en reform, der kan sikre bedre sammenhæng mellem uddannelsernes og virksomhedernes behov.

Vi må håbe, at Løkke Rasmussen vil bevare sit fokus på, hvordan danskerne bedst muligt sikres de kompetencer, virksomhederne har brug for. Det gælder, når de forlader folkeskolen og skal i gang med en erhvervsuddannelse, eller senere i livet, hvor de forhåbentlig igen får mod på at forbedre deres kompetencer.

Der er ingen grund til, at danskerne skal slutte deres arbejdsliv som ufaglært, bare fordi de er begyndt som ufaglærte.

 

Forrige artikel Briternes nye frontkvinde er mere Merkel end Maggie Briternes nye frontkvinde er mere Merkel end Maggie Næste artikel Kapitalfonde i hård kamp om danske milliarder Kapitalfonde i hård kamp om danske milliarder

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.