Løkkes lille svendestykke

Med den nye trepartsaftale skaffer Løkke praktikpladser til tusinder af unge og genopliver treparts-institutionen som et permanent samarbejdsforum.

Det her er den nemmeste historie i verden for en journalist at lave. Hun skal bare gå ud på en teknisk skole et sted i Danmark og spørge eleverne om, hvorvidt de har fået en læreplads. Hun kan også prøve på en handelsskole. Og så kan hun skrive historien om, hvor galt det står til med manglen på praktikpladser i Danmark.

Sådan er det i dag. Sådan var det sidste år. Og sådan var det årene før.

Hvert eneste år vil det være en historie om de mange elever, der ikke får en praktikplads. Og når adgangsbegrænsningen på de boglige ungdomsuddannelser som gymnasier træder i kraft, vil mange flere unge søge over mod en erhvervsuddannelse – og dermed forøges behovet for praktikpladser.

De manglende praktikpladser burde være hele Danmarks absolut dårligste samvittighed og et must-fix for enhver statsminister og enhver regering. Sådan har det bare ikke været.

Det er derfor mere end velgørende, at det er lykkedes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at lande en trepartsaftale, hvor regeringen og de store organisationer på arbejdsmarkedet adresserer problemet.

For problemet er stort.

Lige nu forsvinder der mere end 1.000 ufaglærte job – om måneden. Ligesom de manglende praktikpladser er det bestemt ikke en nyhed, men snarere et helt fundamentalt karakteristikum for udviklingen på det danske arbejdsmarked.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65.000 i 2025. Den ubalance har store konsekvenser – for den enkelte og for samfundet.

Får de unge ikke en erhvervsuddannelse, kan der vente et langt liv i kampen om de stadig færre ufaglærte job. Det kan føre til en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet. Et liv med større risiko for at blive arbejdsløs, større risiko for at blive syg og udsigt til et kortere liv end andre danskere.

Det er også en dyr forretning for den danske samfundskasse med mange år på passiv forsørgelse. De seneste mange års laden stå til er næsten en så dårlig investeringscase, som man kan finde.

Det skønnes, at virksomhederne vil mangle 72.000 faglærte. Det er stadig tal ud fra AE-Rådets analyser. Og de rammer bestemt ikke ved siden af. DA’s tilsvarende beregninger viser, at der vil mangle 50.000 faglærte i 2025. Lige meget hvordan man end vender og drejer billedet, så bliver der ikke uddannet nok faglærte. Og så er vi tilbage ved problemet: At alt for mange unge ikke kan få en praktikplads. Det rammer ikke kun dem selv og samfundet, men også virksomhederne, der ikke kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger. Det skriger jo til himlen.

Vi kan sætte tal på en del af problemet. I maj måned havde 5.881 unge forgæves søgt en praktikplads. Det er 11 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år.

Trepartsaftalen vil føre til, at der i 2018 vil være 2.100 ekstra praktikpladser stigende til imellem 8.000 og 10.000 ekstra praktikpladser i 2025. År for år skal antallet af praktikpladser løftes. Aftalen har en gulerod til de arbejdsgivere, som opretter praktikpladser, og økonomiske pisk til dem, der ikke opretter nok. Det er et stort skridt, men løser ikke hele problemet. Der skal mere til.

Den nye aftale har ikke bare én, men flere, vindere. En af de største vindere er selvfølgelig de unge, som nu får en praktikplads, og som ellers ville være strandet på sidelinjen. En anden vinder er Lars Løkke Rasmussen.

Med den nye aftale har han bevist med al tydelighed, at han er den første statsminister i 25 år, der genopliver treparts-institutionen som et permanent samarbejdsforum til at finde løsninger på nogle af samfundets største udfordringer.

Tidligere på året landende han sammen med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen en stor trepartsaftale om integration. Den bestod af 32 initiativer. Krumtappen var en helt ny ordning – en integrationsgrunduddannelse – der skal sluse flere flygtninge og indvandrere ud på det danske arbejdsmarked.

Nu har de landet aftalen om praktikpladser. Og flere store trepartsaftaler om bl.a. efter- og videreuddannelse kan være på vej til næste år, når forhandlingerne om overenskomster på det private arbejdsmarked er landet. For trepartsbordet bliver sat på standby, så længe overenskomstforhandlingerne kører.

Løkke har dermed gjort, hvad hans forgænger, Helle Thorning-Schmidt, ikke var i stand til. Hun fejlede med sit trepartsprojekt. Han underspillede sit projekt og kom i mål. Det skal han have ros for.

Det er et eksempel på, at de mange dommedagsprofetier om, at Løkkes smalle regering er handlingslammet og ustabil, ikke bare er skudt ved siden af. De har slet ikke ramt skiven. Regeringen har væsentlig flere muskler end spået efter valget.

Smilene var brede i Statsministeriet fredag eftermiddag, da trepartsaftalen var i hus. Men aftalen er kun et bidrag og ikke en løsning af problemet.

Den bebudede kulegravning af de korte uddannelser på AMU-centrene lægger forhåbentlig op til en reform, der kan sikre bedre sammenhæng mellem uddannelsernes og virksomhedernes behov.

Vi må håbe, at Løkke Rasmussen vil bevare sit fokus på, hvordan danskerne bedst muligt sikres de kompetencer, virksomhederne har brug for. Det gælder, når de forlader folkeskolen og skal i gang med en erhvervsuddannelse, eller senere i livet, hvor de forhåbentlig igen får mod på at forbedre deres kompetencer.

Der er ingen grund til, at danskerne skal slutte deres arbejdsliv som ufaglært, bare fordi de er begyndt som ufaglærte.

 

Forrige artikel Briternes nye frontkvinde er mere Merkel end Maggie Briternes nye frontkvinde er mere Merkel end Maggie Næste artikel Kapitalfonde i hård kamp om danske milliarder Kapitalfonde i hård kamp om danske milliarder

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.