Mangel på lederskab udfordrer dansk konkurrenceevne

En mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og kompetencer er en forudsætning for at styrke den danske konkurrenceevne. Lederskab er nøglen til at løse udfordringen.

Danmark har et meget højt skattetryk og meget høje lønninger set i forhold til de fleste andre lande i Verden. Det er der intet nyt i. Vi har lange ferier, korte arbejdsdage og -uger.

Hvis man kigger på gennemsnittet, arbejder vi faktisk ikke så forfærdelig meget i Danmark. Til gengæld er der mange, der så at sige er ved at arbejde sig ihjel, samtidig med at vi har et fænomen som Dovne Robert og mange hundredtusinde mennesker uden for det formelle arbejdsmarked.

På den ene side er der mange familier med to udearbejdende forældre, hvor familien er ved at gå i stykker, fordi alt er så stresset, at det dybt ind i sjælen præger alle familiens medlemmer. Ifølge psykologen Tina Espander har vi behov for ”sikkerhedssko” til hjernen.

”Pauser er ved at forsvinde ud af vores arbejdsliv, og det kan vores hjerner ikke holde til,” skrev hun for nylig i en kronik i Politiken.

Mange er ved at gå mentalt i stykker. Stress, depression, angst, enormt højt sygefravær og mange andre alarmsignaler karakteriserer – også – det moderne velfærdssamfund.

På den anden side er der i andre familier ved at udvikle sig en slags tradition for, at ingen af forældrene går på arbejde.

200 nye sygdomme

Vi har et veludbygget og velfungerende hospitals- og uddannelsessystem. Ja, vi tror, at vi hører til blandt de bedste i verden på en række dimensioner. Og det gjorde vi måske nok engang, men det gør vi ikke mere.

Følg Steen Hildebrandt

I sin nye bog, "Den etiske udfordring i en global tid", oplyser forfatteren Nadja Prætorius, at der i løbet af de sidste få år er identificeret diagnoser for mere end 200 nye og behandlingskrævende sygdomme. Så man kan sige, at der i sandhed er behov for nye og stedse større hospitaler.

Men – hvor kommer alle disse sygdomme fra? Kommer de fra en sund og bæredygtig samfundsudvikling eller fra en usund og vild konkurrencetænkning, hvis kortsigtede motto er: Mere af det samme, hurtigere og billigere – koste, hvad det i øvrigt koste vil?

Vi har gennem mange år udviklet og værnet om den såkaldte ”danske model”. Den er blevet en så indgroet del af vores selvforståelse, at vi ikke må stille spørgsmålstegn ved den. Vi har en lang tradition for at have meget lidt korruption. Vi har udviklet et velfærdssamfund, der på mange måder er blandt de bedste i verden, hvis vi måler på de parametre, som vi normalt måler velfærd på.

Men vi står også over for meget store udfordringer. Vi har bl.a. et konkurrence- og et produktivitetsproblem, og de to problemer hænger naturligvis sammen. At forestille sig, at man kan gøre noget nævneværdigt ved det ved at dreje lidt på skattetrykket et sted og påvirke omkostningsniveauet lidt et andet sted, f.eks. i form af lidt løntilbageholdenhed, er urealistisk. Det ændrer intet.

Bedre udnyttelse af ressourcer

Jeg vil hævde, at vores hovedproblem er, at vi ikke udnytter vores ressourcer tilstrækkeligt effektivt. Lad mig forenkle og pege på tre hovedfelter:

  1. De mange hundredtusinder af mennesker, som på grund af og i kraft af et virvar af grunde, regler, kutymer og systemer er uden for og holdes uden for arbejdsmarkedet, repræsenterer et gigantisk ressourcetab. Enorme mængder af potentialer går tabt.
  2. Det gennemregulerede, siloopdelte, brancheopdelte, fagopdelte, aldersopdelte, sygdomsopdelte, kønsopdelte og professionsopdelte danske samfund medvirker i ekstrem grad til, at store mængder af den viden og de kompetencer, som vore mennesker og virksomheder besidder, ikke udnyttes tilnærmelsesvist optimalt.
  3. Den silo-opdeling, der fortsat karakteriserer langt de fleste danske private og offentlige organisationer, begyndende med den stærke opdeling i ministerområder, departementer og styrelser, og fortsættende ned til den enkelte skole, virksomhed, kommunale forvaltning osv., er helt enormt ressourcekrævende. Det dræber initiativlysten og incitamenterne til at dele viden og erfaringer. Enorme mængder af potentialer går tabt. Det hedder sub-, sub- og atter suboptimering.

Der er selvsagt mange dimensioner og forklaringer, og mange forskellige angrebsmåder i forhold til disse meget sammensatte og forskelligartede udfordringer, som dybest set alle rummer store potentialer.

Mangel på lederskab

Jeg vælger her at betragte det hele ud fra én overordnet og fælles vinkel: lederskab. Det handler om lederskab – eller rettere: Mangel på lederskab.

Det gælder fra øverste regeringsniveau, hvor ministerier, styrelser m.m. i ekstrem grad er siloopdelte. Centraladministrationen har altid været præget af denne fragmentering, og her begynder det hele. Sub-optimering, territoriekampe, ministerterritorier, ressourcetab.

Det gælder lederskabet i den enkelte folkeskole, hvor fag-, klasse-, alders- og andre siloer også fortsat i vid udstrækning eksisterer, og hvor det er vanskeligt at skære igennem og lave nødvendige ændringer og forbedringer.

Det gælder det milliardtunge hospitalsområde, som vokser og vokser, som koster mere og mere, og hvor man med god grund kan sætte spørgsmålstegn ved, om kompetencer og ressourcer udnyttes optimalt, eller om alle de veletablerede siloer og grænser hæmmer produktivitets- og kvalitetsudviklingen.

Endelig gælder det langt ind i alle de private virksomheder, som mange tror er enormt moderne og velfungerende, også når det kommer til disse strukturelle spørgsmål. Men det er private danske virksomheder generelt set ikke. Også når det handler om private virksomheder, eksisterer der enorme silo- og dermed produktivitets- og lederskabsproblemer.

Jeg er overbevist om, at hvad der her sættes til, langt, langt overstiger de konkurrence- og produktivitetsvirkninger, der kan opnås ved nogle marginale småjusteringer af selskabsskatten, afgiftsændringer eller andre kortsigtede tiltag.

Måske skulle vi indføre nogle årlige produktivitetsforhandlinger, hvor vi nøje drøfter og gransker, hvor gode vi er i samfundet til at udnytte vores fælles ressourcer – til alles fordel og bedste. Her kunne man diskutere lederskab og medarbejderskab, fleksibilitet og innovation, kvalitet og omstillinger, import og eksport, alliancer og partnerskaber – på tværs af fag-, lande- og regionsgrænser. Man kunne diskutere og udvikle det nødvendige, nye lederskab.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Lokal retfærdighed skaber bedre resultater Næste artikel Intelligent optag skal supplere SU-reformen

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.