MBA’eren skal have nye udfordringer

”Når man står med en MBA i rygsækken efter to års pres med både arbejde og studie, så er man klar til at få nye udfordringer i sit job. Det skal virksomheden være klar over. Ellers er det spildte kræfter, og den nyuddannede søger sine udfordringer eksternt,” lyder det fra Lone Ryevad Boysen, der er admission manager på Executive MBA-uddannelsen på CBS. Både CBS, DJØF og Lederne opfordrer virksomhederne til at planlægge medarbejderens kommende arbejdsopgaver, allerede inden MBA-forløbet starter.

Marianne Kristensen Schacht

Længe inden en nyudklækket MBA-dimittend slår diplomet op på væggen i sit kontor, skal han og hans virksomhed have en plan for nye jobudfordringer, der omsætter de nyvundne færdigheder til gavn for virksomheden. Ellers risikerer virksomheden at sende den skuffede dimittend i armene på konkurrenter eller andre jobudfordringer uden for den gamle virksomhed. Og det er en rigtig dårlig strategi i en tid, hvor MBA’ernes evne til at forene økonomi, ledelse og strategi netop er det, mange virksomheder har behov for. Se også oversigten over danske MBA-uddannelser i bunden af artiklen.

Opfordringen lyder samstemmende fra MBA-udbydere, MBA’ernes alumnenetværk og nogle af de faglige foreninger, der organiserer flest MBA-uddannede. I forvejen er det de mest initiativrige og handlekraftige medarbejdere, der opsøger en MBA, og de nye kompetencer skal bruges for at holde deres værdi, siger de.

”Når man står med en MBA i rygsækken efter to års pres med både arbejde og studie, så er man klar til at få nye udfordringer i sit job. Det skal virksomheden være klar over. Ellers er det spildte kræfter, og den nyuddannede søger sine udfordringer eksternt,” lyder det fra Lone Ryevad Boysen, der er admission manager på Executive MBA-uddannelsen på CBS.

De bedste forløb er ifølge hende dem, hvor sponsorvirksomheden bag den studerende forstår at opsuge den merværdi, den nyuddannede får på MBA-studiet.

”En organisation, der ikke engagerer sig og anerkender den store udvikling og det store kompetenceløft, der sker for en leder på et executivt MBA-forløb, får medarbejdere, der ikke føler sig udfordret eller får deres nye potentiale udnyttet. Så åbner man for eksterne tilbud,” siger Lone Ryevad Boysen.

Både fra landets MBA-udbydere og fra MBA-uddannelsernes alumnenetværk lyder det, at mange MBA-dimittender forlader deres gamle virksomhed, fordi virksomheden ikke formår at honorere den nyuddannedes ønsker til job-udfordringer, der matcher deres nye kompetencer.

”Når man kommer retur fra et MBA-studie, vil man gerne udnytte sin viden og udfordres på de nye kompetencer. Hvis ikke virksomhederne kan honorere de krav, så er det penge ud ad vinduet. Virksomhederne skal kunne give MBA-dimittenderne nye udfordringer og bruge deres viden, hvis de skal kunne holde på dem, når de kommer hjem igen,” siger Henriette Von Platen, der er formand for alumneforeningen MMT3000, Aalborg Universitets netværk for MBA-dimittender.

MBA-finansiering skal tjenes hjem

Der findes ikke en komplet opgørelse over, hvor mange af landets MBA-dimittender der skifter til et job uden for den virksomhed, der har betalt for MBA-uddannelsen. Men hos den private udbyder Business Institute i Aalborg lyder det, at det er godt en fjerdedel af en MBA-årgang, der er rykket til en anden virksomhed ved endt uddannelsesforløb. Tre år efter MBA-uddannelsen er afsluttet, er tallet oppe på næsten 40 pct., der har forladt den virksomhed, der sponsorerede MBA-uddannelsen.

Tallene varierer fra udbyder til udbyder. På MBA-uddannelsen på DTU er det ca. 70 pct. af de studerende, der får betalt uddannelsesforløbet af deres virksomhed. Og ti år efter de har afsluttet deres MBA, er 43 pct. stadig i den samme virksomhed, hvor over halvdelen har fået job højere i hierarkiet.

En stor medfinansiering fra virksomheden er med til at holde på den ansatte. Generelt er tendensen dog, at de studerende i dag betaler mere selv end tidligere, og at virksomheder, der finansierer en del af MBA-studiet, gør det med klausuler om, at den færdiguddannede medarbejder skal blive i virksomheden i et vist antal år efter endt uddannelse, eller at en del af betalingen først falder, når uddannelsen er i hus.

”Vi oplever, at flere virksomheder lægger restriktioner på at betale for at holde på deres ansatte. I dag betaler ingen virksomhed 400.000 kr. for at efteruddanne en medarbejder, uden at der følger en række krav med,” fortæller Lone Ryevad Boysen fra CBS.

Krisen – og brændte fingre i de virksomheder, der har betalt en MBA-uddannelse og derefter mistet den nyuddannede – har gjort mange virksomheder mere opmærksomme på at sikre, at udbyttet af at sende en medarbejder på et MBA-forløb også tjenes hjem.

Netop derfor undrer det Lone Ryevad Boysen, at der stadig er så mange virksomheder, der ikke følger med i, hvad det er, deres medarbejdere lærer på MBA-forløbet.

”Faktisk viser vores samtaler med de studerende, at de færreste ønsker at skifte, når de er færdige. De ønsker at give noget tilbage til den virksomhed, der har givet dem mulighed for at videreuddanne sig. Men hvis ikke de får lov at bruge de nye redskaber, så mister de værdi, og så er de nødt til at rykke videre,” siger hun.

Top 5 grunde til at vælge en MBA

  • Et ønske om udvikling i jobbet og forandring i måden at arbejde på.
  • At udvide netværket og få inspiration fra andre brancher og andre baggrunde end ens egen.
  • At sikre sig selv og få papir på egne kompetencer og gode resultater fra arbejdslivet.
  • At udvikle sig og blive klædt på til at bestride lederstillinger i udlandet.
  • Højt placerede og erfarne specialister, der ønsker at bryde gennem glasloftet og opnå anerkendelse på lederniveau.

MBA’en er stadig eksklusiv

På CBS gør man derfor meget ud af, at virksomheden og den kommende MBA-studerende sammen får afklaret, hvorfor den ansatte ønsker en MBA-uddannelse. For så ved virksomheden, hvor man kan tænke de nye kompetencer ind.

Her lyder statistikken over skolens Executive MBA-studerende, at 60 til 70 pct. af dimittenderne skifter ansvarsområde eller stillingsindhold, inden der er gået tre år fra dimissionen fra MBA-uddannelsen. En stor del af jobskiftene sker internt i organisationen, bl.a. til datterselskaber i udlandet, til nye funktioner eller i form af øget ansvar. Se tekstboks.

Aske Wieth-Knudsen er en af de tidligere MBA-studerende ved CBS, der både før, under og efter forløbet har oplevet, hvor vigtigt det er, at chefen og arbejdspladsen følger tæt med undervejs.

Top 5 grunde til at skifte job efter endt MBA-forløb

Internt jobskifte

  • De fleste skifter internt og realiserer deres oprindelige ønske om at udvikle sig inden for organisationen.
  • Nye muligheder opstår, og man får tilbud internt, man ikke ville have fået uden de nye kompetencer i rygsækken.

Eksternt jobskifte

  • Hvis arbejdsgiveren ikke kan eller vil indfri ønsker om at bruge de nye værktøjer, så ser MBA-dimittenden det som ”nødvendigt” at skifte job.
  • Nye ambitioner og nye ønsker til fremtiden.
  • Ændrede arbejdsforhold og strategi i virksomheden.

Kilde – CBS.

Han startede på uddannelsen som sekretariatschef i DSB S-tog. Undervejs i forløbet blev indhold og udbytte på MBA’en vendt hyppigt på møder mellem Aske Wieth-Knudsen og hans chef. Ligesom konkrete udfordringer i DSB blev brugt i opgaverne undervejs. Et halvt år efter endt MBA-uddannelse kom Aske Wieth-Knudsens i spil til en ny stilling i virksomheden som ansvarlig for DSB Rejsekort.

”Det tætte forløb med min chef omkring MBA-uddannelsen har betydet, at han havde øje for mine kompetencer, så han kunne byde ind med en kandidat, da muligheden bød sig,” siger Aske Wieth-Knudsen.

Vigtig forventningsafstemning

En undersøgelse blandt medlemmerne af juristernes og økonomernes fagforening, DJØF, viser, at otte ud af ti selv tager initiativet til at videreuddanne sig. Begrundelsen er et ønske om at udvikle sig fagligt og personligt og få mere ansvar – og med en MBA især mere ledelsesansvar. Men heller ikke Frederik Iuel, der er chefkonsulent i DJØF’s karriere- og kompetencecenter, oplever, at alle får indfriet forventningerne.

”Vi har medlemmer, der efter endt uddannelse bliver skuffede og står med uindfriede forventninger, fordi der ikke er tænkt over, hvordan man i virksomheden vil bruge den ansattes nye kompetencer. Mit råd er derfor, at den ansatte og arbejdspladsen skal afstemme forventningerne til, hvad begge parter vil med uddannelsesforløbet, inden man går i gang med et længerevarende uddannelsesforløb,” siger han.

Den beskrivelse nikker de genkendende til i Lederne, der også tæller mange med en MBA-uddannelse blandt sine medlemmer. Men faktum er alligevel, at ledere i både det private og det offentlige beretter, at de længerevarende efteruddannelsesforløb giver større værdi for den enkelte leder end små og korte forløb.

”Der er ikke mange, der tager en MBA. Men de, der gør, oplever, at udbyttet af uddannelsen er meget højt i forhold til at udvikle sig som leder,” siger chefkonsulent i Lederne Marianne Rasmussen. Hun refererer en undersøgelse fra december, der viser, at kun 2,1 pct. af organisationens 11.129 adspurgte ledere blandt organisationens medlemmer har taget en MBA inden for de sidste tre år. Det er til trods for, at der kommer stadig flere udbydere på markedet med stadig flere varianter af den klassiske MBA.

De fleste skifter jobbet ud internt

De hyppige jobskifter blandt MBA-dimittender skyldes dog langtfra alene virksomhedernes manglende evne til at matche deres ansattes kompetenceløft. Som det fremgår af DJØF’s undersøgelse, så er medarbejdere, der kaster sig ud i et længerevarende efteruddannelsesforløb, mennesker med stort initiativ og handlekraft. Det gør dem motiverede for at rykke sig.

”De her mennesker er frygteligt mobile. Det ligger i deres dna, og de er meget karrieremindede. MBA’en accelerer det og er en døråbner for mere mobilitet,” siger Lars Ib, der er ansvarlig for MBA-uddannelsen hos Business Institute i Aalborg. Han tilføjer, at de fleste MBA-dimittender stadig flytter sig internt i den virksomhed, der har sponsoreret uddannelsen – og at det at flytte sig efter endt uddannelse netop er et mål for Business Institute som MBA-udbyder.

På CBS viser statistikken over skolens MBA-studerende og -dimittender, at det typisk er medarbejdere højt oppe i virksomhedens hierarki, der i dag får lov at tage en MBA med virksomhedens efteruddannelsesmidler i ryggen. På mellemlederniveauet har krisen kostet på efteruddannelseskontoen, og kun den ypperste del af talentpuljen herfra bevilges stadig en MBA.

Selv om MBA-kandidaterne kommer fra et højt niveau i organisationen, løfter uddannelsen dem typisk et eller to niveauer op i organisationen: En vicedirektør bliver direktør, en CFO bliver CEO, og en funktionsleder bliver løftet til et tværfagligt niveau. Blandt nyudnævnte topledere og partnere begynder mange også meget hurtigt på en MBA efter nyudnævnelsen.

”Krisen og de nye krav til virksomhedernes performance på et turbulent og uforudsigeligt marked stiller krav om professionalisering af driften, præcise forecasts og hurtig respons i forhold til omverdenen. Det kræver professionelle værktøjer og en forståelse af, hvordan man analyserer en kritisk situation bedst muligt. Derfor har det aldrig været mere relevant at efteruddanne sig til at arbejde mere holistisk med sin organisation og omverdenen,” siger Lone Ryevad Boysen fra CBS.

Adgangsbillet til en ny karriere

Et intenst uddannelsesforløb på topniveau giver personlig selvtillid og faglige værktøjer til at kaste sig ud i karrierespring, som ikke før uddannelsen var inden for rækkevidde.  Mandag Morgen har mødt fem MBA-dimittender, der med deres nye kompetencer og netværk i bagagen har taget usædvanlige spring i karrieren.

1. To år efter MBA’en har hun plads i Pfizers europæiske ledelse

For Henriette Rosenquist var det ønsket om et internationalt karrierespring, der fik den farmaceutuddannede marketingchef i verdens største medicinalvirksomhed, Pfizer, til at gå til sin ledelse og advokere for, at de skulle betale for en MBA-grad. Marketingchefen var udnævnt som talent i virksomheden, der sagde ja til at betale for uddannelsen under forudsætning af, at Henriette Rosenquist blev to år i virksomheden efter endt eksamen. Kravet lød også, at uddannelsen skulle tages ved et af fire universiteter, som Pfizer altid bruger til MBA-uddannelse. Det var alle internationalt anerkendte skoler, som den globale HR-afdeling kendte og kunne sige god for.

De to år efter studiet er for længst udløbet, og Henriette Rosenquist er stadig hos Pfizer. For selskabet har honoreret hendes oprindelige ambition om en international lederstilling. I dag er hun en del af Pfizers europæiske ledelsesteam.

”Jeg var sikkert ikke kommet i betragtning til min nuværende stilling uden min MBA. På det niveau, jeg er på i dag i virksomheden, er det helt almindeligt med to kandidatgrader, hvoraf den ene er en MBA,” fortæller Henriette Rosenquist.

Da hun blev optaget på studiet, undrede hun sig umiddelbart over, at hendes ledelse ikke gik mere direkte til hende omkring indholdet på uddannelsen. Men hun valgte hurtigt selv at være offensiv. Hun gik til direktionen og bad om at få lov til at behandle Pfizers konkrete udfordringer i sine studieopgaver. Det betød, at hun hurtigt sad med i direktionsmøder og fik indblik i fortroligt arbejde i selskabet.

Da virksomheden omstrukturerede, mens Henriette Rosenquist stadig læste MBA, var hun klar til at træde ind som medlem af direktionen.

”MBA’en har givet mig redskaber til at udfordre på tværs i virksomheden. Man får en fortrolighed med alle facetter af en virksomhed, så det er muligt at manøvrere rundt, uanset om det er inden for produktion, finans eller den kommercielle del, som jeg arbejder med,” siger hun.

Hendes opfordring til andre MBA-studerende er at gå aktivt til værks med at fortælle, hvad den sponsorerende virksomhed kan bruge sin MBA-studerende medarbejder til under selve uddannelsesforløbet.

Men samtidig opfordrer hun også ledelserne i virksomhederne til at se og udnytte det potentiale, det er at have en MBA-studerende ansat. For de har adgang til den ypperste og nyeste viden og til de mest vidende eksperter inden for et givent område.

”Selvfølgelig har den enkelte studerende et ansvar for at bringe sig selv i spil over for sin ledelse undervejs i uddannelsesforløbet. Men ledelserne i virksomhederne skal være langt bedre til at udnytte det potentiale, der er i at bruge en MBA-studerende aktivt,” siger Henriette Rosenquist.

2. Fra jord til mødebord

Landmænd finder sjældent vej til businessuddannelser på topniveau. Men moderne landbrug er big business, og derfor var MBA-studiet på Aalborg Universitet et naturligt valg for 47-årige Jens Guld. Han havde allerede en diplomuddannelse i ledelse med i bagagen. Som godsforvalter på Oxholm Gods var driften skiftet ud med administration. Næste naturlige skridt på karrierevejen var en endnu større virksomhed, hvor han kunne få større ansvar og strategisk indflydelse. Eller også skulle han vælge konsulentvejen.

Med MBA-studiet, som forventes afsluttet inden nytår, fulgte et godt tilbud fra rådgivningsvirksomheden Centrovice, hvor Jens Guld fremover skal hjælpe landets største landbrug med strategisk arbejde.

”For andre er det at have en MBA måske ikke særligt. Men for én med min profil har det åbnet nye døre, at jeg har taget et usædvanligt uddannelsesvalg, der både er ressourcekrævende og helt anderledes, end man normalt gør i min branche,” siger Jens Guld.

Han valgte MBA-studiet på Aalborg Universitet på grund af studiets akkreditering og, fordi det er en traditionel MBA med bredt indhold frem for en specialiseret MBA.

”Jeg manglede det økonomiske fundament, der ligger i denne MBA. Havde jeg taget en MBA i forandringsledelse eller Human Ressource Management, havde jeg ikke fået konsulentjobbet. Al strategisk udvikling foregår på et økonomisk fundament, og det skal jeg have styr på i mit kommende job,” fortæller Jens Guld.

 3. Ansat blev turnaround-ejer

For 41-årige Jesper Kold Sørensen skulle MBA-uddannelsen fra Henley Business School være adgangsbillet til at træde et skridt op fra stillingen som markedschef i vinduesvirksomheden Velfac. Den skulle klæde ham på til at tage endnu større del i drøftelserne i selskabets ledergruppe.

Men på MBA-studiet kom han i gruppe med LEGO’s tidligere HR-direktør Anja Plougmann, der sad i bestyrelsen i den dengang nødlidende fiskeindustri-virksomhed Amanda Sea-foods. Problemerne i fiskevirksomheden blev flittigt debatteret i studiegruppen, og Jesper Kold Sørensen bød ind i diskussionen med så gode input, at Anja Plougmann en dag spurgte, om ikke han ville være medejer og leder af Amanda Seafoods.”

På det tidspunkt havde jeg aldrig overvejet at få foden under egen disk eller blive medejer af en virksomhed. Jeg var 38 år og sat både familie- og karrieremæssigt, og alt kørte som planlagt. Men ideen voksede i mig, og jeg var bare nødt til at prøve det. Så jeg sprang elastikspring uden at vide, om elastikken ville holde,” fortæller Jesper Kold Sørensen.

Sammen lavede han og studiekammeraten en treårsplan. Strategifagene på MBA-studiet matchede perfekt problemerne i Amanda Seafoods.

”Det var den perfekte anledning til at bruge de nye værktøjer til at gennemanalysere strategien,” siger Jesper Kold Sørensen, der dog nåede helt ned at vende med den nødlidende virksomhed, da et forventet månedsresultat på en million blev til et minus i samme størrelse. Den nyslåede ejerleder vidste ikke, om forretningsmodellen var økonomisk bæredygtig. Produktionsapparatet var forældet. Der var ikke midler til investeringer eller renoveringer, og med krisen dykkede salget, og Amanda Seafoods brændte inde med alt for store lagre. Jesper Kold Sørensen fik solgt alt fra, ud over kerneforretningen i virksomheden, og et massivt kundefokus afslørede huller, som den nye ejerleder brugte konstruktivt til forbedringer.

”Det tog tre-fire år, før vi kunne trække ilt. Jeg ville aldrig have haft forudsætningerne for at gøre det uden min MBA,” siger Jesper Kold Sørensen, der på fire år har fået vendt et underskud på 15 millioner kr. og en omsætning på 80 millioner kr. til en omsætning på næsten det dobbelte og en forventning om et rekordresultat.

4. Iværksættere mødtes på MBA’en

På Business Institute i Aalborg sidder den logistikuddannede Per Thomsen en aften og løser studieopgaver med den afsætningsuddannede Jesper Blicher Dahl (tv). Begge er ansat i faste stillinger, Per Thomsen som logistikdirektør og Jesper Blicher Dahl som virksomhedskonsulent. Undervejs i opgaveforløbet står det klart, at begge er klar til nye udfordringer.

Jesper Blicher Dahl havde før startet egen virksomhed fra bunden, og Per Thomsen havde en latent drøm om at blive ejer af sin egen virksomhed. Begge havde dog nået et sted i livet, hvor de ikke var klar til at starte helt forfra. Til gengæld kunne begge se, at de med hver deres bagage kunne udgøre et stærkt lederteam i en virksomhed med uudnyttet potentiale.

”Vi ville finde en virksomhed, hvor der lønmæssigt var plads til os begge. Det skulle gerne være en virksomhed, hvor der skulle laves et turnaround, og hvor vi kunne se muligheden for et godt resultat,” fortæller Jesper Blicher Dahl.

De aktiverede deres netværk og spurgte efter muligheder – valget faldt på løbetøjsvirksomheden Newline. Selskabet havde været igennem en turbulent tid, og en investor, der havde reddet selskabet, ønskede nye kræfter ind for at lede selskabet.

Makkerparret optimerede først produktionslogistikken og satte derefter fokus på salg i nærmarkederne.

”Det er ikke MBA’en, der har gjort, at vi er lykkedes med opgaven. Men det var gennem den, at vi mødte hinanden, og det var den, der gav os mod til at prøve kræfter med denne udfordring. Vi har fået værktøjer på studiet, som vi kan trække ned over en hvilken som helst case, så den bliver nem at gennemskue,” siger Jesper Blicher Dahl.

”En MBA appellerer ikke til at blive iværksætter. Men den appellerer til at gøre et stort karrierespring ud på dybt vand. Vi kunne måske også have fundet sammen på et kursus i italiensk på VUC. Men der sker noget mentalt, når man er i et intensivt forløb, hvor man udfordres på andre områder, end man til dagligt er i,” siger Jesper Blicher Dahl.

[graph title="MBA-Danmark" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/90b02-mak_fig1_mba-danmark.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bc6ff-mak_fig1_mba-danmark.png" text="Udbuddet af MBA-uddannelser vokser støt i Danmark."]Note: 1 Seneste hold af EMBA-studerende på den 2-årige linje på Henley Business School tog hele uddannelsen i England., Note: 2 MBA i Supply Chain Management er først startet i 2012. I efteråret 2013 starter SDU MBA-uddannelser i innovation management og fra 2014 i media management., Note: 3 Step 1 til MBA., Note: 4 Adgangskrav til fuldtids MBA er fire års erhvervserfaring - ikke ledelseserfaring., Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu