Mediernes politiske magt er stærkt overvurderet

Forestillingen om, at det er medierne, der sætter den politiske dagsorden, er stærkt overdrevet. Det er budskabet fra tre af Danmarks førende forskere i medier og politik. Det sidste halve års intense mediedækning af de politiske partiers kampagner viser, at det er politikerne og ikke journalisterne, der afgør, hvilke emner der bliver diskuteret. De forløbne måneders dækning illustrerer også, at politikerne har taget de sociale medier til sig som en ekstra kommunikationskanal til offentligheden. “De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

En ren kavalkade af politiske kampagner oversvømmer for tiden både medie- og bybilledet: fra dyrt indkøbte annoncer på busser, togstationer og avissider til debatter og kommentarer i de trykte, elektroniske og sociale medier om kampagnernes indhold.

Lige før påskeferien fik Socialdemokraterne heftig omtale for sin nye indvandrerkampagne, der profilerer partiet på udlændingeområdet i håb om at tilbageerobre nok vælgere fra DF til at bibeholde regeringsmagten efter næste folketingsvalg.[graph title="Kampagner med gennemslag" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f07e6-aba_fig01_kampagner-med-gennemsla.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6e47b-aba_fig01_kampagner-med-gennemsla.png" text="Flere af de politiske parter har fået omfattende mediedækning med deres annoncekampagner. Socialdemokratiets nytårskampagne “Det Danmark du kender” er den mest omtalte det sidste halve år."]Kilde: Infomedia. [/graph]

Kampagnen fulgte både argumenterne og det visuelle udtryk fra nytårskampagnen “Det Danmark du kender”, der er partiets mest omtalte medieoffensiv siden sidste valg. Se figur 1.

Også Venstre har haft held til at markere sig med sin kampagne om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det skete bl.a. i sidste måneds annonceoffensiv om de famøse 454.215 kr. – det beløb, en kontanthjælpsfamilie med tre børn angivelig kan modtage i offentlig støtte.

Den massive medieomtale af kampagnerne viser, at politikerne ikke længere er så afhængige af journalister, når de skal ud med et politisk budskab. Medier og politikere er selvfølgelig afhængige af hinanden. Men det er politikerne, der slår takten an.

“Det er først og fremmest partierne og deres indbyrdes konkurrence, der afgør, hvad der får opmærksomhed. Medierne kan godt levere noget input til en debat, men det er politikerne, der bestemmer, om et emne skal højt op på den politiske dagsorden og blive der,” siger Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Han bakkes op af Christoffer Green-Pedersen, der er professor samme sted: “De historier, som politikerne ikke er interesserede i, dør lynhurtigt igen. Der skal nyheder til for at holde gang i en sag. Og det er i høj grad politikerne, der leverer dem,” siger han.

“Hvis politikerne i fællesskab lukker ned for nogle bestemte sager, er det meget svært for medierne at få dem på dagsordenen. Omvendt er det meget svært for medierne at ignorere statsministeren, hvis hun stiller sig op og begynder at tale om et bestemt emne,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Flere kanaler for omtale

De seneste måneders politiske dækning viser også, at partierne er begyndt at få øjnene op for de sociale medier som løftestang for opmærksomhed.

“Når 3,5 million danskere har en Facebookprofil, så er det klart, at det betyder noget for kampagnernes gennemslag,” siger Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, som er en af partiets centrale strateger. Han mener, at partiernes kampagner kan afgøre udfaldet af folketingsvalget.

“Jeg tror, at valget bliver utroligt tæt. Vi ved, at kampagner kun flytter meget små procenter af vælgerne, men det kan meget vel være dem, der er afgørende for, hvem der vinder,” siger Lars Midtiby.

Han forklarer, at S både arbejder med kampagnekommunikation og en mere almindelig pressehåndtering, hvor partiets politikere kommenterer journalisters historier.

“For os er det både-og. Men en kampagne giver os mulighed for selv at bestemme tidspunktet for at komme ud med et budskab, og så kan det være noget, som understøtter budskaber, som vi allerede har været ude at markere politisk,” siger Lars Midtiby.

Han peger på, at den nuværende udlændingekampagne følger op på regeringens asylstramninger fra efteråret, ligesom kampagnen “Det Danmark du kender” kom i naturlig forlængelse af statsministerens nytårstale, der havde nogle af de samme budskaber.

Pressechef hos SF Sune Prahl Knudsen, der er med til at udvikle partiets kampagner, er enig i, at de sociale medier har ændret spillereglerne for, hvordan man som parti sætter en dagsordenen.

“Det er nok blevet lettere at sætte en dagsorden, men samtidig er der på grund af de sociale medier også kommet mange flere platforme, man skal ind på for at gøre det,” siger han. “Men der er stadig nogle medier, der er vigtigere end andre, og vi kan ikke nøjes med kun at komme ud via nettet. Vi vil også gerne i TV-Avisen,” siger Sune Prahl Knudsen.

Støjbergs biograftur

Ifølge forskerne er de sociale medier dog ikke primært en kommunikationskanal til befolkningen: Det er lige så meget en ekstra kommunikationskanal til journalisterne.

“De sociale medier giver politikerne flere kanaler ind til de traditionelle medier. Hvor de tidligere kun havde pressemeddelelsen, så kan politikerne nu også kommunikere via Facebook og Twitter. De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, der er professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

Det lykkes ganske ofte. Udtalelser på sociale medier er ved at blive en standardingrediens i mange politiske historier. Og nogle gange kan en skarp kommentar på Facebook erobre dagsordenen i dagevis, sådan som Inger Støjberg (V) gjorde med sin kritik af nogle popcornskastende andengenerationsindvandrere i en biografsal.

“De sociale medier giver politikerne nye muligheder for at gå uden om journalisterne. Det har altid været problemet, at hvis du som politiker vil have fokus på noget, så skal man igennem nogle journalister. Inger Støjberg kunne næppe skabe den samme opmærksomhed ved at sende en almindelig pressemeddelelse ud om sin tur i biografen,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Han og Peter Bjerre Mortensen står bag noget af den førende danske forskning i, hvordan samspillet mellem journalister og politikere påvirker dagsordenen. Effekten af de sociale medier er stadig et nyt og relativt uudforsket emne i den sammenhæng, forklarer de. Men arbejdshypotesen er klar.

“Man kan forestille sig, at journalisterne i endnu højere grad følger med på de sociale medier for at se, hvad politikerne siger, og så bare videreformidler det, således at mediedagsordenen følger den politiske dagsorden,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Erik Albæk supplerer: “Vores undersøgelser tyder på, at politikerne via deres pressemeddelelser og anden kommunikation i høj grad er med til at påvirke, hvad der bliver mediernes dagsorden. Der kan man jo se kampagner på de sociale medier som en slags udvidet pressemeddelelse, der skaber historier, medierne kan kaste sig over,” siger han.

Politikerne overvurderer mediernes magt

En spørgeskemaundersøgelse blandt Christiansborg-journalister og folketingspolitikere, som Erik Albæk gennemførte for nogle år siden, viser, at politikerne selv er med til at holde liv i myten om mediernes dagsordensættende magt.

“Men forestillingen om, at medierne bestemmer den politiske dagsorden og måske ligefrem er ved at tage magten fra politikerne, har intet for sig,” siger Erik Albæk.

Forskerne påpeger, at nogle emner stort set aldrig kommer på den politiske dagsorden, selv om medierne skriver om dem. Det bedste eksempel er aktiv dødshjælp, som medierne kan skrive nok så lange artikler om, uden at politikerne reagerer. Det skyldes bl.a., at det er et emne, som det er svært at markere sig på politisk.

“I andre lande kan den slags historier om moralske spørgsmål lettere komme på dagsordenen, fordi der eksisterer en partipolitisk konkurrence på de spørgsmål. Det gør der bare ikke i Danmark, og så bliver det aldrig til historier, der for alvor kan erobre den politiske dagsorden,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Udlændingedebatten er et andet eksempel på, at der skal være partipolitisk konkurrence om et emne, før det kan sætte dagsordenen. At Mogens Glistrup talte om muslimer i 1980’erne, var ikke nok til at sætte emnet på dagsordenen. Det skete først, da de store partier meldte sig ind i debatten.

“Flygtninge- og indvandreremnet blev først for alvor stort da Venstre og De Konservative gik ind i debatten. Det er de store mainstreampartier, der betyder noget for, om et emne for alvor sætter dagsordenen. Det er endnu tydeligere, når man sammenligner forskellige lande. Udlændingedebatten fylder jo meget mere i Danmark end i f.eks. Sverige, selvom de tager langt flere flygtninge ind end os,” siger Peter Bjerre Mortensen.

“Det viser, at når et emne bliver attraktivt partipolitisk, så får det også stor opmærksomhed i medierne. Nu er det altid en god historie at skrive om flygtninge og indvandrere, men sådan har det ikke altid været,” supplerer Christoffer Green-Pedersen.

Kræs for kommentatorer

Også et parti som Liberal Alliance har formået at skabe stor opmærksomhed om sine mærkesager i de forløbne måneder. Tidligere på året lykkedes det at få Finansministeriets embedsmænd til at “blåstemple” partiets økonomiske 2025-plan. Det blev omdrejningspunktet i en effektivt anlagt kampagne og gav Anders Samuelsen (LA) overtaget i de efterfølgende mediedebatter med finansminister Bjarne Corydon (S).

Sune Aagaard, direktør i Liberal Alliance, påpeger, at der skal lidt ekstra til for at sætte dagsordenen, når man er et forholdsvis lille parti, der ikke automatisk bliver kontaktet af landets journalister for en kommentar til den seneste nyhedshistorie.

“Vi vil jo ikke bare have annoncer. Vi vil også have, at folk taler om dem,” siger han. “Og vi ved godt, at vores muligheder for at påvirke debatten i Danmark er ret beskedne. Men hvis man fører kampagne på en måde, der i sig selv genererer opmærksomhed, så er vi godt hjulpet på vej. Hvis Mogensen og Christiansen står i fjernsynet og taler om, hvorfor annoncerne ser ud, som de gør, så har vi allerede spredt budskabet meget længere,” siger Sune Aagaard.

Kampagnerne er gefundenes Fressen for det danske kommentatorkorps, der kan excellere i analyser af, hvorfor kampagnerne ser ud, som de gør, og hvordan det påvirker den politiske magtbalance. Men risikoen er, at indholdet af partiernes politik trænges i baggrunden. Og det kan føre til øget politikerlede i befolkningen, siger Christoffer Green-Pedersen.

“Medierne bruger mere og mere plads på at analysere, hvorfor politikere gør, som de gør, i stedet for at gå i dybden med det politiske indhold. Den motivsøgende tilgang til politik fylder meget, og der ved vi fra forskningen, at når medier skriver om politik som et strategisk spil, så påvirker det folks opfattelse af politik i en negativ retning,” siger han.

Forrige artikel Fører kompetenceudvikling til bedre bundlinje? Næste artikel Carl Holst: “Jeg bliver aldrig minister for et rent statsligt sygehusvæsen”

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.