Mediernes politiske magt er stærkt overvurderet

Forestillingen om, at det er medierne, der sætter den politiske dagsorden, er stærkt overdrevet. Det er budskabet fra tre af Danmarks førende forskere i medier og politik. Det sidste halve års intense mediedækning af de politiske partiers kampagner viser, at det er politikerne og ikke journalisterne, der afgør, hvilke emner der bliver diskuteret. De forløbne måneders dækning illustrerer også, at politikerne har taget de sociale medier til sig som en ekstra kommunikationskanal til offentligheden. “De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

En ren kavalkade af politiske kampagner oversvømmer for tiden både medie- og bybilledet: fra dyrt indkøbte annoncer på busser, togstationer og avissider til debatter og kommentarer i de trykte, elektroniske og sociale medier om kampagnernes indhold.

Lige før påskeferien fik Socialdemokraterne heftig omtale for sin nye indvandrerkampagne, der profilerer partiet på udlændingeområdet i håb om at tilbageerobre nok vælgere fra DF til at bibeholde regeringsmagten efter næste folketingsvalg.[graph title="Kampagner med gennemslag" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f07e6-aba_fig01_kampagner-med-gennemsla.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6e47b-aba_fig01_kampagner-med-gennemsla.png" text="Flere af de politiske parter har fået omfattende mediedækning med deres annoncekampagner. Socialdemokratiets nytårskampagne “Det Danmark du kender” er den mest omtalte det sidste halve år."]Kilde: Infomedia. [/graph]

Kampagnen fulgte både argumenterne og det visuelle udtryk fra nytårskampagnen “Det Danmark du kender”, der er partiets mest omtalte medieoffensiv siden sidste valg. Se figur 1.

Også Venstre har haft held til at markere sig med sin kampagne om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det skete bl.a. i sidste måneds annonceoffensiv om de famøse 454.215 kr. – det beløb, en kontanthjælpsfamilie med tre børn angivelig kan modtage i offentlig støtte.

Den massive medieomtale af kampagnerne viser, at politikerne ikke længere er så afhængige af journalister, når de skal ud med et politisk budskab. Medier og politikere er selvfølgelig afhængige af hinanden. Men det er politikerne, der slår takten an.

“Det er først og fremmest partierne og deres indbyrdes konkurrence, der afgør, hvad der får opmærksomhed. Medierne kan godt levere noget input til en debat, men det er politikerne, der bestemmer, om et emne skal højt op på den politiske dagsorden og blive der,” siger Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Han bakkes op af Christoffer Green-Pedersen, der er professor samme sted: “De historier, som politikerne ikke er interesserede i, dør lynhurtigt igen. Der skal nyheder til for at holde gang i en sag. Og det er i høj grad politikerne, der leverer dem,” siger han.

“Hvis politikerne i fællesskab lukker ned for nogle bestemte sager, er det meget svært for medierne at få dem på dagsordenen. Omvendt er det meget svært for medierne at ignorere statsministeren, hvis hun stiller sig op og begynder at tale om et bestemt emne,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Flere kanaler for omtale

De seneste måneders politiske dækning viser også, at partierne er begyndt at få øjnene op for de sociale medier som løftestang for opmærksomhed.

“Når 3,5 million danskere har en Facebookprofil, så er det klart, at det betyder noget for kampagnernes gennemslag,” siger Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, som er en af partiets centrale strateger. Han mener, at partiernes kampagner kan afgøre udfaldet af folketingsvalget.

“Jeg tror, at valget bliver utroligt tæt. Vi ved, at kampagner kun flytter meget små procenter af vælgerne, men det kan meget vel være dem, der er afgørende for, hvem der vinder,” siger Lars Midtiby.

Han forklarer, at S både arbejder med kampagnekommunikation og en mere almindelig pressehåndtering, hvor partiets politikere kommenterer journalisters historier.

“For os er det både-og. Men en kampagne giver os mulighed for selv at bestemme tidspunktet for at komme ud med et budskab, og så kan det være noget, som understøtter budskaber, som vi allerede har været ude at markere politisk,” siger Lars Midtiby.

Han peger på, at den nuværende udlændingekampagne følger op på regeringens asylstramninger fra efteråret, ligesom kampagnen “Det Danmark du kender” kom i naturlig forlængelse af statsministerens nytårstale, der havde nogle af de samme budskaber.

Pressechef hos SF Sune Prahl Knudsen, der er med til at udvikle partiets kampagner, er enig i, at de sociale medier har ændret spillereglerne for, hvordan man som parti sætter en dagsordenen.

“Det er nok blevet lettere at sætte en dagsorden, men samtidig er der på grund af de sociale medier også kommet mange flere platforme, man skal ind på for at gøre det,” siger han. “Men der er stadig nogle medier, der er vigtigere end andre, og vi kan ikke nøjes med kun at komme ud via nettet. Vi vil også gerne i TV-Avisen,” siger Sune Prahl Knudsen.

Støjbergs biograftur

Ifølge forskerne er de sociale medier dog ikke primært en kommunikationskanal til befolkningen: Det er lige så meget en ekstra kommunikationskanal til journalisterne.

“De sociale medier giver politikerne flere kanaler ind til de traditionelle medier. Hvor de tidligere kun havde pressemeddelelsen, så kan politikerne nu også kommunikere via Facebook og Twitter. De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, der er professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

Det lykkes ganske ofte. Udtalelser på sociale medier er ved at blive en standardingrediens i mange politiske historier. Og nogle gange kan en skarp kommentar på Facebook erobre dagsordenen i dagevis, sådan som Inger Støjberg (V) gjorde med sin kritik af nogle popcornskastende andengenerationsindvandrere i en biografsal.

“De sociale medier giver politikerne nye muligheder for at gå uden om journalisterne. Det har altid været problemet, at hvis du som politiker vil have fokus på noget, så skal man igennem nogle journalister. Inger Støjberg kunne næppe skabe den samme opmærksomhed ved at sende en almindelig pressemeddelelse ud om sin tur i biografen,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Han og Peter Bjerre Mortensen står bag noget af den førende danske forskning i, hvordan samspillet mellem journalister og politikere påvirker dagsordenen. Effekten af de sociale medier er stadig et nyt og relativt uudforsket emne i den sammenhæng, forklarer de. Men arbejdshypotesen er klar.

“Man kan forestille sig, at journalisterne i endnu højere grad følger med på de sociale medier for at se, hvad politikerne siger, og så bare videreformidler det, således at mediedagsordenen følger den politiske dagsorden,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Erik Albæk supplerer: “Vores undersøgelser tyder på, at politikerne via deres pressemeddelelser og anden kommunikation i høj grad er med til at påvirke, hvad der bliver mediernes dagsorden. Der kan man jo se kampagner på de sociale medier som en slags udvidet pressemeddelelse, der skaber historier, medierne kan kaste sig over,” siger han.

Politikerne overvurderer mediernes magt

En spørgeskemaundersøgelse blandt Christiansborg-journalister og folketingspolitikere, som Erik Albæk gennemførte for nogle år siden, viser, at politikerne selv er med til at holde liv i myten om mediernes dagsordensættende magt.

“Men forestillingen om, at medierne bestemmer den politiske dagsorden og måske ligefrem er ved at tage magten fra politikerne, har intet for sig,” siger Erik Albæk.

Forskerne påpeger, at nogle emner stort set aldrig kommer på den politiske dagsorden, selv om medierne skriver om dem. Det bedste eksempel er aktiv dødshjælp, som medierne kan skrive nok så lange artikler om, uden at politikerne reagerer. Det skyldes bl.a., at det er et emne, som det er svært at markere sig på politisk.

“I andre lande kan den slags historier om moralske spørgsmål lettere komme på dagsordenen, fordi der eksisterer en partipolitisk konkurrence på de spørgsmål. Det gør der bare ikke i Danmark, og så bliver det aldrig til historier, der for alvor kan erobre den politiske dagsorden,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Udlændingedebatten er et andet eksempel på, at der skal være partipolitisk konkurrence om et emne, før det kan sætte dagsordenen. At Mogens Glistrup talte om muslimer i 1980’erne, var ikke nok til at sætte emnet på dagsordenen. Det skete først, da de store partier meldte sig ind i debatten.

“Flygtninge- og indvandreremnet blev først for alvor stort da Venstre og De Konservative gik ind i debatten. Det er de store mainstreampartier, der betyder noget for, om et emne for alvor sætter dagsordenen. Det er endnu tydeligere, når man sammenligner forskellige lande. Udlændingedebatten fylder jo meget mere i Danmark end i f.eks. Sverige, selvom de tager langt flere flygtninge ind end os,” siger Peter Bjerre Mortensen.

“Det viser, at når et emne bliver attraktivt partipolitisk, så får det også stor opmærksomhed i medierne. Nu er det altid en god historie at skrive om flygtninge og indvandrere, men sådan har det ikke altid været,” supplerer Christoffer Green-Pedersen.

Kræs for kommentatorer

Også et parti som Liberal Alliance har formået at skabe stor opmærksomhed om sine mærkesager i de forløbne måneder. Tidligere på året lykkedes det at få Finansministeriets embedsmænd til at “blåstemple” partiets økonomiske 2025-plan. Det blev omdrejningspunktet i en effektivt anlagt kampagne og gav Anders Samuelsen (LA) overtaget i de efterfølgende mediedebatter med finansminister Bjarne Corydon (S).

Sune Aagaard, direktør i Liberal Alliance, påpeger, at der skal lidt ekstra til for at sætte dagsordenen, når man er et forholdsvis lille parti, der ikke automatisk bliver kontaktet af landets journalister for en kommentar til den seneste nyhedshistorie.

“Vi vil jo ikke bare have annoncer. Vi vil også have, at folk taler om dem,” siger han. “Og vi ved godt, at vores muligheder for at påvirke debatten i Danmark er ret beskedne. Men hvis man fører kampagne på en måde, der i sig selv genererer opmærksomhed, så er vi godt hjulpet på vej. Hvis Mogensen og Christiansen står i fjernsynet og taler om, hvorfor annoncerne ser ud, som de gør, så har vi allerede spredt budskabet meget længere,” siger Sune Aagaard.

Kampagnerne er gefundenes Fressen for det danske kommentatorkorps, der kan excellere i analyser af, hvorfor kampagnerne ser ud, som de gør, og hvordan det påvirker den politiske magtbalance. Men risikoen er, at indholdet af partiernes politik trænges i baggrunden. Og det kan føre til øget politikerlede i befolkningen, siger Christoffer Green-Pedersen.

“Medierne bruger mere og mere plads på at analysere, hvorfor politikere gør, som de gør, i stedet for at gå i dybden med det politiske indhold. Den motivsøgende tilgang til politik fylder meget, og der ved vi fra forskningen, at når medier skriver om politik som et strategisk spil, så påvirker det folks opfattelse af politik i en negativ retning,” siger han.

Forrige artikel Fører kompetenceudvikling til bedre bundlinje? Næste artikel Carl Holst: “Jeg bliver aldrig minister for et rent statsligt sygehusvæsen”

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.