Mediernes politiske magt er stærkt overvurderet

Forestillingen om, at det er medierne, der sætter den politiske dagsorden, er stærkt overdrevet. Det er budskabet fra tre af Danmarks førende forskere i medier og politik. Det sidste halve års intense mediedækning af de politiske partiers kampagner viser, at det er politikerne og ikke journalisterne, der afgør, hvilke emner der bliver diskuteret. De forløbne måneders dækning illustrerer også, at politikerne har taget de sociale medier til sig som en ekstra kommunikationskanal til offentligheden. “De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

En ren kavalkade af politiske kampagner oversvømmer for tiden både medie- og bybilledet: fra dyrt indkøbte annoncer på busser, togstationer og avissider til debatter og kommentarer i de trykte, elektroniske og sociale medier om kampagnernes indhold.

Lige før påskeferien fik Socialdemokraterne heftig omtale for sin nye indvandrerkampagne, der profilerer partiet på udlændingeområdet i håb om at tilbageerobre nok vælgere fra DF til at bibeholde regeringsmagten efter næste folketingsvalg.[graph title="Kampagner med gennemslag" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f07e6-aba_fig01_kampagner-med-gennemsla.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6e47b-aba_fig01_kampagner-med-gennemsla.png" text="Flere af de politiske parter har fået omfattende mediedækning med deres annoncekampagner. Socialdemokratiets nytårskampagne “Det Danmark du kender” er den mest omtalte det sidste halve år."]Kilde: Infomedia. [/graph]

Kampagnen fulgte både argumenterne og det visuelle udtryk fra nytårskampagnen “Det Danmark du kender”, der er partiets mest omtalte medieoffensiv siden sidste valg. Se figur 1.

Også Venstre har haft held til at markere sig med sin kampagne om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det skete bl.a. i sidste måneds annonceoffensiv om de famøse 454.215 kr. – det beløb, en kontanthjælpsfamilie med tre børn angivelig kan modtage i offentlig støtte.

Den massive medieomtale af kampagnerne viser, at politikerne ikke længere er så afhængige af journalister, når de skal ud med et politisk budskab. Medier og politikere er selvfølgelig afhængige af hinanden. Men det er politikerne, der slår takten an.

“Det er først og fremmest partierne og deres indbyrdes konkurrence, der afgør, hvad der får opmærksomhed. Medierne kan godt levere noget input til en debat, men det er politikerne, der bestemmer, om et emne skal højt op på den politiske dagsorden og blive der,” siger Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Han bakkes op af Christoffer Green-Pedersen, der er professor samme sted: “De historier, som politikerne ikke er interesserede i, dør lynhurtigt igen. Der skal nyheder til for at holde gang i en sag. Og det er i høj grad politikerne, der leverer dem,” siger han.

“Hvis politikerne i fællesskab lukker ned for nogle bestemte sager, er det meget svært for medierne at få dem på dagsordenen. Omvendt er det meget svært for medierne at ignorere statsministeren, hvis hun stiller sig op og begynder at tale om et bestemt emne,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Flere kanaler for omtale

De seneste måneders politiske dækning viser også, at partierne er begyndt at få øjnene op for de sociale medier som løftestang for opmærksomhed.

“Når 3,5 million danskere har en Facebookprofil, så er det klart, at det betyder noget for kampagnernes gennemslag,” siger Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, som er en af partiets centrale strateger. Han mener, at partiernes kampagner kan afgøre udfaldet af folketingsvalget.

“Jeg tror, at valget bliver utroligt tæt. Vi ved, at kampagner kun flytter meget små procenter af vælgerne, men det kan meget vel være dem, der er afgørende for, hvem der vinder,” siger Lars Midtiby.

Han forklarer, at S både arbejder med kampagnekommunikation og en mere almindelig pressehåndtering, hvor partiets politikere kommenterer journalisters historier.

“For os er det både-og. Men en kampagne giver os mulighed for selv at bestemme tidspunktet for at komme ud med et budskab, og så kan det være noget, som understøtter budskaber, som vi allerede har været ude at markere politisk,” siger Lars Midtiby.

Han peger på, at den nuværende udlændingekampagne følger op på regeringens asylstramninger fra efteråret, ligesom kampagnen “Det Danmark du kender” kom i naturlig forlængelse af statsministerens nytårstale, der havde nogle af de samme budskaber.

Pressechef hos SF Sune Prahl Knudsen, der er med til at udvikle partiets kampagner, er enig i, at de sociale medier har ændret spillereglerne for, hvordan man som parti sætter en dagsordenen.

“Det er nok blevet lettere at sætte en dagsorden, men samtidig er der på grund af de sociale medier også kommet mange flere platforme, man skal ind på for at gøre det,” siger han. “Men der er stadig nogle medier, der er vigtigere end andre, og vi kan ikke nøjes med kun at komme ud via nettet. Vi vil også gerne i TV-Avisen,” siger Sune Prahl Knudsen.

Støjbergs biograftur

Ifølge forskerne er de sociale medier dog ikke primært en kommunikationskanal til befolkningen: Det er lige så meget en ekstra kommunikationskanal til journalisterne.

“De sociale medier giver politikerne flere kanaler ind til de traditionelle medier. Hvor de tidligere kun havde pressemeddelelsen, så kan politikerne nu også kommunikere via Facebook og Twitter. De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, der er professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

Det lykkes ganske ofte. Udtalelser på sociale medier er ved at blive en standardingrediens i mange politiske historier. Og nogle gange kan en skarp kommentar på Facebook erobre dagsordenen i dagevis, sådan som Inger Støjberg (V) gjorde med sin kritik af nogle popcornskastende andengenerationsindvandrere i en biografsal.

“De sociale medier giver politikerne nye muligheder for at gå uden om journalisterne. Det har altid været problemet, at hvis du som politiker vil have fokus på noget, så skal man igennem nogle journalister. Inger Støjberg kunne næppe skabe den samme opmærksomhed ved at sende en almindelig pressemeddelelse ud om sin tur i biografen,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Han og Peter Bjerre Mortensen står bag noget af den førende danske forskning i, hvordan samspillet mellem journalister og politikere påvirker dagsordenen. Effekten af de sociale medier er stadig et nyt og relativt uudforsket emne i den sammenhæng, forklarer de. Men arbejdshypotesen er klar.

“Man kan forestille sig, at journalisterne i endnu højere grad følger med på de sociale medier for at se, hvad politikerne siger, og så bare videreformidler det, således at mediedagsordenen følger den politiske dagsorden,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Erik Albæk supplerer: “Vores undersøgelser tyder på, at politikerne via deres pressemeddelelser og anden kommunikation i høj grad er med til at påvirke, hvad der bliver mediernes dagsorden. Der kan man jo se kampagner på de sociale medier som en slags udvidet pressemeddelelse, der skaber historier, medierne kan kaste sig over,” siger han.

Politikerne overvurderer mediernes magt

En spørgeskemaundersøgelse blandt Christiansborg-journalister og folketingspolitikere, som Erik Albæk gennemførte for nogle år siden, viser, at politikerne selv er med til at holde liv i myten om mediernes dagsordensættende magt.

“Men forestillingen om, at medierne bestemmer den politiske dagsorden og måske ligefrem er ved at tage magten fra politikerne, har intet for sig,” siger Erik Albæk.

Forskerne påpeger, at nogle emner stort set aldrig kommer på den politiske dagsorden, selv om medierne skriver om dem. Det bedste eksempel er aktiv dødshjælp, som medierne kan skrive nok så lange artikler om, uden at politikerne reagerer. Det skyldes bl.a., at det er et emne, som det er svært at markere sig på politisk.

“I andre lande kan den slags historier om moralske spørgsmål lettere komme på dagsordenen, fordi der eksisterer en partipolitisk konkurrence på de spørgsmål. Det gør der bare ikke i Danmark, og så bliver det aldrig til historier, der for alvor kan erobre den politiske dagsorden,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Udlændingedebatten er et andet eksempel på, at der skal være partipolitisk konkurrence om et emne, før det kan sætte dagsordenen. At Mogens Glistrup talte om muslimer i 1980’erne, var ikke nok til at sætte emnet på dagsordenen. Det skete først, da de store partier meldte sig ind i debatten.

“Flygtninge- og indvandreremnet blev først for alvor stort da Venstre og De Konservative gik ind i debatten. Det er de store mainstreampartier, der betyder noget for, om et emne for alvor sætter dagsordenen. Det er endnu tydeligere, når man sammenligner forskellige lande. Udlændingedebatten fylder jo meget mere i Danmark end i f.eks. Sverige, selvom de tager langt flere flygtninge ind end os,” siger Peter Bjerre Mortensen.

“Det viser, at når et emne bliver attraktivt partipolitisk, så får det også stor opmærksomhed i medierne. Nu er det altid en god historie at skrive om flygtninge og indvandrere, men sådan har det ikke altid været,” supplerer Christoffer Green-Pedersen.

Kræs for kommentatorer

Også et parti som Liberal Alliance har formået at skabe stor opmærksomhed om sine mærkesager i de forløbne måneder. Tidligere på året lykkedes det at få Finansministeriets embedsmænd til at “blåstemple” partiets økonomiske 2025-plan. Det blev omdrejningspunktet i en effektivt anlagt kampagne og gav Anders Samuelsen (LA) overtaget i de efterfølgende mediedebatter med finansminister Bjarne Corydon (S).

Sune Aagaard, direktør i Liberal Alliance, påpeger, at der skal lidt ekstra til for at sætte dagsordenen, når man er et forholdsvis lille parti, der ikke automatisk bliver kontaktet af landets journalister for en kommentar til den seneste nyhedshistorie.

“Vi vil jo ikke bare have annoncer. Vi vil også have, at folk taler om dem,” siger han. “Og vi ved godt, at vores muligheder for at påvirke debatten i Danmark er ret beskedne. Men hvis man fører kampagne på en måde, der i sig selv genererer opmærksomhed, så er vi godt hjulpet på vej. Hvis Mogensen og Christiansen står i fjernsynet og taler om, hvorfor annoncerne ser ud, som de gør, så har vi allerede spredt budskabet meget længere,” siger Sune Aagaard.

Kampagnerne er gefundenes Fressen for det danske kommentatorkorps, der kan excellere i analyser af, hvorfor kampagnerne ser ud, som de gør, og hvordan det påvirker den politiske magtbalance. Men risikoen er, at indholdet af partiernes politik trænges i baggrunden. Og det kan føre til øget politikerlede i befolkningen, siger Christoffer Green-Pedersen.

“Medierne bruger mere og mere plads på at analysere, hvorfor politikere gør, som de gør, i stedet for at gå i dybden med det politiske indhold. Den motivsøgende tilgang til politik fylder meget, og der ved vi fra forskningen, at når medier skriver om politik som et strategisk spil, så påvirker det folks opfattelse af politik i en negativ retning,” siger han.

Forrige artikel Fører kompetenceudvikling til bedre bundlinje? Næste artikel Carl Holst: “Jeg bliver aldrig minister for et rent statsligt sygehusvæsen”

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.