"Jeg melder mig ud af sekterisk udlændingedebat"
Villads Andersen
Fortalt til Villads Andersen
Jeg orker næsten ikke at være med i udlændingedebatten længere. Når jeg siger noget, bliver jeg bevidst misforstået, og mine synspunkter bliver fordrejet, så de passer ind i en sekterisk, forudsigelig debat, jeg ikke ønsker at være en del af.
Det gider jeg ikke, og det gider en virksomhed som Grundfos ikke. Det er der ingen virksomheder, der gør. I erhvervslivet taler vi åbent om, at vi ikke gider være med på de præmisser. Virksomheder lever godt og trygt, når de ikke er i offentlighedens søgelys. Vi har en forretning, vi skal drive – ikke en debat, vi skal deltage i.
[graph title="" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e1588-skaermbillede-2015-08-23-kl-22-02-34_1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2b444-skaermbillede-2015-08-23-kl-22-02-34_1.png" text="Kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsted fortalte i Jyllands-Posten om Grundfos' syn på annoncer mod asylansøgere: At det kan skade Danmarks omdømme. Her fortæller han til Villads Andersen om det masssive personangreb, der fulgte efter, og hvad den slags angreb betyder for udlændingedebatten."] [/graph]Det er sørgeligt for den demokratiske debat, at virksomheder melder sig ud, men sådan risikerer det at blive. Vi bliver gjort til politiske aktører og skydeskiver. Jeg er ikke ansat i en interesseorganisation. Jeg er ansat i en virksomhed med kommercielle interesser.
For nogle uger siden ringede Jyllands-Posten for at få en kommentar til Inger Støjbergs planer om at indrykke annoncer i internationale aviser for at få asylansøgere til at tage til andre lande end Danmark. Jeg fortalte, hvad Grundfos mener om sagen: ’Det kan komme til at skade vores omdømme, fordi signalet bliver, at folk ikke er velkomne i Danmark. At Danmark er et lukket land’.
I dagene efter at artiklen blev bragt, satte modstanderne sig i bevægelse. Det ved vi, fordi vi løbende overvåger, hvad der bliver skrevet om os i pressen og på de sociale medier. Det stak helt af. Jeg blev svinet til. Kaldt landsforræder og udansk. Jeg ved ikke, om det var orkestreret eller ej, men der var et ganske bemærkelsesværdigt mønster. Folk gentog hinanden næsten ordret, de delte nøjagtig de samme links og indlæg. Læserbrevskribenterne skrev det samme.
[quote align="left" author=""]Jeg blev svinet til. Kaldt landsforræder og udansk. Jeg ved ikke, om det var orkestreret eller ej, men der var et ganske bemærkelsesværdigt mønster.[/quote]Omdrejningspunktet blev en konspiration om, at jeg var socialdemokratisk partisoldat forklædt som erhvervslivets mand, fordi jeg var formand for DSU i Nordjylland for 33 år siden. Men det har intet at gøre med det, jeg siger. Jeg kan og skal slet ikke gå ud med mine private meninger på vegne af Grundfos. Hvis ens politiske fortid eller tilhørsforhold skal afgøre niveauet, er vi langt ude. Men ingen kneb er for beskidte i den her debat.
Grundfos har været en global aktør siden 1944. Når vi siger, at vi kan få problemer med at lokke verdens dygtigste medarbejdere fra Bangladesh til Bjerringbro, fordi de ikke føler sig velkomne, så er det ikke noget, jeg sidder og finder på, fordi jeg var DSU-formand på Kastetvej 24 i Aalborg, da jeg var 18.
Det er ikke en holdning og en vurdering, som kommer fra mig, men fra Grundfos. Den bygger på medarbejdernes og kundernes reaktioner. På de ting, vi hører ude i verden. Vores indtryk er, at Danmarks ry er under pres.
Før valget forklarede jeg vores synspunkter på et godt og konstruktivt møde med Kristian Jensen, der nu er blevet udenrigsminister. Han slog ned på, at debatten om flygtninge og debatten om udenlandsk arbejdskraft er to vidt forskellige ting. Og det er de også, men de hænger sammen. For vores måde at agere på i asylpolitikken og vores måde at diskutere andre kulturer, folk, religioner osv. smitter af.
[quote align="right" author=""]Det er ikke en holdning og en vurdering, som kommer fra mig, men fra Grundfos. Den bygger på medarbejdernes og kundernes reaktioner. På de ting, vi hører ude i verden. Vores indtryk er, at Danmarks ry er under pres.[/quote]Det, der desværre ofte står tilbage efter flygtningedebatten, er, at vi danskere ikke kan lide fremmede. De ser anderledes ud, de tænker anderledes, de kan ikke integreres. Alt det der. Det påvirker vores ry og også muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvem vil flytte til Danmark, hvis man ikke føler sig velkommen?
Og det er ikke kun, fordi vi indrykker annoncer. Det er også tonen i debatten og f.eks. ideen om at indføre en positivliste over lande, hvis borgere skal have lettere ved at få opholdstilladelse. Det giver ingen mening for os. Hvorfor må vi ikke få verdens bedste vandingeniør, fordi han bor i Bangladesh? Hvorfor skal vi nøjes med verdens femtebedste fra Canada? Kristian Jensen kunne godt se pointen, men nu kører flygtningedebatten uforstyrret videre. Og det sender et signal til vandingeniøren i Bangladesh om, at danskere ikke kan lide ham. Det er ærgerligt.
Jeg siger ikke det her, fordi jeg ikke vil siges imod eller er ømskindet. Der er tosser og idioter alle steder. Jeg er ligeglad med alle dem, der skriver hadefulde indlæg på Facebook, selv om det da er skræmmende at se på. Se bare debatten de seneste uger: Nogle mener oprigtigt, at det er i orden at brænde moskeer af. Det er helt vildt. Kavaleriet vil sikkert sige, at jeg er imod ytringsfrihed. Nej, men det er synd, at det er blevet okay at udtrykke politiserende fordomme og had uden at blive modsagt, fordi tonen så skærpes endnu mere.
Men en ting er idioterne, noget andet er, hvordan deres idioti spreder sig. Jeg bliver nervøs, fordi andre tager den videre. I mit eget tilfælde tog en partisekretær i Venstre f.eks. historien om min fortid i Socialdemokraterne til sig og videregav den på Facebook. Og jeg er blevet konfronteret med historien flere gange på Christiansborg.
[quote align="left" author=""]Det er synd, at det er blevet okay at udtrykke politiserende fordomme og had uden at blive modsagt, fordi tonen så skærpes endnu mere.[/quote]Vi taler om me dlemmer af Folketinget, som afviser min kritik, fordi jeg engang var aktiv socialdemokrat. Det er absurd.
Der er opstået en konkurrence om at være mest dansk. Vi er meget danske på Grundfos. Der står Made In Denmark indgraveret i vores produkter. Vi drøner rundt med Dannebrog på bagsmækken af vores lastbiler og hejser flaget alle steder, vi kommer. Også under Muhammedkrisen og nu, når vores udenlandske kunder slet ikke forstår, hvad der foregår i landet, og spørger bekymret til udmeldingerne fra politikerne og tonen i debatten.
Alligevel siger nogle, at vi er udanske. Jeg er blevet kaldt landsforræder, efter jeg blandede mig i debatten. Fordi jeg argumenterer for, at Støjbergs annoncer kunne skade Danmarks omdømme. Og jeg er ikke alene.
[quote align="right" author=""]Mangfoldighed og åbenhed er ved at komme i fare. Alle dem, der peger fingre ad den politiske elite og foragter tossegode humanister, er gået fra at være protestgrupper i en kritisk opposition til at være en magtfaktor i debatten.[/quote]Se bare Stine Bosse. Hun skriver et åbent brev til Inger Støjberg i magasinet Ræson, hvor hun kritiserer regeringen for at famle i blinde og dens politik for at være for lukket. Søren Espersen fra DF svarer ved at sige, at hun ikke har nogen veneration for sit fædreland eller det danske folk. Det er ikke et argument. Det er forhånelse.
Mangfoldighed og åbenhed er ved at komme i fare. Alle dem, der peger fingre ad den politiske elite og foragter “tossegode” humanister, er gået fra at være protestgrupper i en kritisk opposition til at være en magtfaktor i debatten og parlamentet. Det skal journalisterne være opmærksomme på. Hvor er de kritiske spørgsmål? Hvor er fakta henne i debatten? De er der ikke, og hvis de kommer frem, bliver de ignoreret eller skudt ned med platte postulater og grove påstande, der stopper debatten, fordi vi ikke orker at være med.
Det er ikke omkostningsfrit at blande sig i den offentlige debat, og Kim Nøhr Skibsted er ikke den første, der er trækker sig ud af den. De senere år har en række politikere og debattører stået frem med deres oplevelser, og flere har meldt sig helt eller delvist ud af den offentlige debat.
Din dumme, storsnudede kælling
En historie om en muslimsk censor, der ikke vil give kvindelige elever hånden, vækker voldsom debat. Debattør og tv-vært Anne Sophia Hermansen kritiserer i en blog hos Berlingske debatten for at være navlepillende og ligegyldig, hvilket afføder kraftige reaktioner i kommentarsporet: “Din dumme storsnudede kælling, der føler dig bedre end alle andre der har en anden mening end din,” lyder en af dem, og en anden: “Vi andre fortsætter med at give hånden – sådan gør vi jo i Danmark – og i den vestlige verden. Du kan fortsætte med ikke at give hånd. Det giver god mening da du tydeligvis primært færdes blandt svin.” Kommentarerne får Anne Sophia Hermansen til at melde sig ud af debatten om religion.
Karma, hvis du ikke kan få flere børn
I DR2’s programserie “Ti stille kvinde” står fremtrædende kvindelige politikere frem og fortæller om de trusler, personangreb og chikane, de bliver udsat for. Zenia Stampe fra De Radikale fortæller bl.a., at hun i begyndelsen af 2014 mister sin nyfødte datter, og da hun fortæller om tabet på sociale medier, modtager hun en stribe ubehagelige kommentarer. F.eks.: “Hvis jeg havde fundet ud af, at jeg skulle hedde Olga og min mor var Zenia Stampe, havde jeg også valgt nødudgangen.” En anden sammenligner politikeren med Hitler på grund af hendes politiske holdninger og kalder det “karma”, hvis hun ikke kan få flere børn.
Ingen interesserer sig for synspunkterne
Mie Harder var kommunalpolitiker for de konservative på Frederiksberg og ihærdig og markant debattør i Berlingske og Jyllands-Posten, indtil hun besluttede sig for at træde ud af debatræset. “Jeg har elsket at stå midt ude i stormen. Jeg har været sindssygt god til den hanekamp. Men jeg blev træt af hele tiden at skulle slås og præstere og være i opposition. På et tidspunkt begyndte jeg at hade sammenhænge, hvor folk rendte rundt med deres elevatortaler og visitkort. Jeg fik det meget anstrengt med deres lyst til at kæmpe hele tiden. Og jeg oplevede det som meget overfladisk, fordi folk tit ikke var reelt interesserede i hinandens synspunkter eller i at nå frem til interessante og konstruktive kompromiser. Til sidst orkede jeg ikke hanekampen mere,” sagde hun dengang til Politiken.
Nok af Facebook
Søren Espersen fra DF lukker sin Facebook-profil, fordi han med egne ord “simpelthen har fået nok. Jeg gider ikke mere. Meget af det, der kører på Facebook, er ganske utroligt. Jeg har i årevis oplevet at få dødstrusler og trusler mod min kone.” Han havde 7.000 følgere på mediet, men brugte for meget tid på at fjerne hadske beskeder, forklarede han. Over for TV2 erkendte han, at “tosserne og bøllerne” havde vundet. “Facebook er en kloak, der har udspillet sin rolle. Jeg har fået beskyldninger om at være en lille fed halvskaldet nazist og i samme tråd fået at vide, at jeg var et zionistisk jødesvin,” sagde han til TV2.
