"Jeg melder mig ud af sekterisk udlændingedebat"

Fortalt til Villads Andersen

Jeg orker næsten ikke at være med i udlændingedebatten længere. Når jeg siger noget, bliver jeg bevidst misforstået, og mine synspunkter bliver fordrejet, så de passer ind i en sekterisk, forudsigelig debat, jeg ikke ønsker at være en del af.

Det gider jeg ikke, og det gider en virksomhed som Grundfos ikke. Det er der ingen virksomheder, der gør. I erhvervslivet taler vi åbent om, at vi ikke gider være med på de præmisser. Virksomheder lever godt og trygt, når de ikke er i offentlighedens søgelys. Vi har en forretning, vi skal drive – ikke en debat, vi skal deltage i.

[graph title="" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e1588-skaermbillede-2015-08-23-kl-22-02-34_1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2b444-skaermbillede-2015-08-23-kl-22-02-34_1.png" text="Kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsted fortalte i Jyllands-Posten om Grundfos' syn på annoncer mod asylansøgere: At det kan skade Danmarks omdømme. Her fortæller han til Villads Andersen om det masssive personangreb, der fulgte efter, og hvad den slags angreb betyder for udlændingedebatten."] [/graph]

Det er sørgeligt for den demokratiske debat, at virksomheder melder sig ud, men sådan risikerer det at blive. Vi bliver gjort til politiske aktører og skydeskiver. Jeg er ikke ansat i en interesseorganisation. Jeg er ansat i en virksomhed med kommercielle interesser.

For nogle uger siden ringede Jyllands-Posten for at få en kommentar til Inger Støjbergs planer om at indrykke annoncer i internationale aviser for at få asylansøgere til at tage til andre lande end Danmark. Jeg fortalte, hvad Grundfos mener om sagen: ’Det kan komme til at skade vores omdømme, fordi signalet bliver, at folk ikke er velkomne i Danmark. At Danmark er et lukket land’.

I dagene efter at artiklen blev bragt, satte modstanderne sig i bevægelse. Det ved vi, fordi vi løbende overvåger, hvad der bliver skrevet om os i pressen og på de sociale medier. Det stak helt af.  Jeg blev svinet til. Kaldt landsforræder og udansk. Jeg ved ikke, om det var orkestreret eller ej, men der var et ganske bemærkelsesværdigt mønster. Folk gentog hinanden næsten ordret, de delte nøjagtig de samme links og indlæg. Læserbrevskribenterne skrev det samme.

[quote align="left" author=""]Jeg blev svinet til. Kaldt landsforræder og udansk. Jeg ved ikke, om det var orkestreret eller ej, men der var et ganske bemærkelsesværdigt mønster.[/quote]

Omdrejningspunktet blev en konspiration om, at jeg var socialdemokratisk partisoldat forklædt som erhvervslivets mand, fordi jeg var formand for DSU i Nordjylland for 33 år siden. Men det har intet at gøre med det, jeg siger. Jeg kan og skal slet ikke gå ud med mine private meninger på vegne af Grundfos. Hvis ens politiske fortid eller tilhørsforhold skal afgøre niveauet, er vi langt ude. Men ingen kneb er for beskidte i den her debat.

Grundfos har været en global aktør siden 1944. Når vi siger, at vi kan få problemer med at lokke verdens dygtigste medarbejdere fra Bangladesh til Bjerringbro, fordi de ikke føler sig velkomne, så er det ikke noget, jeg sidder og finder på, fordi jeg var DSU-formand på Kastetvej 24 i Aalborg, da jeg var 18.

Det er ikke en holdning og en vurdering, som kommer fra mig, men fra Grundfos. Den bygger på medarbejdernes og kundernes reaktioner. På de ting, vi hører ude i verden. Vores indtryk er, at Danmarks ry er under pres.

Før valget forklarede jeg vores synspunkter på et godt og konstruktivt møde med Kristian Jensen, der nu er blevet udenrigsminister. Han slog ned på, at debatten om flygtninge og debatten om udenlandsk arbejdskraft er to vidt forskellige ting. Og det er de også, men de hænger sammen. For vores måde at agere på i asylpolitikken og vores måde at diskutere andre kulturer, folk, religioner osv. smitter af. 

[quote align="right" author=""]Det er ikke en holdning og en vurdering, som kommer fra mig, men fra Grundfos. Den bygger på medarbejdernes og kundernes reaktioner. På de ting, vi hører ude i verden. Vores indtryk er, at Danmarks ry er under pres.[/quote]

Det, der desværre ofte står tilbage efter flygtningedebatten, er, at vi danskere ikke kan lide fremmede. De ser anderledes ud, de tænker anderledes, de kan ikke integreres. Alt det der. Det påvirker vores ry og også muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvem vil flytte til Danmark, hvis man ikke føler sig velkommen?

Og det er ikke kun, fordi vi indrykker annoncer. Det er også tonen i debatten og f.eks. ideen om at indføre en positivliste over lande, hvis borgere skal have lettere ved at få opholdstilladelse. Det giver ingen mening for os. Hvorfor må vi ikke få verdens bedste vandingeniør, fordi han bor i Bangladesh? Hvorfor skal vi nøjes med verdens femtebedste fra Canada? Kristian Jensen kunne godt se pointen, men nu kører flygtningedebatten uforstyrret videre. Og det sender et signal til vandingeniøren i Bangladesh om, at danskere ikke kan lide ham. Det er ærgerligt.

Jeg siger ikke det her, fordi jeg ikke vil siges imod eller er ømskindet. Der er tosser og idioter alle steder. Jeg er ligeglad med alle dem, der skriver hadefulde indlæg på Facebook, selv om det da er skræmmende at se på. Se bare debatten de seneste uger: Nogle mener oprigtigt, at det er i orden at brænde moskeer af. Det er helt vildt. Kavaleriet vil sikkert sige, at jeg er imod ytringsfrihed. Nej, men det er synd, at det er blevet okay at udtrykke politiserende fordomme og had uden at blive modsagt, fordi tonen så skærpes endnu mere.

Men en ting er idioterne, noget andet er, hvordan deres idioti spreder sig. Jeg bliver nervøs, fordi andre tager den videre. I mit eget tilfælde tog en partisekretær i Venstre f.eks. historien om min fortid i Socialdemokraterne til sig og videregav den på Facebook. Og jeg er blevet konfronteret med historien flere gange på Christiansborg.

[quote align="left" author=""]Det er synd, at det er blevet okay at udtrykke politiserende fordomme og had uden at blive modsagt, fordi tonen så skærpes endnu mere.[/quote]

Vi taler om me  dlemmer af Folketinget, som afviser min kritik, fordi jeg engang var aktiv socialdemokrat. Det er absurd.

Der er opstået en konkurrence om at være mest dansk. Vi er meget danske på Grundfos. Der står Made In Denmark indgraveret i vores produkter. Vi drøner rundt med Dannebrog på bagsmækken af vores lastbiler og hejser flaget alle steder, vi kommer. Også under Muhammedkrisen og nu, når vores udenlandske kunder slet ikke forstår, hvad der foregår i landet, og spørger bekymret til udmeldingerne fra politikerne og tonen i debatten.

Alligevel siger nogle, at vi er udanske. Jeg er blevet kaldt landsforræder, efter jeg blandede mig i debatten. Fordi jeg argumenterer for, at Støjbergs annoncer kunne skade Danmarks omdømme. Og jeg er ikke alene.

[quote align="right" author=""]Mangfoldighed og åbenhed er ved at komme i fare. Alle dem, der peger fingre ad den politiske elite og foragter tossegode humanister, er gået fra at være protestgrupper i en kritisk opposition til at være en magtfaktor i debatten.[/quote]

Se bare Stine Bosse. Hun skriver et åbent brev til Inger Støjberg i magasinet Ræson, hvor hun kritiserer regeringen for at famle i blinde og dens politik for at være for lukket. Søren Espersen fra DF svarer ved at sige, at hun ikke har nogen veneration for sit fædreland eller det danske folk. Det er ikke et argument. Det er forhånelse.

Mangfoldighed og åbenhed er ved at komme i fare. Alle dem, der peger fingre ad den politiske elite og foragter “tossegode” humanister, er gået fra at være protestgrupper i en kritisk opposition til at være en magtfaktor i debatten og parlamentet. Det skal journalisterne være opmærksomme på. Hvor er de kritiske spørgsmål? Hvor er fakta henne i debatten? De er der ikke, og hvis de kommer frem, bliver de ignoreret eller skudt ned med platte postulater og grove påstande, der stopper debatten, fordi vi ikke orker at være med.

Uværdig debat

Forrige artikel Syv tip til hvordan du leder freelancere og midlertidigt ansatte Næste artikel Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.