"Jeg melder mig ud af sekterisk udlændingedebat"

Fortalt til Villads Andersen

Jeg orker næsten ikke at være med i udlændingedebatten længere. Når jeg siger noget, bliver jeg bevidst misforstået, og mine synspunkter bliver fordrejet, så de passer ind i en sekterisk, forudsigelig debat, jeg ikke ønsker at være en del af.

Det gider jeg ikke, og det gider en virksomhed som Grundfos ikke. Det er der ingen virksomheder, der gør. I erhvervslivet taler vi åbent om, at vi ikke gider være med på de præmisser. Virksomheder lever godt og trygt, når de ikke er i offentlighedens søgelys. Vi har en forretning, vi skal drive – ikke en debat, vi skal deltage i.

[graph title="" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e1588-skaermbillede-2015-08-23-kl-22-02-34_1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2b444-skaermbillede-2015-08-23-kl-22-02-34_1.png" text="Kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsted fortalte i Jyllands-Posten om Grundfos' syn på annoncer mod asylansøgere: At det kan skade Danmarks omdømme. Her fortæller han til Villads Andersen om det masssive personangreb, der fulgte efter, og hvad den slags angreb betyder for udlændingedebatten."] [/graph]

Det er sørgeligt for den demokratiske debat, at virksomheder melder sig ud, men sådan risikerer det at blive. Vi bliver gjort til politiske aktører og skydeskiver. Jeg er ikke ansat i en interesseorganisation. Jeg er ansat i en virksomhed med kommercielle interesser.

For nogle uger siden ringede Jyllands-Posten for at få en kommentar til Inger Støjbergs planer om at indrykke annoncer i internationale aviser for at få asylansøgere til at tage til andre lande end Danmark. Jeg fortalte, hvad Grundfos mener om sagen: ’Det kan komme til at skade vores omdømme, fordi signalet bliver, at folk ikke er velkomne i Danmark. At Danmark er et lukket land’.

I dagene efter at artiklen blev bragt, satte modstanderne sig i bevægelse. Det ved vi, fordi vi løbende overvåger, hvad der bliver skrevet om os i pressen og på de sociale medier. Det stak helt af.  Jeg blev svinet til. Kaldt landsforræder og udansk. Jeg ved ikke, om det var orkestreret eller ej, men der var et ganske bemærkelsesværdigt mønster. Folk gentog hinanden næsten ordret, de delte nøjagtig de samme links og indlæg. Læserbrevskribenterne skrev det samme.

[quote align="left" author=""]Jeg blev svinet til. Kaldt landsforræder og udansk. Jeg ved ikke, om det var orkestreret eller ej, men der var et ganske bemærkelsesværdigt mønster.[/quote]

Omdrejningspunktet blev en konspiration om, at jeg var socialdemokratisk partisoldat forklædt som erhvervslivets mand, fordi jeg var formand for DSU i Nordjylland for 33 år siden. Men det har intet at gøre med det, jeg siger. Jeg kan og skal slet ikke gå ud med mine private meninger på vegne af Grundfos. Hvis ens politiske fortid eller tilhørsforhold skal afgøre niveauet, er vi langt ude. Men ingen kneb er for beskidte i den her debat.

Grundfos har været en global aktør siden 1944. Når vi siger, at vi kan få problemer med at lokke verdens dygtigste medarbejdere fra Bangladesh til Bjerringbro, fordi de ikke føler sig velkomne, så er det ikke noget, jeg sidder og finder på, fordi jeg var DSU-formand på Kastetvej 24 i Aalborg, da jeg var 18.

Det er ikke en holdning og en vurdering, som kommer fra mig, men fra Grundfos. Den bygger på medarbejdernes og kundernes reaktioner. På de ting, vi hører ude i verden. Vores indtryk er, at Danmarks ry er under pres.

Før valget forklarede jeg vores synspunkter på et godt og konstruktivt møde med Kristian Jensen, der nu er blevet udenrigsminister. Han slog ned på, at debatten om flygtninge og debatten om udenlandsk arbejdskraft er to vidt forskellige ting. Og det er de også, men de hænger sammen. For vores måde at agere på i asylpolitikken og vores måde at diskutere andre kulturer, folk, religioner osv. smitter af. 

[quote align="right" author=""]Det er ikke en holdning og en vurdering, som kommer fra mig, men fra Grundfos. Den bygger på medarbejdernes og kundernes reaktioner. På de ting, vi hører ude i verden. Vores indtryk er, at Danmarks ry er under pres.[/quote]

Det, der desværre ofte står tilbage efter flygtningedebatten, er, at vi danskere ikke kan lide fremmede. De ser anderledes ud, de tænker anderledes, de kan ikke integreres. Alt det der. Det påvirker vores ry og også muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvem vil flytte til Danmark, hvis man ikke føler sig velkommen?

Og det er ikke kun, fordi vi indrykker annoncer. Det er også tonen i debatten og f.eks. ideen om at indføre en positivliste over lande, hvis borgere skal have lettere ved at få opholdstilladelse. Det giver ingen mening for os. Hvorfor må vi ikke få verdens bedste vandingeniør, fordi han bor i Bangladesh? Hvorfor skal vi nøjes med verdens femtebedste fra Canada? Kristian Jensen kunne godt se pointen, men nu kører flygtningedebatten uforstyrret videre. Og det sender et signal til vandingeniøren i Bangladesh om, at danskere ikke kan lide ham. Det er ærgerligt.

Jeg siger ikke det her, fordi jeg ikke vil siges imod eller er ømskindet. Der er tosser og idioter alle steder. Jeg er ligeglad med alle dem, der skriver hadefulde indlæg på Facebook, selv om det da er skræmmende at se på. Se bare debatten de seneste uger: Nogle mener oprigtigt, at det er i orden at brænde moskeer af. Det er helt vildt. Kavaleriet vil sikkert sige, at jeg er imod ytringsfrihed. Nej, men det er synd, at det er blevet okay at udtrykke politiserende fordomme og had uden at blive modsagt, fordi tonen så skærpes endnu mere.

Men en ting er idioterne, noget andet er, hvordan deres idioti spreder sig. Jeg bliver nervøs, fordi andre tager den videre. I mit eget tilfælde tog en partisekretær i Venstre f.eks. historien om min fortid i Socialdemokraterne til sig og videregav den på Facebook. Og jeg er blevet konfronteret med historien flere gange på Christiansborg.

[quote align="left" author=""]Det er synd, at det er blevet okay at udtrykke politiserende fordomme og had uden at blive modsagt, fordi tonen så skærpes endnu mere.[/quote]

Vi taler om me  dlemmer af Folketinget, som afviser min kritik, fordi jeg engang var aktiv socialdemokrat. Det er absurd.

Der er opstået en konkurrence om at være mest dansk. Vi er meget danske på Grundfos. Der står Made In Denmark indgraveret i vores produkter. Vi drøner rundt med Dannebrog på bagsmækken af vores lastbiler og hejser flaget alle steder, vi kommer. Også under Muhammedkrisen og nu, når vores udenlandske kunder slet ikke forstår, hvad der foregår i landet, og spørger bekymret til udmeldingerne fra politikerne og tonen i debatten.

Alligevel siger nogle, at vi er udanske. Jeg er blevet kaldt landsforræder, efter jeg blandede mig i debatten. Fordi jeg argumenterer for, at Støjbergs annoncer kunne skade Danmarks omdømme. Og jeg er ikke alene.

[quote align="right" author=""]Mangfoldighed og åbenhed er ved at komme i fare. Alle dem, der peger fingre ad den politiske elite og foragter tossegode humanister, er gået fra at være protestgrupper i en kritisk opposition til at være en magtfaktor i debatten.[/quote]

Se bare Stine Bosse. Hun skriver et åbent brev til Inger Støjberg i magasinet Ræson, hvor hun kritiserer regeringen for at famle i blinde og dens politik for at være for lukket. Søren Espersen fra DF svarer ved at sige, at hun ikke har nogen veneration for sit fædreland eller det danske folk. Det er ikke et argument. Det er forhånelse.

Mangfoldighed og åbenhed er ved at komme i fare. Alle dem, der peger fingre ad den politiske elite og foragter “tossegode” humanister, er gået fra at være protestgrupper i en kritisk opposition til at være en magtfaktor i debatten og parlamentet. Det skal journalisterne være opmærksomme på. Hvor er de kritiske spørgsmål? Hvor er fakta henne i debatten? De er der ikke, og hvis de kommer frem, bliver de ignoreret eller skudt ned med platte postulater og grove påstande, der stopper debatten, fordi vi ikke orker at være med.

Uværdig debat

Forrige artikel Syv tip til hvordan du leder freelancere og midlertidigt ansatte Næste artikel Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.