Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Placeholder image
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er en overdrivelse at sige, at kassen er tom.

Men statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke mange penge på kistebunden til at finansiere sine løfter de kommende måneder om bedre velfærd, de skyhøje klimaambitioner og tidlig pension til Arne og andre nedslidte.

Hendes frie økonomiske råderum frem mod 2025 er skrumpet kraftigt og er nu nede på kun godt 3 milliarder kroner. Det er ikke mange penge i det store samfundsregnskab.

Sætter man det lange lys på og ser helt frem til 2030, ændrer det ikke meget på billedet. Så har hun blot 5 milliarder kroner på kistebunden. 

Det viser beregninger, som tænketanken Cepos har foretaget for Mandag Morgen.

”Der er ikke mange penge at rutte med længere. Man har brugt næsten rub og stub af råderummet. De 5 milliarder skal strække sig over 10 finanslove – eller en halv milliard kroner per finanslov – med ønsker om bedre normeringer i børnehaver, på plejehjem og skoler. Det er et meget, meget lille frit råderum,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Stor usikkerhed

Ovenikøbet bygger regnestykket på nogle meget optimistiske men usikre forudsætninger fra Finansministeriet om, at beskæftigelsen vil stige i hvert eneste af årene frem mod 2025.

Der er altså – nogle – penge i råderummet, men det er langt fra det samme som at have penge i banken.

Professor i nationaløkonom ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Michael Svarer, udtrykker det på denne måde:

”Der er stor usikkerhed om, hvordan næsten alle parametre i den økonomiske politik vil udvikle sig. Lige nu er den offentlige økonomi sund, men tingene kan hurtigt udvikle sig i den forkerte retning,” siger Michael Svarer.

Dertil kommer den radikale leder Morten Østergaards forslag om at sætte et loft over danskernes pensionsalder på 70 år og ikke – som hidtil aftalt – lade pensionsalderen stige i takt med levealderen. Det kommer næsten på det værst tænkelige tidspunkt for Mette Frederiksen.

Forslaget rykker ved det økonomiske fundament under den ellers så sunde danske økonomi og tilføjer mere usikkerhed i en i forvejen presset situation.

Flere topøkonomer opfordrer nu regeringen til at vente med at lave en økonomisk 2030-plan, indtil der bliver skabt mere klarhed om den danske økonomi.

Få milliarder på kistebunden

Lad os først kaste et blik på, hvor mange penge Mette Frederiksen og hendes regering har til rådighed frem til 2025 her kort før, at en ny politisk sæson for alvor går i gang og en stribe valgløfter skal føres ud i livet.

Beregninger fra Cepos viser, at det frie økonomiske råderum er skrumpet til godt 3 milliarder kroner. Det er langt mindre, end da Mette Frederiksen trådte til som statsminister, hvor råderummet var på hele 11 milliarder kroner. 

Selv om regeringen har brugt milliarder af kroner på astronomiske hjælpepakker og lån til virksomhederne som følge af coronakrisen, betyder det ikke – måske til stor overraskelse for mange – det store indhug på råderummet. Både fordi hjælpepakkerne er midlertidige, og fordi lånene bliver optaget med en rente, der er tæt på nul.

Når hun ikke har flere penge på kistebunden, hænger det blandt andet sammen med hendes valgløfte om, at de offentlige velfærdudgifter skal følge befolkningsmønsteret – blandt økonomer kendt som ’det demografiske træk’. Og i takt med at antallet af ældre og børn stiger de kommende år, sluger det en meget stor del af råderummet.

Det mere skrabede råderum skyldes også, at Finansministeriet nu laver mere langsigtede fremskrivninger og derfor har nedjusteret forventningerne til indtægter fra Nordsøolien. Cepos anslår, at de lavere oliepriser alene vil kappe over 4 milliarder kroner af det frie råderum. Men også bolig- og klimaaftalen gør indhug i råderummet.

Dertil kommer, at det højere danske bidrag til EU-budgettet og den fremrykkede udbetaling af feriepenge slet ikke er taget med i dette regnestykke. Det vil formentlig skære yderligere en del af råderummet.

Både Cepos og Mandag Morgen har forgæves forsøgt at få et svar fra Finansministeriet på, hvor meget det nye EU-budget påvirker råderummet frem mod 2025. Men det ønsker ministeriet endnu ikke at svare på.

Bare det snart er overstået

Presset på økonomien bliver heller ikke mindre af, at der er en helt afgørende men overset forudsætning for, at Mette Frederiksen og Nicolai Wammen overhovedet har et økonomisk råderum frem mod 2025: Beskæftigelsen skal stige ganske meget.

Finansministeriet regner i sin seneste opdatering af 2025-forløbet – den er fra oktober sidste år – med, at beskæftigelsen stiger med 66.000 personer i perioden fra 2019 til 2025.

Derfor kan det få store konsekvenser for økonomien, hvis beskæftigelsen ikke stiger som forventet med derimod falder, forudser Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

”Beskæftigelsen har en helt central rolle for vores velfærd. Falder beskæftigelsen midlertidigt, gør det ondt, men det kan håndteres. Falder andelen af beskæftigede varigt, vil det have en meget stor negativ effekt på de offentlige finanser,” siger Torben M. Andersen.

Sammenhængen mellem beskæftigelse og velfærd er ifølge økonomiprofessoren særligt tydelig i velfærdssamfund som det danske.

”Mindre beskæftigelse betyder større udgifter til dagpenge og andre overførsler til borgerne. Det betyder også, at borgernes indtægter bliver mindre, og derfor betaler de også mindre i skat. Faldende beskæftigelse betyder både, at statens indtægter falder, og at statens udgifter stiger” siger Torben M. Andersen.

Milliarderne i det økonomiske råderum er der altså kun, hvis coronakrisen bliver midlertidig.

Pres på beskæftigelsen

Før coronakrisen ramte Danmark i marts, har beskæftigelsen lige siden finanskrisen været stigende. Fremgangen skyldes dog først og fremmest, at flere udenlandske statsborgere og flere ældre over 60 kom i arbejde. Det er langt fra sikkert, at det vil fortsætte sådan for de to grupper.

Den stigende beskæftigelse blandt udenlandske statsborgere begyndte allerede før coronakrisen at aftage, hvor statsborgere fra Polen, Rumænien og Bulgarien i stigende tal begyndte at vendte hjem.

Indtil nu har det været sådan, at ældre medborgere over 60 år holder fast i deres job, når efterløns- og pensionsalder sættes op. Nu stiller Michael Svarer spørgsmålstegn ved, om det fortsat vil være sådan, at de ældste borgere holder fast i arbejdet, når pensionsalderen bliver sat op.

”Flere og flere har sparet ganske meget op til deres pension og kan derfor trække sig fra arbejdsmarkedet uden at være afhængige af den offentlige folkepension,” siger Michael Svarer.

Der knytter sig altså en del usikkerhed om, hvordan beskæftigelsen vil udvikle sig i de kommende år.

Den forbudte fristelse

Hvis vi tænder for det lange lys og kigger helt frem til 2030, er der ikke udsigt til de store forandringer.

Der er fortsat dømt økonomisk smalhals.

De nye beregninger fra Cepos for Mandag Morgen viser, at det frie råderum frem til 2030 blot er på 5 milliarder kroner.

Det skyldes først og fremmest de store udgifter til det stigende antal ældre og børn. Så selv om Mette Frederiksen i udgangspunktet har 40 milliarder kroner i råderum frem mod 2030, så lægger det demografiske træk beslag på godt 32 milliarder kroner. Dertil kommer blandt andet øgede udgifter til forsvar.

På bundlinjen er det frie råderum derfor skrumpet ind til blot 5 milliarder kroner, som hun kan bruge på at sætte nye projekter i søen.

”Jeg har svært ved at se, at regeringen kan nøjes med et frit råderum på en halv milliard kroner om året frem til 2030,” siger Mads Lundby Hansen.  

Han forudser derfor, at Mette Frederiksen kan blive tvunget til for eksempel at hæve skatterne, gennemføre store reformer eller få den offentlige sektor til at køre lidt længere på literen.

Mulighed for 12 ekstra milliarder

Det har også ligget i kortene, at regeringen snart ville lave en økonomisk 2030-plan. Det kunne give Mette Frederiksen en mulighed for at sætte nye pejlemærker og skaffe flere milliarder på kistebunden.

Det ville kræve, at hun droppede det mål, hun sammen med alle de øvrige partiledere i rød blok har skrevet ind i deres fælles forståelsesaftale om, at de offentlige finanser skal balancere i 2030.

Hvis regeringen sadler om, slækker lidt på ambitionsniveauet og styrer efter et underskud på de offentlige finanser på for eksempel 0,5 procent af BNP i 2030, vil det give Mette Frederiksen et væsentligt større spillerum.

Så vil hun pludselig have 17 milliarder kroner i frit råderum – altså 12 milliarder kroner mere, end hun nu har udsigt til, viser beregningerne fra Cepos. 

Flere førende økonomer har argumenteret for, at Mette Frederiksen skulle droppe sit mål om balance i 2030 og i stedet budgettere med underskud. Men det var før, at den radikale leder Morten Østergaard fremlagde sit forslag om at  stoppe stigningen i pensionsalderen ved 70 år.

Der er dog en ulempe ved forslaget. Hvis Folketinget dropper princippet om, at stigende levealder også fører til stigende pensionsalder, vil det skabe milliardstore underskud på de offentlige finanser. 

Morten Østergaards udmeldinger har derfor skabt så stor usikkerhed om dansk økonomis langsigtede holdbarhed, at økonomerne ikke længere vil anbefale Mette Frederiksen at budgettere med et underskud frem mod 2030.

Mads Lundby Hansen var en af dem, som opfordrede regeringen til at droppe ideen om balance i 2030 og i stedet budgettere med et underskud, som ville give Mette Frederiksen 12 milliarder kroner mere på kistebunden.

”Den anbefaling kan jeg ikke længere stå inde for. Det skyldes Mortens Østergaards udtalelse. Han har skabt tvivl om de sunde danske offentlige finanser. Hans forslag vil slå bunden ud af statskassen på den lange bane,” siger Mads Lundby Hansen.

Vent med 2030-plan

Samme opfattelse går igen hos andre økonomer. De opfordrer regeringen til at vente med at lave en 2030-plan, indtil der er mindre usikkerhed om den danske økonomi.

”Før diskussionen om levetidsindekseringen var den langsigtede holdbarhed i økonomien ret god. Derfor var der luft til, at man kunne være mere lempelig i de mellemfristede planer, så længe man altså holder fast i det langsigtede,” siger Michael Svarer.

Nu sætter han den diskussion på pause.

”2030-planen bør først laves om et par år. Til den tid vil det være et bedre tidspunkt at diskutere, om der skal være balance i 2030, eller om man kan tillade et minus på 0,5 procent i 2030,” siger han.

Heller ikke den tidligere formand for både Velfærds- og Pensionskommissionen, Torben M. Andersen, ser et behov for en ny økonomisk plan her og nu.

”Lige nu er det svært at udarbejde en 2030-plan. Vi ved ikke, om der kommer en vaccine hurtigt, og krisen bliver kortvarig, eller om der går nogle år. Den usikkerhed er ret stor. Havde vi talt sammen for et år siden, ville jeg have efterspurgt en 2030-plan, men nu giver det ikke mening,” siger Torben M. Andersen.

Derfor skal Mette Frederiksen og Nicolai Wammen ikke regne med, at der ligger en skattekiste fuld af milliarder forude ved at lave en 2030-plan, som de kan give sig selv lov til at bruge.

Omtalte personer

Mads Lundby Hansen

Vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Se alle personer

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser