Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne

Uddannelsesministeriet vil ikke berøve universiteterne deres frihed, som rektorer og bestyrelsesformænd ellers påstår, men derimod sætte dem mere fri. Det siger Michael Christiansen, afgående formand for Aarhus Universitet, der mener, at flere af hans kolleger har stirret sig blinde på rygter om politisk styring.

Fraværet har været så stort, at flere har kommenteret det.

De seneste uger har Mandag Morgen talt med en række kilder fra universiteterne, embedsværket, Christiansborg, fagforeningerne og forskellige interesseorganisationer i forsøget på at afdække, hvad der er op og ned i de verserende og stærkt kontroversielle rygter om, at Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder på et forslag, der skal sikre det kontrollen med universiteternes bestyrelser.

Ud over sladder, angreb, analyser, gennemgående forargelse og generel mistillid er ét spørgsmål gået igen: Hvor er Michael?

Michael er Michael Christiansen, og han er en central figur i den danske universitetsverden. Formand for Aarhus Universitet siden 2008 og formand for formandskollegiet i interesseorganisationen Danske Universiteter. Han har ry for at begå sig hjemmevant blandt politikere og embedsmænd, og han kan da også trække på mange års erfaring som karriereembedsmand, direktør for Det Kongelige Teater og formand for flere regeringsnedsatte kommissioner. For slet ikke at tale om hans formandskab i DR siden 2008, som gør ham særligt interessant i debatten, fordi han her er udpeget af kulturministeren, ligesom det forlyder, at universitetsformændene fremover skal udpeges af uddannelsesministeren.

Men Michael Christiansen har ikke markeret sig.

De fleste af de øvrige formænd har ellers blandet sig så meget og så højlydt, de kunne. Som beskrevet i forrige udgave af Ugebrevet Mandag Morgen er forslaget blevet skandaliseret, før det overhovedet er fremsat. Det er ikke sendt i høring, og efter sigende findes det end ikke på officielt papir. Alligevel har flere rektorer og flere af Christiansens formandskolleger advaret om statscensur, brud på armslængdeprincippet og angreb på forskningsfriheden. De har kaldt forslaget totalitært og mener, at universiteterne er i fare for at blive gjort til statsinstrumenter, der ukritisk og i takt skal tjene den siddende regering.

Men hvor er Michael? Selv mener han ikke, at han har holdt sig tilbage.

I en tale ved Aarhus Universitets Årsfest i september kom han kort ind på det styringseftersyn, ministeriet er i gang med, og som har givet anledning til rygterne. Men ellers har han hidtil ikke følt det store behov for at blande sig i debatten, fortæller han. Han ærgrer sig dog over, at den skygger for en bredere diskussion om, hvordan universiteterne skal styres i fremtiden.

”Nogle har stirret sig blinde på rygter om politisk styring. Sådan som jeg hører ministeriets udmeldinger, og sådan som jeg forstår det, de siger, når jeg taler med dem, er intentionen at sætte universiteterne mere fri,” siger Michael Christiansen.

Pseudofrihed

Ifølge Michael Christiansen beror store dele af debatten på en falsk modsætning: Enten styrer politikerne alt, eller også styrer de intet. Total ufrihed eller total frihed.

Men sådan kan man ikke stille det op. Spørgsmålet er ikke, om politikerne styrer, men hvordan. Spørgsmålet er ikke, om universiteterne er frie eller ej, men hvad de er frie til. I dag er det ikke særlig meget, mener Michael Christiansen.

Universiteterne udpeger ganske vist selv deres bestyrelse, bestyrelsen ansætter rektor, og formelt er bestyrelsen øverste myndighed. Sådan har det været siden universitetsreformen i 2003, hvor hensigten netop var at sætte universiteterne fri. Men reelt har politikerne aldrig sluppet grebet:

”Reformen lagde op til, at staten skulle udøve sit ejerskab gennem bestyrelserne, som skulle udøve driften gennem rektorerne, men det er ikke sket. Bestyrelserne burde være den instans, politikerne forhandler med og henvender sig til, men i stedet blander de sig i driften. Gang på gang er de gået uden om bestyrelserne, i mange tilfælde også uden om rektorerne, og har blandet sig direkte i niveauerne under,” siger Michael Christiansen.

Dimensioneringen under daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, hvor ministeriet lagde et loft over optaget på en række uddannelser, er et skrækindjagende eksempel, mener han. I stedet for at fortælle universiteterne, hvad man ville have skulle ske, dikterede man, hvordan det skulle gøres. Han fremhæver også fremdriftsreformen som et grelt eksempel, men de står ikke alene.

”Ministeriet og Folketinget kortslutter ledelsesstrukturen ved at lede igennem cirkulærer og bekendtgørelser; ved at øremærke stort set hver eneste krone, så bestyrelserne reelt ikke kan prioritere,” siger Michael Christiansen.

Tilståelsessagen

Michael Christiansen ser det igangværende styringseftersyn som en tilståelsessag fra ministeriets side. De har erkendt, at de blander sig for meget i driften, og vil nu sørge for, at universiteterne faktisk får den frihed, de blev lovet i 2003, men aldrig fik.

Men hvis ministeriet ”trækker sig ud af maskinrummet”, som Christiansen formulerer det, skal det ind et andet sted. For så længe skatteborgerne betaler, har ministeriet som ’ejer’ af universiteterne på vegne af os alle sammen en legitim ret til at have indflydelse på, hvad pengene bliver brugt til. Her mener Michael Christiansen, at det er afgørende, at ministeriet har mulighed for at sikre, at samfundets bredere interesser bliver varetaget. Staten skal kunne styre.

Og det er ikke et problem, så længe det ikke går ud over forsknings- og undervisningsfriheden og ikke anfægter bestyrelsens og bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed.

Og så er vi tilbage ved skandaleforslaget, der ikke findes officielt – endnu. For ifølge rygterne har Forsknings- og Uddannelsesministeriet tænkt sig at styre ved at blande sig i, hvem der sidder i bestyrelserne.

Præcis hvordan, ved vi ikke, men hovedtrækkene i forslaget skulle efter sigende være, at et udvalg skal indstille to formandskandidater til ministeren, som også skal godkende flertallet af bestyrelsesmedlemmerne.

Totalitær statsstyring og censur? Michael Christiansen vil ikke kommentere rygterne, men han maner alligevel til besindelse: Planerne behøver slet ikke være så kontroversielle, som de bliver udlagt. Det handler mere om, hvordan man indretter sig. Han nævner flere eksempler på offentlige systemer, hvor et ministerium formelt set skal godkende uafhængige instanser, men hvor de reelt ikke har det store at skulle have sagt.

Dommerstanden er f.eks. politisk uafhængig, men nye dommere skal godkendes af Justitsministeriet. Når en dommer skal udpeges, indstiller et udvalg, der består af tre dommere, en advokat og to repræsentanter for offentligheden, én kandidat til ministeriet, som det enten kan godkende eller – i yderst sjældne tilfælde – afvise. Ministeriet kan ikke indstille egne kandidater, så selv om Justitsministeriet på papiret er med inde over udnævnelsen, gør ministeren ikke meget andet end at nikke og skrive under.

I Sverige udnævner regeringen bestyrelserne på landets universiteter. Men det foregår efter det, som Michael Christiansen kalder den særlige svenske tradition: Her indstiller universiteterne selv kandidater til bestyrelsen, og når de først er valgt, kan regeringen ikke uden videre afsætte den igen. Det afgørende er ikke retten til at hyre, men til at fyre, siger Christiansen:

”Du behøver ikke være nervøs, så længe du har et system, der sikrer bestyrelsen imod at blive afsat efter politisk forgodtbefindende. Jeg har ikke hørt mine svenske kolleger mene eller klage over, at de skulle være politiske instrumenter eller sidder i politiske bestyrelser, skønt de i formen er udpeget af regeringen.”

Ministerens mand

Inden han bliver udråbt som fortaler for den svenske model, kommer dog et forbehold:

”Jeg siger ikke, vi skal gøre som i Sverige. Jeg siger, at vi skal finde en model, hvor staten kan få den indflydelse, den har en legitim ret til, men hvor universiteterne bevarer deres uafhængighed og får større frihed til at lede. Universiteterne skal sættes fri, men det må selvfølgelig ske under ansvar. Ansvaret skal ligge et sted, og det kan kun ligge hos ministeren. Ansvaret kan ikke ligge i et system. Det næste, der er vigtigt at sige, er, at de mennesker, der sidder i bestyrelsen, skal være uafhængige.”

Men kan man være uafhængig, hvis man er udpeget eller godkendt af en minister?

”Jeg mener, jeg er fuldstændig uafhængig på DR. Der er ikke nogen, der skal eller kan fortælle mig, hvad jeg skal mene.”

På Aarhus Universitet er du valgt af bestyrelsen. I DR er du valgt af kulturministeren. Er der ikke forskel på at være bestyrelsesformand de to steder?

Den er ikke særlig stor. Som formand for DR er jeg uafhængig af regeringen og Kulturministeriet, og så er der derudover en armslængde nedad i systemet. Jeg kan stort set ikke få lov til at tale med nyhedsdirektøren. Jeg kan selvfølgelig drøfte helt overordnede dispositioner, men hvis jeg ringer til nyhedsdirektøren for at fortælle ham, at jeg ikke bryder mig om en eller anden historie, så er jeg færdig. Den armslængde er næsten hysterisk. Jeg kan intet blande mig i, og ingen ansatte på produktionsniveau i DR vil svare ja til, at jeg skal blande mig i, hvad de laver,” siger Michael Christiansen.

Politikere vil altid blande sig

Igennem årene har der været en del anklager om, at DR er blevet udsat for politisk pression. I sin tid som kulturminister (2010-2011) blev Per Stig Møller (K) beskyldt for at forsøge at blande sig i dramaserien 1864, der dengang var under udvikling. Han holdt møde med ledelsen i DR, hvor han ifølge eget udsagn blot mindede om, hvad serien skulle indeholde ifølge aftaleteksten, mens han ifølge kritikerne forsøgte at presse DR til at skabe en mere positiv fortælling, end der var lagt op til.

Også partifællen Brian Mikkelsen blev anklaget for utidig indblanding i sin tid som kulturminister (2001-2008), da han sendte den daværende bestyrelsesformand for DR en e-mail med en række kritikpunkter rettet mod DR’s dækning af Irakkrigen, og efter et kritisk og omdiskuteret interview med Lars Hedegaard modtog Deadline-værten Martin Krasnik en krasbørstig opringning fra Katrine Winkel Holm, der er medlem af DR-bestyrelsen, udpeget af Dansk Folkeparti.

Michael Christiansen mener ikke, at eksemplerne viser, at det giver problemer, at bestyrelsen er politisk udpeget.

”Eksemplerne er udtryk for, at politikerne går meget op i, hvad DR foretager sig, fordi DR’s udsendelser og øvrige aktiviteter har stor betydning for politikernes arbejde og karriere. De ville ringe og skælde ud og forsøge at blande sig uanset hvad. Den del ville ikke gå væk, hvis f.eks. de ansatte valgte bestyrelsen. Det er forventeligt og i orden, at politikerne hidser sig op, hvis en sag går dem imod, men det er ikke i orden, hvis medarbejderne i DR bøjer sig for dem. ’Lad dem ringe, men glem, hvad de siger’.”

Men har henvendelserne alt andet lige ikke en anden vægt, når politikerne har direkte indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen, og hvem der er formand?

Jeg har altid lyttet høfligt, når ministeren har henvendt sig, men i DR’s gøren og laden har man aldrig kunnet registrere, hvad der er blevet sagt. Jeg er høfligt lyttende, fordi DR er en meget politisk relevant institution, og jeg derfor skal læse det politiske landskab. Men at forestille sig, at jeg skulle gøre, hvad ministeren siger, er absurd.”

Forstår du bekymringen?

”Ja. Se Polen og Ungarn, hvor politikerne har indledt et angreb på den frie presse og underlagt statens medieinstitutioner statslig kontrol. Det er skræmmende og bekymrende. Men hvis Folketinget bliver sammensat som i Polen og Ungarn, så kan regler ikke beskytte os. Så laver de dem bare om. Men vi er jo ikke Polen eller Ungarn, vi er Danmark.”

Så debatten er helt ved siden af?

”Nej. Den er relevant, men jeg er ked af, at fokus har været så meget på rygter om, hvordan bestyrelserne skal sammensættes, i stedet for på, hvordan vi finder et system, som forener befolkningens legitime ret til at have indflydelse på, hvad der foregår på universiteterne, med universiteternes legitime ret til frihed. Jeg beder stilfærdigt om, at man diskuterer det uden at råbe og skrige. Og det har indtil videre ikke været muligt.”

Staten er nødt til at styre

Så kan vi passende starte debatten her, men Michael Christiansen er ikke meget for at blive alt for konkret. Hvordan bestyrelsen skal udpeges, vil han ikke nærmere ind på, end han har været. Til gengæld efterlyser han klarere tilkendegivelser fra politikerne. Det skal ske gennem økonomisk forpligtende udviklingskontrakter, som fastlægger de overordnede retningslinjer for universiteternes virke. Dem skal man f.eks. bruge til at dimensionere; ikke ved at fortælle, hvor mange kandidater universiteterne må uddanne på de enkelte studier, men ved at forhandle om, hvorvidt optaget inden for hovedområderne skal gå op eller ned over en længere periode.

For ministeriet bliver nødt til at tage den overordnede styring i spørgsmål, hvor der er større hensyn på spil, mener Michael Christiansen. Universiteterne kan ikke selv finde ud af at styre optaget, alt efter hvad samfundet har brug for. Det bliver staten nødt til at være inde over:

”Du kan med rette bebrejde universiteterne, at vi samlet set har ladet optaget stige for meget på visse studier i forhold til arbejdsmarkedets behov. Men man kan ikke forvente, at vi selv sørger for at regulere optaget. Det må politikerne være garanter for.”

Hvorfor kan man ikke forvente, at universiteterne selv kan?

”Det er meget, meget vanskeligt at træffe den beslutning, når man har det taxametersystem, vi har. Der er jo en sammenhæng mellem, hvor mange studerende du har, og hvor store dine bevillinger er. Og når man har fri konkurrence om de studerende mellem universiteterne, er det meget vanskeligt for otte rektorer eller bestyrelsesformænd at sætte sig ned og dele rovet mellem sig. Det er ikke et rimeligt krav,” siger Michael Christiansen og drager en parallel:

”Tænk på det på denne måde: Ville A.P. Møller lade sine datterselskaber afgøre ressourcefordelingen mellem sig? Selvfølgelig ikke. Datterselskaberne kan fremlægge deres argumenter osv., men i sidste ende bliver koncernen nødt til at afgøre, hvordan ressourcerne skal fordeles. Det samme gør sig gældende for forholdet mellem universiteterne og staten. Staten skal styre forholdene mellem universiteterne for at sikre, at de samlet set varetager samfundets bredere interesser, men staten skal, bør eller må på ingen måde styre forholdene universiteterne.”

LÆS OGSÅ: Skandaleforslag der ikke findes

Forrige artikel FN kunne ikke have fået en bedre leder FN kunne ikke have fået en bedre leder Næste artikel Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør