Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne

Uddannelsesministeriet vil ikke berøve universiteterne deres frihed, som rektorer og bestyrelsesformænd ellers påstår, men derimod sætte dem mere fri. Det siger Michael Christiansen, afgående formand for Aarhus Universitet, der mener, at flere af hans kolleger har stirret sig blinde på rygter om politisk styring.

Fraværet har været så stort, at flere har kommenteret det.

De seneste uger har Mandag Morgen talt med en række kilder fra universiteterne, embedsværket, Christiansborg, fagforeningerne og forskellige interesseorganisationer i forsøget på at afdække, hvad der er op og ned i de verserende og stærkt kontroversielle rygter om, at Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder på et forslag, der skal sikre det kontrollen med universiteternes bestyrelser.

Ud over sladder, angreb, analyser, gennemgående forargelse og generel mistillid er ét spørgsmål gået igen: Hvor er Michael?

Michael er Michael Christiansen, og han er en central figur i den danske universitetsverden. Formand for Aarhus Universitet siden 2008 og formand for formandskollegiet i interesseorganisationen Danske Universiteter. Han har ry for at begå sig hjemmevant blandt politikere og embedsmænd, og han kan da også trække på mange års erfaring som karriereembedsmand, direktør for Det Kongelige Teater og formand for flere regeringsnedsatte kommissioner. For slet ikke at tale om hans formandskab i DR siden 2008, som gør ham særligt interessant i debatten, fordi han her er udpeget af kulturministeren, ligesom det forlyder, at universitetsformændene fremover skal udpeges af uddannelsesministeren.

Men Michael Christiansen har ikke markeret sig.

De fleste af de øvrige formænd har ellers blandet sig så meget og så højlydt, de kunne. Som beskrevet i forrige udgave af Ugebrevet Mandag Morgen er forslaget blevet skandaliseret, før det overhovedet er fremsat. Det er ikke sendt i høring, og efter sigende findes det end ikke på officielt papir. Alligevel har flere rektorer og flere af Christiansens formandskolleger advaret om statscensur, brud på armslængdeprincippet og angreb på forskningsfriheden. De har kaldt forslaget totalitært og mener, at universiteterne er i fare for at blive gjort til statsinstrumenter, der ukritisk og i takt skal tjene den siddende regering.

Men hvor er Michael? Selv mener han ikke, at han har holdt sig tilbage.

I en tale ved Aarhus Universitets Årsfest i september kom han kort ind på det styringseftersyn, ministeriet er i gang med, og som har givet anledning til rygterne. Men ellers har han hidtil ikke følt det store behov for at blande sig i debatten, fortæller han. Han ærgrer sig dog over, at den skygger for en bredere diskussion om, hvordan universiteterne skal styres i fremtiden.

”Nogle har stirret sig blinde på rygter om politisk styring. Sådan som jeg hører ministeriets udmeldinger, og sådan som jeg forstår det, de siger, når jeg taler med dem, er intentionen at sætte universiteterne mere fri,” siger Michael Christiansen.

Pseudofrihed

Ifølge Michael Christiansen beror store dele af debatten på en falsk modsætning: Enten styrer politikerne alt, eller også styrer de intet. Total ufrihed eller total frihed.

Men sådan kan man ikke stille det op. Spørgsmålet er ikke, om politikerne styrer, men hvordan. Spørgsmålet er ikke, om universiteterne er frie eller ej, men hvad de er frie til. I dag er det ikke særlig meget, mener Michael Christiansen.

Universiteterne udpeger ganske vist selv deres bestyrelse, bestyrelsen ansætter rektor, og formelt er bestyrelsen øverste myndighed. Sådan har det været siden universitetsreformen i 2003, hvor hensigten netop var at sætte universiteterne fri. Men reelt har politikerne aldrig sluppet grebet:

”Reformen lagde op til, at staten skulle udøve sit ejerskab gennem bestyrelserne, som skulle udøve driften gennem rektorerne, men det er ikke sket. Bestyrelserne burde være den instans, politikerne forhandler med og henvender sig til, men i stedet blander de sig i driften. Gang på gang er de gået uden om bestyrelserne, i mange tilfælde også uden om rektorerne, og har blandet sig direkte i niveauerne under,” siger Michael Christiansen.

Dimensioneringen under daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, hvor ministeriet lagde et loft over optaget på en række uddannelser, er et skrækindjagende eksempel, mener han. I stedet for at fortælle universiteterne, hvad man ville have skulle ske, dikterede man, hvordan det skulle gøres. Han fremhæver også fremdriftsreformen som et grelt eksempel, men de står ikke alene.

”Ministeriet og Folketinget kortslutter ledelsesstrukturen ved at lede igennem cirkulærer og bekendtgørelser; ved at øremærke stort set hver eneste krone, så bestyrelserne reelt ikke kan prioritere,” siger Michael Christiansen.

Tilståelsessagen

Michael Christiansen ser det igangværende styringseftersyn som en tilståelsessag fra ministeriets side. De har erkendt, at de blander sig for meget i driften, og vil nu sørge for, at universiteterne faktisk får den frihed, de blev lovet i 2003, men aldrig fik.

Men hvis ministeriet ”trækker sig ud af maskinrummet”, som Christiansen formulerer det, skal det ind et andet sted. For så længe skatteborgerne betaler, har ministeriet som ’ejer’ af universiteterne på vegne af os alle sammen en legitim ret til at have indflydelse på, hvad pengene bliver brugt til. Her mener Michael Christiansen, at det er afgørende, at ministeriet har mulighed for at sikre, at samfundets bredere interesser bliver varetaget. Staten skal kunne styre.

Og det er ikke et problem, så længe det ikke går ud over forsknings- og undervisningsfriheden og ikke anfægter bestyrelsens og bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed.

Og så er vi tilbage ved skandaleforslaget, der ikke findes officielt – endnu. For ifølge rygterne har Forsknings- og Uddannelsesministeriet tænkt sig at styre ved at blande sig i, hvem der sidder i bestyrelserne.

Præcis hvordan, ved vi ikke, men hovedtrækkene i forslaget skulle efter sigende være, at et udvalg skal indstille to formandskandidater til ministeren, som også skal godkende flertallet af bestyrelsesmedlemmerne.

Totalitær statsstyring og censur? Michael Christiansen vil ikke kommentere rygterne, men han maner alligevel til besindelse: Planerne behøver slet ikke være så kontroversielle, som de bliver udlagt. Det handler mere om, hvordan man indretter sig. Han nævner flere eksempler på offentlige systemer, hvor et ministerium formelt set skal godkende uafhængige instanser, men hvor de reelt ikke har det store at skulle have sagt.

Dommerstanden er f.eks. politisk uafhængig, men nye dommere skal godkendes af Justitsministeriet. Når en dommer skal udpeges, indstiller et udvalg, der består af tre dommere, en advokat og to repræsentanter for offentligheden, én kandidat til ministeriet, som det enten kan godkende eller – i yderst sjældne tilfælde – afvise. Ministeriet kan ikke indstille egne kandidater, så selv om Justitsministeriet på papiret er med inde over udnævnelsen, gør ministeren ikke meget andet end at nikke og skrive under.

I Sverige udnævner regeringen bestyrelserne på landets universiteter. Men det foregår efter det, som Michael Christiansen kalder den særlige svenske tradition: Her indstiller universiteterne selv kandidater til bestyrelsen, og når de først er valgt, kan regeringen ikke uden videre afsætte den igen. Det afgørende er ikke retten til at hyre, men til at fyre, siger Christiansen:

”Du behøver ikke være nervøs, så længe du har et system, der sikrer bestyrelsen imod at blive afsat efter politisk forgodtbefindende. Jeg har ikke hørt mine svenske kolleger mene eller klage over, at de skulle være politiske instrumenter eller sidder i politiske bestyrelser, skønt de i formen er udpeget af regeringen.”

Ministerens mand

Inden han bliver udråbt som fortaler for den svenske model, kommer dog et forbehold:

”Jeg siger ikke, vi skal gøre som i Sverige. Jeg siger, at vi skal finde en model, hvor staten kan få den indflydelse, den har en legitim ret til, men hvor universiteterne bevarer deres uafhængighed og får større frihed til at lede. Universiteterne skal sættes fri, men det må selvfølgelig ske under ansvar. Ansvaret skal ligge et sted, og det kan kun ligge hos ministeren. Ansvaret kan ikke ligge i et system. Det næste, der er vigtigt at sige, er, at de mennesker, der sidder i bestyrelsen, skal være uafhængige.”

Men kan man være uafhængig, hvis man er udpeget eller godkendt af en minister?

”Jeg mener, jeg er fuldstændig uafhængig på DR. Der er ikke nogen, der skal eller kan fortælle mig, hvad jeg skal mene.”

På Aarhus Universitet er du valgt af bestyrelsen. I DR er du valgt af kulturministeren. Er der ikke forskel på at være bestyrelsesformand de to steder?

Den er ikke særlig stor. Som formand for DR er jeg uafhængig af regeringen og Kulturministeriet, og så er der derudover en armslængde nedad i systemet. Jeg kan stort set ikke få lov til at tale med nyhedsdirektøren. Jeg kan selvfølgelig drøfte helt overordnede dispositioner, men hvis jeg ringer til nyhedsdirektøren for at fortælle ham, at jeg ikke bryder mig om en eller anden historie, så er jeg færdig. Den armslængde er næsten hysterisk. Jeg kan intet blande mig i, og ingen ansatte på produktionsniveau i DR vil svare ja til, at jeg skal blande mig i, hvad de laver,” siger Michael Christiansen.

Politikere vil altid blande sig

Igennem årene har der været en del anklager om, at DR er blevet udsat for politisk pression. I sin tid som kulturminister (2010-2011) blev Per Stig Møller (K) beskyldt for at forsøge at blande sig i dramaserien 1864, der dengang var under udvikling. Han holdt møde med ledelsen i DR, hvor han ifølge eget udsagn blot mindede om, hvad serien skulle indeholde ifølge aftaleteksten, mens han ifølge kritikerne forsøgte at presse DR til at skabe en mere positiv fortælling, end der var lagt op til.

Også partifællen Brian Mikkelsen blev anklaget for utidig indblanding i sin tid som kulturminister (2001-2008), da han sendte den daværende bestyrelsesformand for DR en e-mail med en række kritikpunkter rettet mod DR’s dækning af Irakkrigen, og efter et kritisk og omdiskuteret interview med Lars Hedegaard modtog Deadline-værten Martin Krasnik en krasbørstig opringning fra Katrine Winkel Holm, der er medlem af DR-bestyrelsen, udpeget af Dansk Folkeparti.

Michael Christiansen mener ikke, at eksemplerne viser, at det giver problemer, at bestyrelsen er politisk udpeget.

”Eksemplerne er udtryk for, at politikerne går meget op i, hvad DR foretager sig, fordi DR’s udsendelser og øvrige aktiviteter har stor betydning for politikernes arbejde og karriere. De ville ringe og skælde ud og forsøge at blande sig uanset hvad. Den del ville ikke gå væk, hvis f.eks. de ansatte valgte bestyrelsen. Det er forventeligt og i orden, at politikerne hidser sig op, hvis en sag går dem imod, men det er ikke i orden, hvis medarbejderne i DR bøjer sig for dem. ’Lad dem ringe, men glem, hvad de siger’.”

Men har henvendelserne alt andet lige ikke en anden vægt, når politikerne har direkte indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen, og hvem der er formand?

Jeg har altid lyttet høfligt, når ministeren har henvendt sig, men i DR’s gøren og laden har man aldrig kunnet registrere, hvad der er blevet sagt. Jeg er høfligt lyttende, fordi DR er en meget politisk relevant institution, og jeg derfor skal læse det politiske landskab. Men at forestille sig, at jeg skulle gøre, hvad ministeren siger, er absurd.”

Forstår du bekymringen?

”Ja. Se Polen og Ungarn, hvor politikerne har indledt et angreb på den frie presse og underlagt statens medieinstitutioner statslig kontrol. Det er skræmmende og bekymrende. Men hvis Folketinget bliver sammensat som i Polen og Ungarn, så kan regler ikke beskytte os. Så laver de dem bare om. Men vi er jo ikke Polen eller Ungarn, vi er Danmark.”

Så debatten er helt ved siden af?

”Nej. Den er relevant, men jeg er ked af, at fokus har været så meget på rygter om, hvordan bestyrelserne skal sammensættes, i stedet for på, hvordan vi finder et system, som forener befolkningens legitime ret til at have indflydelse på, hvad der foregår på universiteterne, med universiteternes legitime ret til frihed. Jeg beder stilfærdigt om, at man diskuterer det uden at råbe og skrige. Og det har indtil videre ikke været muligt.”

Staten er nødt til at styre

Så kan vi passende starte debatten her, men Michael Christiansen er ikke meget for at blive alt for konkret. Hvordan bestyrelsen skal udpeges, vil han ikke nærmere ind på, end han har været. Til gengæld efterlyser han klarere tilkendegivelser fra politikerne. Det skal ske gennem økonomisk forpligtende udviklingskontrakter, som fastlægger de overordnede retningslinjer for universiteternes virke. Dem skal man f.eks. bruge til at dimensionere; ikke ved at fortælle, hvor mange kandidater universiteterne må uddanne på de enkelte studier, men ved at forhandle om, hvorvidt optaget inden for hovedområderne skal gå op eller ned over en længere periode.

For ministeriet bliver nødt til at tage den overordnede styring i spørgsmål, hvor der er større hensyn på spil, mener Michael Christiansen. Universiteterne kan ikke selv finde ud af at styre optaget, alt efter hvad samfundet har brug for. Det bliver staten nødt til at være inde over:

”Du kan med rette bebrejde universiteterne, at vi samlet set har ladet optaget stige for meget på visse studier i forhold til arbejdsmarkedets behov. Men man kan ikke forvente, at vi selv sørger for at regulere optaget. Det må politikerne være garanter for.”

Hvorfor kan man ikke forvente, at universiteterne selv kan?

”Det er meget, meget vanskeligt at træffe den beslutning, når man har det taxametersystem, vi har. Der er jo en sammenhæng mellem, hvor mange studerende du har, og hvor store dine bevillinger er. Og når man har fri konkurrence om de studerende mellem universiteterne, er det meget vanskeligt for otte rektorer eller bestyrelsesformænd at sætte sig ned og dele rovet mellem sig. Det er ikke et rimeligt krav,” siger Michael Christiansen og drager en parallel:

”Tænk på det på denne måde: Ville A.P. Møller lade sine datterselskaber afgøre ressourcefordelingen mellem sig? Selvfølgelig ikke. Datterselskaberne kan fremlægge deres argumenter osv., men i sidste ende bliver koncernen nødt til at afgøre, hvordan ressourcerne skal fordeles. Det samme gør sig gældende for forholdet mellem universiteterne og staten. Staten skal styre forholdene mellem universiteterne for at sikre, at de samlet set varetager samfundets bredere interesser, men staten skal, bør eller må på ingen måde styre forholdene universiteterne.”

LÆS OGSÅ: Skandaleforslag der ikke findes

Forrige artikel FN kunne ikke have fået en bedre leder FN kunne ikke have fået en bedre leder Næste artikel Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?