Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne

Uddannelsesministeriet vil ikke berøve universiteterne deres frihed, som rektorer og bestyrelsesformænd ellers påstår, men derimod sætte dem mere fri. Det siger Michael Christiansen, afgående formand for Aarhus Universitet, der mener, at flere af hans kolleger har stirret sig blinde på rygter om politisk styring.

Fraværet har været så stort, at flere har kommenteret det.

De seneste uger har Mandag Morgen talt med en række kilder fra universiteterne, embedsværket, Christiansborg, fagforeningerne og forskellige interesseorganisationer i forsøget på at afdække, hvad der er op og ned i de verserende og stærkt kontroversielle rygter om, at Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder på et forslag, der skal sikre det kontrollen med universiteternes bestyrelser.

Ud over sladder, angreb, analyser, gennemgående forargelse og generel mistillid er ét spørgsmål gået igen: Hvor er Michael?

Michael er Michael Christiansen, og han er en central figur i den danske universitetsverden. Formand for Aarhus Universitet siden 2008 og formand for formandskollegiet i interesseorganisationen Danske Universiteter. Han har ry for at begå sig hjemmevant blandt politikere og embedsmænd, og han kan da også trække på mange års erfaring som karriereembedsmand, direktør for Det Kongelige Teater og formand for flere regeringsnedsatte kommissioner. For slet ikke at tale om hans formandskab i DR siden 2008, som gør ham særligt interessant i debatten, fordi han her er udpeget af kulturministeren, ligesom det forlyder, at universitetsformændene fremover skal udpeges af uddannelsesministeren.

Men Michael Christiansen har ikke markeret sig.

De fleste af de øvrige formænd har ellers blandet sig så meget og så højlydt, de kunne. Som beskrevet i forrige udgave af Ugebrevet Mandag Morgen er forslaget blevet skandaliseret, før det overhovedet er fremsat. Det er ikke sendt i høring, og efter sigende findes det end ikke på officielt papir. Alligevel har flere rektorer og flere af Christiansens formandskolleger advaret om statscensur, brud på armslængdeprincippet og angreb på forskningsfriheden. De har kaldt forslaget totalitært og mener, at universiteterne er i fare for at blive gjort til statsinstrumenter, der ukritisk og i takt skal tjene den siddende regering.

Men hvor er Michael? Selv mener han ikke, at han har holdt sig tilbage.

I en tale ved Aarhus Universitets Årsfest i september kom han kort ind på det styringseftersyn, ministeriet er i gang med, og som har givet anledning til rygterne. Men ellers har han hidtil ikke følt det store behov for at blande sig i debatten, fortæller han. Han ærgrer sig dog over, at den skygger for en bredere diskussion om, hvordan universiteterne skal styres i fremtiden.

”Nogle har stirret sig blinde på rygter om politisk styring. Sådan som jeg hører ministeriets udmeldinger, og sådan som jeg forstår det, de siger, når jeg taler med dem, er intentionen at sætte universiteterne mere fri,” siger Michael Christiansen.

Pseudofrihed

Ifølge Michael Christiansen beror store dele af debatten på en falsk modsætning: Enten styrer politikerne alt, eller også styrer de intet. Total ufrihed eller total frihed.

Men sådan kan man ikke stille det op. Spørgsmålet er ikke, om politikerne styrer, men hvordan. Spørgsmålet er ikke, om universiteterne er frie eller ej, men hvad de er frie til. I dag er det ikke særlig meget, mener Michael Christiansen.

Universiteterne udpeger ganske vist selv deres bestyrelse, bestyrelsen ansætter rektor, og formelt er bestyrelsen øverste myndighed. Sådan har det været siden universitetsreformen i 2003, hvor hensigten netop var at sætte universiteterne fri. Men reelt har politikerne aldrig sluppet grebet:

”Reformen lagde op til, at staten skulle udøve sit ejerskab gennem bestyrelserne, som skulle udøve driften gennem rektorerne, men det er ikke sket. Bestyrelserne burde være den instans, politikerne forhandler med og henvender sig til, men i stedet blander de sig i driften. Gang på gang er de gået uden om bestyrelserne, i mange tilfælde også uden om rektorerne, og har blandet sig direkte i niveauerne under,” siger Michael Christiansen.

Dimensioneringen under daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, hvor ministeriet lagde et loft over optaget på en række uddannelser, er et skrækindjagende eksempel, mener han. I stedet for at fortælle universiteterne, hvad man ville have skulle ske, dikterede man, hvordan det skulle gøres. Han fremhæver også fremdriftsreformen som et grelt eksempel, men de står ikke alene.

”Ministeriet og Folketinget kortslutter ledelsesstrukturen ved at lede igennem cirkulærer og bekendtgørelser; ved at øremærke stort set hver eneste krone, så bestyrelserne reelt ikke kan prioritere,” siger Michael Christiansen.

Tilståelsessagen

Michael Christiansen ser det igangværende styringseftersyn som en tilståelsessag fra ministeriets side. De har erkendt, at de blander sig for meget i driften, og vil nu sørge for, at universiteterne faktisk får den frihed, de blev lovet i 2003, men aldrig fik.

Men hvis ministeriet ”trækker sig ud af maskinrummet”, som Christiansen formulerer det, skal det ind et andet sted. For så længe skatteborgerne betaler, har ministeriet som ’ejer’ af universiteterne på vegne af os alle sammen en legitim ret til at have indflydelse på, hvad pengene bliver brugt til. Her mener Michael Christiansen, at det er afgørende, at ministeriet har mulighed for at sikre, at samfundets bredere interesser bliver varetaget. Staten skal kunne styre.

Og det er ikke et problem, så længe det ikke går ud over forsknings- og undervisningsfriheden og ikke anfægter bestyrelsens og bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed.

Og så er vi tilbage ved skandaleforslaget, der ikke findes officielt – endnu. For ifølge rygterne har Forsknings- og Uddannelsesministeriet tænkt sig at styre ved at blande sig i, hvem der sidder i bestyrelserne.

Præcis hvordan, ved vi ikke, men hovedtrækkene i forslaget skulle efter sigende være, at et udvalg skal indstille to formandskandidater til ministeren, som også skal godkende flertallet af bestyrelsesmedlemmerne.

Totalitær statsstyring og censur? Michael Christiansen vil ikke kommentere rygterne, men han maner alligevel til besindelse: Planerne behøver slet ikke være så kontroversielle, som de bliver udlagt. Det handler mere om, hvordan man indretter sig. Han nævner flere eksempler på offentlige systemer, hvor et ministerium formelt set skal godkende uafhængige instanser, men hvor de reelt ikke har det store at skulle have sagt.

Dommerstanden er f.eks. politisk uafhængig, men nye dommere skal godkendes af Justitsministeriet. Når en dommer skal udpeges, indstiller et udvalg, der består af tre dommere, en advokat og to repræsentanter for offentligheden, én kandidat til ministeriet, som det enten kan godkende eller – i yderst sjældne tilfælde – afvise. Ministeriet kan ikke indstille egne kandidater, så selv om Justitsministeriet på papiret er med inde over udnævnelsen, gør ministeren ikke meget andet end at nikke og skrive under.

I Sverige udnævner regeringen bestyrelserne på landets universiteter. Men det foregår efter det, som Michael Christiansen kalder den særlige svenske tradition: Her indstiller universiteterne selv kandidater til bestyrelsen, og når de først er valgt, kan regeringen ikke uden videre afsætte den igen. Det afgørende er ikke retten til at hyre, men til at fyre, siger Christiansen:

”Du behøver ikke være nervøs, så længe du har et system, der sikrer bestyrelsen imod at blive afsat efter politisk forgodtbefindende. Jeg har ikke hørt mine svenske kolleger mene eller klage over, at de skulle være politiske instrumenter eller sidder i politiske bestyrelser, skønt de i formen er udpeget af regeringen.”

Ministerens mand

Inden han bliver udråbt som fortaler for den svenske model, kommer dog et forbehold:

”Jeg siger ikke, vi skal gøre som i Sverige. Jeg siger, at vi skal finde en model, hvor staten kan få den indflydelse, den har en legitim ret til, men hvor universiteterne bevarer deres uafhængighed og får større frihed til at lede. Universiteterne skal sættes fri, men det må selvfølgelig ske under ansvar. Ansvaret skal ligge et sted, og det kan kun ligge hos ministeren. Ansvaret kan ikke ligge i et system. Det næste, der er vigtigt at sige, er, at de mennesker, der sidder i bestyrelsen, skal være uafhængige.”

Men kan man være uafhængig, hvis man er udpeget eller godkendt af en minister?

”Jeg mener, jeg er fuldstændig uafhængig på DR. Der er ikke nogen, der skal eller kan fortælle mig, hvad jeg skal mene.”

På Aarhus Universitet er du valgt af bestyrelsen. I DR er du valgt af kulturministeren. Er der ikke forskel på at være bestyrelsesformand de to steder?

Den er ikke særlig stor. Som formand for DR er jeg uafhængig af regeringen og Kulturministeriet, og så er der derudover en armslængde nedad i systemet. Jeg kan stort set ikke få lov til at tale med nyhedsdirektøren. Jeg kan selvfølgelig drøfte helt overordnede dispositioner, men hvis jeg ringer til nyhedsdirektøren for at fortælle ham, at jeg ikke bryder mig om en eller anden historie, så er jeg færdig. Den armslængde er næsten hysterisk. Jeg kan intet blande mig i, og ingen ansatte på produktionsniveau i DR vil svare ja til, at jeg skal blande mig i, hvad de laver,” siger Michael Christiansen.

Politikere vil altid blande sig

Igennem årene har der været en del anklager om, at DR er blevet udsat for politisk pression. I sin tid som kulturminister (2010-2011) blev Per Stig Møller (K) beskyldt for at forsøge at blande sig i dramaserien 1864, der dengang var under udvikling. Han holdt møde med ledelsen i DR, hvor han ifølge eget udsagn blot mindede om, hvad serien skulle indeholde ifølge aftaleteksten, mens han ifølge kritikerne forsøgte at presse DR til at skabe en mere positiv fortælling, end der var lagt op til.

Også partifællen Brian Mikkelsen blev anklaget for utidig indblanding i sin tid som kulturminister (2001-2008), da han sendte den daværende bestyrelsesformand for DR en e-mail med en række kritikpunkter rettet mod DR’s dækning af Irakkrigen, og efter et kritisk og omdiskuteret interview med Lars Hedegaard modtog Deadline-værten Martin Krasnik en krasbørstig opringning fra Katrine Winkel Holm, der er medlem af DR-bestyrelsen, udpeget af Dansk Folkeparti.

Michael Christiansen mener ikke, at eksemplerne viser, at det giver problemer, at bestyrelsen er politisk udpeget.

”Eksemplerne er udtryk for, at politikerne går meget op i, hvad DR foretager sig, fordi DR’s udsendelser og øvrige aktiviteter har stor betydning for politikernes arbejde og karriere. De ville ringe og skælde ud og forsøge at blande sig uanset hvad. Den del ville ikke gå væk, hvis f.eks. de ansatte valgte bestyrelsen. Det er forventeligt og i orden, at politikerne hidser sig op, hvis en sag går dem imod, men det er ikke i orden, hvis medarbejderne i DR bøjer sig for dem. ’Lad dem ringe, men glem, hvad de siger’.”

Men har henvendelserne alt andet lige ikke en anden vægt, når politikerne har direkte indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen, og hvem der er formand?

Jeg har altid lyttet høfligt, når ministeren har henvendt sig, men i DR’s gøren og laden har man aldrig kunnet registrere, hvad der er blevet sagt. Jeg er høfligt lyttende, fordi DR er en meget politisk relevant institution, og jeg derfor skal læse det politiske landskab. Men at forestille sig, at jeg skulle gøre, hvad ministeren siger, er absurd.”

Forstår du bekymringen?

”Ja. Se Polen og Ungarn, hvor politikerne har indledt et angreb på den frie presse og underlagt statens medieinstitutioner statslig kontrol. Det er skræmmende og bekymrende. Men hvis Folketinget bliver sammensat som i Polen og Ungarn, så kan regler ikke beskytte os. Så laver de dem bare om. Men vi er jo ikke Polen eller Ungarn, vi er Danmark.”

Så debatten er helt ved siden af?

”Nej. Den er relevant, men jeg er ked af, at fokus har været så meget på rygter om, hvordan bestyrelserne skal sammensættes, i stedet for på, hvordan vi finder et system, som forener befolkningens legitime ret til at have indflydelse på, hvad der foregår på universiteterne, med universiteternes legitime ret til frihed. Jeg beder stilfærdigt om, at man diskuterer det uden at råbe og skrige. Og det har indtil videre ikke været muligt.”

Staten er nødt til at styre

Så kan vi passende starte debatten her, men Michael Christiansen er ikke meget for at blive alt for konkret. Hvordan bestyrelsen skal udpeges, vil han ikke nærmere ind på, end han har været. Til gengæld efterlyser han klarere tilkendegivelser fra politikerne. Det skal ske gennem økonomisk forpligtende udviklingskontrakter, som fastlægger de overordnede retningslinjer for universiteternes virke. Dem skal man f.eks. bruge til at dimensionere; ikke ved at fortælle, hvor mange kandidater universiteterne må uddanne på de enkelte studier, men ved at forhandle om, hvorvidt optaget inden for hovedområderne skal gå op eller ned over en længere periode.

For ministeriet bliver nødt til at tage den overordnede styring i spørgsmål, hvor der er større hensyn på spil, mener Michael Christiansen. Universiteterne kan ikke selv finde ud af at styre optaget, alt efter hvad samfundet har brug for. Det bliver staten nødt til at være inde over:

”Du kan med rette bebrejde universiteterne, at vi samlet set har ladet optaget stige for meget på visse studier i forhold til arbejdsmarkedets behov. Men man kan ikke forvente, at vi selv sørger for at regulere optaget. Det må politikerne være garanter for.”

Hvorfor kan man ikke forvente, at universiteterne selv kan?

”Det er meget, meget vanskeligt at træffe den beslutning, når man har det taxametersystem, vi har. Der er jo en sammenhæng mellem, hvor mange studerende du har, og hvor store dine bevillinger er. Og når man har fri konkurrence om de studerende mellem universiteterne, er det meget vanskeligt for otte rektorer eller bestyrelsesformænd at sætte sig ned og dele rovet mellem sig. Det er ikke et rimeligt krav,” siger Michael Christiansen og drager en parallel:

”Tænk på det på denne måde: Ville A.P. Møller lade sine datterselskaber afgøre ressourcefordelingen mellem sig? Selvfølgelig ikke. Datterselskaberne kan fremlægge deres argumenter osv., men i sidste ende bliver koncernen nødt til at afgøre, hvordan ressourcerne skal fordeles. Det samme gør sig gældende for forholdet mellem universiteterne og staten. Staten skal styre forholdene mellem universiteterne for at sikre, at de samlet set varetager samfundets bredere interesser, men staten skal, bør eller må på ingen måde styre forholdene universiteterne.”

LÆS OGSÅ: Skandaleforslag der ikke findes

Forrige artikel FN kunne ikke have fået en bedre leder FN kunne ikke have fået en bedre leder Næste artikel Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.