Ministeren drømmer om en helhedsskole

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er i disse dage og uger ved at forberede en ny folkeskolereform og er gået i gang med at sondere mulighederne for et bredt forlig. Ifølge Antorini er der allerede kommet mange positive meldinger fra forligskredsen, og hun håber, at det nok skal lykkes at få reformen på plads på denne side af jul.

Men hvad er hendes overordnede visioner for fremtidens skole? Og hvad regner hun konkret med at få gennemført i reformen? Det har Mandag Morgen bedt hende løfte sløret for.

“Vi har en god folkeskole, men den skal gøres endnu bedre. Den er god for 80 pct. af eleverne, men for mange hægtes af undervejs,” siger hun og henviser til nogle af de grupper, der i dag ender som tabere i den danske folkeskole: Børn fra ikke-boglige hjem, tosprogede og stadig flere drenge. “Det er en skandale, at det er mislykkedes at løfte de svageste elever op, og det skal der rettes op på. Der har været bred konsensus om, at der skal være lige adgang til uddannelser, men sådan er det stadig ikke i velfærdslandet Danmark.”

Abonner på analyser om det nye videnssamfund

Hun ser Canada som lidt af et foregangsland, når det handler om at løfte fagligheden og trække de svageste elever med op:

“Vi er meget optaget af de resultater, Canada har skabt. På ganske få år har de løftet fagligheden markant på trods af sociale skel. Deres opskrift har været at vælge ganske få mål og skabe politisk konsensus om dem. Hvis børnene tidligt bliver dygtige til at læse, skrive og regne, så er det også den bedste garanti for, at de bliver dygtige til de andre fag og kompetencer. Vi vil op igennem skoletiden måle på, at de også løbende bliver dygtigere til det. Vi vil ikke opfinde flere måleredskaber, men vi vil opstille nogle få klare mål, som der kan måles på. Hovedmålet er, at de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.”

Christine Antorini mener, at der skal skabes en mere sammenhængende skoledag, og at de danske folkeskoler derfor bør omstilles til helhedsskoler:

“Uden at det er noget, vi politisk har besluttet, har vi fået en kort boglig skoledag og så en fritidsdag. Der er undervisning om formiddagen og leg om eftermiddagen, men det giver ikke mening. Børn vil gerne have sammenhæng – med leg, læring og undervisning på kryds og tværs. Hvis mange flere skal få lyst til at gennemføre en ungdomsuddannelse, må vi også gentænke måden, vi laver skole på. Derfor er vi optaget af det, statsministeren sagde om helhedsskolen: At børnene får en sammenhængende dag. Børnene skal have flere timer, men det skal være på en mere spændende måde, og de skal have faglige udfordringer, så det også bliver en fagligt stærk folkeskole.”

Forandring kræver samarbejde

- Hvad er det store nybrud for skolen, som du håber at skabe i løbet af de kommende år?

“Jeg er meget optaget af helhedsskolen, da man her kan kombinere praksis og teori langt bedre. Når vi siger ‘læse, skrive og regne’, kræver det ikke, at man nagler eleverne til skolebænken hele tiden på gammeldags vis. Man kan også have udeskoler, hvor eleverne tager ud i naturen, og så kan man koble dansk, matematik og natur/teknik på den oplevelse. Børnene skal lære de klassiske faglige discipliner, men de skal også kunne røre, gøre, føle, eksperimentere og lave produkter. Vi er optaget af at have en sammenhængende dag, så alle børns motivation stimuleres. Der skal mere praktiske moduler og bevægelse ind i skoledagen. Jeg synes f.eks., at det er spændende, at mere bevægelse og idræt faktisk kan være med til at stimulere indlæringen. Det er der bedre muligheder for i helhedsskolen.”

- De sidste ti år har de borgerlige regeringer gennemført 28 ændringer af folkeskoleloven, og det har ikke ført til markante forbedringer af skolen. Hvad giver dig anledning til at tro, at det bliver anderledes denne gang?

“Vi prøver at tage ved lære af det. Pilen peger nemlig også på mig. Socialdemokraterne har været med i forligskredsen ved samtlige lovændringer i de sidste ti år. Nogle gange er man nødt til at lave lovændringer og bekendtgørelser, men det er ikke den vigtigste måde at lave skoleudvikling. Jeg er så optaget af Ny Nordisk Skole, fordi vi indgår et tæt partnerskab med lærerne, eleverne, pædagogerne, lederne og forældrene. Det, der virkelig batter, er, at folk ude på skolerne tager et medejerskab. Vi kan ikke udvikle undervisningsmetoderne gennem lovændringer, for det kræver også et samarbejde, hvor folk er med til at udvikle egen praksis. Den måde, vi gjorde det på i nullerne, førte ikke til mange forandringer. Tværtimod kom der udbredt lede i skoleverdenen over, at vi nu igen kom og hev noget ned over hovedet på dem. Det skabte et minusengagement. Vi skal i stedet give et nyt rum for at lave skoleudvikling. Vi skal til at tænke daginstitutioner, skole, SFO og foreninger ind i løsningen, så folk samarbejder på tværs.”

- Hvad er vigtigst: folkeskolereformen eller Ny Nordisk Skole?

“De supplerer hinanden. Vi skal give folkeskolen et fagligt løft, og det skal vi forhandle med forligskredsen om. Reformen skal give rammer til at ændre udviklingen i skolen, og det skal ske med nogle få, men klare mål.  Alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Vi skal mindske betydningen af den sociale baggrund. Og det skal ske i et tæt samarbejde med de professionelle. Disse mål ligger også i Ny Nordisk Skole. Vi skal sikre bedre rammer for, at den dygtighed og det engagement, der findes på skolerne, kan komme til udtryk. Al erfaring viser, at 28 lovforslag ikke skaber nogen revolution. Hvis vi skal lave en uddannelsesrevolution, må det ske med dem, der er ude i marken. Revolutioner fra oven er sjældent en succes.”

De rigtige rammer

- Hvad vil I lægge vægt på i jeres udspil til en reform?

“I vores udspil, “Et løft for folkeskolen”, er vi optaget af at skabe en sammenhængende skoledag med fokus på dansk og matematik. Vi vil lave et kompetenceløft for lærere og ledere, og vi skal have lavet et kvalitetsnetværk fra neden, så vi får en decentral kvalitetsudvikling mellem lærerne, mellem de enkelte teams, mellem de enkelte skoler og mellem praksis og forskningsmiljøerne. Vi skal skabe rammerne for det, og så er jeg stensikker på, at de rigtig gerne vil gribe den bold.”

- Mange kommuner er begyndt at skære ned på skolen, fyre lærere og nedlægge skoler for at spare penge og holde sig inden for regeringens budgetramme. Synes du ikke, at det er et problem for at gennemføre visionerne?

“Pengene skal jo gå op. Men selv om budgettet er begrænset, kan man godt lave forandringsprojekter i skolerne. Vi politikere skal udstikke nogle overordnede retningslinjer, og så kan de bagefter løfte det lokalt og gå i gang med at ændre skolerne.”

- Mange skoler har allerede søgt om lov til at eksperimentere uden for folkeskolelovens rammer, men flere har fået deres ansøgning afvist hos ministeriet. Hvad er din holdning til skolernes eksperimenter og forslag til at forny skolen?

“Der er stor lyst til at eksperimentere. Vi har set tusinde blomster blomstre. Indtil nu går forsøgene i mange forskellige retninger, men der har været en mangel på en ordentlig evaluering af forsøgene. Vi er nødt til at få en større professionalisme og lære af de erfaringer, der gøres i de forskellige eksperimenter. Det vil vi nu have samlet mere op på.”

- Danmark klarer sig stadig middelmådigt i de internationale PISA-målinger, hvor Kina, Korea, Singapore og Finland scorer topresultater og hører til den absolutte verdenselite. Hvordan kan Danmark tage ved lære af frontløberne?

“Vi skal naturligvis lade os inspirere af andre lande, men det skal også passe til vores kultur og de undervisningstraditioner, vi har. Jeg er inspireret af de canadiske erfaringer med at løfte de svageste elever og opstille få klare faglige mål. Det er derimod svært at overføre den kinesiske skoleform til de nordiske lande. Vi har heldigvis meget mere selvstændige og kritiske elever, end Kina har. Vi skal holde fast i det gode, der findes i vores uddannelsestradition. Vi har en udelt skole, og vi er gode til at kombinere faglige, pædagogiske og sociale aspekter. Vi laver vellykket undervisningsdifferentiering, når vi gør det bedst, men samtidig må vi opstille fælles krav. Der er også plads til projekter og gruppeeksaminer. Der er stadig forskelle mellem skolerne og de enkelte kommuner, men i folkeskolen har vi et fælles afsæt, som vi skal bevare.”

Forrige artikel Produktivitets-Forbrydelsen Næste artikel Supersygehuse bliver udstillingsvindue for dansk design og teknologi

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.