Ministeren drømmer om en helhedsskole

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er i disse dage og uger ved at forberede en ny folkeskolereform og er gået i gang med at sondere mulighederne for et bredt forlig. Ifølge Antorini er der allerede kommet mange positive meldinger fra forligskredsen, og hun håber, at det nok skal lykkes at få reformen på plads på denne side af jul.

Men hvad er hendes overordnede visioner for fremtidens skole? Og hvad regner hun konkret med at få gennemført i reformen? Det har Mandag Morgen bedt hende løfte sløret for.

“Vi har en god folkeskole, men den skal gøres endnu bedre. Den er god for 80 pct. af eleverne, men for mange hægtes af undervejs,” siger hun og henviser til nogle af de grupper, der i dag ender som tabere i den danske folkeskole: Børn fra ikke-boglige hjem, tosprogede og stadig flere drenge. “Det er en skandale, at det er mislykkedes at løfte de svageste elever op, og det skal der rettes op på. Der har været bred konsensus om, at der skal være lige adgang til uddannelser, men sådan er det stadig ikke i velfærdslandet Danmark.”

Abonner på analyser om det nye videnssamfund

Hun ser Canada som lidt af et foregangsland, når det handler om at løfte fagligheden og trække de svageste elever med op:

“Vi er meget optaget af de resultater, Canada har skabt. På ganske få år har de løftet fagligheden markant på trods af sociale skel. Deres opskrift har været at vælge ganske få mål og skabe politisk konsensus om dem. Hvis børnene tidligt bliver dygtige til at læse, skrive og regne, så er det også den bedste garanti for, at de bliver dygtige til de andre fag og kompetencer. Vi vil op igennem skoletiden måle på, at de også løbende bliver dygtigere til det. Vi vil ikke opfinde flere måleredskaber, men vi vil opstille nogle få klare mål, som der kan måles på. Hovedmålet er, at de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.”

Christine Antorini mener, at der skal skabes en mere sammenhængende skoledag, og at de danske folkeskoler derfor bør omstilles til helhedsskoler:

“Uden at det er noget, vi politisk har besluttet, har vi fået en kort boglig skoledag og så en fritidsdag. Der er undervisning om formiddagen og leg om eftermiddagen, men det giver ikke mening. Børn vil gerne have sammenhæng – med leg, læring og undervisning på kryds og tværs. Hvis mange flere skal få lyst til at gennemføre en ungdomsuddannelse, må vi også gentænke måden, vi laver skole på. Derfor er vi optaget af det, statsministeren sagde om helhedsskolen: At børnene får en sammenhængende dag. Børnene skal have flere timer, men det skal være på en mere spændende måde, og de skal have faglige udfordringer, så det også bliver en fagligt stærk folkeskole.”

Forandring kræver samarbejde

- Hvad er det store nybrud for skolen, som du håber at skabe i løbet af de kommende år?

“Jeg er meget optaget af helhedsskolen, da man her kan kombinere praksis og teori langt bedre. Når vi siger ‘læse, skrive og regne’, kræver det ikke, at man nagler eleverne til skolebænken hele tiden på gammeldags vis. Man kan også have udeskoler, hvor eleverne tager ud i naturen, og så kan man koble dansk, matematik og natur/teknik på den oplevelse. Børnene skal lære de klassiske faglige discipliner, men de skal også kunne røre, gøre, føle, eksperimentere og lave produkter. Vi er optaget af at have en sammenhængende dag, så alle børns motivation stimuleres. Der skal mere praktiske moduler og bevægelse ind i skoledagen. Jeg synes f.eks., at det er spændende, at mere bevægelse og idræt faktisk kan være med til at stimulere indlæringen. Det er der bedre muligheder for i helhedsskolen.”

- De sidste ti år har de borgerlige regeringer gennemført 28 ændringer af folkeskoleloven, og det har ikke ført til markante forbedringer af skolen. Hvad giver dig anledning til at tro, at det bliver anderledes denne gang?

“Vi prøver at tage ved lære af det. Pilen peger nemlig også på mig. Socialdemokraterne har været med i forligskredsen ved samtlige lovændringer i de sidste ti år. Nogle gange er man nødt til at lave lovændringer og bekendtgørelser, men det er ikke den vigtigste måde at lave skoleudvikling. Jeg er så optaget af Ny Nordisk Skole, fordi vi indgår et tæt partnerskab med lærerne, eleverne, pædagogerne, lederne og forældrene. Det, der virkelig batter, er, at folk ude på skolerne tager et medejerskab. Vi kan ikke udvikle undervisningsmetoderne gennem lovændringer, for det kræver også et samarbejde, hvor folk er med til at udvikle egen praksis. Den måde, vi gjorde det på i nullerne, førte ikke til mange forandringer. Tværtimod kom der udbredt lede i skoleverdenen over, at vi nu igen kom og hev noget ned over hovedet på dem. Det skabte et minusengagement. Vi skal i stedet give et nyt rum for at lave skoleudvikling. Vi skal til at tænke daginstitutioner, skole, SFO og foreninger ind i løsningen, så folk samarbejder på tværs.”

- Hvad er vigtigst: folkeskolereformen eller Ny Nordisk Skole?

“De supplerer hinanden. Vi skal give folkeskolen et fagligt løft, og det skal vi forhandle med forligskredsen om. Reformen skal give rammer til at ændre udviklingen i skolen, og det skal ske med nogle få, men klare mål.  Alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Vi skal mindske betydningen af den sociale baggrund. Og det skal ske i et tæt samarbejde med de professionelle. Disse mål ligger også i Ny Nordisk Skole. Vi skal sikre bedre rammer for, at den dygtighed og det engagement, der findes på skolerne, kan komme til udtryk. Al erfaring viser, at 28 lovforslag ikke skaber nogen revolution. Hvis vi skal lave en uddannelsesrevolution, må det ske med dem, der er ude i marken. Revolutioner fra oven er sjældent en succes.”

De rigtige rammer

- Hvad vil I lægge vægt på i jeres udspil til en reform?

“I vores udspil, “Et løft for folkeskolen”, er vi optaget af at skabe en sammenhængende skoledag med fokus på dansk og matematik. Vi vil lave et kompetenceløft for lærere og ledere, og vi skal have lavet et kvalitetsnetværk fra neden, så vi får en decentral kvalitetsudvikling mellem lærerne, mellem de enkelte teams, mellem de enkelte skoler og mellem praksis og forskningsmiljøerne. Vi skal skabe rammerne for det, og så er jeg stensikker på, at de rigtig gerne vil gribe den bold.”

- Mange kommuner er begyndt at skære ned på skolen, fyre lærere og nedlægge skoler for at spare penge og holde sig inden for regeringens budgetramme. Synes du ikke, at det er et problem for at gennemføre visionerne?

“Pengene skal jo gå op. Men selv om budgettet er begrænset, kan man godt lave forandringsprojekter i skolerne. Vi politikere skal udstikke nogle overordnede retningslinjer, og så kan de bagefter løfte det lokalt og gå i gang med at ændre skolerne.”

- Mange skoler har allerede søgt om lov til at eksperimentere uden for folkeskolelovens rammer, men flere har fået deres ansøgning afvist hos ministeriet. Hvad er din holdning til skolernes eksperimenter og forslag til at forny skolen?

“Der er stor lyst til at eksperimentere. Vi har set tusinde blomster blomstre. Indtil nu går forsøgene i mange forskellige retninger, men der har været en mangel på en ordentlig evaluering af forsøgene. Vi er nødt til at få en større professionalisme og lære af de erfaringer, der gøres i de forskellige eksperimenter. Det vil vi nu have samlet mere op på.”

- Danmark klarer sig stadig middelmådigt i de internationale PISA-målinger, hvor Kina, Korea, Singapore og Finland scorer topresultater og hører til den absolutte verdenselite. Hvordan kan Danmark tage ved lære af frontløberne?

“Vi skal naturligvis lade os inspirere af andre lande, men det skal også passe til vores kultur og de undervisningstraditioner, vi har. Jeg er inspireret af de canadiske erfaringer med at løfte de svageste elever og opstille få klare faglige mål. Det er derimod svært at overføre den kinesiske skoleform til de nordiske lande. Vi har heldigvis meget mere selvstændige og kritiske elever, end Kina har. Vi skal holde fast i det gode, der findes i vores uddannelsestradition. Vi har en udelt skole, og vi er gode til at kombinere faglige, pædagogiske og sociale aspekter. Vi laver vellykket undervisningsdifferentiering, når vi gør det bedst, men samtidig må vi opstille fælles krav. Der er også plads til projekter og gruppeeksaminer. Der er stadig forskelle mellem skolerne og de enkelte kommuner, men i folkeskolen har vi et fælles afsæt, som vi skal bevare.”

Forrige artikel Produktivitets-Forbrydelsen Næste artikel Supersygehuse bliver udstillingsvindue for dansk design og teknologi

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.