Næste stop Frankrig

EU-tilhængere får omkring to tredjedele af pladserne i Hollands parlament. I Frankrig befæster pro-europæeren Macron sin favoritposition. Tysklands ledende politikere sværmer for den 39-årige franske præsidentkandidat, som med en sejr over Marine Le Pen kan stoppe populisterne og give EU arbejdsro.

Mens onsdagens hollandske valg blev en slem skuffelse for den globale EU-skeptiske, nationalistiske bevægelse, blev det en opmuntring for pro-europæiske partier over hele Europa.

Nu samler al opmærksomhed sig om det franske præsidentvalg, der finder sted over to runder 23. april og 7. maj. Det er her, det for alvor skal vise sig, om det pro-europæiske Europa kan komme helskindet igennem supervalgåret 2017.

Frygten er, at Brexit og valget af Donald Trump i USA var begyndelsen på en nynationalistisk bølge, som i sidste ende vil kunne koste det overnationale EU-samarbejde livet. EU-modstanderen Geert Wilders’ kun beskedne fremgang ved valget i Holland virkede derfor som en blanding af valium og antidepressiver på pro-europæiske politikere og lederskribenter i Holland, Tyskland og Frankrig.

Hos webmediet Breitbart, der er blevet det globale talerør for den nationalistiske bevægelse, derimod, var skuffelsen ikke til at tage fejl af. ”Hollandsk valg: Pyrrhussejr får mainstream-partier til at klynge sig til magten,” lød overskriften i valgdækningen fra Breitbart London.

Den tyske nationalistleder Frauke Petry erkendte på sin side, at resultatet ikke var, hvad hun havde håbet på. I Frankrig var der tavshed fra Marine Le Pen, der tweetede om ”begyndelsen på en mægtig global bevægelse”, da Donald Trump vandt i november. Valget i Holland forbigik hun i stilhed midt i kampagnetravlheden forud for valget 23. april.

Hos den tyske regering og i de store tyske kvalitetsaviser var der til gengæld begejstring. ”Europa lever,” skrev Die Zeit, mens kansler Angela Merkel allerede på valgaftenen ringede og ønskede premierminister Mark Rutte tillykke. Merkel understregede, at hun ”som ven, nabo og europæer” glæder sig til videre samarbejde. Både Merkel og de tyske medier vendte imidlertid hurtigt blikket mod den næste og langt mere dramatiske demokratiske udfordring i EU: Valget i Frankrig.

Her er EU’s fremtid reelt på spil, vurderer man i Tyskland. Derfor har hele det politiske parnas i Berlin kastet deres kærlighed på den 39-årige himmelstormer Emmanuel Macron, der har gode chancer for at blive Frankrigs næste præsident, selv om han stiller op som uafhængig. Macron førte torsdag en stærkt mediedækket kampagne i Berlin, hvor han ud over Merkel mødtes med præsident Steinmeier, udenrigsminister Gabriel og den gamle stjernefilosof og EU-revser Jürgen Habermas.

Den stærke tyske opbakning til Macron er først og fremmest et udtryk for, at Tysklands politiske elite vil gøre alt for ikke at skulle arbejde sammen med en nationalistisk præsident Marine Le Pen i Paris. Men samtidig appellerer den reformivrige Macron til konservative tyske som Angela Merkel, mens de tyske socialdemokrater godt kan lide Macron, der er tidligere økonomi- og industriminister, for, at han hellere vil investere end at spare sig til ny vækst.

Mens der på europæisk plan er lettelse over det hollandske valgresultat, står Mark Rutte nu med en kompliceret opgave i forhold til at skabe en ny regeringskoalition. Men både han og Holland er dybt fortrolige med den slags forhandlinger, der ofte står på i månedsvis.

Parlamentet, ’Tweede Kamer’, får i alt 13 partier, hvor særlige grupper som indvandrere, ældre og dyrevenner alle har deres egne repræsentanter på tinge. En anden nyskabelse er, at der er kommet et nyt parti, ’Forum for Demokrati’, til højre for Geert Wilders. Partiets leder er filosoffen Thierry Baudet, der blandt andet har udtalt: ”Musikken fra kirkeklokkerne er del af vores hverdag, vores kultur. Skrigene fra minareterne er ikke. Måske skulle moskéerne have klokker.”

Herudover er valgets store historier dels Socialdemokraternes historiske nederlag og dels det rødgrønne, pro-europæiske GroenLinks’ store fremgang. Socialdemokratiet PvdAs nedtur må være en af de største i de europæiske socialdemokratiers historie. Fra 24,9 pct. i 2012 til under 6 pct. i 2017 er massivt og betyder, at partiet nu må i opposition og forsøge at genopfinde sig selv. Resultatet er vælgernes straf for partiets deltagelse i premierminister Mark Ruttes hårde spare- og privatiseringspolitik, der blandt andet har skabt stor usikkerhed om hollændernes velfærd og sundhed. Partiets hidtidige finansminister, Jeroen Dijsselbloem, varetager i øvrigt den vigtige post som formand for Eurogruppen.

Det hollandske valg kan dårligt udlægges som udtryk for krise i demokratiet. Tværtimod var stemmeprocenten høj, ligesom antallet af partier og intensiteten i debatten, der blev fulgt af medier fra andre europæiske lande i et hidtil uset omfang. Der er ingen tvivl om, at dette vil gentage sig i forhold til det franske valg.

Der er måske sågar ved at opstå en europæisk politisk offentlighed, sådan som den hollandske forfatter Geert Mak taler om det i debatbogen ”Endestation Europa”, der netop er udkommet på Gyldendal.

”Et europæisk demokrati er ingen let sag at opnå, men paradoksalt nok synes jeg, at vi i hele denne fornemmelse af opbrud samtidig for alvor oplever en fælles europæisk debat, noget, der ikke var tænkeligt få år tilbage. Vi er, tror jeg, ved at kultivere en stærkere europæisk bevidsthed, fordi vi taler til hinanden som europæere og ikke bare fra hvert vores nationale aflukke.”

Forrige artikel Bekymring om Lundbecks nye milliardmiddel lurer Bekymring om Lundbecks nye milliardmiddel lurer Næste artikel Unge på 12 år er alligevel ikke kriminelle Unge på 12 år er alligevel ikke kriminelle

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.