Næste stop Frankrig

EU-tilhængere får omkring to tredjedele af pladserne i Hollands parlament. I Frankrig befæster pro-europæeren Macron sin favoritposition. Tysklands ledende politikere sværmer for den 39-årige franske præsidentkandidat, som med en sejr over Marine Le Pen kan stoppe populisterne og give EU arbejdsro.

Mens onsdagens hollandske valg blev en slem skuffelse for den globale EU-skeptiske, nationalistiske bevægelse, blev det en opmuntring for pro-europæiske partier over hele Europa.

Nu samler al opmærksomhed sig om det franske præsidentvalg, der finder sted over to runder 23. april og 7. maj. Det er her, det for alvor skal vise sig, om det pro-europæiske Europa kan komme helskindet igennem supervalgåret 2017.

Frygten er, at Brexit og valget af Donald Trump i USA var begyndelsen på en nynationalistisk bølge, som i sidste ende vil kunne koste det overnationale EU-samarbejde livet. EU-modstanderen Geert Wilders’ kun beskedne fremgang ved valget i Holland virkede derfor som en blanding af valium og antidepressiver på pro-europæiske politikere og lederskribenter i Holland, Tyskland og Frankrig.

Hos webmediet Breitbart, der er blevet det globale talerør for den nationalistiske bevægelse, derimod, var skuffelsen ikke til at tage fejl af. ”Hollandsk valg: Pyrrhussejr får mainstream-partier til at klynge sig til magten,” lød overskriften i valgdækningen fra Breitbart London.

Den tyske nationalistleder Frauke Petry erkendte på sin side, at resultatet ikke var, hvad hun havde håbet på. I Frankrig var der tavshed fra Marine Le Pen, der tweetede om ”begyndelsen på en mægtig global bevægelse”, da Donald Trump vandt i november. Valget i Holland forbigik hun i stilhed midt i kampagnetravlheden forud for valget 23. april.

Hos den tyske regering og i de store tyske kvalitetsaviser var der til gengæld begejstring. ”Europa lever,” skrev Die Zeit, mens kansler Angela Merkel allerede på valgaftenen ringede og ønskede premierminister Mark Rutte tillykke. Merkel understregede, at hun ”som ven, nabo og europæer” glæder sig til videre samarbejde. Både Merkel og de tyske medier vendte imidlertid hurtigt blikket mod den næste og langt mere dramatiske demokratiske udfordring i EU: Valget i Frankrig.

Her er EU’s fremtid reelt på spil, vurderer man i Tyskland. Derfor har hele det politiske parnas i Berlin kastet deres kærlighed på den 39-årige himmelstormer Emmanuel Macron, der har gode chancer for at blive Frankrigs næste præsident, selv om han stiller op som uafhængig. Macron førte torsdag en stærkt mediedækket kampagne i Berlin, hvor han ud over Merkel mødtes med præsident Steinmeier, udenrigsminister Gabriel og den gamle stjernefilosof og EU-revser Jürgen Habermas.

Den stærke tyske opbakning til Macron er først og fremmest et udtryk for, at Tysklands politiske elite vil gøre alt for ikke at skulle arbejde sammen med en nationalistisk præsident Marine Le Pen i Paris. Men samtidig appellerer den reformivrige Macron til konservative tyske som Angela Merkel, mens de tyske socialdemokrater godt kan lide Macron, der er tidligere økonomi- og industriminister, for, at han hellere vil investere end at spare sig til ny vækst.

Mens der på europæisk plan er lettelse over det hollandske valgresultat, står Mark Rutte nu med en kompliceret opgave i forhold til at skabe en ny regeringskoalition. Men både han og Holland er dybt fortrolige med den slags forhandlinger, der ofte står på i månedsvis.

Parlamentet, ’Tweede Kamer’, får i alt 13 partier, hvor særlige grupper som indvandrere, ældre og dyrevenner alle har deres egne repræsentanter på tinge. En anden nyskabelse er, at der er kommet et nyt parti, ’Forum for Demokrati’, til højre for Geert Wilders. Partiets leder er filosoffen Thierry Baudet, der blandt andet har udtalt: ”Musikken fra kirkeklokkerne er del af vores hverdag, vores kultur. Skrigene fra minareterne er ikke. Måske skulle moskéerne have klokker.”

Herudover er valgets store historier dels Socialdemokraternes historiske nederlag og dels det rødgrønne, pro-europæiske GroenLinks’ store fremgang. Socialdemokratiet PvdAs nedtur må være en af de største i de europæiske socialdemokratiers historie. Fra 24,9 pct. i 2012 til under 6 pct. i 2017 er massivt og betyder, at partiet nu må i opposition og forsøge at genopfinde sig selv. Resultatet er vælgernes straf for partiets deltagelse i premierminister Mark Ruttes hårde spare- og privatiseringspolitik, der blandt andet har skabt stor usikkerhed om hollændernes velfærd og sundhed. Partiets hidtidige finansminister, Jeroen Dijsselbloem, varetager i øvrigt den vigtige post som formand for Eurogruppen.

Det hollandske valg kan dårligt udlægges som udtryk for krise i demokratiet. Tværtimod var stemmeprocenten høj, ligesom antallet af partier og intensiteten i debatten, der blev fulgt af medier fra andre europæiske lande i et hidtil uset omfang. Der er ingen tvivl om, at dette vil gentage sig i forhold til det franske valg.

Der er måske sågar ved at opstå en europæisk politisk offentlighed, sådan som den hollandske forfatter Geert Mak taler om det i debatbogen ”Endestation Europa”, der netop er udkommet på Gyldendal.

”Et europæisk demokrati er ingen let sag at opnå, men paradoksalt nok synes jeg, at vi i hele denne fornemmelse af opbrud samtidig for alvor oplever en fælles europæisk debat, noget, der ikke var tænkeligt få år tilbage. Vi er, tror jeg, ved at kultivere en stærkere europæisk bevidsthed, fordi vi taler til hinanden som europæere og ikke bare fra hvert vores nationale aflukke.”

Forrige artikel Bekymring om Lundbecks nye milliardmiddel lurer Bekymring om Lundbecks nye milliardmiddel lurer Næste artikel Unge på 12 år er alligevel ikke kriminelle Unge på 12 år er alligevel ikke kriminelle

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE. Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.