”Nations talk, cities act” er efter sigende et af New Yorks afgående borgmester, Michael Bloombergs, foretrukne sloganer. I de sidste 12 år har han været med til at bringe byerne i førersædet, når det handler om at tackle nogle af de største globale udfordringer.

Trods opfordringer til gå efter det amerikanske præsidentembede, når hans regeringstid i landets største by slutter om en måneds tid, har han valgt ikke at stille op. I stedet vil han satse en pæn del af sin private formue på at skubbe til nytænkningen blandt sine borgmesterkollegaer.

Ideen om, at verdens store byer har nøglen til at tackle mange af klodens udfordringer, er ikke ny. Og ideens gennemslagskraft vokser, i takt med at byernes egne selvforståelser også gør.

Tag efterdønningerne fra klimatopmødet i København i 2009. Den anerkendte forsker og sociolog Anthony Giddens blev i et tv-interview bedt om sin analyse af, hvad det ville komme til at betyde, at verdens nationer tilsyneladende ikke kunne indgå en bindende, effektiv klimaaftale.

Han svarede, at det i fremtiden ikke vil være nationalstater, vi skal regne med som de mest progressive aktører på klimaområdet. I fremtiden bliver det de store byer. Sidenhen har en organisation som C40, der er en sammenslutning af 40 af verdens største byer, taget udfordringen med at mindske CO2-udledningen op.

En anden fortaler for byernes betydning for vores samfund og for klodens fremtid er Richard Florida, som er bedst kendt for sin teori om ”den kreative klasse”. De seneste 10 år har Florida argumenteret for, at det er i bysamfund med en særlig høj koncentration af kreative mennesker – forstået som alt fra designere til børsmæglere – at innovation og vækst trives bedst.

Det er således ikke alene byernes, men også nationers fremtid, som ligger i hænderne på borgmestrene og forvaltningerne i nogle af verdens allerstørste byer. Det er bystyrerne, der fremover skal tiltrække investeringer, talenter og virksomheder.

Et offentligt innovationssystem

I denne udvikling er Michael Bloomberg en afgørende drivkraft, og hans fokus rækker langt ud over New Yorks bygrænser og hans rolle som borgmester. Via sin fond, Bloomberg Philanthropies, er han i gang med at udvikle og præsentere nye løsninger, som kan bidrage yderligere til at styrke byernes rolle som den aktør, der har de bedste svar på vores globale udfordringer.

Én af de løsninger, som fonden arbejder med, er at styrke innovationskompetencerne tæt på byernes topledelse. Det gør Bloomberg ved at finansiere etableringen af innovation delivery teams i fem store byer i USA.

Byerne, som bl.a. omfatter Detroit, New Orleans og Chicago, modtager op til 10 mio. kr. årligt. Pengene går til at finansiere et hold af innovatører, som med reference direkte til borgmesteren sætter fokus på at nytænke bl.a. offentlig service, job- og vækststrategier og kriminalitetsbekæmpelse. Man kunne kalde dette arbejde for innovation gennem ny kapacitet, fordi pengene går til at opgradere de innovative kompetencer i forvaltningen.

Hele forløbet varer tre år og understøttes af rådgivere, der sikrer løbende videndeling og sparring mellem de forskellige teams, og forskere fra bl.a. New York University står for at evaluere resultaterne.

Et anden løsning, som fonden er med til at udvikle, er intelligente konkurrencer. Bloomberg inviterede sidste år flere end 300 byer i USA til at konkurrere om gode ideer til, hvordan byernes udfordringer kan løses på nye og mere effektive måder. Der er altså tale om innovation via konkurrence.

Nu er turen kommet til Europa, hvor alle byer med flere end 100.000 indbyggere netop er blevet inviteret til en ny runde ”Mayor’s Challenge”, hvor jeg selv sidder i dommerpanelet.

I stil med KL’s innovationspris, som uddeles igen i disse dage, er formålet med Mayor’s Challenge at belønne den gode idé på byniveau. En pengepræmie på 5 millioner euro til den vindende by skal være med til at sikre, at ideen bliver udviklet og implementeret.

I Mayor’s Challenge bliver der desuden ydet massiv processtøtte for at kvalificere de 20 mest lovende forslag, før de konkurrerer videre og vinderen kåres. Hermed får byerne ikke kun udviklet deres ideer, de øger også mulighederne for at bringe ideerne ind i fremtiden. Foruden førstepræmien modtager fire andre ideer en præmie på 1 million euro.

Hæv ambitionerne

Hvad er perspektiverne for Michael Bloomberg og fondens arbejde? For mig at se handler det om, at han er med til at løfte innovationen i byerne fra enkeltstående og lidt tilfældige initiativer til en bredere, systematisk indsats.

For det første får han sat innovation massivt på dagsordenen i de byer, der indgår i de programmer, fonden finansierer. Det gælder ikke kun de heldige vindere, men alle, der kaster sig ind i konkurrencerne og høster ny læring i processen.

For det andet er han med til at sætte nye standarder for, hvor ambitiøst man kan gå til værks, hvis man som borgmester mener nytænkning alvorligt – også uden ekstern støtte. Det kunne en del nyvalgte kommunalpolitikere herhjemme måske lade sig inspirere af?

Endelig bør Bloombergs indsats være et pejlemærke for beslutningstagere på nationalt niveau. Hvis man kan opnå resultater ved at styrke innovationskapaciteten i en by, kan man vel også gøre det med tilsvarende redskaber i et ministerium eller en styrelse?

Hvis det sker, kan nationalstaterne måske komme på banen igen. Men indtil videre er det byerne, der handler, mens nationerne taler.

Læs flere af Christian Basons indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.