Kommunalvalget blev lige så spændende og dramatisk som forudsagt. Traditionen tro stod overraskelserne i kø. Og nu, da røgen har lagt sig, kan der udpeges vindere og tabere.

Konservativ optur

Valgets store vinder er De Konservative og partiets leder, Søren Pape Poulsen. Det lå i kortene, at partiet ville få en fremgang og få flere borgmestre. Selvfølgelig er det et kæmpe nederlag at tabe borgmesterposten på Frederiksberg efter 112 år på magten. Partiets kommunale kronjuvel. Men samtidig har partiet erobret nye borgmesterposter – også vest for Storebælt. Søren Pape Poulsen kommer styrket ud af dette valg, og spekulationerne om de borgerlige partiers statsministerkandidat har uden tvivl fået endnu større næring efter KV21.

Socialisternes valg

En anden vinder er SF-formand Pia Olsen Dyhr. Efter partiets katastrofevalg tilbage i 2013, fik hun visket tavlen ren ved sidste kommunalvalg, i 2017. Og denne gang fortsatte hun sin fremgang i det kommunale Danmark med 7,6 procent af stemmerne – en fremgang på 1,9 procentpoint. SF bevarede sin borgmesterpost på Langeland, hvor partiets tidligere næstformand Tonni Hansen fik et godt valg. Og samtidig snupper Anders Wolf Andresen meget overraskende borgmesterposten i Socialdemokratiets tidligere højborg Hvidovre.

Enhedslisten og partiets ordfører, Mai Villadsen, har også grund til at være meget tilfredse med valget. Partiet blev højest overraskende det største parti i København. En kæmpe triumf for spidskandidaten Line Barfod. Partiet sætter sig på to fagborgmestre – teknik- og miljøborgmesterposten samt socialborgmesterposten. Partiet gik frem mange steder i landet. Og Enhedslistens spidskandidat på Bornholm, Morten Friis endte med at støvsuge Bornholm, så partiet fik næsten hver fjerde stemme og blev det største parti.

En ny spiller i kommunalpolitik

Nye Borgerlige og Pernille Vermund er også en af valgets vindere. Partiet har lært af lektien efter sidste kommunalvalg, hvor det kun lykkedes for partiets spidskandidat Mette Thiesen i Hillerød at få et mandat. Siden er flere dog hoppet over til partiet. Denne gang har Nye Borgerlige fået valgt hele 64 mandater ind i landets byråd. Pernille Vermunds beskedne succeskriterium om mindst 10 mandater er indfriet med mange længder. Og som en ekstra valggevinst er partiets fremmarch i mange nye byråd sket, mens rivalerne i Dansk Folkeparti fik et katastrofevalg og er på vej ud af byrådssalen. 

Ny radikal styrke

De radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, er også på vinderholdet. Efter mange måneders turbulens, afsløringen af sexisme i partiet og Mortens Østergaards exit som leder, kunne partiet have haft kurs mod en ordentlig valglussing. Men tager vi luppen frem, endte partiet med at få det bedste kommunalvalg i næsten fem årtier. Partiet fik 94 mandater – en fremgang på 14 sammenlignet med 2017. Leon Sebbelin tabte borgmesterposten i Rebild. Til gengæld vandt Frank Jensen borgmesterposten på Fanø.

Av, av for S …

Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen er en af valgets største tabere –måske den allerstørste. Socialdemokratiet fik overraskende et af sine dårligste kommunalvalg i flere årtier, og nederlaget kalder på selvransagelse i partiets top.

Vi skal ikke mange måneder tilbage i tiden, før Socialdemokratiet stod til at få et kanonvalg og befæste sin position som landets helt store folkeparti i både by og land. Partiet havde også sat alle sejl til for at få et rigtig godt valg denne gang og sprøjtet talrige udspil ud om nye nærhospitaler, mere nærpoliti, udflytning af uddannelsespladser og ny velfærdslov til at holde hånden under den lokale velfærd.

Partiet gik markant tilbage i de store byer, som København, Aarhus, Odense og Aalborg. Mest smertelig var vælgerlussingen i København, hvor partiet blev overgået af Enhedslisten som det største parti. Resultatet af KV21 har uden tvivl givet de borgerlige partier endnu større håb om, at de kan vinde nøglerne til Statsministeriet tilbage efter næste valg.

En pind til Thulesen Dahls ligkiste

En anden af valgets største tabere er Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl. Efter partiets dårlige valg for fire år siden, hvor det stod til at sejre i målingerne og blev spået flere borgmesterposter men endte med at tabe, gik det endnu værre denne gang. Partiet er røget helt ud af flere byråd i selv stærke bastioner i det sydlige Jylland, som i Aabenraa.  

Det er en alvorlig kæberasler for et parti, som for blot få år siden var et af landets mest magtfulde og kunne tillade sig at drømme endnu større og ane ministerbiler i horisonten. Valgresultatet vil uden tvivl puste endnu mere til ilden i det kriseramte parti, og som nu skal på jagt efter en ny leder efter al sandsynlighed, efter at Kristian Thulesen Dahl nærmest har kastet håndklædet i ringen. 

Et sløjt valg for de liberale partier

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kan slappe lidt mere af efter dette valg. Han har længe været udpeget som en af valgets formentlig største tabere. De mest dystre prognoser forudså næsten en nedsmeltning af Venstre. Men sådan gik det ikke helt.

Partiet gik tilbage, men ikke så meget som spået for blot få måneder siden. Valget har dog sået fornyet tvivl om, hvem der er den største løve på savannen. Efter KV21 får Jakob Ellemann-Jensen sværere ved at fremstå som det bedste bud på en borgerlig statsminister, der kan slå Mette Frederiksen.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh fik heller ikke noget godt valg. Ved sidste valg fik partiet 28 mandater i landets byråd. Siden har næsten halvdelen forladt partiet. Og nu er partiet kun repræsenteret med ni mandater i fire af landets kommuner. Valget har vist, at Alex Vanopslagh får det svært frem til folketingsvalget med at holde partiet inde i varmen.

Der er stadig Alternativet

Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, er også en af valgets tabere. Ved sidste valg, i 2017, bragede partiet ind i flere byråd – specielt i de store byer – og blev det tredjestørste parti i København. Men det blev mest af alt en døgnflue. Partiet undgår dog en total udsletning fra det kommunale Danmarkskort, da det har fået fem mandater på landsplan, hvoraf de to er i København. Det får mere end svært ved at blive repræsenteret i Folketinget efter næste valg.

Mandag Morgens prognose

Nu er det som bekendt svært at spå om fremtiden. Men ved de seneste fire kommunalvalg har vi alligevel vovet at gøre forsøget og givet et bud på både de nye borgmestre og selve valgresultatet.

I 2017 ramte Mandag Morgens prognose det rigtige borgmesternavn i 81 ud af 98 kommuner. Men i år har især De Konservative overrasket.

Mandag Morgens borgmesterprognose forudså ganske vist De Konservatives valgsejr. Men vi undervurderede, hvor mange flere borgmesterposter valgsejren ville udløse. Vi havde spået, at partiet ville få ni borgmestre. Partiet har i skrivende stund torsdag fået 12. Et overraskende godt resultat, især i betragtning af, at De Konservative ikke holdt stand på Frederiksberg og i Sorø, hvor de begge steder har tabt borgmesterposten til Socialdemokratiet.

Ud af de 98 nye borgmestre, rammer prognosen foreløbig 67 borgmestre rigtigt, mens disse linjer skrives her torsdag eftermiddag, hvor der fortsat mangler at blive sat navn på et par borgmestre. Her er de 29 kommuner, der faldt anderledes ud, end vi havde tippet:

Vi havde ikke set, at SF ville vinde i Socialdemokratiets tidligere højborg Hvidovre, eller at de ville snigløbe Socialdemokratiet på Samsø, så Venstre endte med at vinde i stedet for Marcel Meijer.

Vi troede også, at Eva Kjer Hansen ville snuppe Kolding, at Tønderlistens Henrik Frandsen ville forsvare Tønder, og at Arne Boelt ville vinde Hjørring. Sådan gik det ikke. (se grafikken ovenfor)

Sådan ramte den nye valgprognose

Mandag Morgen bragte også før valget en valgprognose baseret på en ny model udviklet af to af landets førende valgforskere, professor Kasper Møller Hansen og lektor Martin Vinæs Larsen.

Den forudså, at De Konservative ville gå markant frem og Dansk Folkeparti tilbage. Men den overvurderede Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Og undervurderede blandt andet De Konservative, Nye Borgerlige, SF og Enhedslisten.

Prognosen spåede, at Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative ville få henholdsvis 33, 21 og 13 procent af stemmerne. De tre partiet fik henholdsvis 28,5, 21,2 og 15,2 procent.

Valgprognosen spåede også, at SF ville få 7, Dansk Folkeparti 5 og Nye Borgerlige 2 procent af stemmerne. De tre partiet fik henholdsvis 7,6, 4,1 og 3,6 procent.

Denne analyse er opdateret torsdag eftermiddag den 18. november klokken 17.00.