Ny model spår vælgernes kryds i alle kommuner

To valgforskeres nye, unikke valgprognose forsøger at forudse resultatet af kommunalvalget i hver enkelt af landets 98 kommuner. Den viser, at vælgerne i stor stil vil flytte rundt på mandaterne i blå blok, men ikke mellem de to blokke. Nye Borgerlige bidrager til en nedsmeltning af Dansk Folkeparti flere steder i landet.  

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Kommunalvalget 2021 bliver historien om en forventet vinder, en lille overset fremgang til et andet parti og det, der kan sætte gang i en egentlig nedsmeltning af et tredje parti. 

Sådan bliver det, hvis resultatet af valget til kommunerne tirsdag den 16. november følger forudsigelsen fra en nyudviklet model for, hvordan vælgerne vil stemme til kommunalvalget i hver enkelt af landets 98 kommuner. 

Den såkaldte ”Valgvindsprognose” er udviklet af to af Danmarks førende valgforskere, professor Kasper Møller Hansen og lektor Martin Vinæs fra statskundskab på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Find din kommune i dropdown-listen

Modellen vurderer, hvordan de nationale politiske vinde påvirker valgene i de enkelte kommuner, og så tager modellen højde for en række lokale forhold, herunder den såkaldte borgmestereffekt. I alt seks forskellige faktorer indgår i prognosemodellen. 

 

Metode: Vinæs og Hansens Valgvindsprognose for KV21

Inspireret af Søren Risbjerg Thomsens kendte valgvindsmodel præsenterer de to valgforskere professor Kasper Møller Hansen og lektor Martin Vinæs Larsen en prognose for kommunalvalget 2021.

Grundlæggende ser modellen på følgende seks faktorer, når den skal forudsige opbakningen til et parti i en given kommune:
1. Opbakningen ved sidste kommunalvalg.*
2. Ændring i opbakning ved sidste kommunalvalg i forhold til forrige valg.** 
3. Hvorvidt partiet fik borgmesterposten i kommunen ved sidste valg.
4. Forskel mellem lokal- og landspolitisk opbakning i kommunen ved sidste valg.
5. Hvorvidt den ”valgte” borgmester ved sidste kommunalvalg genopstiller for samme parti.
6. Ændring i opbakningen til folketingsvalg; også kaldet den landspolitiske valgvind.***

Modellen fungerer dårligst i de kommuner, som har oplevet nogle helt specielle forhold siden sidste valg, som for eksempel politiske skandaler, opstilling af landskendte politikere eller særlige lokale emner. Den fungerer bedst på det overordnede valgresultat.

* Note: For punkt 2 og 4 er faktorerne negativt korreleret med partiets opbakning ved KV21. For de andre punkter er faktorerne positivt korreleret.

**Note: Hvis man gik meget frem ved sidste valg, er det mest sandsynligt, man går tilbage denne gang.

*** Note: Vigtigheden af den 6. faktor, den landspolitiske valgvind, lader forskerne i denne model variere afhængigt af, om partiet har borgmesterposten, andelen af personlige stemmer til partiet (relativt til andre partier i kommunen) samt kommunens indbyggertal. Hvis partiet har borgmesterposten samt mange personlige stemmer, betyder den landspolitiske valgvind mindre. Jo flere indbyggere kommunen har, jo mindre betyder den landspolitiske valgvind. Bemærk, at alle faktorer vægtes ind alt efter, hvor gode de var til at forudsige valgresultatet i 2013 og 2017.

Kilde: Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Larsen baseret på følgende artikler: Larsen, M.V. & K.M. Hansen (2021) ”Om den landspolitiske valgvind i 2017 og hvorfor Dansk Folkeparti klarede sig dårligere end forventet?” samt Elmelund-Præstekær, C., K.M. Hansen & M.V. Larsen (2017) ”Den nationale valgvind blæser ikke med samme styrke for alle partier”.

Den forventede vinder af valget er De Konservative. Den oversete, men lille fremgang står SF for. Samlet set flytter valget imidlertid ikke mange stemmer fra rød til blå blok, fordi De Konservatives fremgang i høj grad sker på bekostning af Dansk Folkeparti og Venstre.  

”De Konservative vil fremstå som vinderen af kommunalvalget, når man ser på stemmetallene. Men det rykker ikke så meget på fordelingen mellem blokkene, fordi de ikke henter mange stemmer hen over midten,” siger Kasper Møller Hansen. 

Mens De Konservative vinder, så taber Venstre.  

”Venstres tilbagegang bliver umiddelbart mindre, end man skulle have forventet, men Venstre er også et stærkt borgmesterparti, og det betyder virkelig meget i den enkelte kommune. Selv når De Konservative går frem, påvirker det nok ikke ret meget, hvem der bliver borgmester i de kommuner, hvor Venstre har borgmesterposten,” siger han. 

Selv om Valgvindsprognosen kun fordobler Nye Borgerliges stemmeandel fra en til to procent, siger Kasper Møller Hansen, at partiets fremgang i nogle kommuner kan blive så stor, at der ikke er kandidater nok til alle pladserne. 

”Nye Borgerlige er stadig et nyt parti og har i nogle kommuner kun stillet en, to eller tre personer op til valget. Går det rigtig godt for Nye Borgerlige, kan de få stemmer til flere mandater, og dem kan de så ikke bruge til noget.” 

Farvel til coronaeffekten 

Denne gang falder valget til kommunerne og regionerne næsten midt i Mette Frederiksens og Socialdemokratiets periode som statsminister. Valget kan altså opfattes som en midtvejsevaluering af statsministeren og Socialdemokratiet. 

”Socialdemokratiet står slet ikke så stærkt nu, som da de toppede under coronaen, hvor ekstra mange vælgere støttede op om dem. Til kommunalvalget vil det i det store hele gå helt lige som sidste gang, ” siger Kasper Møller Hansen. 

Er der tale om en midtvejsevaluering, bliver den hverken med tommeltotten op eller ned. Der er mere status quo i det kommunale landskab for regeringspartiet. 

Kasper Møller Hansen mener ikke, de nuværende landspolitiske sager, det gælder for eksempel sagen om Mette Frederiksen og de slettede sms’er, vil påvirke kommunalvalget i nævneværdig grad. 

”En socialdemokratisk borgmester i byer som Aarhus eller Odense er i højere grad byens borgmester, end han er socialdemokrat. I den sammenhæng er vælgerne ikke så fokuseret på statsministerens rolle i for eksempel sms-sagen,” siger han.  

Borgmestres popularitet afgør lokalvalg 

Har man fulgt med i de nationale meningsmålinger, kommer det næppe som en overraskelse, at De Konservative står til fremgang. Måned for måned er de gået frem siden valget til Folketinget i juni 2019. 

Man kan dog ikke bare oversætte de nationale og landspolitiske tendenser til valget i hver eneste af de 98 kommuner. 

Selv siger Kasper Møller Hansen, at modellen er ”behæftet med væsentlig mere usikkerhed” end tilsvarende modeller for Folketingsvalgene. Det er der en række forklaringer på. 

Gode meningsmålinger på nationalt plan kan give lokale partifæller vind i ryggen, mens det omvendte også er tilfældet. Men forbindelsen mellem det nationale og det lokale bliver også påvirket af andre forhold end gode nationale meningsmålinger. Ved kommunalvalget stemmer det store flertal – op til 75 procent – af vælgerne personligt. På nationalt plan stemmer kun halvdelen af vælgerne personligt. 

I de kommunale valg får borgmesteren typisk mange personlige stemmer, og det dæmmer op for, hvor hårdt de landspolitiske valgvinde skubber til valgresultatet i de enkelte kommuner. 

Borgmestereffekten kan ovenikøbet føre til en ekstra fremgang for borgmesterpartiet ved borgmesterens første valg. Derefter stabiliserer effekten sig, og en anden, modsatrettet effekt begynder på et tidspunkt at indfinde sig. Det er det, Kasper Møller Hansen kalder ’cost of ruling’-effekten: På et tidspunkt har en borgmester stået på mål for så mange spareplaner, skolelukninger eller andre upopulære beslutninger, at magten begynder at slide på hans eller hendes popularitet. 

De to effekter – borgmestereffekten og ’cost of ruling’ – der begge er knyttet til borgmesterposten, kan afdæmpe eller forstærke de landspolitiske tendenser. Det er blandt andet derfor, at hver tredje vælger stemmer på ét parti ved de nationale valg og på et helt andet parti ved de kommunale valg. Vælgerne splitter deres stemmer. 

Nedsmeltningen 

Forudsigelsen om en meget stor fremgang til De Konservative målt på antal stemmer sker blandt andet på bekostning af Dansk Folkeparti. 

Som parti er Dansk Folkeparti en historie om en succes på landsplan, der aldrig fik konsekvenser lokalt. Et eksempel er valget i 2017, hvor partiet på nationalt plan kunne notere opbakning fra hver sjette vælger, men alligevel blot fik omkring det halve ved kommunalvalget. 

Denne gang står Dansk Folkeparti helt omvendt med opbakning fra kun seks procent af vælgerne i det seneste vejede gennemsnit af de landspolitiske meningsmålinger, Risbjergsnittet for november. 

”Vi ved udmærket godt, at vi kommer til at gå en del ned til dette kommunalvalg. Det eneste, der er til diskussion, er, hvor meget vi kommer til at gå tilbage,” siger Kristian Thulesen Dahl, der ikke sætter procenter eller tal på nederlagsforventningen. 

Det er så det, Møller Hansens og Vinæs’ model kan sætte tal på. Prognosen viser, at Dansk Folkeparti kan se frem til at få fem procent af stemmerne. Det er ikke en egentlig nedsmeltning, men det kan blive det i nogle kommuner. 

For tallene dækker over store lokale forskelle. I en lille gruppe kommuner, som for eksempel Guldborgsund, Bornholm og Hedensted, vil Dansk Folkeparti stadig høste mere end 10 procent af stemmerne. I andre kommuner vil Dansk Folkeparti slet ikke blive repræsenteret. Og det kan få meget stor betydning for de lokale partiforeninger. 

”Dansk Folkeparti ryger ud af kommunalbestyrelsen i mange kommuner. Det kan få store konsekvenser for partiet som organisation, fordi det ofte betyder, at den lokale organisation begynder at smuldre,” siger Martin Vinæs. 

Til gengæld står Nye Borgerlige til at erobre mange nye mandater. Partiformand Pernille Vermund har i medierne haft held til at cementere et meget lavt ambitionsniveau. Hendes succeskriterium er blot 10 mandater på landsplan. Men det bliver med stor sandsynlighed meget højere. Derfor vil hun efter valget kunne fremstå som en af de store vindere med en ”overraskende” stor fremgang, og dermed kunne gnide endnu mere salt i såret på Kristian Thulesen Dahl.

Fra model til virkelighed 

Landsresultatet for hvert parti kan dække over endda meget store forskelle fra kommune til kommune. I én kommune kan et parti måske feste over et godt valgresultat, mens partifællerne i andre kommuner kommer til at hænge med hovederne. 

Det er for eksempel tilfældet for Socialdemokratiet i de ti største kommuner. Se figur X. 

Her viser Valgvindsprognosen tilbagegang for regeringspartiet i fem kommuner. Det er København, Aarhus, Odense, Frederiksberg og Viborg. Status quo i en enkelt kommune, Aalborg. Men fremgang i fire: Vejle, Esbjerg, Randers og Silkeborg. 

Heller ikke for Venstre trækker alle resultater i den samme retning. Tilbagegangen slår igennem i de fleste kommuner, men i de to hovedstadskommuner, København og Frederiksberg, forudser modellen status quo. I enkelte kommuner kan Venstre ligefrem se frem til fremgang. Det gælder for eksempel i Vesthimmerland, Faxe og Sorø. 

Medvinden fra landsresultaterne blæser tydeligvis ikke på samme måde i alle kommuner. Hvorfor ikke? 

”Der er rigtig mange faktorer, der påvirker resultaterne i de enkelte kommuner. Det betyder for eksempel meget, om en borgmester genopstiller eller ej. Da netop Socialdemokratiet og Venstre har mange borgmesterposter, giver modellen forskellige resultater fra kommune til kommune, netop på grund af borgmestereffekten,” siger Martin Vinæs. 

Modellen viser nogenlunde den samme fremgang for De Konservative i alle kommuner. Hvorfor er mønsteret mere ensartet for dette parti? 

”De Konservative har i dag kun 8 borgmestre i de 98 kommuner. Derfor har de ikke så mange borgmestre, der kan påvirke deres resultater,” siger Kasper Møller Hansen 

På Bornholm forudser I, at S går frem med fem procentpoint, mens en lokal meningsmåling spår en tilbagegang på 17 procentpoint. Hvad skal man tro på? 

”Ja, jeg har godt set målingerne. Ved kommunalvalget i 2017 stod Enhedslisten også meget højt i de lokale målinger, og så ramte de alligevel helt ved siden af. Der er typisk stor usikkerhed med de lokale målinger. Men der er også lokale forhold på Bornholm, som vores model ikke tager højde for. Forliget mellem S og V om budgettet for 2022, og de hårde reaktioner mod det, tager vores prognose ikke højde for. De lokale sager kan altså spille en rolle, som vi ikke kan tage højde for i modellen.” 

I spår, at Nye Borgerlige vil få to procent at stemmerne. Det er mere end sidste gang, men harmonerer ikke rigtig med partiets rigtig gode målinger på landsplan. Det kan godt virke overraskende? 

”I vores fremskrivning går de frem fra en til to procent. Det er trods alt en fordobling.  Men Nye Borgerlige stillede ikke op ret mange steder sidst, så derfor har modellen svært ved at spå om deres resultater i de enkelte kommuner,” siger Kasper Møller Hansen. 

Det er altså muligt, at Valgvindsprognosen undervurderer partiet. Men det er også første gang, at danske forskere præsenterer en model med et så ambitiøst sigte om at kunne forudsige resultatet af kommunevalget kommune for kommune og parti for parti. Klik selv ind på mm.dk og se modellens forudsigelser for alle 98 kommuner. 

Ved en fejl optrådte Brønderslev Kommune ikke på listen over kommuner - kommunen er føjet til listen mandag den 15. november.

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Martin Vinæs Larsen

Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2017)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu