Organisationer, der tilsammen har en million danske lønmodtagere bag sig, går nu til kamp for, at nedslidte kolleger skal kunne trække sig fra arbejdslivet tidligere end andre.

Det nuværende one size fits all-system skal afløses af en model, så lønmodtagere med hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø kan trække sig tilbage fra jobbet tidligere end i dag, lyder opråbet fra en stribe af fagbevægelsens topfolk.

Landets største forbund, 3F, der organiserer 230.000 murere, asfaltarbejdere, rengøringsassistenter og andre med hårdt fysisk arbejde, sender nu et kraftigt signal til Folketingets partier forud for den kommende valgkamp.

”Det er pilskævt bare at hæve pensionsalderen for alle, når en del af vores medlemmer allerede nu ikke kan holde til arbejdet frem til pensionsalderen. Pensionstidspunktet skal afhænge af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet,” siger Tina Christensen, næstformand i 3F.

Et andet af landets største forbund – FOA, med knap 160.000 hjemmehjælpere, social- og sundhedsassistenter og andre, der også har mange år foran sig med fysisk og psykisk belastende arbejde – er en af de varmeste fortalere for en pensionsreform. Forbundsformand Mona Striib ønsker en differentieret pensionsalder, hvor de grupper, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og har de hårdeste job, kan gå på pension tidligere end andre grupper, der er startet senere i mindre belastende job.

”Vi anerkender, at det kan være svært at finde den præcise model. Men der er nogle faggrupper, der bare ikke er i stand til at blive så lang tid på arbejdsmarkedet. Når de nærmer sig pensionsalderen, hænger de kun fast i deres job med det yderste af neglene. Den problemstilling skal vi adressere nu,” siger Mona Striib.

Opråbet kommer nu, fordi Folketinget i 2020 – dvs. i midten af næste valgperiode – skal beslutte, om danskernes pensionsalder igen skal sættes op. Allerede til januar bliver pensionsalderen hævet fra 65 til 65,5 år. Fortsætter de politiske partier den linje, de har lagt nu med den store velfærdsreform fra 2006, skal nyfødte drenge og piger arbejde til de er 77 år. Se figur 1.

Varmt emne i valgkampen

Også Dansk Metal, der repræsenterer 108.000 maskinarbejdere, industriteknikere og andre faggrupper inden for industri, it og tele, vil rette op på dét, ​som hovedkasserer og leder af Metal A-kasse Torben Poulsen betegner som ”uligheder i det nuværende system”.

”Vi skal lave en rettighedsbaseret ordning for tidlig tilbagetrækning baseret på objektive kriterier, hvor ambitionen både er at omfatte lønmodtagere med hårdt fysisk og psykisk arbejde samt de arbejdsbetingelser, der vil præge fremtidens arbejdsmarked,” siger han.

Formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, med 450.000 pædagoger, sygeplejersker, politifolk og andre medlemmer i ryggen er en af de andre topfolk i fagbevægelsen, som nu efterlyser gennemgribende reformer, så de mange nedslidte kan trække sig tilbage på en værdig måde.

”Alt, alt for mange ansatte bliver nødt til at tage smertestillende medicin for at klare hverdagen på jobbet, og det, kombineret med den høje pensionsalder, presser grupper af ansatte voldsomt. Vi må derfor være åbne over for at se på muligheder for en mere værdig tilbagetrækning. Om det skal være en differentieret pensionsalder, hvor f.eks. det antal år man har været på arbejdsmarkedet, eller hvilken branche man arbejder i, afgør, hvornår man kan trække sig tilbage, ved jeg ikke. Men vi må være åbne over for at se på forskellige løsninger,” siger Bente Sorgenfrey. 

Spørgsmålet om fleksibel pensionsalder og sikringen af et godt og livslangt arbejdsliv tegner dermed til at blive et af valgkampens varmeste temaer.

Lige nu forbereder Socialdemokratiet et stort udspil på området, hvilket kommer til at indgå i partiets valgkamps-strategi. De Radikale har også luftet tanken om en reform af pensionsregler, så der kommer klare forbedringer for nedslidte, og DF vil også forbedre vilkårene for nedslidte, der ikke kan klare den højere pensionsalder.

På forhånd ser det ud til, at danskerne støtter tanken om en fleksibel pensionsalder. Næsten tre ud af fire danskere – 73 pct. – erklærer sig enige i, at pensionsalderen bør afhænge af, hvilken branche man har arbejdet i, og hvor tidligt man kom ud på arbejdsmarkedet. Kun 27 pct. mener, at alle bør have den samme pensionsalder, viste en Wilke-måling for Avisen.dk for nylig.

Ulighed i levetid

Et stort flertal i Folketinget har sagt ja til at forhøje pensionsalderen, fordi danskernes gennemsnitlige levetid stiger.

Men levetiden stiger ikke lige meget for alle, påpeger lønmodtagerne. Ifølge den seneste opgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet lever dem med de laveste indkomster hele 9,5 år kortere end dem med de højeste indkomster. For tyve år siden var forskellen i levealder mellem de to grupper kun 5,5 år. Se figur 2.

Danskerne med de laveste indkomster lever kun lidt mere end 8 år, efter de er gået på folkepension, mens danskere med de højeste indkomster i gennemsnit vil leve mere end 17 år, efter de har trukket sig fra arbejdsmarkedet.

”Vi må lægge den her gennemsnitsbetragtning væk, for den betyder, at de bedst stillede får et langt og godt otium med tilskud fra statskassen, mens de dårligst stillede får en kort pensionsalder og ofte med tilhørende helbredsskavanker,” siger 3F’s næstformand, Tina Christensen.

Folketinget var opmærksom på problemet med nedslidning allerede ved vedtagelsen af tilbagetrækningsaftalen tilbage i 2011. Her blev første beslutning om trinvist at forhøje pensionsalderen for eksempel fulgt op med etableringen af en ny seniorførtidspension målrettet borgere, der højst har fem år tilbage på arbejdsmarkedet.

Men ordningen bliver stort set ikke brugt. Da loven blev vedtaget, skønnede embedsmændene, at der i år ville være 7.400 på seniorførtidspension men det er kun blevet til omkring 1.300.

”Man skal være syg for at få en førtidspension, og det gælder også for seniorførtidspensionen. Vores medlemmer er bare ikke syge, de er nedslidte. Seniorførtidspensionen er ikke en løsning for vores medlemmer,” siger Ole Wehlast, formand for NNF, der bl.a. repræsenterer slagteriarbejderne, en af de grupper på arbejdsmarkedet, der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø.

En forklaring er, at kriterierne for tildeling af seniorførtidspension er de samme som for tildeling af førtidspension. Man kan med andre ord kun få seniorførtidspension, hvis man virkelig er syg. Nedslidning tæller ikke som en særlig eller ekstra begrundelse for tildelingen.

Dertil kommer, at seniorførtidspensionen ikke giver nedslidte lønmodtagere ret til at trække sig, når kroppen ikke kan mere. Og netop rettigheden er afgørende.

”Elektrikerne skal ikke ligge på knæ nede hos deres læge. Hvis de er slidt ned, skal de have ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet,” siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund.

Mange modeller for fleksibel tilbagetrækning

Det store spørgsmål er dog, hvordan en fleksibel tilbagetrækningsalder skal indrettes. En mulighed er at følge 3F og Tina Christensen og lade antal år på arbejdsmarkedet bestemme, hvornår man kan gå på pension.

Men de forskellige forbund arbejder med en række forskellige løsninger.

”Det kan være vanskeligt at regne ud, hvordan en fleksibel tilbagetrækning kan indrettes. Man kan skrue på rigtig mange elementer, og vi har ikke den færdige model. Men det må vi tage fat på, for det er ikke rimeligt, at pensionsalderen sættes lige meget op for alle,” siger Henrik W. Petersen, formand for Blik & Rør, der bl.a. organiserer vvs’ere og skorstensfejere.

En model kunne ifølge Henrik W. Petersen være, at man mindst skal have være 40 år på arbejdsmarkedet, og at antal år på arbejdsmarkedet og alder til sammen skal give mindst 100 år. Har man arbejdet uafbrudt, siden man var 20 år, ville man altså få ret til pension som 60-årig med den model.

Akademikerne vil have individuelle løsninger

Hos Akademikerne anerkender man problemet med nedslidning og stiller også spørgsmålstegn ved, om alle danskere kan holde til et forlænget arbejdsliv, når pensionsalderen sættes op.

”Der er en masse problemer med den måde, samfundet behandler de borgere, der konkret er fysisk eller psykisk nedslidte. Men den fleksible pensionsalder er ikke den rigtige løsning på det problem,” siger formanden for AC, Lars Qvistgaard, der repræsenterer ca. 350.000 akademikere inden for en række forskellige faggrupper.

For ham handler det om at gøre det tydeligt, hvad der kan karakteriseres som nedslidning, så grundlaget for en individuel vurdering af den enkelte borgers problemer bliver bedre.

”Vi skal behandle de borgere, der ikke kan arbejde længere, med langt større værdighed end i dag, men det vigtigste er øget opmærksomhed på kompetenceudvikling og arbejdsmiljø, når eller hvis pensionsalderen øges,” siger han.

En fleksibel pensionsalder står heller ikke øverst på HK’s forbundsformand Kim Simonsens ønskeseddel til den kommende regering.

”Det system, vi har i dag, er ikke godt nok. Men det er jo lidt trist både samfundsmæssigt og personligt, hvis de folk, som bliver slidt ned, skal over på en offentlig ydelse. Det er mindst lige så vigtigt at diskutere en rettighed til et sporskifte i uddannelse som at få en rettighed til en pension. Måden at undgå nedslidning er et bedre arbejdsmiljø, sundere arbejdspladser og bedre mulighed for omskoling hele livet igennem,” siger Kim Simonsen.

Til januar kommer Folketinget på forespørgsel fra Enhedslisten til at diskutere en differentieret pensionsalder.