Nordiske visioner: Fremtidens nordiske sundhedssamarbejde
Mandag Morgen
Nordisk Ministerråd har i år fokus på en bæredygtig nordisk velfærdsmodel, som skal polstres til at modstå demografiske og økonomiske udfordringer. Sundhedsområdet fylder en væsentlig del af de nordiske statsbudgetter, og på den baggrund har Nordisk Ministerråd derfor sat ekstra spot på området.
I den forbindelse har den tidligere svenske minister Bo Könberg i samarbejde med Nordisk Ministerråds rådgivere besøgt alle de nordiske lande, afholdt omkring 80 møder og talt med i alt 250 personer om fremtidens sundhedssystemer. Resultatet af Könberg-rapporten, ”Det framtida nordiske hälsosamarbetet”, er en række konkrete forslag til, hvordan landene i Norden samarbejder på mere fordelagtige måder.
Anbefalingerne i den visionære rapport kredser om følgende temaer:
Styrket indsats imod antibiotikaresistens:
Antibiotikummets opdager, Sir Alexander Fleming, advarede til nobelprisceremonien i 1945 om, hvordan overforbrug af antibiotika kunne føre til medicinens virkningsløshed. Spådommen synes at være gået i opfyldelse: 25.000 mennesker i Europa døde sidste år, fordi de var antibiotikaresistente. Til sammenligning nåede antallet af døde i trafikken samme højde. De nordiske lande skal derfor gå sammen om politiske mål og tiltag på området, lyder det i rapporten. Det kan bl.a. indebære recepttvang og stop for bonus til læger, som udskriver antibiotika. Et vigtigt element ville også være at forbedre incitamenterne for forskere til at udvikle nye antibiotikatyper.
Mulighed for højt specialiseret behandling – også af sjældne sygdomme:
De nordiske lande har hver for sig relativt små befolkninger, og det giver dårlige vilkår for en specialiseret behandling. Der er derfor fordele i at slå pjalterne sammen for på den måde at dække alle Nordens i alt 26 millioner indbyggere. De mange ligheder blandt Nordens sundhedssystemer gør det nemt at samarbejde inden for den højt specialiserede behandling og helbredelsen af sjældne sygdomme. Det vil kunne føre til bedre kvalitet og mere effektiv brug af ressourcerne. Konkret anbefaler rapporten, at der oprettes en gruppe og et netværk, som står for koordineringen af samarbejdet.
Styrket samarbejde omkring forskning og velfærdsteknologier:
I rapporten er der en række anbefalinger til en forbedret nordisk konkurrenceevne. Blandt andet har den nordiske tradition for at føre protokoller og indsamle persondata skabt en guldgrube for populationsbaseret forskning. Bo Könberg foreslår derfor et fælles lovgrundlag for håndtering af persondata og et styrket samarbejde inden for registerbaseret forskning, der på sigt ville kunne forbedre den samlede infrastruktur. Et andet element handler om at definere og skærpe markedet for velfærdsteknologier ved eksempelvis at lave fælles retningslinjer og standarder. Et supplement til det kan være at inddrage brugerne i højere grad med det formål at forbedre alt fra pleje, hjælpemidler, rehabilitering til specialundervisning.
Patientmobilitet i Norden:
Det er et udbredt ønske, at patienternes mulighed for at få pleje i andre nordiske lande burde udvides, og rapporten foreslår derfor mere vidtgående rettigheder for nordiske patienter end dem, som europæiske borgere allerede har på området.
En forbedret folkesundhed med mindre ulighed:
Den nordiske velfærdsmodel har været et historisk værktøj til at udjævne forskellene inden for folkesundheden. Skillelinjerne i sundheden mellem de personer, som har lang uddannelse og høj indkomst, og de personer, som har kort uddannelse og lav indkomst, er dog stadig tydelige. Selvom nordboere generelt har en længere forventet levetid end i resten af Europa, så er der stadig mange indsatsområder specielt inden for tobaks -og alkoholrelaterede sygdomme. Omkring 23 pct. af danske mænd ryger dagligt, hvilket giver dem en ikke så heldig topplacering i statistikken for nordboernes tobaksforbrug. Se figur 1.
Erfaringsudveksling og en fælles nordisk platform skulle derfor kunne bidrage med forslag til forbedring af folkesundheden med fokus på især forebyggende tiltag.
Stærkt samarbejde i psykiatrien:
Flere borgere diagnosticeres med en psykisk lidelse – og dårligt mentalt helbred er ofte en væsentlig årsag til sygefravær, langtidsarbejdsløshed og førtidspensionering. Der er derfor et ønske om en højere grad af erfaringsudveksling inden for de forskellige behandlingsmetoder i psykiatrien med fokus på blandt andet forebyggende arbejde, en mere sammenhængende behandling, mindsket anvendelse af tvang og en generel afstigmatisering af psykiske lidelser.
Udvidet samarbejde om eSundhed:
En styrkelse af de elektroniske kommunikationsmidler kan ifølge Könberg-rapporten forbedre patientsikkerheden og den generelle tillid til behandlingen. Konkret handler de foreslåede initiativer om at lave et fælles nordisk bibliotek online, hvor både patienter og læger kan få hjælp til at stille diagnoser og finde den mest egnede behandling ved hjælp af et intelligent søgeværktøj.
Et dygtigere embedsværk:
Ekspertise på sundhedsområdet i forvaltningen er nødvendigt for at værne om og fortsat styrke den nordiske velfærdsmodel. Derfor skal flere embedsmænd i departementerne have mulighed for at arbejde i et andet nordisk lands administration. Det skal skabe bedre netværk og i sidste ende forbedre embedsværkets kompetencer. Derudover skal de nordiske lande være bedre rustet til at øve indflydelse på EU’s beslutningsprocesser og opfange væsentlige informationer i udviklingen af direktiver, før de skal implementeres i medlemslandene. Et uformelt samarbejde om flere nationale eksperter på sundhedsområdet i EU-kommissionen vil kunne løse en sådan udfordring.
Kilde: ”Det framtida nordiske hälsosamarbetet”, Bo Könberg, Nordisk Ministerråd, 2014.
