Ny analyse: Automatisering kan give årlig gevinst på 66 milliarder
Der ligger et uudnyttet automatiseringspotentiale på 66 mia. kr. i danske industrivirksomheder, viser en ny analyse fra Ingeniørforeningen IDA. Især smv’er kæmper med at forløse potentialet, og det kalder på politisk handling, mener professor.
Anders Rostgaard Birkmann
ErhvervsredaktørDer venter store økonomiske gevinster og en samfundsgevinst i form af fastholdelse af danske job, hvis danske industrivirksomheder for alvor rykker på automatiseringsteknologi.
Det viser en analyse fra Ingeniørforeningen IDA’s industripanel, som skønner, at investeringer i automatisering i den gennemsnitlige industrivirksomhed kan tjene sig hjem på blot to år og øge produktiviteten med 24 pct.
I 2017 ville det på landsplan have betydet en øget bruttoværditilvækst på 66 milliarder kr. i industrien.
- Virksomhederne kan øge produktiviteten med 24 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år. Det svarer til et automatiseringspotentiale på 66 mia. kroner.
- De større virksomheder har den mest automatiserede produktion, men også mange mindre virksomheder har en høj grad af automatisering. Virksomheder under 50 ansatte er mindst automatiseret.
- De væsentligste barrierer for automatisering er mangel på tid til at gennemføre investeringer og implementere ændringerne i produktionsprocesserne. Mangel på viden og teknisk indsigt blandt både ledere og medarbejdere samt mangel på kapital udgør også en barriere.
- På virksomheder, hvor automatisering er lykkedes, er der sket en ændring i holdningen til automatisering på øverste ledelsesniveau. Samtidig har det været væsentligt, at der blev afsat den fornødne tid til at gennemføre omstillingen.
- Mere end hver tredje deltager i industripanelet har svaret, at virksomhedens produktion i ”høj grad” eller ”meget høj grad” ville være flyttet ud af Danmark, hvis de ikke havde gennemført en automatisering/digitalisering.
Kilde: “Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien”, IDA, 2018.
Det er tredje gang, at IDA via sit industripanel måler automatiseringspotentialet i industrivirksomhederne. Både i 2014 og 2016 skønnede panelet, at øget automatisering i den gennemsnitlige industrivirksomhed ville kunne øge produktiviteten med 18 procent. Og i år er tallet så steget til 24 procent.
Det ser altså ud til, at virksomhederne i stigende grad ikke rykker på ny teknologi i det omfang, man kunne forvente, de store gevinster taget i betragtning.
Uanset om det skyldes, at virksomhederne slet ikke flytter sig, eller at de teknologiske muligheder vokser hurtigere, end virksomhederne kan absorbere dem, kalder analysens resultater på handling, mener IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen:
“Tre gange i træk i løbet af de seneste fire år har vi set det samme billede af et kæmpe potentiale – endda er det vokset lidt i år. Vi kan også se i undersøgelsen, at hvis danske virksomheder ikke rykker på det teknologiske område, risikerer de at måtte flytte produktionen ud,” siger han.
Tid, indsigt og arbejdskraft
Nogle af de væsentligste barrierer er ifølge virksomhederne selv mangel på tid til at gennemføre investeringen og implementere ændringerne i produktionsprocesserne.
Derudover er mangel på teknisk indsigt og kvalificeret arbejdskraft også en udfordring.
Det er særligt de mindre og mellemstore virksomheder, som ikke får forløst automatiseringspotentialet. Ifølge panelet er graden af automatisering i virksomheder med mellem 10 og 50 ansatte lige nu på 1,76 i gennemsnit på en skala fra 1 til 5, mens den for virksomheder over 250 ansatte ligger på 2,79.
På digitaliseringsfronten er det tiltag som brug af RFID-tags til sporing og sensorer til håndtering af proces- og produktinformation, som det halter med at få indført.
En frembrusende teknologi som machine learning – systemer, der selvstændigt kan analysere indsamlede data og forbedre sig selv – er det kun 9 procent af virksomhederne, der i dag benytter sig af.
Rapporten viser også, at det især er i medicinalindustrien, der er gevinster at hente. Dernæst kommer fødevaresektoren, mens maskindustrien er længst fremme. Se figur 1.
Geografisk er det virksomheder på Sjælland, Falster og Lolland, der har størst potentiale, mens virksomhederne på Fyn ifølge analysen er længere fremme. Se figur 2.
Friske øjne på forretningen
Med analysen i ryggen – og altså den tredje af slagsen – opfordrer Thomas Damkjær Petersen politikerne til at adressere de udfordringer, som i særlig grad de små og mellemstore virksomheder slås med.
“Kan vi som samfund på nogen måde skabe tid hos ledelsen til også at tænke udvikling, så skal vi gøre det. Det kan bl.a. ske ved at skabe nogle incitamentsordninger,” siger han.
”En oplagt måde, som vi tidligere har set virke, er, når ingeniører med erfaring fra automatisering bliver ansat i virksomhederne. De kan komme ind og lære virksomheden at kende, aflaste den adm. direktør og få lavet den nødvendige business-case, som man kan tage med i banken for at hente den fornødne finansiering til investeringen,” siger han.
Igennem årene har der været forskellige typer af ordninger, der skaber incitamenter for virksomhederne til at hyre ingeniører og andre med en akademisk baggrund. Men det har ikke rykket det store.
“Problemet er, at eksempelvis løntilskudspuljerne er meget små, geografisk afgrænsede, og at man løber tør for penge,” siger Thomas Damkjær Petersen.
Han er ikke alene med opfordringen om at få flere akademikere ud i virksomhederne.
Professor Jan Stentoft fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU savner også de mere konkrete incitamenter og vurderinger. Han støtter op om IDA’s tanker om at fremme muligheden for at få flere ingeniører ud i virksomhederne.
“Det er en glimrende idé,” siger han, men tilføjer, at det set fra hans stol også handler om at skabe rum for forretningstænkere og andre med akademisk baggrund.
Med teknologier som augmented reality, hvor man via en speciel brille kan lægge et grafisk lag ind over virkeligheden, er det f.eks. muligt at yde reparationsservice på afstand, hvilket giver danske virksomheder med kunder ude i verden nogle helt nye forretningsmuligheder.
“Der er lige nu to hovedindgange til udvikling. Den ene er at få nogle ingeniører ud, der forstår robotter, internet of things og nye teknologier i det hele taget. Og så er der den organisatoriske og ledelsesmæssige, som jeg repræsenterer, hvor vi ud fra et forretningsmæssigt synspunkt kan stille de rigtige spørgsmål, så der kan laves forretning på de nye teknologier,” siger han.
Konkret hjælp efterlyses
Det er ellers ikke, fordi det har skortet på digitaliseringstanker i regeringen.
Brian Mikkelsen (K) lancerede så sent som i februar ‘Strategi for Danmarks digitale vækst’ med 38 initiativer, som skal “bringe Danmark på forkant med den digitale udvikling, og skabe vækst og velstand til gavn for alle i samfundet”.
Professor Jan Stentoft er glad for strategien, men det er nødvendigt, at der bliver sat handling bag de store ord, mener han.
“Der skal et meget mere massivt tryk på. Det er fint med overordnede strategier – det er vigtigt at få temaet på agendaen. Problemet er bare, at strategierne kun fortæller hvad, vi skal, men ikke hvordan,” siger han.
“Man kan f.eks. lave nogle programmer, hvor den enkelte virksomhed får screenet sit automatiseringspotentiale,” siger han.
“Folk især i små og mellemstore virksomheder står famlende over for, hvordan man kan tænke ny teknologi ind i en strategisk sammenhæng. Og det kan de ikke finde i de strategiske regeringsdokumenter,” siger han.
Også Thomas Damkjær Petersen havde håbet, at der i regeringens række af udspil for at skabe mere vækst i Danmark ville være nogle mere konkrete og håndgribelige ordninger.
“Her kan vi pege på et direkte behov, der ikke bare tjener virksomhederne, men også samfundet. Lad os da sætte ind lige dér med et præcist værktøj, som vi ved virker,” siger han.
LÆS OGSÅ: Da robotterne kom til Tvis: “Prøv at lege med den”