Ny energi til demokratiet: 5 ting vi lærte af borgerne i Varde

Tænketanken Mandag Morgen har gennemført det første af en række arrangementer rundt om i landet, hvor der eksperimenteres med nye demokratiske deltagelsesformer. Det har allerede kastet værdifulde indsigter af sig.

Vores demokrati har brug for en ilttilførsel – for ny energi, engagement og opmærksomhed.

En række tendenser er begyndt at tære på den styreform, som vi i den vestlige verden fortsat opfatter som den bedste blandt de alternativer, vi indtil nu har prøvet af.

Der er faldende opbakning til det demokratiske lederskab i befolkningerne – særligt blandt de unge. Tilliden til politikerne er historisk lav, og de opfattes som utroværdige. Den offentlige debat er præget af misinformation, ekkokamre og en benhård debatform, som mange almindelige mennesker tager afstand fra.

I dag er det under 5 pct. af den danske befolkning, der er medlem af et politisk parti og dermed deltager aktivt i den politikudvikling og opstilling til byråd, regionsråd og Folketinget, som foregår via partierne.

Men valgdeltagelsen til både lokalvalg og folketingsvalg er jo stadig er høj i Danmark, kunne man indvende. Så hvor er det egentlig, problemet – eller krisen – ligger?

Meget tyder på, at det er den demokratiske samtale, det halter med. Den type samtale, hvor løsningerne på samfundets problemer findes i fællesskab, fordi mennesker søger og finder en fælles forståelse. Det, som den danske teolog Hal Kock i sin bog ”Hvad er demokrati?” fremførte som selve essensen af demokratiet.

Om VoresStemmer

Tænketanken Mandag Morgen har derfor taget initiativ til projektet VoresStemmer, der handler om at eksperimentere med nye demokratiske deltagelses- og samtaleformer. Det skyldes, at vi ser et behov for at udvikle rammerne for samtalen, som i dag foregår på nogle helt andre præmisser, end vi har været vant til. Se tekstboks.

Første eksperiment fandt sted lørdag d. 17. november i Varde Kommune i Vestjylland, i den lille stationsby Ølgod. 200 borgere og lokalpolitikere deltog. Her er fem ting, vi lærte den dag.

1. Hvis du kalder på borgerne, så kommer de

Giver det overhovedet mening at forsøge at engagere borgerne mere aktivt i de demokratiske processer? Gider ”almindelige mennesker” bruge en lørdag på at diskutere politik i en sportshal? Det korte svar er: ja, hvis du beder dem om det på den rigtige måde.

Et tilfældigt udvalgt, repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen havde modtaget en invitation i deres e-Boks. Og den personlige invitation betyder noget. For det betyder noget for mennesker at opleve, at der er brug for dem.

39-årige Randi, der deltog, beskriver det sådan her: ”Jeg fik denne her invitation, hvor der stod, at det var lige præcis mig, de havde brug for. At jeg var unik. Det fangede mig”.

Overskriften på invitationen, som tikkede ind hos borgerne i Varde, var: ”Demokratiet har brug for dig”. Og der var lagt vægt på, at det var deltagernes oplevelser, input og ideer, som ville være i centrum for diskussionerne på dagen.

Med en personlig invitation får man også fat i nogle andre borgere end dem, der normalt føler sig kaldet til at dukke op, når kommunen f.eks. slår en høring om en ny lokalplan op på sin hjemmeside.

2. Sæt dagsordenen fri – så sætter du samtalen fri

Temaet for VoresStemmer i Varde var ”En kommune i balance – geografisk, økonomisk og socialt”. Men ellers var dagsordenen helt åben, og det var op til de fremmødte borgere at beslutte, hvad der skulle diskuteres. Dagen blev derfor indledt med, at deltagerne lavede dagsordenen i fællesskab. Lavpraktisk foregik det ved, at alle deltagerne sad i en stor cirkel, og de, der havde noget på hjerte, rejste sig op, gik ind i midten af cirklen og præsenterede deres forslag.

Hvad kom der ud af det? Ca. 70 dagsordenpunkter af vidt forskellig karakter. Turisme, cykelstier, landsbydød og infrastruktur var nogle af temaerne. Der kom også helt konkrete forslag på bordet som f.eks. en udvidelse af den lokale svømmehal og flere p-pladser på torvet.

En vigtig pointe er derfor, at giver du folk mulighed for at tale om det, der betyder noget for dem, så har de masser på hjerte. Sætter du rammerne for samtalen fri, så oplever folk, at der er plads til dem i den. De 70 vidt forskellige forslag var for byrådsmedlemmerne et unikt indblik i, hvad der rører sig blandt borgerne i kommunen.

En bekymring forud for arrangementet var, om borgerne ville brokke sig over alt det, de er utilfredse med angående kommunen og politikerne. Ville de overhovedet komme med nogen konstruktive løsningsforslag? Den bekymring blev gjort til skamme i Ølgod Hallen.

En vigtig pointe er derfor også, at vi kan have tillid til, at når vi sætter samtalen fri, så bliver den konstruktiv. Og vi skal huske på, at brok også kan være en drivkraft for forandring, fordi det jo bunder i et ønske om, at noget skal være anderledes. Borgernes frustration over tingenes tilstand er en ressource, som både politikere og forvaltning kan få noget ud af, hvis man evner dialogen. 

3. Folk organiserer sig selv, hvis du lader dem

Da dagsordenen var skabt, var det op til deltagerne at vælge sig ind på de emner, de gerne ville arbejde videre med at udvikle løsninger på resten af dagen. Flere dagsordenspunkter blev lagt sammen, fordi deltagerne vurderede, det gav mening, og deltagerne bevægede sig herefter ud i grupperne. Da arrangementet var færdigt, stod vi med mere end 30 konkrete løsningsforslag og en fælles beslutning om at arbejde videre med 11 af dem.

Faciliteringen af VoresStemmer er inspireret af ”Open Space Technology”. Det har intet med teknologi at gøre, men er en metode til at facilitere idéudvikling i større gruppe. Rammerne er meget frie og bygger på en grundlæggende tillid til, at folk kan organisere sig selv og udvikle løsninger i fællesskab.

Et centralt princip i metoden er ”De to fødders lov”, som lyder: ”Enhver, der befinder sig i en situation, som han eller hun ikke bidrager til eller lærer noget af, er forpligtet til at bruge sine fødder og gå et mere produktivt sted hen.” Det betyder, at deltagerne var frie og forpligtede til at engagere sig i lige præcis de diskussioner, de havde lyst til, forlade diskussioner, de ikke fik noget ud af, og bruge dagen, som det gav mening for dem.

Skaber det kaos og forvirring? En gang imellem. Men den vigtigste erfaring, som vi tager med os, er, at lader du mennesker organisere sig selv, så gør de det. Nogle tager taktstokken, andre lader sig lede, og nogle skifter rolle i løbet af dagen. Og friheden skaber ejerskab, begejstring og empowerment hos deltagerne.    

4. Politikerne skal finde en ny rolle

Mange af deltagerne til VoresStemmer i Varde gav udtryk for, at de aldrig havde prøvet noget lignende, og at det var en meget anderledes samtaleform, end de var vant til. Det var det bestemt også for de medlemmer af Varde Kommunes byråd, som deltog. Politikerne var blevet opfordret til at deltage som borgere – ikke som politikere. Men hvordan gør man det i praksis?

Erfaringerne fra Varde er, at det kan være svært. Og at det kræver, at politikerne indtager en anderledes rolle, end de er vant til. Det handler om at engagere sig i dialogen uden at komme til at dominere den. At være fokuseret på at lytte – men samtidig turde gå ind i dialogen og ikke være passiv. At lade ideer vokse, selvom man måske har de første tre gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre, liggende på tungen.

Og så handler det også om ikke altid at opfatte borgernes ønske om forandring som noget, man som politiker har ansvaret for at løse, men at ens opgave også er at bakke borgerne op i selv at skabe forandringerne.

Hvis vi vil en anderledes demokratisk samtale, så kræver det, at vi sætter politikerne fri til at indgå i den samtale på en ny måde. Og det er en forandring, som embedsmænd nok også bør overveje, hvordan de kan være med til at skabe.

5. De unge dukkede ikke op

17 pct. af indbyggerne i Varde Kommune er mellem 18 og 29 år – 3 pct. at de fremmødte deltagere til VoresStemmer i Varde var i den aldersgruppe. Og kiggede man ud over deltagerskaren i Ølgod Hallen, var det også helt tydeligt at se, at langt de fleste deltagere var godt oppe i årene. Grå i toppen var den mest udbredte frisure. Flere af deltagerne bemærkede det selv: Hvor er de unge? Har I ikke inviteret dem? Jo, men de dukkede ikke op.

Hvorfor? Måske fordi de unge ikke tjekker deres e-Boks? Måske fordi de ikke gider bruge en hel lørdag på at diskutere politik? Måske fordi vi ikke har kommunikeret om arrangementet på en måde, der appellerer til unge?

Det skal vi blive klogere på i den kommende tid. Og til næste VoresStemmer-arrangement, som foregår i Assens Kommune d. 19. januar 2019, kommer vi til at arbejde målrettet med at gøre arrangementet relevant og meningsfyldt at deltage i for unge.



Clara Dawe@GDPRDeleted

Projektchef i Tænketanken Mandag Morgen. Har arbejdet med en bred vifte af projekter om bl.a. demokrati, sundhed, velfærd, arbejdsmarked og socialområdet. Tidligere ansat i bl.a. Socialministeriet og Københavns Kommune. 

LÆS MERE
Forrige artikel DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget Næste artikel Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil. Læs eller genlæs Laura Ellemann-Jensens ledelsesportræt.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Lederes største fejl, når de træffer beslutninger – og hvordan du undgår dem

Lederes største fejl, når de træffer beslutninger – og hvordan du undgår dem

Fejl nummer et er at fortælle folk, at deres mening tæller, når den ikke gør, skriver Robert I. Sutton, ledelsesprofessor ved Stanford University.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.