Vores demokrati har brug for en ilttilførsel – for ny energi, engagement og opmærksomhed.

En række tendenser er begyndt at tære på den styreform, som vi i den vestlige verden fortsat opfatter som den bedste blandt de alternativer, vi indtil nu har prøvet af.

Der er faldende opbakning til det demokratiske lederskab i befolkningerne – særligt blandt de unge. Tilliden til politikerne er historisk lav, og de opfattes som utroværdige. Den offentlige debat er præget af misinformation, ekkokamre og en benhård debatform, som mange almindelige mennesker tager afstand fra.

I dag er det under 5 pct. af den danske befolkning, der er medlem af et politisk parti og dermed deltager aktivt i den politikudvikling og opstilling til byråd, regionsråd og Folketinget, som foregår via partierne.

Men valgdeltagelsen til både lokalvalg og folketingsvalg er jo stadig er høj i Danmark, kunne man indvende. Så hvor er det egentlig, problemet – eller krisen – ligger?

Meget tyder på, at det er den demokratiske samtale, det halter med. Den type samtale, hvor løsningerne på samfundets problemer findes i fællesskab, fordi mennesker søger og finder en fælles forståelse. Det, som den danske teolog Hal Kock i sin bog ”Hvad er demokrati?” fremførte som selve essensen af demokratiet.

Tænketanken Mandag Morgen har derfor taget initiativ til projektet VoresStemmer, der handler om at eksperimentere med nye demokratiske deltagelses- og samtaleformer. Det skyldes, at vi ser et behov for at udvikle rammerne for samtalen, som i dag foregår på nogle helt andre præmisser, end vi har været vant til. Se tekstboks.

Første eksperiment fandt sted lørdag d. 17. november i Varde Kommune i Vestjylland, i den lille stationsby Ølgod. 200 borgere og lokalpolitikere deltog. Her er fem ting, vi lærte den dag.

1. Hvis du kalder på borgerne, så kommer de

Giver det overhovedet mening at forsøge at engagere borgerne mere aktivt i de demokratiske processer? Gider ”almindelige mennesker” bruge en lørdag på at diskutere politik i en sportshal? Det korte svar er: ja, hvis du beder dem om det på den rigtige måde.

Et tilfældigt udvalgt, repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen havde modtaget en invitation i deres e-Boks. Og den personlige invitation betyder noget. For det betyder noget for mennesker at opleve, at der er brug for dem.

39-årige Randi, der deltog, beskriver det sådan her: ”Jeg fik denne her invitation, hvor der stod, at det var lige præcis mig, de havde brug for. At jeg var unik. Det fangede mig”.

Overskriften på invitationen, som tikkede ind hos borgerne i Varde, var: ”Demokratiet har brug for dig”. Og der var lagt vægt på, at det var deltagernes oplevelser, input og ideer, som ville være i centrum for diskussionerne på dagen.

Med en personlig invitation får man også fat i nogle andre borgere end dem, der normalt føler sig kaldet til at dukke op, når kommunen f.eks. slår en høring om en ny lokalplan op på sin hjemmeside.

2. Sæt dagsordenen fri – så sætter du samtalen fri

Temaet for VoresStemmer i Varde var ”En kommune i balance – geografisk, økonomisk og socialt”. Men ellers var dagsordenen helt åben, og det var op til de fremmødte borgere at beslutte, hvad der skulle diskuteres. Dagen blev derfor indledt med, at deltagerne lavede dagsordenen i fællesskab. Lavpraktisk foregik det ved, at alle deltagerne sad i en stor cirkel, og de, der havde noget på hjerte, rejste sig op, gik ind i midten af cirklen og præsenterede deres forslag.

Hvad kom der ud af det? Ca. 70 dagsordenpunkter af vidt forskellig karakter. Turisme, cykelstier, landsbydød og infrastruktur var nogle af temaerne. Der kom også helt konkrete forslag på bordet som f.eks. en udvidelse af den lokale svømmehal og flere p-pladser på torvet.

En vigtig pointe er derfor, at giver du folk mulighed for at tale om det, der betyder noget for dem, så har de masser på hjerte. Sætter du rammerne for samtalen fri, så oplever folk, at der er plads til dem i den. De 70 vidt forskellige forslag var for byrådsmedlemmerne et unikt indblik i, hvad der rører sig blandt borgerne i kommunen.

En bekymring forud for arrangementet var, om borgerne ville brokke sig over alt det, de er utilfredse med angående kommunen og politikerne. Ville de overhovedet komme med nogen konstruktive løsningsforslag? Den bekymring blev gjort til skamme i Ølgod Hallen.

En vigtig pointe er derfor også, at vi kan have tillid til, at når vi sætter samtalen fri, så bliver den konstruktiv. Og vi skal huske på, at brok også kan være en drivkraft for forandring, fordi det jo bunder i et ønske om, at noget skal være anderledes. Borgernes frustration over tingenes tilstand er en ressource, som både politikere og forvaltning kan få noget ud af, hvis man evner dialogen. 

3. Folk organiserer sig selv, hvis du lader dem

Da dagsordenen var skabt, var det op til deltagerne at vælge sig ind på de emner, de gerne ville arbejde videre med at udvikle løsninger på resten af dagen. Flere dagsordenspunkter blev lagt sammen, fordi deltagerne vurderede, det gav mening, og deltagerne bevægede sig herefter ud i grupperne. Da arrangementet var færdigt, stod vi med mere end 30 konkrete løsningsforslag og en fælles beslutning om at arbejde videre med 11 af dem.

Faciliteringen af VoresStemmer er inspireret af ”Open Space Technology”. Det har intet med teknologi at gøre, men er en metode til at facilitere idéudvikling i større gruppe. Rammerne er meget frie og bygger på en grundlæggende tillid til, at folk kan organisere sig selv og udvikle løsninger i fællesskab.

Et centralt princip i metoden er ”De to fødders lov”, som lyder: ”Enhver, der befinder sig i en situation, som han eller hun ikke bidrager til eller lærer noget af, er forpligtet til at bruge sine fødder og gå et mere produktivt sted hen.” Det betyder, at deltagerne var frie og forpligtede til at engagere sig i lige præcis de diskussioner, de havde lyst til, forlade diskussioner, de ikke fik noget ud af, og bruge dagen, som det gav mening for dem.

Skaber det kaos og forvirring? En gang imellem. Men den vigtigste erfaring, som vi tager med os, er, at lader du mennesker organisere sig selv, så gør de det. Nogle tager taktstokken, andre lader sig lede, og nogle skifter rolle i løbet af dagen. Og friheden skaber ejerskab, begejstring og empowerment hos deltagerne.    

4. Politikerne skal finde en ny rolle

Mange af deltagerne til VoresStemmer i Varde gav udtryk for, at de aldrig havde prøvet noget lignende, og at det var en meget anderledes samtaleform, end de var vant til. Det var det bestemt også for de medlemmer af Varde Kommunes byråd, som deltog. Politikerne var blevet opfordret til at deltage som borgere – ikke som politikere. Men hvordan gør man det i praksis?

Erfaringerne fra Varde er, at det kan være svært. Og at det kræver, at politikerne indtager en anderledes rolle, end de er vant til. Det handler om at engagere sig i dialogen uden at komme til at dominere den. At være fokuseret på at lytte – men samtidig turde gå ind i dialogen og ikke være passiv. At lade ideer vokse, selvom man måske har de første tre gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre, liggende på tungen.

Og så handler det også om ikke altid at opfatte borgernes ønske om forandring som noget, man som politiker har ansvaret for at løse, men at ens opgave også er at bakke borgerne op i selv at skabe forandringerne.

Hvis vi vil en anderledes demokratisk samtale, så kræver det, at vi sætter politikerne fri til at indgå i den samtale på en ny måde. Og det er en forandring, som embedsmænd nok også bør overveje, hvordan de kan være med til at skabe.

5. De unge dukkede ikke op

17 pct. af indbyggerne i Varde Kommune er mellem 18 og 29 år – 3 pct. at de fremmødte deltagere til VoresStemmer i Varde var i den aldersgruppe. Og kiggede man ud over deltagerskaren i Ølgod Hallen, var det også helt tydeligt at se, at langt de fleste deltagere var godt oppe i årene. Grå i toppen var den mest udbredte frisure. Flere af deltagerne bemærkede det selv: Hvor er de unge? Har I ikke inviteret dem? Jo, men de dukkede ikke op.

Hvorfor? Måske fordi de unge ikke tjekker deres e-Boks? Måske fordi de ikke gider bruge en hel lørdag på at diskutere politik? Måske fordi vi ikke har kommunikeret om arrangementet på en måde, der appellerer til unge?

Det skal vi blive klogere på i den kommende tid. Og til næste VoresStemmer-arrangement, som foregår i Assens Kommune d. 19. januar 2019, kommer vi til at arbejde målrettet med at gøre arrangementet relevant og meningsfyldt at deltage i for unge.