Slaget om elkunderne står mellem de store og de små. De store, etablerede selskaber taler om tryghed for deres kunder – og truer med sagsanlæg, hvis staten ”eksproprierer” deres store databaser med information om kunderne. De små udfordrere taler om kundernes frie valg og risikoen for stigende elpriser og ringere forbrugerbeskyttelse, hvis staten vælger at kræve aktivt fravalg af de eksisterende leverandører.

Sådan lyder de skarptslebne argumenter i opgøret om det forslag til liberalisering af elmarkedet, som regeringen netop har haft i høring. Formålet er at skabe reel konkurrence på det private elmarked, hvor 85 pct. af husholdningerne – efter ti års liberalisering – stadig lægger deres forbrug hos den kendte leverandør. Forslaget pålægger de eksisterende selskaber at omdanne deres kundeaftaler til helt almindelige kommercielle kontrakter.

 Hidtil har forsyningspligten været et anliggende mellem staten og elleverandøren – så længe elkunden ikke aktivt opsøgte en anden mulighed. Den model, regeringen har foreslået, skal etablere en ”normal” kunderelation og gøre det tydeligere for elkunden, at vedkommende køber strøm hos én leverandør ud af flere. 

Men kritikere mener, at modellen ikke er vidtgående nok. Lovændringen lægger op til, at elselskaberne kan nøjes med at orientere kunderne om ændringen af deres vilkår. Kunderne skal ikke aktivt tage stilling til, hvilken elleverandør de vil have. I praksis styrker lovforslaget ikke kundernes mulighed for at skifte selskab, men derimod selskabernes mulighed for at beholde deres kunder, lyder kritikken.

Fra monopol til marked

Det danske elmarked blev i princippet liberaliseret helt tilbage i 2003. Dengang fik alle elhandelsselskaber mulighed for at operere på hele det danske elmarked, og kunderne fik mulighed for frit at vælge leverandør. 

For at sikre, at alle kunder har mulighed for at købe strøm til rimelige priser, oprettede man samtidig de såkaldte forsyningspligtselskaber. De opererer på 5-årige bevillinger, hvor de har pligt til at levere strøm til kunder i et givent område, mens Energistyrelsen holder øje med, at priserne ikke overstiger de almindelige markedspriser.

[graph title="Private køber ikke el på markedet" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f496f-jre_fig1_private-kober-ikke-el-pa-markedet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/da4df-jre_fig1_private-kober-ikke-el-pa-markedet.png" text="Liberaliseringen af elmarkedet er endnu ikke slået igennem for den almindelige forbruger. Erhvervslivet køber næsten tre fjerdedele af strømmen på markedsvilkår. For husholdningerne er det blot 15 pct."]Kilde: Dansk Energi [/graph]

Store virksomheder med professionelle økonomiafdelinger kommer ofte frem til, at de kan spare mange penge på at skifte fra forsyningspligtselskabet til en af de kommercielle leverandører. Men langt de fleste almindelige danskere beholder deres selskab. Se figur 1. Dels kan det opleves som besværligt at skifte, dels er eludgifter, trods alt, en begrænset del af husholdningsregnskabet. 

Ifølge Energitilsynet skal priserne typisk stige med 10 pct. eller mere, før forbrugerne aktivt vil skifte leverandør.

”Aktivt” er nøgleordet i den kommende lovændring. Det afgørende stridspunkt er formuleringerne i det brev, der varsler overflytningen fra forsyningspligt til en kommerciel kontrakt over for hver enkelt kunde.

Spørgsmålet er, om kunden blot skal orienteres af sit nuværende selskab, der bagefter flytter kunden fra ét hjørne af sin database til en anden. Det er den model, regeringen lægger op til, og den støttes af de traditionelle elselskaber og deres interesseorganisation, Dansk Energi. 

Alternativet er, at kunderne aktivt skal vælge mellem deres eksisterende leverandører og andre selskaber. Det ønsker de små uafhængige elhandelsselskaber, der støttes af Forbrugerrådet.

”Vi skal benytte anledningen nu til at kickstarte elmarkedet ved at bede forbrugerne om aktivt at vælge leverandør. Det vil være med til at skabe den konkurrence, som politikerne i årevis har efterspurgt, og det vil være et værn mod prisstigninger,” siger kommunikationschef i elhandelsselskabet Natur-Energi A/S, Jette Miller.

Marcus Schmidt, lektor ved Institut for Afsætningsøkonomi ved CBS, er enig i, at formuleringerne i brevet er helt afgørende: ”Hvis man har haft den samme leverandør, tænker man ikke i alternativer. Så er det nemmest bare at køre videre på samme måde som hidtil,” siger han. 

Loyale kunder 

Lovændringen betyder, at Energistyrelsen ikke længere skal føre tilsyn med priserne. Den fri konkurrence om elkunderne skal alene sikre, at priserne holdes nede.

Det kan betyde stigende priser for de kunder, der vælger at fastholde deres tilknytning til deres nuværende selskab, lyder vurderingen i en rapport om konkurrencen på elmarkedet, som Energitilsynet netop har udsendt.

”Lovudkastet forringer med ét slag forbrugerbeskyttelsen kraftigt for 85 pct. af husholdningerne, fordi de tvinges ud af forsyningspligtaftalen og over på en aftale uden prisregulering eller faste vilkår,” siger Forbrugerrådet i sit høringssvar.

Hos Dansk Energi erkender Lars Aagard problemstillingen: ”Vi ser på forskellige modeller for at sikre, at forandringerne ikke kan føre til stigende priser på el. Men da vi først lige er blevet bekendt med, at den bekymring findes, er det lige en tand for tidligt at fortælle hvordan,” siger han.

Det er skrap kost at bede de nuværende selskaber sende et brev til deres kunder, der beder dem overveje en anden leverandør, mener han.

”Regeringen må respektere, at der allerede i dag er et kundeforhold mellem forsyningspligtselskaberne og deres kunder. Det er naturligt, at selskaberne fortæller deres kunder, når vilkårene ændres,” siger Lars Aagaard, der i brevet vil henvise til elpristavlen, en offentlig portal, med prisoplysninger fra alle udbydere på markedet.

”Bliver de selskaber, som i dag er leverandør til forsyningspligtkunderne, pålagt at sende et brev, hvori den eksisterende leverandør direkte pålægges at opfordre sine kunder til aktivt at vælge en konkurrent – ja, så er det min forventning, at man må imødese et retsligt efterspil,” siger han.

Store penge i spil

Ifølge Mandag Morgens oplysninger er det imidlertid et åbent spørgsmål, hvad en sådan retssag vil ende med. Helt ligesom modparten har Dansk Energi indhentet en sagkyndig udtalelse fra et af landets ledende advokatfirmaer. At parterne på den måde kører de store kanoner i stilling, illustrerer, at de kæmper om store værdier.

Med et gennemsnitligt forbrug på omkring 5.000 kWh kan den enkelte husstand i dag spare op til 750 kr. om året på at skifte el-leverandør. Tilsyneladende skal der altså mere til, før forbrugerne for alvor begynder at rykke.  

Men for selskaberne er der store interesser på spil. 

”Jo flere kunder, jo større volumen,” siger Martin Heitmann, business development manager hos Logica og medlem af Energinet.dk’s panel af eksperter inden for elmarkedet. ”Det giver fordele, når elselskaberne skal købe el på den nordiske elbørs, Nordpool.”

På det korte sigt er det derfor en fordel med så mange kunder som muligt – også selv om fortjenesten på den enkelte kunde er meget lav. Dertil kommer de langsigtede strategiske fordele af en stor kundeportefølje.

”Når selskaberne kender deres kunder og har informationer om deres forbrug af el, kan de meget målrettet markedsføre tilbud, der lige netop matcher den enkelte kundes behov. Det giver en fordel i markedet, hvis man kender sine kunder,” siger Martin Heitmann.