Nyt Job til  
H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian

Nyt job: Joachim skal styrke dansk-fransk forsvarssamarbejde

Efter næsten to års studier på École Militaire skal prins Joachim som forsvarsattache ved ambassaden i Paris vedligeholde og måske også bidrage til at udbygge det militære samarbejde mellem Danmark og Frankrig.

Jens Reiermann

Nyt job

Hvem
Prins Joachim

Hvilket job
Brigadegeneral, forsvarsattaché ved ambassaden i Paris 

Hvorfra
Lederuddannelse, École Militaire

Baggrund

• 2019 -2020: École Militaire 
• 1989-2015: Militær karriere fra løjtnant til oberst af reserven 
• 1991-1993: Landbrugsøkonom, Den Classenske Agerbrugsskole, Næsgaard.  
 
Protektor: 39 protektorater, herunder Astma-Allergi Danmark, Care Danmark, Danmarks Tekniske Museum, Esbjerg Kunstmuseum, Grænseforeningen, Skoleskibet Danmark, Sønderjyllands Symfoniorkester. 

Største udfordring

Da soldater fra Livgarden sidste år deltog i parademarchen på Champs-Élysées i Paris på Bastilledagen, Frankrigs nationaldag, var det et meget synligt tegn på det styrkede fransk-danske forsvarssamarbejde. 
 
Efter næsten to års studier på École Militaire skal prins Joachim som forsvarsattache ved ambassaden i Paris vedligeholde og måske også bidrage til at udbygge samarbejdet. 
 
Det er svært at undervurdere opgaven. 
 
Danmark plejer at se til USA, når det handler om forsvars- og sikkerhedspolitikken. Donald Trump er den første amerikanske præsident, der åbent har overvejet at trække USA ud af Nato.  
 
Var det kun et spørgsmål om ham, kunne et lille europæisk land som Danmark forsøge at holde vejret og vente hans efterfølger, der senest tager plads i Det Hvide Hus om fire år. Men hans to forgængere, George W. Bush og Barack Obama, har ligesom Trump kritiseret de europæiske lande for at betale for lidt til deres forsvar. På et mere strategisk plan ønsker amerikanerne, at de europæiske Natolande i højere grad kan varetage deres egne sikkerhedspolitiske interesser. 
 
Tendensen peger altså på mindre USA og mere Europa i forsvars- og i sikkerhedspolitikken. 
 
Det er her prins Joachim kommer ind i billedet. Han bliver forbindelsen mellem Danmark og det Frankrig, der med sin atomslagstyrke ligger i den militære superliga i Europa. Det er også et Frankrig, der er kendt for langt mere vidtgående ønsker til udbygningen af EU’s forsvarspolitiske samarbejde. Et samarbejde, Danmark på grund af sine forbehold over for EU-samarbejdet ikke deltager i. 
 
Prins Joachims opgave bliver ikke nem. Men Udenrigsministeriet må tro på ham. Prins Joachim blev ansat, uden at stillingen har været opslået. 

Omtalte personer

H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian

Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsattaché i Paris
agrarøkonom (Den Classenske Agerbrugsskole 1993)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu