Ledelsesscenen: Øget rum til offentlig ledelse skal findes i fællesskab

Fagbevægelse, ledere og innovationsministeren er - med enkelte undtagelser - alle begejstrede for Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor. Og alle er enige om, at en eventuel modernisering af overenskomsterne skal ske i samarbejde med de ansatte.

Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor blev torsdag en naturlig ramme for en stor del af debatten på Ledelsesscenen på Folkemødet.

Det skete med deltagelse af Allan Søgaard Larsen, formand for Ledelseskommissionen, Henning Thiesen, formand for Djøf, Nanna Højlund, næstformand i LO, Solvejg Schultz Jakobsen, sekretariatschef i KL, Svend Askær, formand for Lederne, og med Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen's chefredaktør og direktør, som ordstyrer.

Ledelseskommissionen er blevet kritiseret af flere forskere for at hælde gammel vin på nye flasker. Allan Søgaard Larsen erkendte da også, at hovedbudskabet om at "sætte borgerne i centrum" nok er hørt et par gange eller tre, siden det første gang blev lanceret i starten af 1980’erne.

”Men det er jo fortsat utroligt vigtigt at holde fokus på borgerne, og med denne rapport er der grund til at tro på, at det kan føre til noget konkret, fordi rapporten er så grundig, som den er,” sagde Allan Søgaard.

Fagbevægelse, ledere og politikere er da også enige om, at kommissionens rapport er god og spændende og særdeles grundig i sin research, hvilket giver tro på, at anbefalingerne denne gang faktisk kan føre til konstruktive ændringer i den offentlige ledelsesstruktur.

DJØF-formand Henning Thiesen udtrykte det således:

”Det er et fantastisk godt stykke arbejde, kommissionen har lavet. Det skal bruges konstruktivt og ikke blot stilles på en bogreol for at samle støv. Derfor vil vi til efteråret lave en række arrangementer landet over, hvor vi vil diskutere kommissionens anbefalinger med vores medlemmer og finde måder, hvorpå vi kan bruge nogle af anbefalingerne i det daglige arbejde.”

Uenighed om overenskomster

På et enkelt område har Ledelseskommissionens rapport dog skilt vandene. Det handler om kommissionens anbefaling nummer 9 og 10 under overskriften ’Samarbejdssystemet skal forenkles’.

Her skriver kommissionen, at "de faglige organisationer skal bidrage til at modernisere og forenkle overenskomster og arbejdstidsregler for dermed at muliggøre en lokalt forankret, tværfaglig, fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet til gavn for borgerne".

Ligeledes mener kommissionen at MED-systemet, dvs. de lokale udvalg på det kommunale og regionale område, der giver de ansatte mulighed for medbestemmelse og medindflydelse på arbejdsforhold og beslutningsprocesser, trænger til et serviceeftersyn.

Disse anbefalinger fik straks efter præsentationen FTF-formand Bente Sorgenfrey til i skarpe vendinger at kritisere kommissionens udspil:

”Jeg mener ikke, at overenskomsterne hæmmer ledernes muligheder for lokalt at tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid og arbejdsvilkår. Der er så stor mulighed for fleksibilitet, at det sagtens kan rummes inden for de formuleringer, der er i overenskomsterne. Disse anbefalinger burde være skrottet,” sagde hun til dagbladet Politiken forud for tirsdagens præsentation af anbefalingerne og gentog kritikken på det velbesøgte pressemøde senere samme dag.

Ærgerlige anbefalinger

Heller ikke LO er begejstrede for netop disse to anbefalinger.

”Det er lidt ærgerligt, at det står i rapporten, for vi diskuterer det jo allerede ved overenskomstforhandlingerne. Der findes ikke noget quick fix til at ændre overenskomsterne, det er noget, vi diskuterer med hinanden ved forhandlingsbordet. Der er ikke noget nyskabende i det her,” sagde Nanna Højlund, næstformand i LO, og tilføjede:

”Og så vil jeg vil godt understrege, at vi har et fantastisk MED-system i Danmark, hvor medarbejdere og ledelse har mulighed for i fællesskab at finde løsninger på fælles udfordringer.”

Ledelseskommissionens analyser viser, at MED-systemet årligt koster kommunerne omkring 2.000 årsværk, og at dette ressourceforbrug ikke står i rimeligt forhold til det udbytte, der kommer ud af samarbejdet mange steder.

”Det kan godt være, at det ikke fungerer optimalt alle steder, men selve systemet er fremragende, og det skal vi da bevare,” sagde Nanna Højlund.

Forslaget om at gøre overenskomsterne mere fleksible blev også fremhævet af Produktivitetskommissionen i 2014, der dengang skrev:

”Sammenlignet med private overenskomster lægger offentlige overenskomster i mindre omfang op til lokale tilpasninger af for eksempel arbejdstidsregler, som giver mulighed for at udnytte ressourcerne mere effektivt. Det kan besværliggøre en effektiv planlægning for eksempel af arbejdstid på tværs af faggrænser.”

I Djøf er formand Henning Thiesen heller ikke enig i, at overenskomsterne skulle udgøre et problem.

”Jeg mener ikke, at det er overenskomsterne, der lægger hindringer i vejen for god offentlig ledelse. Overenskomsterne er gode nok, og det er en ledelsesopgave at styre det. Vi kan og skal selvfølgelig tale sammen om, om der er ting, der kan forenkles og gøres bedre. Det vil vi meget gerne, men vi skal gøre det sammen og i fællesskab og i enighed,” sagde Djøf-formanden.

I ledernes hovedorganisation er der - måske ikke overraskende - tilslutning til kommissionens forslag.

”Det er utroligt vigtigt, at vi får skabt noget mere rum til ledelse, så vi fremover kan rekruttere arbejdskraft og nye ledere til den offentlige sektor. Hvis mere ’moderne’ overenskomster kan være med til at skabe større rum til ledelse, så skal vi da kigge på det,” sagde Lederne-formand Svend Askær, der ikke forstår de faglige organisationers modstand på dette punkt.

”Det er jo noget, vi skal finde løsninger på i fællesskab, og det skal ske i samarbejde med de ansatte. Men når man laver overenskomster, skal der være plads til ledelse, og det skal vi da snakke om,” sagde Svend Askær.

Han peger på, at rapportens anbefalinger omkring overenskomsterne i høj grad er skrevet til politikerne, som jo er arbejdsgivere i forhold til de offentligt ansatte.

”Det er jo ikke os som ledere, der laver overenskomsterne. Det er politikerne, og derfor er dette et råd til politikerne om at indtænke ledelsesrummet mere end hidtil, når der forhandles og diskuteres overenskomster. Og det bifalder vi så absolut,” sagde Svend Askær.

Ikke en boksekamp

Kommissionsformand Allan Søgaard Larsen er overrasket over den relativt hårde kritik, som disse anbefalinger har fået af fagbevægelsen.

”Vi har dristet os til at sige, at det nok er en god idé at se på overenskomsterne og MED-systemet. Det har medført en øjeblikkelig reaktion. Men jeg vil godt understrege, at samtlige medlemmer af kommissionen er enige om, at det skal ske i samarbejde med medarbejderne. Forandringer skal ske i en fælles forståelse,” sagde Allan Søgaard Larsen.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er også indstillet på, at forandringer på disse områder skal gennemføres i samarbejde med de ansatte.

”Jeg synes, at det er nogle spændende anbefalinger omkring overenskomsterne og MED-systemet. Der er bestemt behov for at modernisere overenskomsterne, men det skal naturligvis ske i dialog med medarbejderne. Det er ikke en boksekamp, vi skal i gang med,” sagde ministeren under et interview med Lisbeth Knudsen, inden panelet gik på scenen.

”Vi har allerede ved de seneste overenskomstforhandlinger lavet mindre delaftaler, der giver mere rum til ledelse, og det er bestemt værd at snakke videre om,” sagde Løhde.

Se Allan Søgaard Larsen svare på kritikken i klippet herunder:

Du kan også høre hele Lisbeths Knudsens interview med Sophie Løhde her:

SE OGSÅ:

Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

Løhdes rådgivere: Større frihed til offentlige ledere

,

Forrige artikel Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet Næste artikel Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.