Ledelsesscenen: Øget rum til offentlig ledelse skal findes i fællesskab

Fagbevægelse, ledere og innovationsministeren er - med enkelte undtagelser - alle begejstrede for Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor. Og alle er enige om, at en eventuel modernisering af overenskomsterne skal ske i samarbejde med de ansatte.

Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor blev torsdag en naturlig ramme for en stor del af debatten på Ledelsesscenen på Folkemødet.

Det skete med deltagelse af Allan Søgaard Larsen, formand for Ledelseskommissionen, Henning Thiesen, formand for Djøf, Nanna Højlund, næstformand i LO, Solvejg Schultz Jakobsen, sekretariatschef i KL, Svend Askær, formand for Lederne, og med Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen's chefredaktør og direktør, som ordstyrer.

Ledelseskommissionen er blevet kritiseret af flere forskere for at hælde gammel vin på nye flasker. Allan Søgaard Larsen erkendte da også, at hovedbudskabet om at "sætte borgerne i centrum" nok er hørt et par gange eller tre, siden det første gang blev lanceret i starten af 1980’erne.

”Men det er jo fortsat utroligt vigtigt at holde fokus på borgerne, og med denne rapport er der grund til at tro på, at det kan føre til noget konkret, fordi rapporten er så grundig, som den er,” sagde Allan Søgaard.

Fagbevægelse, ledere og politikere er da også enige om, at kommissionens rapport er god og spændende og særdeles grundig i sin research, hvilket giver tro på, at anbefalingerne denne gang faktisk kan føre til konstruktive ændringer i den offentlige ledelsesstruktur.

DJØF-formand Henning Thiesen udtrykte det således:

”Det er et fantastisk godt stykke arbejde, kommissionen har lavet. Det skal bruges konstruktivt og ikke blot stilles på en bogreol for at samle støv. Derfor vil vi til efteråret lave en række arrangementer landet over, hvor vi vil diskutere kommissionens anbefalinger med vores medlemmer og finde måder, hvorpå vi kan bruge nogle af anbefalingerne i det daglige arbejde.”

Uenighed om overenskomster

På et enkelt område har Ledelseskommissionens rapport dog skilt vandene. Det handler om kommissionens anbefaling nummer 9 og 10 under overskriften ’Samarbejdssystemet skal forenkles’.

Her skriver kommissionen, at "de faglige organisationer skal bidrage til at modernisere og forenkle overenskomster og arbejdstidsregler for dermed at muliggøre en lokalt forankret, tværfaglig, fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet til gavn for borgerne".

Ligeledes mener kommissionen at MED-systemet, dvs. de lokale udvalg på det kommunale og regionale område, der giver de ansatte mulighed for medbestemmelse og medindflydelse på arbejdsforhold og beslutningsprocesser, trænger til et serviceeftersyn.

Disse anbefalinger fik straks efter præsentationen FTF-formand Bente Sorgenfrey til i skarpe vendinger at kritisere kommissionens udspil:

”Jeg mener ikke, at overenskomsterne hæmmer ledernes muligheder for lokalt at tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid og arbejdsvilkår. Der er så stor mulighed for fleksibilitet, at det sagtens kan rummes inden for de formuleringer, der er i overenskomsterne. Disse anbefalinger burde være skrottet,” sagde hun til dagbladet Politiken forud for tirsdagens præsentation af anbefalingerne og gentog kritikken på det velbesøgte pressemøde senere samme dag.

Ærgerlige anbefalinger

Heller ikke LO er begejstrede for netop disse to anbefalinger.

”Det er lidt ærgerligt, at det står i rapporten, for vi diskuterer det jo allerede ved overenskomstforhandlingerne. Der findes ikke noget quick fix til at ændre overenskomsterne, det er noget, vi diskuterer med hinanden ved forhandlingsbordet. Der er ikke noget nyskabende i det her,” sagde Nanna Højlund, næstformand i LO, og tilføjede:

”Og så vil jeg vil godt understrege, at vi har et fantastisk MED-system i Danmark, hvor medarbejdere og ledelse har mulighed for i fællesskab at finde løsninger på fælles udfordringer.”

Ledelseskommissionens analyser viser, at MED-systemet årligt koster kommunerne omkring 2.000 årsværk, og at dette ressourceforbrug ikke står i rimeligt forhold til det udbytte, der kommer ud af samarbejdet mange steder.

”Det kan godt være, at det ikke fungerer optimalt alle steder, men selve systemet er fremragende, og det skal vi da bevare,” sagde Nanna Højlund.

Forslaget om at gøre overenskomsterne mere fleksible blev også fremhævet af Produktivitetskommissionen i 2014, der dengang skrev:

”Sammenlignet med private overenskomster lægger offentlige overenskomster i mindre omfang op til lokale tilpasninger af for eksempel arbejdstidsregler, som giver mulighed for at udnytte ressourcerne mere effektivt. Det kan besværliggøre en effektiv planlægning for eksempel af arbejdstid på tværs af faggrænser.”

I Djøf er formand Henning Thiesen heller ikke enig i, at overenskomsterne skulle udgøre et problem.

”Jeg mener ikke, at det er overenskomsterne, der lægger hindringer i vejen for god offentlig ledelse. Overenskomsterne er gode nok, og det er en ledelsesopgave at styre det. Vi kan og skal selvfølgelig tale sammen om, om der er ting, der kan forenkles og gøres bedre. Det vil vi meget gerne, men vi skal gøre det sammen og i fællesskab og i enighed,” sagde Djøf-formanden.

I ledernes hovedorganisation er der - måske ikke overraskende - tilslutning til kommissionens forslag.

”Det er utroligt vigtigt, at vi får skabt noget mere rum til ledelse, så vi fremover kan rekruttere arbejdskraft og nye ledere til den offentlige sektor. Hvis mere ’moderne’ overenskomster kan være med til at skabe større rum til ledelse, så skal vi da kigge på det,” sagde Lederne-formand Svend Askær, der ikke forstår de faglige organisationers modstand på dette punkt.

”Det er jo noget, vi skal finde løsninger på i fællesskab, og det skal ske i samarbejde med de ansatte. Men når man laver overenskomster, skal der være plads til ledelse, og det skal vi da snakke om,” sagde Svend Askær.

Han peger på, at rapportens anbefalinger omkring overenskomsterne i høj grad er skrevet til politikerne, som jo er arbejdsgivere i forhold til de offentligt ansatte.

”Det er jo ikke os som ledere, der laver overenskomsterne. Det er politikerne, og derfor er dette et råd til politikerne om at indtænke ledelsesrummet mere end hidtil, når der forhandles og diskuteres overenskomster. Og det bifalder vi så absolut,” sagde Svend Askær.

Ikke en boksekamp

Kommissionsformand Allan Søgaard Larsen er overrasket over den relativt hårde kritik, som disse anbefalinger har fået af fagbevægelsen.

”Vi har dristet os til at sige, at det nok er en god idé at se på overenskomsterne og MED-systemet. Det har medført en øjeblikkelig reaktion. Men jeg vil godt understrege, at samtlige medlemmer af kommissionen er enige om, at det skal ske i samarbejde med medarbejderne. Forandringer skal ske i en fælles forståelse,” sagde Allan Søgaard Larsen.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er også indstillet på, at forandringer på disse områder skal gennemføres i samarbejde med de ansatte.

”Jeg synes, at det er nogle spændende anbefalinger omkring overenskomsterne og MED-systemet. Der er bestemt behov for at modernisere overenskomsterne, men det skal naturligvis ske i dialog med medarbejderne. Det er ikke en boksekamp, vi skal i gang med,” sagde ministeren under et interview med Lisbeth Knudsen, inden panelet gik på scenen.

”Vi har allerede ved de seneste overenskomstforhandlinger lavet mindre delaftaler, der giver mere rum til ledelse, og det er bestemt værd at snakke videre om,” sagde Løhde.

Se Allan Søgaard Larsen svare på kritikken i klippet herunder:

Du kan også høre hele Lisbeths Knudsens interview med Sophie Løhde her:

SE OGSÅ:

Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

Løhdes rådgivere: Større frihed til offentlige ledere

,

Forrige artikel Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet Næste artikel Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.