Ledelsesscenen: Øget rum til offentlig ledelse skal findes i fællesskab

Fagbevægelse, ledere og innovationsministeren er - med enkelte undtagelser - alle begejstrede for Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor. Og alle er enige om, at en eventuel modernisering af overenskomsterne skal ske i samarbejde med de ansatte.

Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor blev torsdag en naturlig ramme for en stor del af debatten på Ledelsesscenen på Folkemødet.

Det skete med deltagelse af Allan Søgaard Larsen, formand for Ledelseskommissionen, Henning Thiesen, formand for Djøf, Nanna Højlund, næstformand i LO, Solvejg Schultz Jakobsen, sekretariatschef i KL, Svend Askær, formand for Lederne, og med Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen's chefredaktør og direktør, som ordstyrer.

Ledelseskommissionen er blevet kritiseret af flere forskere for at hælde gammel vin på nye flasker. Allan Søgaard Larsen erkendte da også, at hovedbudskabet om at "sætte borgerne i centrum" nok er hørt et par gange eller tre, siden det første gang blev lanceret i starten af 1980’erne.

”Men det er jo fortsat utroligt vigtigt at holde fokus på borgerne, og med denne rapport er der grund til at tro på, at det kan føre til noget konkret, fordi rapporten er så grundig, som den er,” sagde Allan Søgaard.

Fagbevægelse, ledere og politikere er da også enige om, at kommissionens rapport er god og spændende og særdeles grundig i sin research, hvilket giver tro på, at anbefalingerne denne gang faktisk kan føre til konstruktive ændringer i den offentlige ledelsesstruktur.

DJØF-formand Henning Thiesen udtrykte det således:

”Det er et fantastisk godt stykke arbejde, kommissionen har lavet. Det skal bruges konstruktivt og ikke blot stilles på en bogreol for at samle støv. Derfor vil vi til efteråret lave en række arrangementer landet over, hvor vi vil diskutere kommissionens anbefalinger med vores medlemmer og finde måder, hvorpå vi kan bruge nogle af anbefalingerne i det daglige arbejde.”

Uenighed om overenskomster

På et enkelt område har Ledelseskommissionens rapport dog skilt vandene. Det handler om kommissionens anbefaling nummer 9 og 10 under overskriften ’Samarbejdssystemet skal forenkles’.

Her skriver kommissionen, at "de faglige organisationer skal bidrage til at modernisere og forenkle overenskomster og arbejdstidsregler for dermed at muliggøre en lokalt forankret, tværfaglig, fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet til gavn for borgerne".

Ligeledes mener kommissionen at MED-systemet, dvs. de lokale udvalg på det kommunale og regionale område, der giver de ansatte mulighed for medbestemmelse og medindflydelse på arbejdsforhold og beslutningsprocesser, trænger til et serviceeftersyn.

Disse anbefalinger fik straks efter præsentationen FTF-formand Bente Sorgenfrey til i skarpe vendinger at kritisere kommissionens udspil:

”Jeg mener ikke, at overenskomsterne hæmmer ledernes muligheder for lokalt at tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid og arbejdsvilkår. Der er så stor mulighed for fleksibilitet, at det sagtens kan rummes inden for de formuleringer, der er i overenskomsterne. Disse anbefalinger burde være skrottet,” sagde hun til dagbladet Politiken forud for tirsdagens præsentation af anbefalingerne og gentog kritikken på det velbesøgte pressemøde senere samme dag.

Ærgerlige anbefalinger

Heller ikke LO er begejstrede for netop disse to anbefalinger.

”Det er lidt ærgerligt, at det står i rapporten, for vi diskuterer det jo allerede ved overenskomstforhandlingerne. Der findes ikke noget quick fix til at ændre overenskomsterne, det er noget, vi diskuterer med hinanden ved forhandlingsbordet. Der er ikke noget nyskabende i det her,” sagde Nanna Højlund, næstformand i LO, og tilføjede:

”Og så vil jeg vil godt understrege, at vi har et fantastisk MED-system i Danmark, hvor medarbejdere og ledelse har mulighed for i fællesskab at finde løsninger på fælles udfordringer.”

Ledelseskommissionens analyser viser, at MED-systemet årligt koster kommunerne omkring 2.000 årsværk, og at dette ressourceforbrug ikke står i rimeligt forhold til det udbytte, der kommer ud af samarbejdet mange steder.

”Det kan godt være, at det ikke fungerer optimalt alle steder, men selve systemet er fremragende, og det skal vi da bevare,” sagde Nanna Højlund.

Forslaget om at gøre overenskomsterne mere fleksible blev også fremhævet af Produktivitetskommissionen i 2014, der dengang skrev:

”Sammenlignet med private overenskomster lægger offentlige overenskomster i mindre omfang op til lokale tilpasninger af for eksempel arbejdstidsregler, som giver mulighed for at udnytte ressourcerne mere effektivt. Det kan besværliggøre en effektiv planlægning for eksempel af arbejdstid på tværs af faggrænser.”

I Djøf er formand Henning Thiesen heller ikke enig i, at overenskomsterne skulle udgøre et problem.

”Jeg mener ikke, at det er overenskomsterne, der lægger hindringer i vejen for god offentlig ledelse. Overenskomsterne er gode nok, og det er en ledelsesopgave at styre det. Vi kan og skal selvfølgelig tale sammen om, om der er ting, der kan forenkles og gøres bedre. Det vil vi meget gerne, men vi skal gøre det sammen og i fællesskab og i enighed,” sagde Djøf-formanden.

I ledernes hovedorganisation er der - måske ikke overraskende - tilslutning til kommissionens forslag.

”Det er utroligt vigtigt, at vi får skabt noget mere rum til ledelse, så vi fremover kan rekruttere arbejdskraft og nye ledere til den offentlige sektor. Hvis mere ’moderne’ overenskomster kan være med til at skabe større rum til ledelse, så skal vi da kigge på det,” sagde Lederne-formand Svend Askær, der ikke forstår de faglige organisationers modstand på dette punkt.

”Det er jo noget, vi skal finde løsninger på i fællesskab, og det skal ske i samarbejde med de ansatte. Men når man laver overenskomster, skal der være plads til ledelse, og det skal vi da snakke om,” sagde Svend Askær.

Han peger på, at rapportens anbefalinger omkring overenskomsterne i høj grad er skrevet til politikerne, som jo er arbejdsgivere i forhold til de offentligt ansatte.

”Det er jo ikke os som ledere, der laver overenskomsterne. Det er politikerne, og derfor er dette et råd til politikerne om at indtænke ledelsesrummet mere end hidtil, når der forhandles og diskuteres overenskomster. Og det bifalder vi så absolut,” sagde Svend Askær.

Ikke en boksekamp

Kommissionsformand Allan Søgaard Larsen er overrasket over den relativt hårde kritik, som disse anbefalinger har fået af fagbevægelsen.

”Vi har dristet os til at sige, at det nok er en god idé at se på overenskomsterne og MED-systemet. Det har medført en øjeblikkelig reaktion. Men jeg vil godt understrege, at samtlige medlemmer af kommissionen er enige om, at det skal ske i samarbejde med medarbejderne. Forandringer skal ske i en fælles forståelse,” sagde Allan Søgaard Larsen.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er også indstillet på, at forandringer på disse områder skal gennemføres i samarbejde med de ansatte.

”Jeg synes, at det er nogle spændende anbefalinger omkring overenskomsterne og MED-systemet. Der er bestemt behov for at modernisere overenskomsterne, men det skal naturligvis ske i dialog med medarbejderne. Det er ikke en boksekamp, vi skal i gang med,” sagde ministeren under et interview med Lisbeth Knudsen, inden panelet gik på scenen.

”Vi har allerede ved de seneste overenskomstforhandlinger lavet mindre delaftaler, der giver mere rum til ledelse, og det er bestemt værd at snakke videre om,” sagde Løhde.

Se Allan Søgaard Larsen svare på kritikken i klippet herunder:

Du kan også høre hele Lisbeths Knudsens interview med Sophie Løhde her:

SE OGSÅ:

Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

Løhdes rådgivere: Større frihed til offentlige ledere

,

Forrige artikel Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet Her kan du møde Mandag Morgen og Altinget på Folkemødet Næste artikel Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa Ny bog: Skarpe sandheder om Afrika og Europa
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.