Offentlige ledere skal på krigsskole

Vi har brug for et nyt ”officerskorps” i den offentlige sektor, der kan erstatte styringstyranniet med handlekraft og loyal ulydighed. Ingen plan overlever det første møde med fjenden.

Den 14. oktober 1806 tornede to preussiske hære sammen med Napoleons styrker i slagene ved Jena og Auerstedt i Tyskland. Den preussiske hær var Europas mest beundrede i samtiden og organiseret som den perfekte krigsmaskine med klare kommandoveje, veltrænet eksercits og kompromisløs disciplin. En skærende kontrast til Napoleons rod af en sammensat hær med værnepligtige og unge officerer.

Men Napoleon vandt. Den preussiske maskine med dens jerndisciplin og officerskorps af ældre adelige var ikke i stand til at tilpasse sig slagmarkens kaotiske dynamik og en uforudsigelig fjende, der både improviserede og var så ”usportslig” at gemme sig bag dækninger.

Nederlaget var et skelsættende vendepunkt både militært, politisk og erkendelsesmæssigt. Den store filosof Hegel, der på det tidspunkt var professor ved universitetet i Jena, betegnede rammende nederlaget som ”enden på historien”.

Fra nederlag til ”auftragstaktik”

Anført af mænd som Clausewitz, Scharnhorst og senere Moltke gennemgik den preussiske hær en radikal forvandling efter nederlaget. Man gjorde op med idealbilledet af hæren som en disciplineret maskine og påbegyndte i stedet en reformproces, der var mere ydmyg over for, hvor meget man reelt kan planlægge, forudsige og styre i komplekse organisationer. Den nye tilgang tog afsæt i hæren som en organisk størrelse, hvor dyder som improvisation, handlekraft og endda ulydighed blev fremelsket under begrebet ”auftragstaktik”.

Mere end egentlig krigsstrategi var der tale om en ny ledelsesstil, hvor man lagde mere vægt på evnen til at løse bestemte opgaver end evnen til at udføre en ordre.

Følg Ask Agger

Krumtappen i reformens kulturforandring blev en ny krigsskole, hvor et nyt officerskorps blev udklækket og trænet. Hvor man før straffede fejl og ulydighed, blev vovemod og improvisation nu fremelsket. Officererne blev vedholdende trænet i at tage bestik af den konkrete situation og skride hurtigt til handling ud fra deres egen vurdering af, hvordan de bedst kunne bidrage til den overordnede strategi.

Man udviklede også krigsspil til at træne disse nye ledelseskompetencer, og hærens øverstkommanderende, von Moltke, prioriterede personligt at bruge måneder hvert år på at træne rekrutterne og deltage i omfattende øvelser. Det fortæller noget om, hvor højt man prioriterede udviklingen af officerskorpset og kulturskiftet.

Transformationen bar frugt. Det måtte vores egne forfædre opleve i 1864, hvor Bismarcks tropper overlegent afklapsede en hel række europæiske hære, herunder den danske.

Den preussiske og senere tyske hær var blevet væsentligt mere effektiv end alle andre styrker i sin samtid. En førerposition, som strakte sig frem til både Første og Anden Verdenskrig.

Offentlig sektor eller preussisk hær?

Lad os springe 200 år fra Preussen i starten af 1800-tallet til Danmark i dag. Den offentlige sektor herhjemme har i de seneste årtier været domineret af en new public-management-tankegang, som tager sit afsæt i taylorismen. Og på mange måder minder den offentlige sektor om den preussiske hær, der før reformerne var opbygget som en rationel maskine med vægt på måling, styring og planlægning.

[quote align="right" author=""]Det er ledelsen, der er kulturbærende, og hvis den ikke ændrer sig, sker der intet. Preusserne forstod dette og startede deres reformarbejde med etableringen af en ny krigsskole.[/quote]

På samme måde, som preusserne måtte lide nederlag til Napoleon, kan vi i dag iagttage, hvordan årtiers offentligt reformarbejde har vist sig utilstrækkeligt, når det gælder om at gennemføre nødvendige ændringer på områder som undervisning, sundhed og beskæftigelse.

Vi bekender os fortsat altovervejende til en utopi om, at vi kan forstå og styre verden rationelt gennem regneark. Vi er blinde for Clausewitz’ berømte erkendelse af, ”at ingen plan overlever det første møde med fjenden”.

Christine Antorinis ambition om en Ny Nordisk Skole er et af de få lyspunkter i mørket, for hun tør som en af de ganske få (Mette Frederiksen er på gode dage en anden undtagelse) erkende, at succes forudsætter en gennemgribende kulturændring, og at vores store udfordringer i den offentlige sektor ikke lader sig løse gennem flere midler eller mere måling og kontrol.

Ny krigsskole for offentlige ledere

Den tidligere direktør for Deutsche Bahn, Hartmut Mehdorn, har efter sigende sagt, at ”forandringsledelse handler om at forandre ledelsen”.

Det er ledelsen, der er kulturbærende, og hvis den ikke ændrer sig, sker der intet. Preusserne forstod dette og startede deres reformarbejde med etableringen af en ny krigsskole.   

Jeg har selv læst statskundskab i både Aarhus og København, og det slår mig, hvor fraværende de to centrale uddannelsesinstitutioner, der fostrer en væsentlig del af det offentlige ”officerskorps”, er i den aktuelle debat om udviklingen af fremtidens velfærdsstat.

Dygtige forskere udtaler sig løbende om dette og hint, men i forhold til at udklække morgendagens offentlige ledere er hverken ledelsesforståelsen, pædagogikken eller praksiskoblingen tilnærmelsesvis tidssvarende.

Desværre træner de to institutioner i alt for høj grad vores talenter i at anskue moderne organisationer som maskiner. Derfor bliver institutionerne en del af problemet frem for en del af løsningen.

Hvis vi reelt ønsker en fornyelse af den offentlige sektor, bliver vi nødt til at etablere en ny ”krigsskole”. Og den bliver nødt til at have topprioritet med en tæt kobling til hverdagens praksis.

Vi kan starte med von Moltkes eksempel og indføre, at vores mest dynamiske departementschefer hver år skal bruge mindst tre måneder på at oplære morgendagens talenter gennem øvelser og krigsspil.

Tak til Stephen Bungay for inspiration.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Slaget om Grønland er tabt – for fire år siden Næste artikel Er tilliden til den offentlige sektor for stor?

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.