Offentlige ledere skal på krigsskole

Vi har brug for et nyt ”officerskorps” i den offentlige sektor, der kan erstatte styringstyranniet med handlekraft og loyal ulydighed. Ingen plan overlever det første møde med fjenden.

Den 14. oktober 1806 tornede to preussiske hære sammen med Napoleons styrker i slagene ved Jena og Auerstedt i Tyskland. Den preussiske hær var Europas mest beundrede i samtiden og organiseret som den perfekte krigsmaskine med klare kommandoveje, veltrænet eksercits og kompromisløs disciplin. En skærende kontrast til Napoleons rod af en sammensat hær med værnepligtige og unge officerer.

Men Napoleon vandt. Den preussiske maskine med dens jerndisciplin og officerskorps af ældre adelige var ikke i stand til at tilpasse sig slagmarkens kaotiske dynamik og en uforudsigelig fjende, der både improviserede og var så ”usportslig” at gemme sig bag dækninger.

Nederlaget var et skelsættende vendepunkt både militært, politisk og erkendelsesmæssigt. Den store filosof Hegel, der på det tidspunkt var professor ved universitetet i Jena, betegnede rammende nederlaget som ”enden på historien”.

Fra nederlag til ”auftragstaktik”

Anført af mænd som Clausewitz, Scharnhorst og senere Moltke gennemgik den preussiske hær en radikal forvandling efter nederlaget. Man gjorde op med idealbilledet af hæren som en disciplineret maskine og påbegyndte i stedet en reformproces, der var mere ydmyg over for, hvor meget man reelt kan planlægge, forudsige og styre i komplekse organisationer. Den nye tilgang tog afsæt i hæren som en organisk størrelse, hvor dyder som improvisation, handlekraft og endda ulydighed blev fremelsket under begrebet ”auftragstaktik”.

Mere end egentlig krigsstrategi var der tale om en ny ledelsesstil, hvor man lagde mere vægt på evnen til at løse bestemte opgaver end evnen til at udføre en ordre.

Følg Ask Agger

Krumtappen i reformens kulturforandring blev en ny krigsskole, hvor et nyt officerskorps blev udklækket og trænet. Hvor man før straffede fejl og ulydighed, blev vovemod og improvisation nu fremelsket. Officererne blev vedholdende trænet i at tage bestik af den konkrete situation og skride hurtigt til handling ud fra deres egen vurdering af, hvordan de bedst kunne bidrage til den overordnede strategi.

Man udviklede også krigsspil til at træne disse nye ledelseskompetencer, og hærens øverstkommanderende, von Moltke, prioriterede personligt at bruge måneder hvert år på at træne rekrutterne og deltage i omfattende øvelser. Det fortæller noget om, hvor højt man prioriterede udviklingen af officerskorpset og kulturskiftet.

Transformationen bar frugt. Det måtte vores egne forfædre opleve i 1864, hvor Bismarcks tropper overlegent afklapsede en hel række europæiske hære, herunder den danske.

Den preussiske og senere tyske hær var blevet væsentligt mere effektiv end alle andre styrker i sin samtid. En førerposition, som strakte sig frem til både Første og Anden Verdenskrig.

Offentlig sektor eller preussisk hær?

Lad os springe 200 år fra Preussen i starten af 1800-tallet til Danmark i dag. Den offentlige sektor herhjemme har i de seneste årtier været domineret af en new public-management-tankegang, som tager sit afsæt i taylorismen. Og på mange måder minder den offentlige sektor om den preussiske hær, der før reformerne var opbygget som en rationel maskine med vægt på måling, styring og planlægning.

[quote align="right" author=""]Det er ledelsen, der er kulturbærende, og hvis den ikke ændrer sig, sker der intet. Preusserne forstod dette og startede deres reformarbejde med etableringen af en ny krigsskole.[/quote]

På samme måde, som preusserne måtte lide nederlag til Napoleon, kan vi i dag iagttage, hvordan årtiers offentligt reformarbejde har vist sig utilstrækkeligt, når det gælder om at gennemføre nødvendige ændringer på områder som undervisning, sundhed og beskæftigelse.

Vi bekender os fortsat altovervejende til en utopi om, at vi kan forstå og styre verden rationelt gennem regneark. Vi er blinde for Clausewitz’ berømte erkendelse af, ”at ingen plan overlever det første møde med fjenden”.

Christine Antorinis ambition om en Ny Nordisk Skole er et af de få lyspunkter i mørket, for hun tør som en af de ganske få (Mette Frederiksen er på gode dage en anden undtagelse) erkende, at succes forudsætter en gennemgribende kulturændring, og at vores store udfordringer i den offentlige sektor ikke lader sig løse gennem flere midler eller mere måling og kontrol.

Ny krigsskole for offentlige ledere

Den tidligere direktør for Deutsche Bahn, Hartmut Mehdorn, har efter sigende sagt, at ”forandringsledelse handler om at forandre ledelsen”.

Det er ledelsen, der er kulturbærende, og hvis den ikke ændrer sig, sker der intet. Preusserne forstod dette og startede deres reformarbejde med etableringen af en ny krigsskole.   

Jeg har selv læst statskundskab i både Aarhus og København, og det slår mig, hvor fraværende de to centrale uddannelsesinstitutioner, der fostrer en væsentlig del af det offentlige ”officerskorps”, er i den aktuelle debat om udviklingen af fremtidens velfærdsstat.

Dygtige forskere udtaler sig løbende om dette og hint, men i forhold til at udklække morgendagens offentlige ledere er hverken ledelsesforståelsen, pædagogikken eller praksiskoblingen tilnærmelsesvis tidssvarende.

Desværre træner de to institutioner i alt for høj grad vores talenter i at anskue moderne organisationer som maskiner. Derfor bliver institutionerne en del af problemet frem for en del af løsningen.

Hvis vi reelt ønsker en fornyelse af den offentlige sektor, bliver vi nødt til at etablere en ny ”krigsskole”. Og den bliver nødt til at have topprioritet med en tæt kobling til hverdagens praksis.

Vi kan starte med von Moltkes eksempel og indføre, at vores mest dynamiske departementschefer hver år skal bruge mindst tre måneder på at oplære morgendagens talenter gennem øvelser og krigsspil.

Tak til Stephen Bungay for inspiration.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Slaget om Grønland er tabt – for fire år siden Næste artikel Er tilliden til den offentlige sektor for stor?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.