Offentlige ledere skal på krigsskole

Vi har brug for et nyt ”officerskorps” i den offentlige sektor, der kan erstatte styringstyranniet med handlekraft og loyal ulydighed. Ingen plan overlever det første møde med fjenden.

Den 14. oktober 1806 tornede to preussiske hære sammen med Napoleons styrker i slagene ved Jena og Auerstedt i Tyskland. Den preussiske hær var Europas mest beundrede i samtiden og organiseret som den perfekte krigsmaskine med klare kommandoveje, veltrænet eksercits og kompromisløs disciplin. En skærende kontrast til Napoleons rod af en sammensat hær med værnepligtige og unge officerer.

Men Napoleon vandt. Den preussiske maskine med dens jerndisciplin og officerskorps af ældre adelige var ikke i stand til at tilpasse sig slagmarkens kaotiske dynamik og en uforudsigelig fjende, der både improviserede og var så ”usportslig” at gemme sig bag dækninger.

Nederlaget var et skelsættende vendepunkt både militært, politisk og erkendelsesmæssigt. Den store filosof Hegel, der på det tidspunkt var professor ved universitetet i Jena, betegnede rammende nederlaget som ”enden på historien”.

Fra nederlag til ”auftragstaktik”

Anført af mænd som Clausewitz, Scharnhorst og senere Moltke gennemgik den preussiske hær en radikal forvandling efter nederlaget. Man gjorde op med idealbilledet af hæren som en disciplineret maskine og påbegyndte i stedet en reformproces, der var mere ydmyg over for, hvor meget man reelt kan planlægge, forudsige og styre i komplekse organisationer. Den nye tilgang tog afsæt i hæren som en organisk størrelse, hvor dyder som improvisation, handlekraft og endda ulydighed blev fremelsket under begrebet ”auftragstaktik”.

Mere end egentlig krigsstrategi var der tale om en ny ledelsesstil, hvor man lagde mere vægt på evnen til at løse bestemte opgaver end evnen til at udføre en ordre.

Følg Ask Agger

Krumtappen i reformens kulturforandring blev en ny krigsskole, hvor et nyt officerskorps blev udklækket og trænet. Hvor man før straffede fejl og ulydighed, blev vovemod og improvisation nu fremelsket. Officererne blev vedholdende trænet i at tage bestik af den konkrete situation og skride hurtigt til handling ud fra deres egen vurdering af, hvordan de bedst kunne bidrage til den overordnede strategi.

Man udviklede også krigsspil til at træne disse nye ledelseskompetencer, og hærens øverstkommanderende, von Moltke, prioriterede personligt at bruge måneder hvert år på at træne rekrutterne og deltage i omfattende øvelser. Det fortæller noget om, hvor højt man prioriterede udviklingen af officerskorpset og kulturskiftet.

Transformationen bar frugt. Det måtte vores egne forfædre opleve i 1864, hvor Bismarcks tropper overlegent afklapsede en hel række europæiske hære, herunder den danske.

Den preussiske og senere tyske hær var blevet væsentligt mere effektiv end alle andre styrker i sin samtid. En førerposition, som strakte sig frem til både Første og Anden Verdenskrig.

Offentlig sektor eller preussisk hær?

Lad os springe 200 år fra Preussen i starten af 1800-tallet til Danmark i dag. Den offentlige sektor herhjemme har i de seneste årtier været domineret af en new public-management-tankegang, som tager sit afsæt i taylorismen. Og på mange måder minder den offentlige sektor om den preussiske hær, der før reformerne var opbygget som en rationel maskine med vægt på måling, styring og planlægning.

[quote align="right" author=""]Det er ledelsen, der er kulturbærende, og hvis den ikke ændrer sig, sker der intet. Preusserne forstod dette og startede deres reformarbejde med etableringen af en ny krigsskole.[/quote]

På samme måde, som preusserne måtte lide nederlag til Napoleon, kan vi i dag iagttage, hvordan årtiers offentligt reformarbejde har vist sig utilstrækkeligt, når det gælder om at gennemføre nødvendige ændringer på områder som undervisning, sundhed og beskæftigelse.

Vi bekender os fortsat altovervejende til en utopi om, at vi kan forstå og styre verden rationelt gennem regneark. Vi er blinde for Clausewitz’ berømte erkendelse af, ”at ingen plan overlever det første møde med fjenden”.

Christine Antorinis ambition om en Ny Nordisk Skole er et af de få lyspunkter i mørket, for hun tør som en af de ganske få (Mette Frederiksen er på gode dage en anden undtagelse) erkende, at succes forudsætter en gennemgribende kulturændring, og at vores store udfordringer i den offentlige sektor ikke lader sig løse gennem flere midler eller mere måling og kontrol.

Ny krigsskole for offentlige ledere

Den tidligere direktør for Deutsche Bahn, Hartmut Mehdorn, har efter sigende sagt, at ”forandringsledelse handler om at forandre ledelsen”.

Det er ledelsen, der er kulturbærende, og hvis den ikke ændrer sig, sker der intet. Preusserne forstod dette og startede deres reformarbejde med etableringen af en ny krigsskole.   

Jeg har selv læst statskundskab i både Aarhus og København, og det slår mig, hvor fraværende de to centrale uddannelsesinstitutioner, der fostrer en væsentlig del af det offentlige ”officerskorps”, er i den aktuelle debat om udviklingen af fremtidens velfærdsstat.

Dygtige forskere udtaler sig løbende om dette og hint, men i forhold til at udklække morgendagens offentlige ledere er hverken ledelsesforståelsen, pædagogikken eller praksiskoblingen tilnærmelsesvis tidssvarende.

Desværre træner de to institutioner i alt for høj grad vores talenter i at anskue moderne organisationer som maskiner. Derfor bliver institutionerne en del af problemet frem for en del af løsningen.

Hvis vi reelt ønsker en fornyelse af den offentlige sektor, bliver vi nødt til at etablere en ny ”krigsskole”. Og den bliver nødt til at have topprioritet med en tæt kobling til hverdagens praksis.

Vi kan starte med von Moltkes eksempel og indføre, at vores mest dynamiske departementschefer hver år skal bruge mindst tre måneder på at oplære morgendagens talenter gennem øvelser og krigsspil.

Tak til Stephen Bungay for inspiration.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Slaget om Grønland er tabt – for fire år siden Næste artikel Er tilliden til den offentlige sektor for stor?

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.