Offentlige ledere skal på krigsskole

Vi har brug for et nyt ”officerskorps” i den offentlige sektor, der kan erstatte styringstyranniet med handlekraft og loyal ulydighed. Ingen plan overlever det første møde med fjenden.

Den 14. oktober 1806 tornede to preussiske hære sammen med Napoleons styrker i slagene ved Jena og Auerstedt i Tyskland. Den preussiske hær var Europas mest beundrede i samtiden og organiseret som den perfekte krigsmaskine med klare kommandoveje, veltrænet eksercits og kompromisløs disciplin. En skærende kontrast til Napoleons rod af en sammensat hær med værnepligtige og unge officerer.

Men Napoleon vandt. Den preussiske maskine med dens jerndisciplin og officerskorps af ældre adelige var ikke i stand til at tilpasse sig slagmarkens kaotiske dynamik og en uforudsigelig fjende, der både improviserede og var så ”usportslig” at gemme sig bag dækninger.

Nederlaget var et skelsættende vendepunkt både militært, politisk og erkendelsesmæssigt. Den store filosof Hegel, der på det tidspunkt var professor ved universitetet i Jena, betegnede rammende nederlaget som ”enden på historien”.

Fra nederlag til ”auftragstaktik”

Anført af mænd som Clausewitz, Scharnhorst og senere Moltke gennemgik den preussiske hær en radikal forvandling efter nederlaget. Man gjorde op med idealbilledet af hæren som en disciplineret maskine og påbegyndte i stedet en reformproces, der var mere ydmyg over for, hvor meget man reelt kan planlægge, forudsige og styre i komplekse organisationer. Den nye tilgang tog afsæt i hæren som en organisk størrelse, hvor dyder som improvisation, handlekraft og endda ulydighed blev fremelsket under begrebet ”auftragstaktik”.

Mere end egentlig krigsstrategi var der tale om en ny ledelsesstil, hvor man lagde mere vægt på evnen til at løse bestemte opgaver end evnen til at udføre en ordre.

Følg Ask Agger

Krumtappen i reformens kulturforandring blev en ny krigsskole, hvor et nyt officerskorps blev udklækket og trænet. Hvor man før straffede fejl og ulydighed, blev vovemod og improvisation nu fremelsket. Officererne blev vedholdende trænet i at tage bestik af den konkrete situation og skride hurtigt til handling ud fra deres egen vurdering af, hvordan de bedst kunne bidrage til den overordnede strategi.

Man udviklede også krigsspil til at træne disse nye ledelseskompetencer, og hærens øverstkommanderende, von Moltke, prioriterede personligt at bruge måneder hvert år på at træne rekrutterne og deltage i omfattende øvelser. Det fortæller noget om, hvor højt man prioriterede udviklingen af officerskorpset og kulturskiftet.

Transformationen bar frugt. Det måtte vores egne forfædre opleve i 1864, hvor Bismarcks tropper overlegent afklapsede en hel række europæiske hære, herunder den danske.

Den preussiske og senere tyske hær var blevet væsentligt mere effektiv end alle andre styrker i sin samtid. En førerposition, som strakte sig frem til både Første og Anden Verdenskrig.

Offentlig sektor eller preussisk hær?

Lad os springe 200 år fra Preussen i starten af 1800-tallet til Danmark i dag. Den offentlige sektor herhjemme har i de seneste årtier været domineret af en new public-management-tankegang, som tager sit afsæt i taylorismen. Og på mange måder minder den offentlige sektor om den preussiske hær, der før reformerne var opbygget som en rationel maskine med vægt på måling, styring og planlægning.

[quote align="right" author=""]Det er ledelsen, der er kulturbærende, og hvis den ikke ændrer sig, sker der intet. Preusserne forstod dette og startede deres reformarbejde med etableringen af en ny krigsskole.[/quote]

På samme måde, som preusserne måtte lide nederlag til Napoleon, kan vi i dag iagttage, hvordan årtiers offentligt reformarbejde har vist sig utilstrækkeligt, når det gælder om at gennemføre nødvendige ændringer på områder som undervisning, sundhed og beskæftigelse.

Vi bekender os fortsat altovervejende til en utopi om, at vi kan forstå og styre verden rationelt gennem regneark. Vi er blinde for Clausewitz’ berømte erkendelse af, ”at ingen plan overlever det første møde med fjenden”.

Christine Antorinis ambition om en Ny Nordisk Skole er et af de få lyspunkter i mørket, for hun tør som en af de ganske få (Mette Frederiksen er på gode dage en anden undtagelse) erkende, at succes forudsætter en gennemgribende kulturændring, og at vores store udfordringer i den offentlige sektor ikke lader sig løse gennem flere midler eller mere måling og kontrol.

Ny krigsskole for offentlige ledere

Den tidligere direktør for Deutsche Bahn, Hartmut Mehdorn, har efter sigende sagt, at ”forandringsledelse handler om at forandre ledelsen”.

Det er ledelsen, der er kulturbærende, og hvis den ikke ændrer sig, sker der intet. Preusserne forstod dette og startede deres reformarbejde med etableringen af en ny krigsskole.   

Jeg har selv læst statskundskab i både Aarhus og København, og det slår mig, hvor fraværende de to centrale uddannelsesinstitutioner, der fostrer en væsentlig del af det offentlige ”officerskorps”, er i den aktuelle debat om udviklingen af fremtidens velfærdsstat.

Dygtige forskere udtaler sig løbende om dette og hint, men i forhold til at udklække morgendagens offentlige ledere er hverken ledelsesforståelsen, pædagogikken eller praksiskoblingen tilnærmelsesvis tidssvarende.

Desværre træner de to institutioner i alt for høj grad vores talenter i at anskue moderne organisationer som maskiner. Derfor bliver institutionerne en del af problemet frem for en del af løsningen.

Hvis vi reelt ønsker en fornyelse af den offentlige sektor, bliver vi nødt til at etablere en ny ”krigsskole”. Og den bliver nødt til at have topprioritet med en tæt kobling til hverdagens praksis.

Vi kan starte med von Moltkes eksempel og indføre, at vores mest dynamiske departementschefer hver år skal bruge mindst tre måneder på at oplære morgendagens talenter gennem øvelser og krigsspil.

Tak til Stephen Bungay for inspiration.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Slaget om Grønland er tabt – for fire år siden Næste artikel Er tilliden til den offentlige sektor for stor?

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”