Overlad ikke integrationen til politikerne

Før sommerferien kørte en masse glade unge mennesker rundt i gaderne på lastbiler og fejrede, at de var blevet studenter. Det har de gjort i årevis. Men en ting har forandret sig i forhold til for bare ti år siden. For mange flere af dem har i dag en mørkere hudfarve.

[quote align="right" author=""]Vi har med andre ord alle et ansvar for at inkludere nogle af de svageste grupper i vores samfund og ikke fortsætte en debat, der er baseret på en verden af i går.[/quote]

Går vi på apoteket, har ekspedienten i den hvide kittel også ofte en anden hudfarve. Her, som på hospitalet, bliver vi betjent kompetent og på perfekt dansk om dosering og bivirkninger ved den livsvigtige medicin, vi skal tage. Og sådan er situationen også på slagterier, hoteller, i restauranter, it-virksomheder og mange andre brancher.

Danmark er blevet et langt mere globaliseret land. Store dele af erhvervslivet ville gå i stå uden udenlandsk arbejdskraft. Virksomhederne er dybt afhængige af udlændinge til at besætte de job, som danskerne enten ikke gider eller kan løse, og de skelner ikke mellem, om medarbejderne er kristne, muslimer, buddhister, jøder eller hinduer.

Integrationens frontløbere

Mandag Morgen sætter de kommende måneder fokus på integrationen af nydanskere i Danmark. Efter mange års positiv fremgang har den økonomiske krise sat integrationen tilbage. Mandag Morgen afdækker de store udfordringer og går bag tallene for at finde de gode eksempler på nytænkning, der får integrationen til at lykkes i Danmark.

De sidste 15-20 år er der da også sket markante forbedringer af integrationen i Danmark. Men den økonomiske krise har skabt et tilbageslag. Beskæftigelsesfrekvensen er faldet markant siden 2008. I dag er under halvdelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande som Somalia, Irak og Libanon, hvoraf en stor del er statsløse palæstinensere, i arbejde. Det er heller ikke lykkedes at få bugt med de mange problemer i de særligt udsatte boligområder, hvor unge efterkommere bliver fastholdt i et mønster præget af arbejdsløshed og kriminalitet.

Selv om flere indvandrere og efterkommere i dag består 9. klasses afgangsprøve, flere gennemfører en ungdomsuddannelse, og flere tager en videregående uddannelse, er der fortsat et stort gab i forhold til unge med dansk baggrund. Knap halvdelen af førstegenerationsindvandrerne forlader i dag skolen uden de mest basale kompetencer til at kunne tage en ungdomsuddannelse eller begå sig på arbejdsmarkedet.

De nye reformer af folkeskolen og erhvervsuddannelserne kan måske få bugt med nogle af udfordringerne. Men næppe dem alle. Det handler også om ledelse på den enkelte skole. Og løsningen er ikke at lukke skoler med markant overvægt af tosprogede. Det er brandslukning.
DISSE PROBLEMER SKRIGER på handling og løsninger. Men desværre har vi de sidste par uger endnu engang oplevet en udlændingedebat, hvor politikere har brugt flere kræfter på at diskutere indhegning af Danmark og på at generalisere om store grupper af udlændinge fra ikke-vestlige lande, som var de alle islamister og analfabeter, der skulle holdes ude af landet. I stedet for at diskutere, hvordan vi som samfund kan styrke inklusionen.

Den form for skræmmekampagner kan måske tiltrække flere vælgere, men de fremmer ikke integrationen. De viser med al tydelighed, at integration er for vigtig en sag til at blive overladt til politikerne alene. Det vil blot føre til yderligere konfrontation og marginalisering, og det vil svække Danmarks position i en globaliseret verden, hvor konkurrencen om at tiltrække de dygtigste medarbejdere stiger år for år.

Integration er et fælles ansvar. Den sker på arbejdspladsen. I skolen. På gymnasier. I fodboldklubben. I boligområdet. Og i børnehaven.
NÅR NOGLE AF LANDETS STØRSTE virksomheder som Arla, Bestseller og Grundfos dumper Venstres nye udspil og advarer mod at forskelsbehandle udlændinge, er deres reaktion som en blinkende advarselslampe, vi ikke må ignorere. Virksomhederne opererer alle på det internationale marked og er dybt afhængige af at kunne tiltrække de bedste talenter.

En stor koncern som ISS har dokumenteret, hvordan teams bestående af medarbejdere med forskellig kulturel baggrund, alder og køn opnår bedre resultater og kan øge bundlinjen med millioner af kroner.

Man skal ikke undervurdere det signal, som Danmark sender til udlandet, når debatten om forskelsbehandling af udlændinge skyller hen over landet. For det er naivt og provinsielt at tro, at politikernes konfrontatoriske udmeldinger om f.eks. udemokratiske muslimer alene bliver opfanget af danske ører. Den slags signaler giver genlyd langt ud over Danmarks grænser og er direkte skadelige for vores chancer i den globale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke den kinesiske bjergbonde, men den veluddannede it-ingeniør, der følger med i den slags, når det spreder sig på de sociale medier. Og det er ikke kun den fundamentalistiske islamist, men også den kristne amerikaner, der opfatter retorikken som intolerant og religionsfjendsk. Udmeldingerne risikerer at placere Danmark som intolerant og fremmedfjendsk blandt disse attraktive indvandrere og potentielle investorer, som nok tænker sig om en ekstra gang, før de investerer i Danmark eller rykker familien til et land, der tilsyneladende har det så svært med fremmede kulturer.

Venstres nye tilgang til indvandringspolitikken kan også undre, når man ser på nabolande som Tyskland og Sverige. Her er integrationsdebatten blevet langt mere offensivt fokuseret på, hvordan det tyske og det svenske samfund bedst muligt gør brug af denne nye arbejdskraft fra især Øst- og Sydeuropa, som man har hårdt brug for i kraft af befolkningens ældning.

I Storbritannien og Holland finder man toner i integrationsdebatten, der minder om den, som Venstre slår an, men generelt set er den værdibaserede islamdebat særligt i Holland kølnet kraftigt, siden højdepunktet i 2004 i forbindelse med knivdrabet på filminstruktøren Theo Van Gogh på åben gade i Amsterdam.
VENSTRES FORMAND LARS LØKKE RASMUSSEN bebudede efter partiets sommergruppemøde i fredags, at indvandringsudspillet vil blive fulgt op af et integrationspolitisk udspil. Det kan man kun hilse velkomment, for de ganske store integrationsproblemer, vi stadig har, kan ikke løses ved grænsen.

Men politikerne kan kun sætte rammerne for integrationen. Hvis selve integrationen skal lykkes, skal vi alle sammen tage ansvar for den.

En vellykket integration begynder i kommunerne med en god modtagelse af nyankomne udlændinge. Og selv om der er sket markante forbedringer gennem årene, er der desværre fortsat stor plads til forbedringer.

Det er tankevækkende, at der er en forskel på hele 22 pct.point mellem de mest succesfulde og de mindst succesfulde, når det drejer sig om kommunernes evner til at skaffe job eller uddannelse til flygtninge og familiesammenførte inden for de første tre år. Som så ofte før må kommunerne blive bedre til at lære af hinanden.

Men andre må også træde til, hvis integrationen skal løftes. Og mange gør det allerede.

Når Spillerforeningen hver uge tilbyder gratis fodboldtræning til børn og unge i socialt udsatte boligområder, hvor de kan blive trænet af tidligere og nuværende topspillere, er det et eksempel på, hvordan foreningslivet og civilsamfundet kan bidrage til at løse konkrete integrationsopgaver, så de unge ikke ender i en kriminel løbebane.

Vi har med andre ord alle et ansvar for at inkludere nogle af de svageste grupper i vores samfund og ikke fortsætte en debat, der er baseret på en verden af i går.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu