”Debatten om platformsøkonomien og konsekvenserne for arbejdsmarkedet begyndte først for alvor at tage fart i Danmark i 2016. I Sverige har de diskuteret det i årevis.”

Observationen kommer fra den danske arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe, lektor på FAOS, Københavns Universitet, og medlem af det nyoprettede ”Ekspertpanel i platformsøkonomi”, som HK og Akademikerne har taget initiativ til. Ilsøe skal også stå i spidsen for et nyt EU-støttet forskningsprojekt om, hvordan løn og arbejdsvilkår fastsættes i platformsøkonomien. Og så har hun flere gange på konferencer om netop det emne talt med Fredrik Söderqvist.

Han er svenskeren, man skal tale med, hvis man vil forstå, hvordan fagbevægelsen på den anden side af Øresund forholder sig til de store omvæltninger på arbejdsmarkedet, der er i fuld gang i kraft af udbredelsen af platformsvirksomheder som Uber, Upwork og TaskRabbit.

Söderqvist var det yngste medlem i Digitaliseringskommissionen i Sverige, der lige er blevet opløst efter cirka fem års arbejde, efter at den blev nedsat i 2012 med målet om, at ”Sverige skal være bedst i verden til at anvende digitaliseringens muligheder”. Han arbejder til dagligt som konsulent i den svenske pendant til HK, Unionen, og så er han pennefører på den nye rapport ”Platformsøkonomien og den svenske partsmodel”, der i fagkredse bliver set som det mest offensive forslag fra en fagforening til, hvordan man skal integrere de disruptive forretningsmodeller fra platformsvirksomhederne i den svenske arbejdsmarkedsmodel uden at ødelægge begge dele.

I stedet for at være defensiv og bange, som fagforeninger ofte har for vane i mødet med ny teknologi, som Söderqvist selv påpeger, så er rapporten et forsøg på at komme med en fremsynet løsningsmodel for, hvordan man regulerer et digitalt arbejdsmarked, når flere og flere arbejdsgivere bliver til platforme.

En digital institution

Söderqvist er lige så skeptisk over for hypen over de nye platformsvirksomheder, der hurtigt bliver blæst ud af proportioner, som han er begejstret over, hvilke muligheder digitaliseringen rummer.

”Uden at underkende de store teknologiske og institutionelle fordele, der er i platformene, så er min ide basalt set at gøre det enkelt for platformsvirksomhederne at følge reglerne. Vi vil gerne have, at de klarer sig godt, men det skal være uden at bryde de ordnende vilkår,” siger Frederik Söderqvist.

”Ligesom Uber vil også andre virksomheder i stigende grad bruge platforme. Det er lettere og billigere. Og forbrugerne elsker det. Men som vi også har set med Uber, så følger platformene ikke automatisk reglerne for skat og arbejdsforhold. Men det kunne man sådan set bygge ind i deres programmering,” siger han.

Rent teknisk foreslår han derfor, at der udvikles uafhængige softwaregrænseflader for platformsvirksomhedernes apps, der automatiserer skattebetaling og den øvrige overholdelse af arbejdsmarkedsreglerne.

”Det, platformene gør, er, at de automatiserer meget af arbejdsgiveropgaven. Uber fortæller dig automatisk, hvor din næste opgave er, måler, hvor langt du kører, og hvor meget du bliver betalt. Og når arbejdsgiverne på den måde bliver reduceret til en algoritme i en software, skal vi have indbygget et element bag den software, som sørger for, at de også automatisk følger reglerne,” siger han og fortsætter:

”I Ubers tilfælde kan man forestille sig, at der bliver inkluderet en form for taxameter i deres app, som de dog ikke selv kan fifle med. Selv når arbejdsgiverne er algoritmer, skal de følge reglerne,” siger Fredrik Söderqvist i et pædagogisk forsøg på at forklare computerteknikken i sit forslag.

”Og på sigt kan man forestille sig, at blockchain-teknologien, altså decentraliserede bogføringssystemer, kan anvendes til samme formål,” foreslår han.

Men indtil da er der brug for en institution, der udvikler de forskellige digitale standarder for platformene. Og det skal være en central institution, hvis uafhængighed ikke kan beklikkes, og som derfor med fordel kan dannes i et partnerskab mellem svenske arbejdsgivere og fagforeninger – lidt ligesom de svenske arbejdsløshedskasser er organiseret i dag, foreslår Söderqvist.

”Platformudbyderne skal selvfølgelig være med til at bestemme, hvordan eksisterende regler bliver transformeret ind i et digitalt miljø i deres platforme. Ellers er risikoen, at forskellige myndigheder selv forsøger at udvikle egne og uoptimale standarder, hver gang der kommer et nyt problem,” siger han.

Det handler med andre ord om at få arbejdsmarkedets parter til at danne en ny institution med digital ekspertise nok til hurtigt og effektivt at omsætte ordentlige lønforhold, arbejdsvilkår og skattebetaling til digitale standarder, der kan bruges i platformenes koder. Certificerings - og reguleringsinstitutionen kalder han den indtil videre.

Og en sådan institution skal også gøre det lettere for nye platforme, der ofte er iværksættervirksomheder, at komme ind på markedet uden at skulle hyre dyre arbejdsretsadvokater for at sikre, at virksomheden ikke bryder eksisterende regler. I stedet skal virksomhederne kunne henvende sig til den nye institution og få hjælp til at implementere den digitale standard i deres software.

”I de skandinaviske lande har vi ofte en lidt naiv forestilling om, at når vi køber et produkt eller bruge en service, så er alle forholdene bag i orden. Men det er der jo nogen, der skal sikre,” siger han.

Vær modig og fremsynet

At forslaget kommer med en af de store svenske fagforeninger som afsender, har vakt opsigt – ikke mindst internt i fagbevægelsen, erkender Söderqvist. Men det er den her offensive måde, man som fagforening bedst kan forholde sig til den teknologiske udvikling, mener han.

”Vi skal ikke være bange for ny teknologi. Den her udvikling med platforme vil godt nok betyde store forandringer af arbejdsmarkedet. Og det risikerer at undergrave de rettigheder, vi har tilkæmpet, og øge uligheden i samfundet. Men enten går man i defensiven og stritter imod. Og det tror jeg ikke på. Eller også går man proaktivt til udfordringen og accepterer, at fremtiden kommer til at se meget anderledes ud. Men så kræver det også store forandringer af fagforeningerne,” siger han og fortsætter:

”Hele fagforeningsmodellen er jo bygget op omkring det industrielle arbejdsmarked. Og nu, hvor vi ser, at platforme ændrer det arbejdsmarked, skal vi selvfølgelig også udvikle os. Vi skal finde ud af, hvordan vi moderniserer os selv uden at miste vores hovedopgave, nemlig at kæmpe for ordentlige arbejdsforhold for vores medlemmer,” siger Fredrik Söderqvist.

Dermed sparker han både fagbevægelsen over skinnebenet og sender med sin rapport bolden over til de svenske arbejdsgivere, der er i gang med at finde ud af, hvordan de skal reagere på forslaget.