Rabatkrav i EU truer danske vækstinitiativer

Samtidig med at Danmarks regering har gjort sig til fortaler for, at EU skal understøtte væksten i Europa, bidrager regeringen reelt til at bringe nogle af EU’s væsentligste vækstinitiativer i fare – også nogle af dem, der er udset til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det gælder først og fremmest to vigtige projekter til effektiv udnyttelse af vindenergi i henholdsvis Østersøen og Nordsøen. Se tekstboks. Og det gælder Femern-forbindelsen fra Lolland til Hamburg – et projekt, der har markant større opbakning i København end hos den tyske regering i Berlin.

Havvind-projekter truet af EU-besparelser

Umiddelbart har regeringen et sagligt grundlag for sit krav om en væsentlig rabat på det danske nettobidrag til EU’s budget for perioden 2014-2020. Men en lang række EU-lande fremfører lignende ønsker. Og det samlede krav om nedskæringer i EU-budgettet er så massivt, at det bliver endog meget svært for hovedforhandlerne, Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU-præsident Hermann Van Rompuy, at nå de ønskede reduktioner. 

Derfor kan Merkel og Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstinitiativer, som i politisk forstand hænger i de tyndeste snore forud for de afgørende forhandlinger om EU’s ”finanslov” i Bruxelles 22. og 23. november.

EU-budgettets to markant største poster er landbrugspolitikken og regionalstøtten, som også i det kommende budget ventes at tegne sig for hver en god tredjedel af de over 1.000 milliarder kr. om året. 

Landbrugsstøtten bliver det meget svært at skære markant i, eftersom Frankrig, der alene modtager 18 pct., har truet med veto. Og det vil være meget risikabelt for Merkel og Van Rompuy at skubbe hårdt til Frankrig lige nu, fordi landets økonomi er så dårlig, at man reelt risikerer en yderligere nedgradering hos de internationale ratingbureauer og dermed en genopblussen af eurokrisen. 

Heller ikke regionalstøtten bliver det let at skære i. Den er populært sagt EU’s solidariske ben, og dét er der hårdt brug for i en tid, hvor Øst- og Centraleuropa fortsat er milevidt efter Nordvesteuropa i levestandard, samtidig med at de sydeuropæiske eurolande gerne skal hjælpes på fode igen – også af hensyn til de øvrige eurolande.

Den danske rabat

Ud over disse hensyn skal Merkel forholde sig til den meget besværlige situation i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron er under massivt pres fra en uhellig alliance mellem højrefløjen i hans eget konservative parti og centrumvenstre-oppositionen i Labour, som kræver massive besparelser på EU-budgettet.

Derfor kan Angela Merkel og Herman Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstorienterede initiativer til etablering af nye trafikale, energimæssige og informationsteknologiske netværk på tværs af Europa, selv om netop disse initiativer anses for at være af helt central betydning, hvis Europa frem mod 2020 skal skabe den vækst og grønne omstilling, som også Danmarks regering er så kraftig fortaler for.

Den afgørende fase

De europæiske budgetforhandlinger er i denne uge gået ind i den afgørende fase med bilaterale forhandlinger mellem Van Rompuy og de enkelte EU-lande. 

Mens Van Rompuy arbejder diskret i kulissen, har Tysklands kansler, Angela Merkel, endnu en gang påtaget sig rollen som den synlige leder. I morgen taler hun om budgettet i Europa-Parlamentet, som hun vil forsøge at overbevise om nødvendigheden af at spare. Og senere på dagen er hun i London, hvor hun vil forsøge at overtale Cameron til at spare mindre, end den britiske regering hidtil har lagt op til.

I store træk er positionerne før forhandlingernes sidste fase, at EU-Kommissionen har foreslået et budget på 7.700 milliarder kr. over den syv-årige periode, svarende til 1,05 pct. af EU-landenes BNI. De hårdeste budgethøge i Storbritannien, Sverige og Holland kræver, at der skal skæres næsten 1.500 milliarder kr. af dette beløb, mens det cypriotiske formandskab prøvende har lagt op til besparelser på 372 milliarder kr. Danmark ligger i en mellemgruppe, der som minimum kræver, at EU-budgettet fastfryses på det nuværende niveau, hvilket svarer til en besparelse på mindst 750 milliarder kr.

Danmark er blandt de store bidragsydere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/4d337-figur2nettobidragudlignerforskelle.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f0d2e-figur2nettobidragudlignerforskelle.png | Forstør   Luk

Danmark stikker ikke ud i samme grad, når man ser på nettobidraget i forhold til landenes økonomi.

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. [/graph]

Alene med det cypriotiske udspil er der lagt op til, at den særlige vækstorienterede infrastrukturpulje ”Connecting Europe”, hvorfra Femern-forbindelsen og vindstrøm-projekterne Kriegers Flak og Cobra får støtte, beskæres til 270 milliarder kr. om året mod ca. 375 milliarder kr. i Kommissionens udspil. 

Det kan f.eks. gå ud over Femern-forbindelsen mellem Lolland og Nordtyskland. Projektet står til at få 1,9 milliarder kr. i støtte fra EU. Med de besparelser, der nu lægges op til, kan man ikke bare regne med, at Femern får den støtte.

Sinne Conan, EU-chef i Dansk Industri, frygter, at man endnu ikke har set det fulde omfang af besparelserne. ”Vi er hos DI bekymrede ved udsigten til, at yderligere besparelser vil blive fundet i de dele af budgettet, der går direkte til vækst – dvs. forskning og innovation og infrastruktur,” siger Sinne Conan.

Bekymrede organisationer

I alt udgør budgetposterne til forskning og udvikling i budgetperioden 600 milliarder kr. i Kommissionens udspil mod 405 milliarder hidtil. Infrastrukturprojekterne står til at stige fra 99 til 300 milliarder kr. De sidste knap 75 milliarder kr. kommer fra regionalfondsmidler, som nu øremærkes til infrastruktur. 

Men da disse midler ikke på forhånd er møntet på særlige lande, kan det meget vel være dem, der bliver beskåret, når budgetforhandlingerne går ind i den helt rå fase i Bruxelles om godt 14 dage.

[graph title="Nettobidrag udjævner forskellen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. 

Ifølge EU-Kommissionens egne tal vil der frem mod 2020 være behov for investeringer i infrastruktur på næsten 1.000 milliarder euro, heraf 500 milliarder til transportinfrastruktur, 200 milliarder til energiinfrastruktur og 220 milliarder euro til informations- og kommunikationsteknologi. Den store forskel på disse tal og tallene i EU-budgettet understreger, hvor beskeden en rolle det fælleseuropæiske budget spiller i Europas samlede økonomi.

Ud over Dansk Industri har også Landbrug & Fødevarer, Region Sjælland og en række grønne organisationer advaret mod de besparelser, som Danmarks regering og andre medlemslande lægger op til. De grønne organisationer frygter, at klimaindsatsen svækkes. Landbruget forudser mindre støtte til særligt mælkeproducenterne. Og Region Sjælland forudser, at en række vigtige regionale vækstinitiativer kommer til at mangle finansiering, fordi støtten til regioner i de mest velhavende EU-lande vil blive beskåret i det kommende budget.

I regeringen fastholder både finansminister Bjarne Corydon og europaminister Nicolai Wammen, at der ikke er nogen modsætning mellem at kræve en rabat på en milliard kr. om året på det danske nettobidrag og støtte en fremadrettet vækstdagsorden i Europa.

”Væsentlige reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, regionalstøtten og administrationsudgifterne skal sikre en overordnet budgetdisciplin og frigøre ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker,” sagde Corydon i sidste uge, da regeringen fik bred opbakning fra Europaudvalget til sin forhandlingsposition.

Forrige artikel Et kig ind i fremtiden Næste artikel Obama vandt i et splittet USA

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.