Rabatkrav i EU truer danske vækstinitiativer

Samtidig med at Danmarks regering har gjort sig til fortaler for, at EU skal understøtte væksten i Europa, bidrager regeringen reelt til at bringe nogle af EU’s væsentligste vækstinitiativer i fare – også nogle af dem, der er udset til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det gælder først og fremmest to vigtige projekter til effektiv udnyttelse af vindenergi i henholdsvis Østersøen og Nordsøen. Se tekstboks. Og det gælder Femern-forbindelsen fra Lolland til Hamburg – et projekt, der har markant større opbakning i København end hos den tyske regering i Berlin.

Havvind-projekter truet af EU-besparelser

Umiddelbart har regeringen et sagligt grundlag for sit krav om en væsentlig rabat på det danske nettobidrag til EU’s budget for perioden 2014-2020. Men en lang række EU-lande fremfører lignende ønsker. Og det samlede krav om nedskæringer i EU-budgettet er så massivt, at det bliver endog meget svært for hovedforhandlerne, Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU-præsident Hermann Van Rompuy, at nå de ønskede reduktioner. 

Derfor kan Merkel og Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstinitiativer, som i politisk forstand hænger i de tyndeste snore forud for de afgørende forhandlinger om EU’s ”finanslov” i Bruxelles 22. og 23. november.

EU-budgettets to markant største poster er landbrugspolitikken og regionalstøtten, som også i det kommende budget ventes at tegne sig for hver en god tredjedel af de over 1.000 milliarder kr. om året. 

Landbrugsstøtten bliver det meget svært at skære markant i, eftersom Frankrig, der alene modtager 18 pct., har truet med veto. Og det vil være meget risikabelt for Merkel og Van Rompuy at skubbe hårdt til Frankrig lige nu, fordi landets økonomi er så dårlig, at man reelt risikerer en yderligere nedgradering hos de internationale ratingbureauer og dermed en genopblussen af eurokrisen. 

Heller ikke regionalstøtten bliver det let at skære i. Den er populært sagt EU’s solidariske ben, og dét er der hårdt brug for i en tid, hvor Øst- og Centraleuropa fortsat er milevidt efter Nordvesteuropa i levestandard, samtidig med at de sydeuropæiske eurolande gerne skal hjælpes på fode igen – også af hensyn til de øvrige eurolande.

Den danske rabat

Ud over disse hensyn skal Merkel forholde sig til den meget besværlige situation i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron er under massivt pres fra en uhellig alliance mellem højrefløjen i hans eget konservative parti og centrumvenstre-oppositionen i Labour, som kræver massive besparelser på EU-budgettet.

Derfor kan Angela Merkel og Herman Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstorienterede initiativer til etablering af nye trafikale, energimæssige og informationsteknologiske netværk på tværs af Europa, selv om netop disse initiativer anses for at være af helt central betydning, hvis Europa frem mod 2020 skal skabe den vækst og grønne omstilling, som også Danmarks regering er så kraftig fortaler for.

Den afgørende fase

De europæiske budgetforhandlinger er i denne uge gået ind i den afgørende fase med bilaterale forhandlinger mellem Van Rompuy og de enkelte EU-lande. 

Mens Van Rompuy arbejder diskret i kulissen, har Tysklands kansler, Angela Merkel, endnu en gang påtaget sig rollen som den synlige leder. I morgen taler hun om budgettet i Europa-Parlamentet, som hun vil forsøge at overbevise om nødvendigheden af at spare. Og senere på dagen er hun i London, hvor hun vil forsøge at overtale Cameron til at spare mindre, end den britiske regering hidtil har lagt op til.

I store træk er positionerne før forhandlingernes sidste fase, at EU-Kommissionen har foreslået et budget på 7.700 milliarder kr. over den syv-årige periode, svarende til 1,05 pct. af EU-landenes BNI. De hårdeste budgethøge i Storbritannien, Sverige og Holland kræver, at der skal skæres næsten 1.500 milliarder kr. af dette beløb, mens det cypriotiske formandskab prøvende har lagt op til besparelser på 372 milliarder kr. Danmark ligger i en mellemgruppe, der som minimum kræver, at EU-budgettet fastfryses på det nuværende niveau, hvilket svarer til en besparelse på mindst 750 milliarder kr.

Danmark er blandt de store bidragsydere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/4d337-figur2nettobidragudlignerforskelle.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f0d2e-figur2nettobidragudlignerforskelle.png | Forstør   Luk

Danmark stikker ikke ud i samme grad, når man ser på nettobidraget i forhold til landenes økonomi.

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. [/graph]

Alene med det cypriotiske udspil er der lagt op til, at den særlige vækstorienterede infrastrukturpulje ”Connecting Europe”, hvorfra Femern-forbindelsen og vindstrøm-projekterne Kriegers Flak og Cobra får støtte, beskæres til 270 milliarder kr. om året mod ca. 375 milliarder kr. i Kommissionens udspil. 

Det kan f.eks. gå ud over Femern-forbindelsen mellem Lolland og Nordtyskland. Projektet står til at få 1,9 milliarder kr. i støtte fra EU. Med de besparelser, der nu lægges op til, kan man ikke bare regne med, at Femern får den støtte.

Sinne Conan, EU-chef i Dansk Industri, frygter, at man endnu ikke har set det fulde omfang af besparelserne. ”Vi er hos DI bekymrede ved udsigten til, at yderligere besparelser vil blive fundet i de dele af budgettet, der går direkte til vækst – dvs. forskning og innovation og infrastruktur,” siger Sinne Conan.

Bekymrede organisationer

I alt udgør budgetposterne til forskning og udvikling i budgetperioden 600 milliarder kr. i Kommissionens udspil mod 405 milliarder hidtil. Infrastrukturprojekterne står til at stige fra 99 til 300 milliarder kr. De sidste knap 75 milliarder kr. kommer fra regionalfondsmidler, som nu øremærkes til infrastruktur. 

Men da disse midler ikke på forhånd er møntet på særlige lande, kan det meget vel være dem, der bliver beskåret, når budgetforhandlingerne går ind i den helt rå fase i Bruxelles om godt 14 dage.

[graph title="Nettobidrag udjævner forskellen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. 

Ifølge EU-Kommissionens egne tal vil der frem mod 2020 være behov for investeringer i infrastruktur på næsten 1.000 milliarder euro, heraf 500 milliarder til transportinfrastruktur, 200 milliarder til energiinfrastruktur og 220 milliarder euro til informations- og kommunikationsteknologi. Den store forskel på disse tal og tallene i EU-budgettet understreger, hvor beskeden en rolle det fælleseuropæiske budget spiller i Europas samlede økonomi.

Ud over Dansk Industri har også Landbrug & Fødevarer, Region Sjælland og en række grønne organisationer advaret mod de besparelser, som Danmarks regering og andre medlemslande lægger op til. De grønne organisationer frygter, at klimaindsatsen svækkes. Landbruget forudser mindre støtte til særligt mælkeproducenterne. Og Region Sjælland forudser, at en række vigtige regionale vækstinitiativer kommer til at mangle finansiering, fordi støtten til regioner i de mest velhavende EU-lande vil blive beskåret i det kommende budget.

I regeringen fastholder både finansminister Bjarne Corydon og europaminister Nicolai Wammen, at der ikke er nogen modsætning mellem at kræve en rabat på en milliard kr. om året på det danske nettobidrag og støtte en fremadrettet vækstdagsorden i Europa.

”Væsentlige reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, regionalstøtten og administrationsudgifterne skal sikre en overordnet budgetdisciplin og frigøre ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker,” sagde Corydon i sidste uge, da regeringen fik bred opbakning fra Europaudvalget til sin forhandlingsposition.

Forrige artikel Et kig ind i fremtiden Næste artikel Obama vandt i et splittet USA

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.