Rabatkrav i EU truer danske vækstinitiativer

Samtidig med at Danmarks regering har gjort sig til fortaler for, at EU skal understøtte væksten i Europa, bidrager regeringen reelt til at bringe nogle af EU’s væsentligste vækstinitiativer i fare – også nogle af dem, der er udset til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det gælder først og fremmest to vigtige projekter til effektiv udnyttelse af vindenergi i henholdsvis Østersøen og Nordsøen. Se tekstboks. Og det gælder Femern-forbindelsen fra Lolland til Hamburg – et projekt, der har markant større opbakning i København end hos den tyske regering i Berlin.

Havvind-projekter truet af EU-besparelser

Det danske statsselskab Energinet.dk er involveret i to af de infrastrukturprojekter, som kan komme i fare under det kommende budgetslagsmål i EU. Det gælder Kriegers Flak-projektet i Østersøen og det såkaldte Cobra-kabel i Nordsøen, som har fået tilsagn fra EU om støtte på henholdsvis godt 1,117 milliarder kr. og 645 millioner kr. 

Cobra-kablet udvikles sammen med den hollandske operatør TenneT. Højspændingskablet mellem Danmark og Holland skal blandt andet sikre integration af den strøm, der vil blive produceret af de mange fremtidige havvindmøller i Nordsøen. 

”Business-casen for et projekt som dette er skrøbelig – blandt andet fordi myndighedsbehandlingen er ganske træg eksempelvis i Tyskland. Det vil være en meget beklagelig overraskelse, hvis ikke vi får den støtte fra EU, som vi har fået lovning på,” siger Poul-Jacob Vilhelmsen fra Energinet.dk.

Umiddelbart har regeringen et sagligt grundlag for sit krav om en væsentlig rabat på det danske nettobidrag til EU’s budget for perioden 2014-2020. Men en lang række EU-lande fremfører lignende ønsker. Og det samlede krav om nedskæringer i EU-budgettet er så massivt, at det bliver endog meget svært for hovedforhandlerne, Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU-præsident Hermann Van Rompuy, at nå de ønskede reduktioner. 

Derfor kan Merkel og Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstinitiativer, som i politisk forstand hænger i de tyndeste snore forud for de afgørende forhandlinger om EU’s ”finanslov” i Bruxelles 22. og 23. november.

EU-budgettets to markant største poster er landbrugspolitikken og regionalstøtten, som også i det kommende budget ventes at tegne sig for hver en god tredjedel af de over 1.000 milliarder kr. om året. 

Landbrugsstøtten bliver det meget svært at skære markant i, eftersom Frankrig, der alene modtager 18 pct., har truet med veto. Og det vil være meget risikabelt for Merkel og Van Rompuy at skubbe hårdt til Frankrig lige nu, fordi landets økonomi er så dårlig, at man reelt risikerer en yderligere nedgradering hos de internationale ratingbureauer og dermed en genopblussen af eurokrisen. 

Heller ikke regionalstøtten bliver det let at skære i. Den er populært sagt EU’s solidariske ben, og dét er der hårdt brug for i en tid, hvor Øst- og Centraleuropa fortsat er milevidt efter Nordvesteuropa i levestandard, samtidig med at de sydeuropæiske eurolande gerne skal hjælpes på fode igen – også af hensyn til de øvrige eurolande.

Den danske rabat

Den danske regerings ønske om en rabat bygger på det argument, at Danmark i den nuværende budgetperiode (2007-2013) har betalt mere til det fælles EU-budget, end lande vi normalt sammenligner os med. Andre store bidragsydere – Storbritannien, Tyskland, Sverige, Holland og Østrig – har alle fået en rabat på deres bidrag til budgettet.

I perioden 2007-2011 betalte Danmark således 1 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI), mens Tyskland betalte 0,89 pct. og Sverige betalte 0,83. Det betyder, at en dansker i perioden har betalt omtrent 3 kr., hver gang en borger fra rabat-landene har betalt 2 kr. Se figur 1.

Indbetalingen bør dog ses i forhold til de penge, landene modtager fra EU-budgettet. Danmarks nettobidrag til EU-budgettet – forskellen mellem ind- og udbetalinger – lå i 2007-2011 på 26,6 milliarder kr. Det svarer til en gennemsnitlig årlig udgift for Danmark på 5,3 milliarder kr. 

Det betyder, at hver dansker hvert år har "betalt" 965 kr. til EU, når ind- og udbetalinger er gjort op. Til sammenligning har hver tysker i samme periode betalt 741 kr., og hver svensker har betalt 861 kr.  

Forskellen pr. indbygger bliver dermed mindre i forhold til de beregninger, der udelukkende baserer sig på indbetalingen. 

Forskellen udjævnes yderligere, når man ser på landenes nettobidrag som en andel af BNI. I 2007-2011 udgjorde Danmarks nettobidrag en udgift på 0,30 pct. af BNI – omtrent det samme som Tyskland, Holland og Sverige. Se figur 2.

Ud over disse hensyn skal Merkel forholde sig til den meget besværlige situation i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron er under massivt pres fra en uhellig alliance mellem højrefløjen i hans eget konservative parti og centrumvenstre-oppositionen i Labour, som kræver massive besparelser på EU-budgettet.

Derfor kan Angela Merkel og Herman Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstorienterede initiativer til etablering af nye trafikale, energimæssige og informationsteknologiske netværk på tværs af Europa, selv om netop disse initiativer anses for at være af helt central betydning, hvis Europa frem mod 2020 skal skabe den vækst og grønne omstilling, som også Danmarks regering er så kraftig fortaler for.

Den afgørende fase

De europæiske budgetforhandlinger er i denne uge gået ind i den afgørende fase med bilaterale forhandlinger mellem Van Rompuy og de enkelte EU-lande. 

Mens Van Rompuy arbejder diskret i kulissen, har Tysklands kansler, Angela Merkel, endnu en gang påtaget sig rollen som den synlige leder. I morgen taler hun om budgettet i Europa-Parlamentet, som hun vil forsøge at overbevise om nødvendigheden af at spare. Og senere på dagen er hun i London, hvor hun vil forsøge at overtale Cameron til at spare mindre, end den britiske regering hidtil har lagt op til.

I store træk er positionerne før forhandlingernes sidste fase, at EU-Kommissionen har foreslået et budget på 7.700 milliarder kr. over den syv-årige periode, svarende til 1,05 pct. af EU-landenes BNI. De hårdeste budgethøge i Storbritannien, Sverige og Holland kræver, at der skal skæres næsten 1.500 milliarder kr. af dette beløb, mens det cypriotiske formandskab prøvende har lagt op til besparelser på 372 milliarder kr. Danmark ligger i en mellemgruppe, der som minimum kræver, at EU-budgettet fastfryses på det nuværende niveau, hvilket svarer til en besparelse på mindst 750 milliarder kr.

Danmark er blandt de store bidragsydere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/4d337-figur2nettobidragudlignerforskelle.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f0d2e-figur2nettobidragudlignerforskelle.png | Forstør   Luk

Danmark stikker ikke ud i samme grad, når man ser på nettobidraget i forhold til landenes økonomi.

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. [/graph]

Alene med det cypriotiske udspil er der lagt op til, at den særlige vækstorienterede infrastrukturpulje ”Connecting Europe”, hvorfra Femern-forbindelsen og vindstrøm-projekterne Kriegers Flak og Cobra får støtte, beskæres til 270 milliarder kr. om året mod ca. 375 milliarder kr. i Kommissionens udspil. 

Det kan f.eks. gå ud over Femern-forbindelsen mellem Lolland og Nordtyskland. Projektet står til at få 1,9 milliarder kr. i støtte fra EU. Med de besparelser, der nu lægges op til, kan man ikke bare regne med, at Femern får den støtte.

Sinne Conan, EU-chef i Dansk Industri, frygter, at man endnu ikke har set det fulde omfang af besparelserne. ”Vi er hos DI bekymrede ved udsigten til, at yderligere besparelser vil blive fundet i de dele af budgettet, der går direkte til vækst – dvs. forskning og innovation og infrastruktur,” siger Sinne Conan.

Bekymrede organisationer

I alt udgør budgetposterne til forskning og udvikling i budgetperioden 600 milliarder kr. i Kommissionens udspil mod 405 milliarder hidtil. Infrastrukturprojekterne står til at stige fra 99 til 300 milliarder kr. De sidste knap 75 milliarder kr. kommer fra regionalfondsmidler, som nu øremærkes til infrastruktur. 

Men da disse midler ikke på forhånd er møntet på særlige lande, kan det meget vel være dem, der bliver beskåret, når budgetforhandlingerne går ind i den helt rå fase i Bruxelles om godt 14 dage.

[graph title="Nettobidrag udjævner forskellen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. 

Ifølge EU-Kommissionens egne tal vil der frem mod 2020 være behov for investeringer i infrastruktur på næsten 1.000 milliarder euro, heraf 500 milliarder til transportinfrastruktur, 200 milliarder til energiinfrastruktur og 220 milliarder euro til informations- og kommunikationsteknologi. Den store forskel på disse tal og tallene i EU-budgettet understreger, hvor beskeden en rolle det fælleseuropæiske budget spiller i Europas samlede økonomi.

Ud over Dansk Industri har også Landbrug & Fødevarer, Region Sjælland og en række grønne organisationer advaret mod de besparelser, som Danmarks regering og andre medlemslande lægger op til. De grønne organisationer frygter, at klimaindsatsen svækkes. Landbruget forudser mindre støtte til særligt mælkeproducenterne. Og Region Sjælland forudser, at en række vigtige regionale vækstinitiativer kommer til at mangle finansiering, fordi støtten til regioner i de mest velhavende EU-lande vil blive beskåret i det kommende budget.

I regeringen fastholder både finansminister Bjarne Corydon og europaminister Nicolai Wammen, at der ikke er nogen modsætning mellem at kræve en rabat på en milliard kr. om året på det danske nettobidrag og støtte en fremadrettet vækstdagsorden i Europa.

”Væsentlige reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, regionalstøtten og administrationsudgifterne skal sikre en overordnet budgetdisciplin og frigøre ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker,” sagde Corydon i sidste uge, da regeringen fik bred opbakning fra Europaudvalget til sin forhandlingsposition.

Forrige artikel Et kig ind i fremtiden Næste artikel Obama vandt i et splittet USA