Rabatkrav i EU truer danske vækstinitiativer

Samtidig med at Danmarks regering har gjort sig til fortaler for, at EU skal understøtte væksten i Europa, bidrager regeringen reelt til at bringe nogle af EU’s væsentligste vækstinitiativer i fare – også nogle af dem, der er udset til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det gælder først og fremmest to vigtige projekter til effektiv udnyttelse af vindenergi i henholdsvis Østersøen og Nordsøen. Se tekstboks. Og det gælder Femern-forbindelsen fra Lolland til Hamburg – et projekt, der har markant større opbakning i København end hos den tyske regering i Berlin.

Havvind-projekter truet af EU-besparelser

Umiddelbart har regeringen et sagligt grundlag for sit krav om en væsentlig rabat på det danske nettobidrag til EU’s budget for perioden 2014-2020. Men en lang række EU-lande fremfører lignende ønsker. Og det samlede krav om nedskæringer i EU-budgettet er så massivt, at det bliver endog meget svært for hovedforhandlerne, Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU-præsident Hermann Van Rompuy, at nå de ønskede reduktioner. 

Derfor kan Merkel og Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstinitiativer, som i politisk forstand hænger i de tyndeste snore forud for de afgørende forhandlinger om EU’s ”finanslov” i Bruxelles 22. og 23. november.

EU-budgettets to markant største poster er landbrugspolitikken og regionalstøtten, som også i det kommende budget ventes at tegne sig for hver en god tredjedel af de over 1.000 milliarder kr. om året. 

Landbrugsstøtten bliver det meget svært at skære markant i, eftersom Frankrig, der alene modtager 18 pct., har truet med veto. Og det vil være meget risikabelt for Merkel og Van Rompuy at skubbe hårdt til Frankrig lige nu, fordi landets økonomi er så dårlig, at man reelt risikerer en yderligere nedgradering hos de internationale ratingbureauer og dermed en genopblussen af eurokrisen. 

Heller ikke regionalstøtten bliver det let at skære i. Den er populært sagt EU’s solidariske ben, og dét er der hårdt brug for i en tid, hvor Øst- og Centraleuropa fortsat er milevidt efter Nordvesteuropa i levestandard, samtidig med at de sydeuropæiske eurolande gerne skal hjælpes på fode igen – også af hensyn til de øvrige eurolande.

Den danske rabat

Ud over disse hensyn skal Merkel forholde sig til den meget besværlige situation i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron er under massivt pres fra en uhellig alliance mellem højrefløjen i hans eget konservative parti og centrumvenstre-oppositionen i Labour, som kræver massive besparelser på EU-budgettet.

Derfor kan Angela Merkel og Herman Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstorienterede initiativer til etablering af nye trafikale, energimæssige og informationsteknologiske netværk på tværs af Europa, selv om netop disse initiativer anses for at være af helt central betydning, hvis Europa frem mod 2020 skal skabe den vækst og grønne omstilling, som også Danmarks regering er så kraftig fortaler for.

Den afgørende fase

De europæiske budgetforhandlinger er i denne uge gået ind i den afgørende fase med bilaterale forhandlinger mellem Van Rompuy og de enkelte EU-lande. 

Mens Van Rompuy arbejder diskret i kulissen, har Tysklands kansler, Angela Merkel, endnu en gang påtaget sig rollen som den synlige leder. I morgen taler hun om budgettet i Europa-Parlamentet, som hun vil forsøge at overbevise om nødvendigheden af at spare. Og senere på dagen er hun i London, hvor hun vil forsøge at overtale Cameron til at spare mindre, end den britiske regering hidtil har lagt op til.

I store træk er positionerne før forhandlingernes sidste fase, at EU-Kommissionen har foreslået et budget på 7.700 milliarder kr. over den syv-årige periode, svarende til 1,05 pct. af EU-landenes BNI. De hårdeste budgethøge i Storbritannien, Sverige og Holland kræver, at der skal skæres næsten 1.500 milliarder kr. af dette beløb, mens det cypriotiske formandskab prøvende har lagt op til besparelser på 372 milliarder kr. Danmark ligger i en mellemgruppe, der som minimum kræver, at EU-budgettet fastfryses på det nuværende niveau, hvilket svarer til en besparelse på mindst 750 milliarder kr.

Danmark er blandt de store bidragsydere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/4d337-figur2nettobidragudlignerforskelle.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f0d2e-figur2nettobidragudlignerforskelle.png | Forstør   Luk

Danmark stikker ikke ud i samme grad, når man ser på nettobidraget i forhold til landenes økonomi.

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. [/graph]

Alene med det cypriotiske udspil er der lagt op til, at den særlige vækstorienterede infrastrukturpulje ”Connecting Europe”, hvorfra Femern-forbindelsen og vindstrøm-projekterne Kriegers Flak og Cobra får støtte, beskæres til 270 milliarder kr. om året mod ca. 375 milliarder kr. i Kommissionens udspil. 

Det kan f.eks. gå ud over Femern-forbindelsen mellem Lolland og Nordtyskland. Projektet står til at få 1,9 milliarder kr. i støtte fra EU. Med de besparelser, der nu lægges op til, kan man ikke bare regne med, at Femern får den støtte.

Sinne Conan, EU-chef i Dansk Industri, frygter, at man endnu ikke har set det fulde omfang af besparelserne. ”Vi er hos DI bekymrede ved udsigten til, at yderligere besparelser vil blive fundet i de dele af budgettet, der går direkte til vækst – dvs. forskning og innovation og infrastruktur,” siger Sinne Conan.

Bekymrede organisationer

I alt udgør budgetposterne til forskning og udvikling i budgetperioden 600 milliarder kr. i Kommissionens udspil mod 405 milliarder hidtil. Infrastrukturprojekterne står til at stige fra 99 til 300 milliarder kr. De sidste knap 75 milliarder kr. kommer fra regionalfondsmidler, som nu øremærkes til infrastruktur. 

Men da disse midler ikke på forhånd er møntet på særlige lande, kan det meget vel være dem, der bliver beskåret, når budgetforhandlingerne går ind i den helt rå fase i Bruxelles om godt 14 dage.

[graph title="Nettobidrag udjævner forskellen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. 

Ifølge EU-Kommissionens egne tal vil der frem mod 2020 være behov for investeringer i infrastruktur på næsten 1.000 milliarder euro, heraf 500 milliarder til transportinfrastruktur, 200 milliarder til energiinfrastruktur og 220 milliarder euro til informations- og kommunikationsteknologi. Den store forskel på disse tal og tallene i EU-budgettet understreger, hvor beskeden en rolle det fælleseuropæiske budget spiller i Europas samlede økonomi.

Ud over Dansk Industri har også Landbrug & Fødevarer, Region Sjælland og en række grønne organisationer advaret mod de besparelser, som Danmarks regering og andre medlemslande lægger op til. De grønne organisationer frygter, at klimaindsatsen svækkes. Landbruget forudser mindre støtte til særligt mælkeproducenterne. Og Region Sjælland forudser, at en række vigtige regionale vækstinitiativer kommer til at mangle finansiering, fordi støtten til regioner i de mest velhavende EU-lande vil blive beskåret i det kommende budget.

I regeringen fastholder både finansminister Bjarne Corydon og europaminister Nicolai Wammen, at der ikke er nogen modsætning mellem at kræve en rabat på en milliard kr. om året på det danske nettobidrag og støtte en fremadrettet vækstdagsorden i Europa.

”Væsentlige reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, regionalstøtten og administrationsudgifterne skal sikre en overordnet budgetdisciplin og frigøre ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker,” sagde Corydon i sidste uge, da regeringen fik bred opbakning fra Europaudvalget til sin forhandlingsposition.

Forrige artikel Et kig ind i fremtiden Næste artikel Obama vandt i et splittet USA
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.