Sjældent har et lovforslag fra Justitsministeriet affødt så mange kritiske og bekymrede høringssvar som justitsminister Søren Pape Poulsens (K) nye lovforslag til en reform for at bekæmpe ungdomskriminalitet.

Kritikerne er generelt bekymrede for, at regeringen er ved at indføre en ny kriminel lavalder ad bagdøren. Nogle frygter, at børn helt ned til 10 år får svækket deres retssikkerhed, og at man med forslaget vil opnå den stik modsatte effekt af målet om at føre børn og unge væk fra en kriminel løbebane. Andre frygter, at sikrede institutioner bliver lavet om til en slags ’minifængsler’, hvor børn helt ned til 10 år skal anbringes sammen med langt mere hårdkogte kriminelle på 17 år.

Mandag Morgen har gennemgået en stor del af de høringssvar, som de seneste dage er strømmet ind til Justitsministeriet og Børne- og Socialministeriet med bemærkninger til regeringens nye lovforslag. De tegner tilsammen et billede af et hav af røde advarselslamper. Koret af kritikere omfatter en bred palet af centrale spillere – lige fra juridiske eksperter og børneorganisationer til kommuner og faglige organisationer. En af de mange kritikere er formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, der er dybt bekymret for børns retssikkerhed.

”Formelt ændres den kriminelle lavalder ikke, men i praksis sættes den ned til 10 år. Børn ned til 10 år skal nu ind i et system med et domstolslignende nævn, hvor indsatserne er strafbetonede, og hvor pædagogik og udvikling får svære vilkår. Et system, der kan sætte børn ned til 10 år i sikrede institutioner, som i stigende grad ligner fængsler,” konkluderer hun i socialrådgivernes høringssvar.

Samme alvorlige tone går igen i flere af høringssvarene. Mens nogle direkte opfordrer regeringen til helt at droppe forslaget, har andre læst skriften på væggen og erkendt, at et bredt politisk flertal står bag den nye aftale, dvs. regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De går derfor i stedet mere konstruktivt til værks i et forsøg på at rette op på nogle af de ting, som de er allermest uenige i. Læs udpluk af høringssvar i tekstboks nederst artiklen.

Kriminaliteten er styrtdykket

Gennem de seneste 10 år er kriminaliteten blandt unge ellers styrtdykket. Siden 2006 er antallet af ’mistanker’ og sigtelser blandt de 10-17-årige faldet med 50 pct. Specielt de yngste under den kriminelle lavalder på 15 år er blevet langt mere lovlydige. Her er antallet af mistanker og sigtelser faldet med hele 68 pct. blandt de 10-14-årige i perioden. Det viser den seneste opgørelse fra Justitsministeriet. Se figur 1.

Alligevel lavede regeringen en stor aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti før sommerferien om en reform, der skal styrke kampen mod ungdomskriminalitet. Det var den foreløbige kulmination på 11 års juridisk tovtrækkeri om ungdomskriminalitet. Se tekstboks.

Regeringen understreger, at man med lovforslaget ikke sænker den nuværende kriminelle lavalder på 15 år, ikke straffer børn og heller ikke sætter børn bag tremmer i fængsler. Men det bliver fremhævet, at der skal være en mærkbar reaktion, når børn og unge begår kriminalitet, så de forstår, at alle handlinger har konsekvenser.

Regeringen erkender, at ungdomskriminaliteten falder år efter år, men at der også er en lille gruppe af hårdkogte kriminelle. Det er specielt den gruppe, som regeringen har fokus på, og derfor lægger man op til at nytænke hele systemet i et forsøg på at stoppe fødekæden.

Regeringen skønner selv, at den hårde kerne udgør ca. 40 børn i alderen 10-11 år og omkring 700 i alderen 12 til 17 år – eller 740 børn og unge i alt. Dette skal ses i lyset af, at der er ca. 500.000 børn og unge tilsammen i disse aldersgrupper.

Bekymrede eksperter

Reformen betyder, at der skal oprettes nye såkaldte ungdomskriminalitetsnævn. De skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, og som er i fare for at fortsætte deres kriminelle løbebane. Men det er især disse nævn, som er årsag til den hårde kritik.

Kritikerne mener, at nævnene til forveksling ligner domstole, som kan træffe afgørelser med vidtgående konsekvenser for de unge alene baseret på en mistanke. De er også bekymrede for, at disse nævn ikke er upartiske, og for at nævnenes medlemmer mangler indsigt i børn og unges mulighed for at komme ud af den kriminelle løbebane.

En af kritikerne er formanden for Børnerådet, den tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Per Larsen.

”Børnerådet er meget bekymret over indførelsen af et ungdomskriminalitetsnævn. Henvisningen af sager til ungdomskriminalitetsnævn beror på den præmis, at barnet eller den unge har begået personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Uskyldsformodningen er dermed tilsidesat. Det udhuler lovforslagets gentagne forsikringer om, at der ikke er tale om et strafferetligt system,” skriver Per Larsen i rådets høringssvar.

Han står langt fra alene med sin kritik. Mange af høringssvarene kredser om den samme problematik, og de køber ikke umiddelbart Justitsministeriets forsikringer om, at der ikke er tale om et strafferetligt system, og at de nye nævn ikke skal tage stilling til skyldsspørgsmål i sagerne.

Alligevel mener de juridiske eksperter i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, at der er mange elementer i den nye konstruktion, som gør, at det kan minde om en strafferetlig proces, og betegner det som ”retssikkerhedsmæssigt betænkeligt”.

”Selvfølgelig skal man forsøge at få børn og unge ud af en kriminel løbebane. Men spørgsmålet er, om en strafferetslignende proces uden de retsgarantier, der normalt kendetegner straffeprocessen, er den rigtige vej at gå. Dette gælder især for børn under den kriminelle lavalder, som kan pålægges straksreaktioner, der minder om samfundstjeneste, alene som følge af mistanke om visse former for kriminalitet,” konkluderer Justitias vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson, i tænketankens høringssvar.

For stor magt til politiet

Også sammensætningen af de nye nævn får hård kritik med på vejen i mange af høringssvarene. Nævnene er sammensat af en dommer, en ansat i politiet og en kommunalt ansat. Men denne sammensætning kan have en uheldig slagside. Som Advokatrådet skriver i sit høringssvar:

”Advokatrådet er bekymret for nævnets upartiskhed, hvis det som foreslået bl.a. vil bestå af politiuddannede personer. Politiet har således mange forskellige roller i processen, herunder som sekretariat for nævnet; som den myndighed, der henviser sager mod 10-14-årige til nævnet; som den myndighed, der sikrer barnet/den unges og forældremyndighedsindehavernes tilstedeværelse under nævnsmøderne; samt som den myndighed, der kan gennemtvinge nævnets afgørelse, hvis denne ikke efterleves.”

Det fremgår af regeringens lovforslag, at de dommere, der behandler sager vedrørende 10-11-årige, skal have gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering af sager vedrørende børn. Den kommunalt ansatte skal have indsigt i sager om social støtte til udsatte unge. Og den ansatte ved politiet skal have indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde. Vedkommende må dog ikke møde op i nævnet i politiuniform, da nævnet skal fremstå neutralt.

”Advokatrådet stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om denne neutralitet kan opnås hos en politiuddannet person alene ved at sikre, at vedkommende ikke bærer uniform,” hedder det i rådets høringssvar.

Opfordring til Pape

En stribe høringsparter efterlyser også dokumentation for, at det nye system vil virke. De er bekymrede for, at dommerstanden og politiet ikke har den nødvendige erfaring og ekspertise til at vurdere, hvilken indsats der vil virke bedst.

Sammensætningen af de nye nævn med en dommer, en ansat ved politiet og en kommunalt ansat er da også en markant ændring i forhold til i dag. Som Justitia påpeger i sit høringssvar:

”Når dette sammenlignes med sammensætningen af de kommunale børn og unge-udvalg, der består af en dommer, to børnesagkyndige og to kommunalpolitikere (alle med stemmeret), kan det konstateres, at der er tale om en nedprioritering af både lægmandselementet og den børnesagkyndige viden (…) Tvangsanbringelse er imidlertid en af de mest indgribende afgørelser, der kan træffes over for forældre og børn. Derfor er det også betænkeligt, at disse afgørelser fremover skal kunne træffes uden den samme faglige viden og lægsmandsmedvirken, som normalt kendetegner denne proces.”

Institut for Menneskerettigheder har også nærlæst regeringens lovudkast og har i sit 23 sider lange høringssvar flere principielle betænkeligheder.

”Instituttet finder samlet set, at der er tale om et system, som har ganske indgribende og vidtrækkende konsekvenser,” påpeger Institut for Menneskerettigheder.

Af hensyn til barnets retssikkerhed og med de internationale standarder og retningslinjer om børns retspleje for øje anbefaler instituttet bl.a., at politiansatte ikke sidder med i ungdomskriminalitetsnævnene, samt at politiet ikke er sekretariat for nævnet. Instituttet anbefaler også, at Justitsministeriet overvejer en ekstra gang, om en advokat bør være medlem af nævnet som en juridisk retssikkerhedsgarant sammen med dommeren. Og det anbefaler, at der i sager for nævnet beskikkes en advokat til barnet eller den unge.

Kommuner mister styring

De nye nævn får nogle forskellige håndtag at dreje på i forsøg på at få de unge ud af en kriminel løbebane. Nævnene kan f.eks. fastsætte en såkaldt straksreaktion eller et skræddersyet forbedringsforløb for de unge, der begår alvorlig kriminalitet.

En straksreaktion kan f.eks. være at rydde op efter (andres) hærværk på en skole, vaske brandbiler, gøre rent i offentlige parker eller deltage i konfliktmægling med et voldsoffer. Straksreaktionen skal sættes i gang hurtigst muligt efter nævnets afgørelse og vil typisk have en kort varighed.

Et forbedringsforløb kan vare op til to år – og i visse tilfælde endda op til fire år for 10-14-årige. Barnet har måske begået grov vold, røveri eller voldtægt. Barnet kan i denne periode blive pålagt at være hjemme på bestemte tidspunkter, f.eks. fredage og lørdage, få udpeget en kontaktperson eller få psykologhjælp. I mere alvorlige sager kan barnet blive tvangsmæssigt anbragt på en delvist lukket eller sikret døgninstitution.

Med denne nye konstruktion mister kommunerne en stor del af styringen af området, og der bliver nu i stedet opbygget et helt nyt og parallelt system. Fremover bliver det de nye nævn, der skal beslutte, hvilke indsatser der skal sættes i værk.

Kommunerne skal dog stadig betale regningen. Det er et brud på princippet om, at den, der bestiller musikken, også betaler for den. Derfor er Kommunernes Landsforening også meget kritisk over for den nye reform.

”Den enkelte kommune har ikke længere den samme kompetence til at beslutte, hvilken indsats der er relevant i det kriminalitetsforebyggende arbejde i forhold til det enkelte barn. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre en helhedsorienteret indsats over for børnene, de unge og deres familier. Lovforslaget lægger op til en opsplitning mellem betalings- og beslutningskompetencen for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet,” skriver KL i sit høringssvar.

Minder om et fængsel

Den nye reform betyder også en lang række stramninger på de sikrede institutioner – stramninger, der også kritiseres af mange af høringsparterne. Flere er bekymrede for, at disse institutioner nu er ved at udvikle sig til små minifængsler. Som Børnerådets formand, Per Larsen, konkluderer:

”Børnerådet er uforstående over for tiltagene, som risikerer at medvirke til øget stigmatisering og til at øge børnenes/de unges oplevelse af at være frihedsberøvet i en grad, der minder om et fængselsophold. Det er efter Børnerådets opfattelse absolut ikke befordrende for bekæmpelsen af ungdomskriminalitet.”

Reformen giver bl.a. institutionspersonalet øgede beføjelser til at anvende fysisk magt. De får mulighed for at fratage eller nedsætte lommepenge, og der indføres tv-overvågning af fællesarealer på alle helt eller delvis lukkede eller sikrede institutioner. Der indføres også obligatoriske døralarmer på børnenes og de unges værelser. Muligheden for at tale i mobil og bruge anden elektronisk kommunikation bliver begrænset til særlige arealer og bestemte tidsrum.

Personalet skal også have udvidet deres muligheder for kropsvisitation og gennemsøgning af tøj. Personalet kan f.eks. kræve, at et barn skal tage tøjet af, så de kan føle barnet på kroppens overflader.

Foreningen af socialpædagoger er dybt kritiske og ser forslaget som endnu et skridt i retning af en kriminalisering af børn frem for en behandlingstankegang.

”Flere af de børn og unge, der er anbragt på en sikret institution, har oplevet fysiske og seksuelle overgreb. For den gruppe vil en kropsvisitering på kroppens overflader kunne opleves som et overgreb. Yderligere vil det forstærke oplevelsen af manglende tillid og tiltro til voksne som troværdige voksne, som de kan stole på og betro sig til,” understreger Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, i sit høringssvar.

Regeringens mål er, at reformen allerede skal træde i kraft fra årsskiftet. Men det betegner KL som helt urealistisk.

”KL anbefaler på det kraftigste, at loven tidligst træder i kraft den 1. juli 2019.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen.