Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer
Ingen forfatter
Når Venstre-regeringen i de kommende uger skal mobilisere det danske samfund til nye reformer, mangler Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen et af de mest brugte argumenter bag de seneste 15 års vellykkede reformer af den danske samfundsøkonomi: EU. Danmark er i 2016 ikke under pres fra budgetbisserne i Bruxelles for at stramme livremmen. Tværtimod er de langsigtede perspektiver for rigets statsfinanser så positive, at Danmark står til at overopfylde EU’s skrappe budgetkrav, der skal sikre, at alle lande i 2030 har sunde offentlige finanser.
Det fremgår af EU-Kommissionens omfattende analyse af den finanspolitiske bæredygtighed i EU-landene, ”European Fiscal Sustainability Report 2015”, som slår fast, at Danmarks samfundsøkonomi er i topform. Det gælder både for pensionsalder, sundhedsudgifter, beskæftigelsesfrekvens og stort set alle andre af de parametre, som eksperterne i EU-Kommissionen måler på. Danmark overgås kun af det rige fyrstendømme Luxembourg og af Estland, når det gælder finanspolitisk sundhed.
Danske statsfinanser i europæisk topform
Figur 1 | Forstør Luk
Danmark er efter Luxembourg og Estland det mest veltrimmede land i EU, når det gælder de offentlige finanser. Figuren viser, hvor meget det enkelte EU-land skal forbedre sin strukturelle saldo med inden 2022 for i 2030 at kunne opfylde EU’s krav om, at statsgælden højst må udgøre 60 pct. af BNP.
Note: Grækenland er ikke medtaget i analysen. Kilde: EU-Kommissionens Fiscal Sustainability Report 2015, EU.
Det finanspolitisk svageste land i undersøgelsen er Portugal, eftersom Grækenland og Cypern ikke er medtaget, fordi de i øjeblikket er underlagt støtteprogram fra EU, som så at sige sætter deres finanspolitiske suverænitet ud af kraft. Portugal skal frem til 2022 forbedre sin strukturelle saldo med 4,7 pct. af BNP, hvis man skal leve op til EU’s krav i 2030. For Danmarks vedkommende gælder det derimod, at man frem mod 2022 kan slække på den strukturelle saldo med 3,3 pct. af BNP.
Et sådant økonomisk råderum vækker uden tvivl misundelse blandt finansministre i Paris, Rom, London, Bruxelles og Madrid, hvor skiftende regeringer ikke har magtet – eller ønsket – at gennemføre de nødvendige reformer.
Frankrig, Italien, Spanien og Belgien er nogle af de lande, der i øjeblikket presser voldsomt på for, at både Tyskland nationalt og EU på kontinentalt niveau skruer op for investeringerne og lemper den stramme finanspolitik, der har været ført i årene efter, at finanskrisen fremkaldte en historisk nedgang i den økonomiske vækst i Europa. Der er tegn fra Tyskland på, at man bevæger sig i den retning, men det er ikke noget, der kommer til at ske før tidligst i efteråret 2017, når det tyske valg er overstået. Og selv om Tyskland skulle vælge at åbne lidt for den nationale sparebøsse, så er det helt givet, at der vil være et stenhårdt modkrav om, at underskudslandene fortsætter de strukturelle reformer.
Der er med andre ord ikke megen udsigt til substantiel økonomisk vækst i Europa, hvortil hovedparten af Danmarks eksport går. Tværtimod giver den britiske beslutning fra 23. juni om at træde ud af EU anledning til så stor usikkerhed, at det i sig selv svækker Danmarks i forvejen beskedne udsigter til vækst.
Politiske risici lurer
Uanset hvor sunde de danske statsfinanser er, ændrer det ikke ved, at samfundsøkonomien er ekstremt sårbar over for internationale konjunkturer og lurende politiske kriser. Danmark har i de senere år oplevet, hvordan fjendtlighederne mellem EU og Rusland ganske pludseligt trak tæppet væk under en stor milliardeksport til det russiske marked. På samme måde har stridighederne mellem verdens store olieproducerende lande sendt olieprisen i bund og ført Mærsk-koncernen ud i store besparelser, fyring af topchefen og dybe overvejelser om virksomhedens fremtidige strategi.
Det internationale konsulenthus McKinsey opregner i rapporten ”Shifting tides: Global economic scenarios for 2015-2025” en række af de risici, som politiske og økonomiske beslutningstagere står over for frem mod midten af det kommende årti. Først og fremmest handler det om at øge efterspørgsel i økonomierne, som fortsat er præget af gældsafvikling og lavvækst efter finanskrisen for snart 10 år siden. Det er imidlertid ikke nogen let sag, eftersom den finansielle sektor endnu langt fra har genfundet den økonomiske sundhed, der skal til for at sikre, at man igen for alvor kan stille risikovillig kapital til rådighed for vækstvirksomheder.
Samtidig er McKinsey-folkene ligesom mange andre eksperter bekymrede over de protektionistiske tendenser, der breder sig i USA og Europa, hvor bekymringen over globaliseringen sender stadigt flere vælgere i armene på politikere, som går ind for mindre fri handel. På mulighedssiden er der ingen tvivl om, at Danmarks eksporterhverv fra medicinalindustrien over fødevareproduktionen til energiteknologibranchen er godt rustet til at drage fordel af den fortsat stærke økonomiske og befolkningsmæssige vækst i Asien.
På den baggrund kan regeringen med god samvittighed bruge både EU’s, McKinseys og andre strategiske prognosemageres udregninger til at insistere på, at Danmarks 2025-plan skal sikre, at samfundsøkonomien fortsat er så sund, at den giver rum til investeringer i forskning, udvikling og uddannelser til at imødegå de globale risici.
LÆS OGSÅ:
En ønskeseddel på over 100 milliarder kroner
2025-plan kræver ny samfundsmodel
Et kig i værkstøjskassen: Her er der penge til Løkkes plan
Fokus: Politisk gyser om ny skattereform
