Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer

Danmarks statsfinanser står til en sikker olympisk medalje, konkluderer EU-Kommissionen. Men lav vækst, politisk ustabilitet, finansiel uro og teknologiske forandringer udgør internationale risici for dansk økonomi 10 år frem.

Når Venstre-regeringen i de kommende uger skal mobilisere det danske samfund til nye reformer, mangler Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen et af de mest brugte argumenter bag de seneste 15 års vellykkede reformer af den danske samfundsøkonomi: EU. Danmark er i 2016 ikke under pres fra budgetbisserne i Bruxelles for at stramme livremmen. Tværtimod er de langsigtede perspektiver for rigets statsfinanser så positive, at Danmark står til at overopfylde EU’s skrappe budgetkrav, der skal sikre, at alle lande i 2030 har sunde offentlige finanser.

Det fremgår af EU-Kommissionens omfattende analyse af den finanspolitiske bæredygtighed i EU-landene, ”European Fiscal Sustainability Report 2015”, som slår fast, at Danmarks samfundsøkonomi er i topform. Det gælder både for pensionsalder, sundhedsudgifter, beskæftigelsesfrekvens og stort set alle andre af de parametre, som eksperterne i EU-Kommissionen måler på. Danmark overgås kun af det rige fyrstendømme Luxembourg og af Estland, når det gælder finanspolitisk sundhed.[graph title="Danske statsfinanser i europæisk topform" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/08/Claus_Fig01_Danske-statsfinanser-europaeisk-topform.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/08/Claus_Fig01_Danske-statsfinanser-europaeisk-topform.png" caption="Figur 1" text="Danmark er efter Luxembourg og Estland det mest veltrimmede land i EU, når det gælder de offentlige finanser. Figuren viser, hvor meget det enkelte EU-land skal forbedre sin strukturelle saldo med inden 2022 for i 2030 at kunne opfylde EU’s krav om, at statsgælden højst må udgøre 60 pct. af BNP.
" ]Note: Grækenland er ikke medtaget i analysen. Kilde: EU-Kommissionens Fiscal Sustainability Report 2015, EU.[/graph]

Det finanspolitisk svageste land i undersøgelsen er Portugal, eftersom Grækenland og Cypern ikke er medtaget, fordi de i øjeblikket er underlagt støtteprogram fra EU, som så at sige sætter deres finanspolitiske suverænitet ud af kraft. Portugal skal frem til 2022 forbedre sin strukturelle saldo med 4,7 pct. af BNP, hvis man skal leve op til EU’s krav i 2030. For Danmarks vedkommende gælder det derimod, at man frem mod 2022 kan slække på den strukturelle saldo med 3,3 pct. af BNP.

Login