Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme

Regeringen vil stoppe arbejdet med at udvikle et grønt nationalregnskab for at spare sølle 3,5 mio. kr. Samtidig fører statsministeren sig frem i FN med et nyt initiativ, der skal fremme konkrete løsninger på verdensmålene. Men hvordan kan Løkke agere grønt og bæredygtigt ude og samtidig træde på bremsen og være i bakgear herhjemme?

På det kommende års finanslov er der ikke plads til hvad som helst. Pengene skal bruges ansvarligt. Ansvarligt og gerne liberalt – hvad det så vil sige. Derfor er der bl.a. sparet 3,5 millioner kroner, der skulle have været brugt til arbejdet med at videreudvikle et grønt nationalregnskab for Danmark. Det er et udviklingsarbejde, der har foregået i Danmarks Statistik.

Det arbejde er nu standset. Der er ingen grund til at videreudvikle et grønt nationalregnskab – siger regeringen. Hvad skal man med det? Man skal ikke bruge skatteborgernes penge på så latterlige projekter. Man har tilstrækkelig viden. Så hellere bilafgifts- og topskattelettelser.

Samtidig med at dette sker herhjemme, ses den danske statsminister med smil på læben på skærmen fra New York, hvor han fik så megen ros for et stort anlagt klimainitiativ, at man kunne se på tv-billederne, at han havde dårlig samvittighed. Lars Løkke Rasmussen véd kun alt for godt, at det er meget mere ros, end han og hans regering reelt fortjener. Han krympede sig lidt. Men løbet var kørt. Showet var i fuld gang. Og han spillede med. 

Det er det såkaldte P4G-initiativ – eller: Partnerskaber for grøn vækst og globale mål 2030 – der er tale om.

”Danmark er klar til at tage lederskab. Vi er en frontrunner-nation, når det kommer til den grønne omstilling,” sagde statsministeren.

Det er noget af en mundfuld.

Det pågældende initiativ er et godt og vigtigt tiltag; det er et led i realiseringen af FN’s 17 verdensmål og Paris-klimaaftalen, begge fra 2015. Og Danmark har givetvis gjort en stor og professionel international diplomatisk indsats for at medvirke til dette skridt i retning af at implementere klima- og bæredygtighedsmålene – uden for landets grænser.

For hvordan kan det være, at alt dette ikke også gælder for den nuværende danske regering i Danmark? Det må man spørge om og undre sig over. Hvordan kan man tale og agere, som man gør i New York, og samtidig træde på bremsen og være i bakgear i Danmark, når det handler om bæredygtighed, klimamål, trafik, landbrug m.m.? Tænk, hvis regeringen samtidig tog initiativ til danske partnerskaber for grøn vækst og globale mål – i Danmark! Så ville tingene hænge sammen, og så ville der være respekt. 

Misvisende BNP

Det er en selvfølge, at det grønne nationalregnskab for Danmark skal vedligeholdes og videreudvikles. De fleste udviklede lande i verden taler om, og mange arbejder med, udvikling af grønne regnskaber, herunder Tyskland, Italien, Sverige, Norge og Holland.

FN, OECD, EU, Verdensbanken og Nordisk Ministerråd arbejder også med grønne regnskaber, simpelthen fordi det er en selvfølge, at de nuværende – alt for simple og forenklede – nationalregnskaber (BNP) er utilstrækkelige med henblik på at bidrage til at træffe fremtidens store politiske beslutninger og løse fremtidens politiske opgaver og udfordringer.

Man kan ganske enkelt ikke basere fremtidige nationale og globale politiske beslutninger alene på de nuværende nationalregnskaber. Dertil er de ikke blot alt for utilstrækkelige. De er misvisende.

I en kategori for sig har vi det såkaldte Gross National Happiness (GNH) Index i Bhutan. Også det bør vi efter min mening interessere os for, for her er man gået meget længere i retning af at vurdere fire områder af samfundets udvikling, nemlig fair socioøkonomisk udvikling, (bedre uddannelse og sundhed), bevarelse og fremme af en levende kultur, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse.

De svagheder, der ovenfor blev påpeget vedrørende det traditionelle BNP, kan man i øvrigt også fremhæve vedrørende kommuners og virksomheders regnskaber. Også de skal udbygges til forenklet sagt grønne regnskaber. Og tusindvis af kommuner og virksomheder verden over er i fuld gang med at udvikle sådanne nye regnskaber.

Nogle går den direkte vej og lader de 17 verdensmålstemaer være grundlag for udarbejdelsen af de nye regnskaber. Andre går andre veje. Det er ikke så afgørende. Det afgørende er, at relevante bæredygtighedsdimensioner får plads i regnskaberne.

Spildte muligheder

Igen mister Danmark anseelse og respekt. Danmark er en nation, hvor man siger ét og gør noget andet. Igen mister Danmark en mulighed for at være med i front, for at gøre det rigtige og gøre det i tide. Ikke bare for at være foran, men for at skabe de bedst mulige forudsætninger for Danmark og danske kommuner og private virksomheder i fremtiden.

De, der ikke vil være med til at udvikle og videreudvikle grønne regnskaber, har ikke forstået, at de dermed placerer sig på tabersiden. Vindersiden i fremtiden er grøn udvikling, bæredygtig udvikling, verdensmålene, klimaaftalen. Det er vindertemaerne og vinderdagsordenerne. Og det er de af den selvfølgelige og klare årsag, at alt andet fører direkte til nationale og globale katastrofer.

Det forholder sig ikke sådan, at vi i Danmark kan melde hus forbi. Vi kan ikke melde os ud af den globale udvikling, der lige nu bl.a. handler om klimaudviklingen, om forurening, om forringet biodiversitet, om for stor kvælstofudledning og om en alt for ikke-bæredygtig produktion og forbrug – ikke bare i USA og andre steder, men også i Danmark. Ingen kan melde hus forbi. Vi er i samme båd. Vi er på den samme lille klode.

Det forholder sig ikke sådan, som der står i regeringens handlingsplan for implementering af FN’s 17 verdensmål fra marts 2017, at ”Danmark – generelt er i hus med verdensmålene”.

Det forholder sig overhovedet ikke sådan, og hvis man i øvrigt skal kunne udtale sig om dette spørgsmål, så må man selvfølgelig som minimum have et solidt grundlag at udtale sig på – og et sådant grundlag er bl.a. et grønt nationalregnskab.

Det har ingen mening for noget land at sige, at man er i hus med verdensmålene. Ingen er i hus, før alle er i hus. Verdensmålene er et globalt solidaritetsprojekt. Det bygger på princippet ’Leave no one behind’. Grundforståelsen er, at alt er forbundet. Ingen kan isolere sig og hytte sit eget.

Forrige artikel Innovative unge bliver snydt for studenterhue Innovative unge bliver snydt for studenterhue Næste artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter
  • Anmeld

    Jan-Helge · Praktiserende læge

    Det må siges igen og igen...

    Hvor er det godt at du endnu engang påpeger denne regerings kortsynethed og talen med to tunger

  • Anmeld

    Jan Rosberg

    Blå-sort tunge

    Kære Steen Hildebrandt
    Hvor er det godt skrevet, og når arbejdet er stoppet i Danmarks Statistik kunne man få den mistanke, at det ikke alene er fordi regeringen har fuld viden, men måske i særdeleshed for at forhindre andre i at få fuld viden.
    Fx. var tiltaget med bilafgifterne et hop på stedet. Pengene skulle være dedikeret el biler. Det kunne have givet et lille land med en i øvrigt god infrastruktur en førerposition i transportsektoren, noget vi kunne være stolte af.

  • Anmeld

    Morten Kruse

    Danmark i verden

    Det kan forekomme lidt storladent at snakke om Danmarks berettigelse i verden. Men i en globaliseret tidsalder svinger vi som nationer imellem at være i stand til at samarbejde, samhandle og problemløse i en global sammenhæng, samtidig med at vi søger vores rødder og søger det der fortsat skal definere os som selvstændigt land.

    For Danmark har der særligt været to områder der har defineret os som land i de sidste mange år: graden af lighed og tryghed i vores samfund samt vores vilje til at gå forrest ifm. den grønne omstilling.

    Lige nu er det hele sat i bakgear, som Steen Hildebrandt rigtignok skriver. Jeg tillader mig at formode at regeringen og dens støtter fortsat er af den opfattelse, at markedet i sig selv er i stand til at håndtere både den grønne omstilling, klimaudfordringerne og vores miljø.

    Hvis denne antagelse er korrekt, undrer det mig at den danske regering ikke fanger potentialet i at slå to fluer med ét smæk: definer en grøn og bæredygtig vej at gå, og understøt vores uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i arbejdet for at løse de udfordringer, der definerer fremtidens produkter og serviceydelser.

    I denne sammenhæng hører vi ofte argumentet: "jamen vi er allerede helt i front på den grønne omstilling" - og derfor kan vi slække på vores standarter. Og så er jeg tilbage ved starten: hvad berettiger Danmark som selvstændig nation i fremtiden? Det gør vi ved at træde ud af mængden, ved at sætte uhørt høje standarter og løse de udfordringer, som alle andre nationer også kæmper med. Her skal vi udvikle teknologier, samfundsmodeller, serviceydelser osv. som vi kan gå ud og sælge i verden som produkter, der understøtter og ikke undergraver en bæredygtig udvikling.


    Hvis vi slutteligt fortsat ser indlægget ud fra et markedsperspektiv, hvordan vil det så virke på vores omverden, når vi vælger at stoppe med at udarbejde kvalitetskontrol på vores varer? Ved at skrinlægge det grønne nationalregnskab fravælger vi et regnskab, der skal fortælle os om vi er på ret kurs i forhold til et bæredygtigt samfund. For vores omverden vil det skrige til himlen, at det lille land, der en gang var så markant i front, stopper den grønne omstilling og de åbne grønne nationale regnskaber.

    Kom nu Danmark - vær lidt ambitiøse og tro på at vi rent faktisk spiller en rolle i verden. Et stærkt erhvervsliv er væsentligt, ligesom en sund handelsbalance er det. Men målene for økonomisk velstand overskygges i stadig større grad af behovet for at sikre rent drikkevand, sunde fødevarer, et stabilt og mobilt samfund, fisk i vores have osv.
    Pointen med det grønne nationalregnskab og tanken bag det er, at vi kan opnå begge dele. Ved at være et klogt, ambitiøst og åbent samfund kan vi udvikle os i en retning hvor både det vi siger og det vi gør, tager afsæt i både de erfaringer vi har gjort os og et ønske om fremadstræbende innovation.

  • Anmeld

    Anne Roberts

    Man skal ikke bruge

    Man skal ikke bruge skatteborgernes penge på så latterlige projekter. Man har tilstrækkelig viden. Så hellere bilafgifts- og topskattelettelser. https://fivenightsat-freddys.com

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.