Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme

Regeringen vil stoppe arbejdet med at udvikle et grønt nationalregnskab for at spare sølle 3,5 mio. kr. Samtidig fører statsministeren sig frem i FN med et nyt initiativ, der skal fremme konkrete løsninger på verdensmålene. Men hvordan kan Løkke agere grønt og bæredygtigt ude og samtidig træde på bremsen og være i bakgear herhjemme?

På det kommende års finanslov er der ikke plads til hvad som helst. Pengene skal bruges ansvarligt. Ansvarligt og gerne liberalt – hvad det så vil sige. Derfor er der bl.a. sparet 3,5 millioner kroner, der skulle have været brugt til arbejdet med at videreudvikle et grønt nationalregnskab for Danmark. Det er et udviklingsarbejde, der har foregået i Danmarks Statistik.

Det arbejde er nu standset. Der er ingen grund til at videreudvikle et grønt nationalregnskab – siger regeringen. Hvad skal man med det? Man skal ikke bruge skatteborgernes penge på så latterlige projekter. Man har tilstrækkelig viden. Så hellere bilafgifts- og topskattelettelser.

Samtidig med at dette sker herhjemme, ses den danske statsminister med smil på læben på skærmen fra New York, hvor han fik så megen ros for et stort anlagt klimainitiativ, at man kunne se på tv-billederne, at han havde dårlig samvittighed. Lars Løkke Rasmussen véd kun alt for godt, at det er meget mere ros, end han og hans regering reelt fortjener. Han krympede sig lidt. Men løbet var kørt. Showet var i fuld gang. Og han spillede med. 

Det er det såkaldte P4G-initiativ – eller: Partnerskaber for grøn vækst og globale mål 2030 – der er tale om.

”Danmark er klar til at tage lederskab. Vi er en frontrunner-nation, når det kommer til den grønne omstilling,” sagde statsministeren.

Det er noget af en mundfuld.

Det pågældende initiativ er et godt og vigtigt tiltag; det er et led i realiseringen af FN’s 17 verdensmål og Paris-klimaaftalen, begge fra 2015. Og Danmark har givetvis gjort en stor og professionel international diplomatisk indsats for at medvirke til dette skridt i retning af at implementere klima- og bæredygtighedsmålene – uden for landets grænser.

For hvordan kan det være, at alt dette ikke også gælder for den nuværende danske regering i Danmark? Det må man spørge om og undre sig over. Hvordan kan man tale og agere, som man gør i New York, og samtidig træde på bremsen og være i bakgear i Danmark, når det handler om bæredygtighed, klimamål, trafik, landbrug m.m.? Tænk, hvis regeringen samtidig tog initiativ til danske partnerskaber for grøn vækst og globale mål – i Danmark! Så ville tingene hænge sammen, og så ville der være respekt. 

Misvisende BNP

Det er en selvfølge, at det grønne nationalregnskab for Danmark skal vedligeholdes og videreudvikles. De fleste udviklede lande i verden taler om, og mange arbejder med, udvikling af grønne regnskaber, herunder Tyskland, Italien, Sverige, Norge og Holland.

FN, OECD, EU, Verdensbanken og Nordisk Ministerråd arbejder også med grønne regnskaber, simpelthen fordi det er en selvfølge, at de nuværende – alt for simple og forenklede – nationalregnskaber (BNP) er utilstrækkelige med henblik på at bidrage til at træffe fremtidens store politiske beslutninger og løse fremtidens politiske opgaver og udfordringer.

Man kan ganske enkelt ikke basere fremtidige nationale og globale politiske beslutninger alene på de nuværende nationalregnskaber. Dertil er de ikke blot alt for utilstrækkelige. De er misvisende.

I en kategori for sig har vi det såkaldte Gross National Happiness (GNH) Index i Bhutan. Også det bør vi efter min mening interessere os for, for her er man gået meget længere i retning af at vurdere fire områder af samfundets udvikling, nemlig fair socioøkonomisk udvikling, (bedre uddannelse og sundhed), bevarelse og fremme af en levende kultur, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse.

De svagheder, der ovenfor blev påpeget vedrørende det traditionelle BNP, kan man i øvrigt også fremhæve vedrørende kommuners og virksomheders regnskaber. Også de skal udbygges til forenklet sagt grønne regnskaber. Og tusindvis af kommuner og virksomheder verden over er i fuld gang med at udvikle sådanne nye regnskaber.

Nogle går den direkte vej og lader de 17 verdensmålstemaer være grundlag for udarbejdelsen af de nye regnskaber. Andre går andre veje. Det er ikke så afgørende. Det afgørende er, at relevante bæredygtighedsdimensioner får plads i regnskaberne.

Spildte muligheder

Igen mister Danmark anseelse og respekt. Danmark er en nation, hvor man siger ét og gør noget andet. Igen mister Danmark en mulighed for at være med i front, for at gøre det rigtige og gøre det i tide. Ikke bare for at være foran, men for at skabe de bedst mulige forudsætninger for Danmark og danske kommuner og private virksomheder i fremtiden.

De, der ikke vil være med til at udvikle og videreudvikle grønne regnskaber, har ikke forstået, at de dermed placerer sig på tabersiden. Vindersiden i fremtiden er grøn udvikling, bæredygtig udvikling, verdensmålene, klimaaftalen. Det er vindertemaerne og vinderdagsordenerne. Og det er de af den selvfølgelige og klare årsag, at alt andet fører direkte til nationale og globale katastrofer.

Det forholder sig ikke sådan, at vi i Danmark kan melde hus forbi. Vi kan ikke melde os ud af den globale udvikling, der lige nu bl.a. handler om klimaudviklingen, om forurening, om forringet biodiversitet, om for stor kvælstofudledning og om en alt for ikke-bæredygtig produktion og forbrug – ikke bare i USA og andre steder, men også i Danmark. Ingen kan melde hus forbi. Vi er i samme båd. Vi er på den samme lille klode.

Det forholder sig ikke sådan, som der står i regeringens handlingsplan for implementering af FN’s 17 verdensmål fra marts 2017, at ”Danmark – generelt er i hus med verdensmålene”.

Det forholder sig overhovedet ikke sådan, og hvis man i øvrigt skal kunne udtale sig om dette spørgsmål, så må man selvfølgelig som minimum have et solidt grundlag at udtale sig på – og et sådant grundlag er bl.a. et grønt nationalregnskab.

Det har ingen mening for noget land at sige, at man er i hus med verdensmålene. Ingen er i hus, før alle er i hus. Verdensmålene er et globalt solidaritetsprojekt. Det bygger på princippet ’Leave no one behind’. Grundforståelsen er, at alt er forbundet. Ingen kan isolere sig og hytte sit eget.

Forrige artikel Innovative unge bliver snydt for studenterhue Innovative unge bliver snydt for studenterhue Næste artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter
  • Anmeld

    Jan-Helge · Praktiserende læge

    Det må siges igen og igen...

    Hvor er det godt at du endnu engang påpeger denne regerings kortsynethed og talen med to tunger

  • Anmeld

    Jan Rosberg

    Blå-sort tunge

    Kære Steen Hildebrandt
    Hvor er det godt skrevet, og når arbejdet er stoppet i Danmarks Statistik kunne man få den mistanke, at det ikke alene er fordi regeringen har fuld viden, men måske i særdeleshed for at forhindre andre i at få fuld viden.
    Fx. var tiltaget med bilafgifterne et hop på stedet. Pengene skulle være dedikeret el biler. Det kunne have givet et lille land med en i øvrigt god infrastruktur en førerposition i transportsektoren, noget vi kunne være stolte af.

  • Anmeld

    Morten Kruse

    Danmark i verden

    Det kan forekomme lidt storladent at snakke om Danmarks berettigelse i verden. Men i en globaliseret tidsalder svinger vi som nationer imellem at være i stand til at samarbejde, samhandle og problemløse i en global sammenhæng, samtidig med at vi søger vores rødder og søger det der fortsat skal definere os som selvstændigt land.

    For Danmark har der særligt været to områder der har defineret os som land i de sidste mange år: graden af lighed og tryghed i vores samfund samt vores vilje til at gå forrest ifm. den grønne omstilling.

    Lige nu er det hele sat i bakgear, som Steen Hildebrandt rigtignok skriver. Jeg tillader mig at formode at regeringen og dens støtter fortsat er af den opfattelse, at markedet i sig selv er i stand til at håndtere både den grønne omstilling, klimaudfordringerne og vores miljø.

    Hvis denne antagelse er korrekt, undrer det mig at den danske regering ikke fanger potentialet i at slå to fluer med ét smæk: definer en grøn og bæredygtig vej at gå, og understøt vores uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i arbejdet for at løse de udfordringer, der definerer fremtidens produkter og serviceydelser.

    I denne sammenhæng hører vi ofte argumentet: "jamen vi er allerede helt i front på den grønne omstilling" - og derfor kan vi slække på vores standarter. Og så er jeg tilbage ved starten: hvad berettiger Danmark som selvstændig nation i fremtiden? Det gør vi ved at træde ud af mængden, ved at sætte uhørt høje standarter og løse de udfordringer, som alle andre nationer også kæmper med. Her skal vi udvikle teknologier, samfundsmodeller, serviceydelser osv. som vi kan gå ud og sælge i verden som produkter, der understøtter og ikke undergraver en bæredygtig udvikling.


    Hvis vi slutteligt fortsat ser indlægget ud fra et markedsperspektiv, hvordan vil det så virke på vores omverden, når vi vælger at stoppe med at udarbejde kvalitetskontrol på vores varer? Ved at skrinlægge det grønne nationalregnskab fravælger vi et regnskab, der skal fortælle os om vi er på ret kurs i forhold til et bæredygtigt samfund. For vores omverden vil det skrige til himlen, at det lille land, der en gang var så markant i front, stopper den grønne omstilling og de åbne grønne nationale regnskaber.

    Kom nu Danmark - vær lidt ambitiøse og tro på at vi rent faktisk spiller en rolle i verden. Et stærkt erhvervsliv er væsentligt, ligesom en sund handelsbalance er det. Men målene for økonomisk velstand overskygges i stadig større grad af behovet for at sikre rent drikkevand, sunde fødevarer, et stabilt og mobilt samfund, fisk i vores have osv.
    Pointen med det grønne nationalregnskab og tanken bag det er, at vi kan opnå begge dele. Ved at være et klogt, ambitiøst og åbent samfund kan vi udvikle os i en retning hvor både det vi siger og det vi gør, tager afsæt i både de erfaringer vi har gjort os og et ønske om fremadstræbende innovation.

  • Anmeld

    Anne Roberts

    Man skal ikke bruge

    Man skal ikke bruge skatteborgernes penge på så latterlige projekter. Man har tilstrækkelig viden. Så hellere bilafgifts- og topskattelettelser. https://fivenightsat-freddys.com


Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør