Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme

Regeringen vil stoppe arbejdet med at udvikle et grønt nationalregnskab for at spare sølle 3,5 mio. kr. Samtidig fører statsministeren sig frem i FN med et nyt initiativ, der skal fremme konkrete løsninger på verdensmålene. Men hvordan kan Løkke agere grønt og bæredygtigt ude og samtidig træde på bremsen og være i bakgear herhjemme?

På det kommende års finanslov er der ikke plads til hvad som helst. Pengene skal bruges ansvarligt. Ansvarligt og gerne liberalt – hvad det så vil sige. Derfor er der bl.a. sparet 3,5 millioner kroner, der skulle have været brugt til arbejdet med at videreudvikle et grønt nationalregnskab for Danmark. Det er et udviklingsarbejde, der har foregået i Danmarks Statistik.

Det arbejde er nu standset. Der er ingen grund til at videreudvikle et grønt nationalregnskab – siger regeringen. Hvad skal man med det? Man skal ikke bruge skatteborgernes penge på så latterlige projekter. Man har tilstrækkelig viden. Så hellere bilafgifts- og topskattelettelser.

Samtidig med at dette sker herhjemme, ses den danske statsminister med smil på læben på skærmen fra New York, hvor han fik så megen ros for et stort anlagt klimainitiativ, at man kunne se på tv-billederne, at han havde dårlig samvittighed. Lars Løkke Rasmussen véd kun alt for godt, at det er meget mere ros, end han og hans regering reelt fortjener. Han krympede sig lidt. Men løbet var kørt. Showet var i fuld gang. Og han spillede med. 

Det er det såkaldte P4G-initiativ – eller: Partnerskaber for grøn vækst og globale mål 2030 – der er tale om.

”Danmark er klar til at tage lederskab. Vi er en frontrunner-nation, når det kommer til den grønne omstilling,” sagde statsministeren.

Det er noget af en mundfuld.

Det pågældende initiativ er et godt og vigtigt tiltag; det er et led i realiseringen af FN’s 17 verdensmål og Paris-klimaaftalen, begge fra 2015. Og Danmark har givetvis gjort en stor og professionel international diplomatisk indsats for at medvirke til dette skridt i retning af at implementere klima- og bæredygtighedsmålene – uden for landets grænser.

For hvordan kan det være, at alt dette ikke også gælder for den nuværende danske regering i Danmark? Det må man spørge om og undre sig over. Hvordan kan man tale og agere, som man gør i New York, og samtidig træde på bremsen og være i bakgear i Danmark, når det handler om bæredygtighed, klimamål, trafik, landbrug m.m.? Tænk, hvis regeringen samtidig tog initiativ til danske partnerskaber for grøn vækst og globale mål – i Danmark! Så ville tingene hænge sammen, og så ville der være respekt. 

Misvisende BNP

Det er en selvfølge, at det grønne nationalregnskab for Danmark skal vedligeholdes og videreudvikles. De fleste udviklede lande i verden taler om, og mange arbejder med, udvikling af grønne regnskaber, herunder Tyskland, Italien, Sverige, Norge og Holland.

FN, OECD, EU, Verdensbanken og Nordisk Ministerråd arbejder også med grønne regnskaber, simpelthen fordi det er en selvfølge, at de nuværende – alt for simple og forenklede – nationalregnskaber (BNP) er utilstrækkelige med henblik på at bidrage til at træffe fremtidens store politiske beslutninger og løse fremtidens politiske opgaver og udfordringer.

Man kan ganske enkelt ikke basere fremtidige nationale og globale politiske beslutninger alene på de nuværende nationalregnskaber. Dertil er de ikke blot alt for utilstrækkelige. De er misvisende.

I en kategori for sig har vi det såkaldte Gross National Happiness (GNH) Index i Bhutan. Også det bør vi efter min mening interessere os for, for her er man gået meget længere i retning af at vurdere fire områder af samfundets udvikling, nemlig fair socioøkonomisk udvikling, (bedre uddannelse og sundhed), bevarelse og fremme af en levende kultur, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse.

De svagheder, der ovenfor blev påpeget vedrørende det traditionelle BNP, kan man i øvrigt også fremhæve vedrørende kommuners og virksomheders regnskaber. Også de skal udbygges til forenklet sagt grønne regnskaber. Og tusindvis af kommuner og virksomheder verden over er i fuld gang med at udvikle sådanne nye regnskaber.

Nogle går den direkte vej og lader de 17 verdensmålstemaer være grundlag for udarbejdelsen af de nye regnskaber. Andre går andre veje. Det er ikke så afgørende. Det afgørende er, at relevante bæredygtighedsdimensioner får plads i regnskaberne.

Spildte muligheder

Igen mister Danmark anseelse og respekt. Danmark er en nation, hvor man siger ét og gør noget andet. Igen mister Danmark en mulighed for at være med i front, for at gøre det rigtige og gøre det i tide. Ikke bare for at være foran, men for at skabe de bedst mulige forudsætninger for Danmark og danske kommuner og private virksomheder i fremtiden.

De, der ikke vil være med til at udvikle og videreudvikle grønne regnskaber, har ikke forstået, at de dermed placerer sig på tabersiden. Vindersiden i fremtiden er grøn udvikling, bæredygtig udvikling, verdensmålene, klimaaftalen. Det er vindertemaerne og vinderdagsordenerne. Og det er de af den selvfølgelige og klare årsag, at alt andet fører direkte til nationale og globale katastrofer.

Det forholder sig ikke sådan, at vi i Danmark kan melde hus forbi. Vi kan ikke melde os ud af den globale udvikling, der lige nu bl.a. handler om klimaudviklingen, om forurening, om forringet biodiversitet, om for stor kvælstofudledning og om en alt for ikke-bæredygtig produktion og forbrug – ikke bare i USA og andre steder, men også i Danmark. Ingen kan melde hus forbi. Vi er i samme båd. Vi er på den samme lille klode.

Det forholder sig ikke sådan, som der står i regeringens handlingsplan for implementering af FN’s 17 verdensmål fra marts 2017, at ”Danmark – generelt er i hus med verdensmålene”.

Det forholder sig overhovedet ikke sådan, og hvis man i øvrigt skal kunne udtale sig om dette spørgsmål, så må man selvfølgelig som minimum have et solidt grundlag at udtale sig på – og et sådant grundlag er bl.a. et grønt nationalregnskab.

Det har ingen mening for noget land at sige, at man er i hus med verdensmålene. Ingen er i hus, før alle er i hus. Verdensmålene er et globalt solidaritetsprojekt. Det bygger på princippet ’Leave no one behind’. Grundforståelsen er, at alt er forbundet. Ingen kan isolere sig og hytte sit eget.

Forrige artikel Innovative unge bliver snydt for studenterhue Innovative unge bliver snydt for studenterhue Næste artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter
  • Anmeld

    Jan-Helge · Praktiserende læge

    Det må siges igen og igen...

    Hvor er det godt at du endnu engang påpeger denne regerings kortsynethed og talen med to tunger

  • Anmeld

    Jan Rosberg

    Blå-sort tunge

    Kære Steen Hildebrandt
    Hvor er det godt skrevet, og når arbejdet er stoppet i Danmarks Statistik kunne man få den mistanke, at det ikke alene er fordi regeringen har fuld viden, men måske i særdeleshed for at forhindre andre i at få fuld viden.
    Fx. var tiltaget med bilafgifterne et hop på stedet. Pengene skulle være dedikeret el biler. Det kunne have givet et lille land med en i øvrigt god infrastruktur en førerposition i transportsektoren, noget vi kunne være stolte af.

  • Anmeld

    Morten Kruse

    Danmark i verden

    Det kan forekomme lidt storladent at snakke om Danmarks berettigelse i verden. Men i en globaliseret tidsalder svinger vi som nationer imellem at være i stand til at samarbejde, samhandle og problemløse i en global sammenhæng, samtidig med at vi søger vores rødder og søger det der fortsat skal definere os som selvstændigt land.

    For Danmark har der særligt været to områder der har defineret os som land i de sidste mange år: graden af lighed og tryghed i vores samfund samt vores vilje til at gå forrest ifm. den grønne omstilling.

    Lige nu er det hele sat i bakgear, som Steen Hildebrandt rigtignok skriver. Jeg tillader mig at formode at regeringen og dens støtter fortsat er af den opfattelse, at markedet i sig selv er i stand til at håndtere både den grønne omstilling, klimaudfordringerne og vores miljø.

    Hvis denne antagelse er korrekt, undrer det mig at den danske regering ikke fanger potentialet i at slå to fluer med ét smæk: definer en grøn og bæredygtig vej at gå, og understøt vores uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i arbejdet for at løse de udfordringer, der definerer fremtidens produkter og serviceydelser.

    I denne sammenhæng hører vi ofte argumentet: "jamen vi er allerede helt i front på den grønne omstilling" - og derfor kan vi slække på vores standarter. Og så er jeg tilbage ved starten: hvad berettiger Danmark som selvstændig nation i fremtiden? Det gør vi ved at træde ud af mængden, ved at sætte uhørt høje standarter og løse de udfordringer, som alle andre nationer også kæmper med. Her skal vi udvikle teknologier, samfundsmodeller, serviceydelser osv. som vi kan gå ud og sælge i verden som produkter, der understøtter og ikke undergraver en bæredygtig udvikling.


    Hvis vi slutteligt fortsat ser indlægget ud fra et markedsperspektiv, hvordan vil det så virke på vores omverden, når vi vælger at stoppe med at udarbejde kvalitetskontrol på vores varer? Ved at skrinlægge det grønne nationalregnskab fravælger vi et regnskab, der skal fortælle os om vi er på ret kurs i forhold til et bæredygtigt samfund. For vores omverden vil det skrige til himlen, at det lille land, der en gang var så markant i front, stopper den grønne omstilling og de åbne grønne nationale regnskaber.

    Kom nu Danmark - vær lidt ambitiøse og tro på at vi rent faktisk spiller en rolle i verden. Et stærkt erhvervsliv er væsentligt, ligesom en sund handelsbalance er det. Men målene for økonomisk velstand overskygges i stadig større grad af behovet for at sikre rent drikkevand, sunde fødevarer, et stabilt og mobilt samfund, fisk i vores have osv.
    Pointen med det grønne nationalregnskab og tanken bag det er, at vi kan opnå begge dele. Ved at være et klogt, ambitiøst og åbent samfund kan vi udvikle os i en retning hvor både det vi siger og det vi gør, tager afsæt i både de erfaringer vi har gjort os og et ønske om fremadstræbende innovation.

  • Anmeld

    Anne Roberts

    Man skal ikke bruge

    Man skal ikke bruge skatteborgernes penge på så latterlige projekter. Man har tilstrækkelig viden. Så hellere bilafgifts- og topskattelettelser. https://fivenightsat-freddys.com


Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.