På det kommende års finanslov er der ikke plads til hvad som helst. Pengene skal bruges ansvarligt. Ansvarligt og gerne liberalt – hvad det så vil sige. Derfor er der bl.a. sparet 3,5 millioner kroner, der skulle have været brugt til arbejdet med at videreudvikle et grønt nationalregnskab for Danmark. Det er et udviklingsarbejde, der har foregået i Danmarks Statistik.

Det arbejde er nu standset. Der er ingen grund til at videreudvikle et grønt nationalregnskab – siger regeringen. Hvad skal man med det? Man skal ikke bruge skatteborgernes penge på så latterlige projekter. Man har tilstrækkelig viden. Så hellere bilafgifts- og topskattelettelser.

Samtidig med at dette sker herhjemme, ses den danske statsminister med smil på læben på skærmen fra New York, hvor han fik så megen ros for et stort anlagt klimainitiativ, at man kunne se på tv-billederne, at han havde dårlig samvittighed. Lars Løkke Rasmussen véd kun alt for godt, at det er meget mere ros, end han og hans regering reelt fortjener. Han krympede sig lidt. Men løbet var kørt. Showet var i fuld gang. Og han spillede med. 

Det er det såkaldte P4G-initiativ – eller: Partnerskaber for grøn vækst og globale mål 2030 – der er tale om.

”Danmark er klar til at tage lederskab. Vi er en frontrunner-nation, når det kommer til den grønne omstilling,” sagde statsministeren.

Det er noget af en mundfuld.

Det pågældende initiativ er et godt og vigtigt tiltag; det er et led i realiseringen af FN’s 17 verdensmål og Paris-klimaaftalen, begge fra 2015. Og Danmark har givetvis gjort en stor og professionel international diplomatisk indsats for at medvirke til dette skridt i retning af at implementere klima- og bæredygtighedsmålene – uden for landets grænser.

For hvordan kan det være, at alt dette ikke også gælder for den nuværende danske regering i Danmark? Det må man spørge om og undre sig over. Hvordan kan man tale og agere, som man gør i New York, og samtidig træde på bremsen og være i bakgear i Danmark, når det handler om bæredygtighed, klimamål, trafik, landbrug m.m.? Tænk, hvis regeringen samtidig tog initiativ til danske partnerskaber for grøn vækst og globale mål – i Danmark! Så ville tingene hænge sammen, og så ville der være respekt. 

Misvisende BNP

Det er en selvfølge, at det grønne nationalregnskab for Danmark skal vedligeholdes og videreudvikles. De fleste udviklede lande i verden taler om, og mange arbejder med, udvikling af grønne regnskaber, herunder Tyskland, Italien, Sverige, Norge og Holland.

FN, OECD, EU, Verdensbanken og Nordisk Ministerråd arbejder også med grønne regnskaber, simpelthen fordi det er en selvfølge, at de nuværende – alt for simple og forenklede – nationalregnskaber (BNP) er utilstrækkelige med henblik på at bidrage til at træffe fremtidens store politiske beslutninger og løse fremtidens politiske opgaver og udfordringer.

Man kan ganske enkelt ikke basere fremtidige nationale og globale politiske beslutninger alene på de nuværende nationalregnskaber. Dertil er de ikke blot alt for utilstrækkelige. De er misvisende.

I en kategori for sig har vi det såkaldte Gross National Happiness (GNH) Index i Bhutan. Også det bør vi efter min mening interessere os for, for her er man gået meget længere i retning af at vurdere fire områder af samfundets udvikling, nemlig fair socioøkonomisk udvikling, (bedre uddannelse og sundhed), bevarelse og fremme af en levende kultur, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse.

De svagheder, der ovenfor blev påpeget vedrørende det traditionelle BNP, kan man i øvrigt også fremhæve vedrørende kommuners og virksomheders regnskaber. Også de skal udbygges til forenklet sagt grønne regnskaber. Og tusindvis af kommuner og virksomheder verden over er i fuld gang med at udvikle sådanne nye regnskaber.

Nogle går den direkte vej og lader de 17 verdensmålstemaer være grundlag for udarbejdelsen af de nye regnskaber. Andre går andre veje. Det er ikke så afgørende. Det afgørende er, at relevante bæredygtighedsdimensioner får plads i regnskaberne.

Spildte muligheder

Igen mister Danmark anseelse og respekt. Danmark er en nation, hvor man siger ét og gør noget andet. Igen mister Danmark en mulighed for at være med i front, for at gøre det rigtige og gøre det i tide. Ikke bare for at være foran, men for at skabe de bedst mulige forudsætninger for Danmark og danske kommuner og private virksomheder i fremtiden.

De, der ikke vil være med til at udvikle og videreudvikle grønne regnskaber, har ikke forstået, at de dermed placerer sig på tabersiden. Vindersiden i fremtiden er grøn udvikling, bæredygtig udvikling, verdensmålene, klimaaftalen. Det er vindertemaerne og vinderdagsordenerne. Og det er de af den selvfølgelige og klare årsag, at alt andet fører direkte til nationale og globale katastrofer.

Det forholder sig ikke sådan, at vi i Danmark kan melde hus forbi. Vi kan ikke melde os ud af den globale udvikling, der lige nu bl.a. handler om klimaudviklingen, om forurening, om forringet biodiversitet, om for stor kvælstofudledning og om en alt for ikke-bæredygtig produktion og forbrug – ikke bare i USA og andre steder, men også i Danmark. Ingen kan melde hus forbi. Vi er i samme båd. Vi er på den samme lille klode.

Det forholder sig ikke sådan, som der står i regeringens handlingsplan for implementering af FN’s 17 verdensmål fra marts 2017, at ”Danmark – generelt er i hus med verdensmålene”.

Det forholder sig overhovedet ikke sådan, og hvis man i øvrigt skal kunne udtale sig om dette spørgsmål, så må man selvfølgelig som minimum have et solidt grundlag at udtale sig på – og et sådant grundlag er bl.a. et grønt nationalregnskab.

Det har ingen mening for noget land at sige, at man er i hus med verdensmålene. Ingen er i hus, før alle er i hus. Verdensmålene er et globalt solidaritetsprojekt. Det bygger på princippet ’Leave no one behind’. Grundforståelsen er, at alt er forbundet. Ingen kan isolere sig og hytte sit eget.