Revisorers optimisme vakler: Opsvinget har toppet

Revisorerne har kigget i virksomhedernes bøger. Hvad de end har set, har det fået tilliden til opsvinget til at vakle. Vi ser på, om vi nærmer os slutningen af den økonomiske optur.

Simon Lund Christiansen

For kun et år siden strålede optimismen som sommersolen.

På trods af at der var usædvanlig mange faremomenter ved indgangen til 2017, var der også høje forventninger til økonomien, og året endte som en flot væksthistorie med en fremgang i BNP på 2,1 procent. Den højeste vækst i 10 år.

Mens topcheferne stadig investerer ivrigt i Danmark, virksomhederne skriger højere og højere på kvalificeret arbejdskraft, og festen stadig lader til at være i gang, synes det som en skam at trække stikket ud til dansemusikken. Så det undlader vi da også i store træk.

Men flere økonomer, heriblandt cheføkonomerne Helge J. Pedersen fra Nordea og Thomas Bernt Henriksen fra Axcelfuture, ser tegn på, at væksten nærmer sig eller allerede har passeret toppen. Der er stadig luft i ballonen, men også flere og flere tegn på, at opsvinget nærmer sig enden.

Blandt revisorerne, der til daglig kigger ind i virksomhedernes inderste maskinrum, er optimismen ifølge brancheforeningen FSR faldende. Hvad revisorerne end har set i kundernes bøger, har det fået dem til at tvivle på opsvingets fremtid.

Andelen af revisorer, der forventer økonomisk fremgang hos kundevirksomhederne, er stadig i overtal, men hvor det i foråret 2018 var 8 af 10, der forventede fremgang, er det således nu kun 7 af 10. Det viser efterårets business indicator-analyse fra FSR. Tom Vile Jensen, der er erhvervspolitisk direktør i FSR, tolker det som tegn på ratslør i økonomien.

Fakta

”Når man spørger virksomhederne, om de forventer vækst næste år, så vil de fleste typisk sige ja. For hvem vil ikke gerne være en del af en succeshistorie? Men revisorerne ser det mere udefra. De sidder og kigger i virksomhedernes bøger; de kigger på, hvad virksomhederne lægger op til i næste års budget, og de vurderer også, når de sidder med årsregnskaberne, om de tror, at virksomhederne kan overleve det næste år. Revisorerne ser mere nøgternt på det, og selv om meldingen stadig er positiv, er optimismen aftaget i forhold til seneste måling i foråret. Luften er ved at gå af ballonen,” siger Tom Vile Jensen.

”Man forventede nok, at væksten ville køre på de høje nagler frem til 2020, men måske kommer opbremsningen i væksten lidt hurtigere, end vi tidligere havde troet. Om vi har passeret toppen, er svært at sige, men vi er nok nået til et punkt, hvor vi må sige, at det ikke bliver helt så festligt, som det har været,” siger han.

Tegn på at toppen er nået

Omsætningen i det danske erhvervsliv sætter stadig rekord, men væksten er aftagende og er faldet en smule i forhold til sidste halvår af 2017.

Bruttoinvesteringerne stiger også forsat pænt, men det er ifølge FSR drevet af de store skibsinvesteringer. Renser man for dem, er væksten i investeringer også aftagende.

Udviklingen i ordrebeholdningen, som typisk er en stærk indikator for retningen af økonomien, viser ingen tydelig retning, men ser man på væksten i virksomhedernes salg, giver det heller ikke grund til optimisme. Salget stiger fortsat, men væksten er aftagende. Hvor væksten var 6,7 pct. i første halvår af 2017, er den 4,8 pct. i første halvår af 2018.

Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, vurderer, at opsvinget på globalt plan har toppet, men understreger, at man ikke kan være sikker.

”Jeg tror på, at vi vækstmæssigt har toppet. Men vi er på så højt et niveau, at der forsat vil være stærk fremgang i også den danske økonomi, så vi over de kommende par år forsat vil se, at arbejdsmarkedet er stærkt, arbejdsløsheden faldende og beskæftigelsen stigende,” siger cheføkonomen.

Fart på arbejdsmarkedet

Antallet af stillingsopslag er en interessant indikator, fordi den siger noget om, hvor meget aktivitet der er i erhvervslivet. Her er væksten som det eneste nøgletal i analysen forsat stigende. Antallet af stillingsopslag er steget med 13 procent, og det indikerer, at der forsat vil være godt gang i arbejdsmarkedet fremover – selv hvis opsvinget har toppet.

Den stærke aktivitet på arbejdsmarkedet er ifølge Helge J. Pedersen med til at give opsvinget momentum, hvilket kan forlænge de positive effekter af opsvinget, selv efter at væksttoppen er nået.

”Før vi kommer ind i det, man kan kalde en rigtig ny fase i konjunkturen, hvor væksten er lavere, skal vi forbi fremgangen i arbejdsmarkedet og den inerti, der er indbygget i økonomien i form af stigende privatforbrug og investeringsaktivitet. Jeg tror, vi skal frem til 2020 eller 2021. Så der er stadig luft i ballonen, selv om jeg tror, at den globale vækst har toppet,” siger Helge J. Pedersen.

Fakta

Thomas Bernt Henriksen, der er cheføkonom i tænketanken Axcelfuture, vurderer også, at opsvinget har toppet, og at den økonomiske fremgang kan fortsætte i et lavere tempo. Han tilføjer, at resultaterne i tillidsmålingen fra FSR også kan være en konsekvens af den aktuelle geopolitiske uro i form af blandt andet handelskrigen mellem USA og Kina.

"Vi ser den slags tillidsstød fra tid til anden, når der opstår geopolitisk uro, denne gang i skikkelse af en amerikansk-kinesisk handelskonflikt. I fravær af nye handelspolitiske dramaer kan erhvervstilliden sagtens levere et lille comeback i de kommende måneder,” siger Thomas Bernt Henriksen.

Hvad angår væksten i dansk og global økonomi, er der flere stærke kræfter på spil.

Stadig flere lande oplever, at de begynder at mangle arbejdskraft, ligesom det er et åbent spørgsmål, hvorvidt virksomhederne kan blive med at leve op til aktiemarkedernes indtjeningsforventninger, lyder det fra Thomas Bernt Henriksen, der også anfører, at en opbremsning i den globale handel kan få den globale økonomi til at bremse op.

Faremomenterne skal holdes op mod investeringsaktiviteten, som stadig er stigende, og lønstigninger, som kan understøtte privatforbruget.

”Der er stadig stærke kræfter, som holder en hånd under væksten,” siger han og tilføjer en appel til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

”Konkret i forhold til Danmark har vi i Axcelfuture efterlyst, at regeringen regner på, hvad en handelskonflikt kan koste dansk økonomi. Tillidsmålingerne er en påmindelse til økonomi- og indenrigsminister Simon Ammitzbøll-Bille om at få det arbejde udført,” siger Thomas Bernt Henriksen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu