Boston, der måske er mest kendt for sit unikke økosystem inden for life sciences, er også hjem for en dynamisk og blomstrende robotindustri.

Robotklyngen i Boston-området er blandt de stærkeste i USA, hvilket primært skyldes, at alle dele af økosystemet udgøres af stærke spillere. Der er stærke forskningsmiljøer fra verdens førende universiteter, og der er adgang til nogle af de dygtigste talenter samtidig med, at der er en stor underskov af både startups og store virksomheder.

Det er således heller ikke en tilfældighed, at nogle af verdens mest innovative robotvirksomheder, som iRobot, Boston Dynamics og Teradyne, er placeret i hjertet af Boston.

Og årsagen er enkel – det er ganske enkelt nødvendigt, for Bostons anden styrkeposition, life sciences- og farma-industrien, mangler arbejdskraft.

På nuværende tidspunkt anslås det, at der i Boston-området mangler cirka 40.000 mellemuddannede medarbejdere alene inden for life sciences til at varetage en række opgaver i udviklingsfunktioner – både i laboratorier til test og kvalitetsarbejde, men også i fremstillingssektoren og i resten af værdikæden.

Hvor der i en lang række industrielle brancher findes sofistikerede automatiseringsløsninger, bærer de klassiske biovidenskabelige laboratorier fortsat præg af manuelle og tidskrævende processer. Gennem udvikling af intelligente laboratoriesystemer vil det ikke blot være muligt at automatisere laboratoriearbejdet, men også at anvende robotterne til at gennemføre langt mere avancerede opgaver og test, således at udviklingen af medicin speedes op.

Hertil kommer, at robotterne vil kunne reducere eksponeringen overfor giftige og smitsomme materialer for laboratoriepersonale. Desuden kan robotterne i laboratorierne være med til at sikre bedre forhold for laboratoriedyr ved at automatisere fodringsprocesser og tilsyn.

Danske ingeniører har store muligheder

Danmark er en stærk samarbejdspartner på netop dette område, og det kom til udtryk, da den Boston-baserede robotgigant Teradyne opkøbte de danske virksomheder Universel Robots og MIR. Begge disse virksomheder udspringer af Danmarks robot-mekka i Odense, hvor over 100 robotvirksomheder er startet på basis af viden fra Syddansk Universitet i Odense. 

Imidlertid er der, ligesom i Boston, mangel på kloge hoveder til udviklingen. Vores kollegaer fra innovationscenteret i Silicon Valley fik derfor den gode ide, at innovationscentrene i Silicon Valley, Boston, Seoul og München i samarbejde med SDU skulle udvikle en elitesommerskole for kandidat- og ph.d.-studerende.

Innovationscentrene rekrutterede de internationale studerende, og sammen med DTU og Aalborg Universitet stod SDU for at afholde sommerskolen med de bedste undervisere fra Danmark, USA og Tyskland.  

Sommerskolen var så attraktiv, at 25 internationale studerende sammen med et tilsvarende antal danske studerende valgte at bruge deres sommerferie på at udvikle nye robotløsninger.

De to ugers sommerskole har ikke blot givet de studerende en unik viden om potentialet for kollaborative robotter – de såkaldte cobots. Den har også været med til at cementere Odense som en global hub for udvikling af robotter – en position, der i høj grad er vigtig, set i lyset af den stærke konkurrence fra øvrige robotklynger verden over.

Robotter der samarbejder med mennesker

Et af de helt centrale fokusområder er samarbejdet mellem menneske og maskine, hvilket, som nævnt, har affødt begrebet ”cobots”.

Ordet udspringer af det engelske begreb collaborative robots og betegner således samspillet mellem robotter og mennesker samt forestillingen om, at vi kan transformere robotterne til at være teamplayers i en fremtidig arbejdsmæssig kontekst.

Cobots afspejler samtidig et paradigmeskift i robotindustrien, som involverer nytænkning af robotternes udviklingspotentiale og deres brede vifte af anvendelsesmuligheder.

For at disse scenarier bliver en realitet, er videreudvikling af dette forskningsområde dog afgørende. Samtidig kræver det, at vi løser udfordringen med at finde svar på de helt centrale spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at robotterne bliver en hjælp i vores daglige arbejde frem for en distraktion eller en decideret byrde? Og hvordan kan vi fodre robotterne og programmere dem således, at de optimerer den menneskelige oplevelse?

For at finde svarene på det, og for at denne nye anskuelse af robotternes potentiale kan realiseres, kræver det en fælles indsats fra en lang række forskellige aktører og faggrupper, såsom ingeniører, psykologer, biologer, etnologer, arkitekter og designere.

Covid-19-pandemien accelererede robotudviklingen

Covid-19-pandemien har lært os at holde afstand og bruge håndsprit, men den har også lært os nødvendigheden af at få robotter til at træde til og løse vigtige opgaver, såsom at overføre testprøver til laboratorier og tjene som en slags telemedicinske avatars.

Covid-19 har accelereret udviklingen, fordi den manglende tilgængelighed af arbejdskraft har medført, at man inden for produktion og logistik kigger på løsninger, hvor cobots kan hjælpe.