Rygerne ryger uden for døren

Der bliver længere mellem hjem med askebæger. Hos tre ud af fire danskere må der ikke ryges indenfor. Næsten alle har en rygepolitik. Et stort flertal bakker op om den ellers så omstridte rygelov. Rygning i arbejdstiden splitter danskerne.
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Det bliver sværere og sværere at være ryger i Danmark. Rygning er ikke længere noget, folk bare gør. Det er noget, folk skal have lov til.

Rygerne må ud på altanen eller græsset, hvis de vil nyde en cigaret. Hos godt tre ud af fire danskere må der ikke ryges til dagligt indenfor. Et stort flertal bakker også op om den rygelov, som ellers gav anledning til en særdeles heftig og oppisket debat, da den blev vedtaget for 10 år siden.

Mandag Morgen og TrygFondens nye forebyggelsesundersøgelse ”Mellem broccoli og bajere” baseret på svar fra over 5.000 danskere tegner et billede af rygere som et livstruet folkefærd.

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, mener, at der er sket en god udvikling, fordi færre danskere rygere nu end tidligere.

”Ja, der er sket en udvikling. Men det er ikke godt nok, når vi kan se, at flere unge begynder at ryge, og vi ved, at nogle af dem holder ikke op. Der er en tendens til, at unge fra hjem med dårligere ressourcer har sværere ved at holde op. Når flere unge begynder at ryge, er det ikke bare en parentes i udviklingen. Alt for mange vil fortsætte. Så ja, der er sket en udvikling, men vi skal gøre en ekstra indsats over for de unge,” siger Morten Grønbæk.

Danskerne: Gå udenfor og ryg

Figur 1 | Forstør   Luk

Det store flertal af danskere har rygeregler i hjemmet. I de fleste tilfælde betyder det, at man skal udendørs, hvis man vil ryge.

Note: n = 5.029; “ved ikke”-svar: 1 pct. Figuren viser den procentvise fordeling af hver svarkategori.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Stort set alle danskere har i dag taget stilling til, hvor der må ryges derhjemme. Kun 4 pct. har ikke taget stilling til det. Danskernes egne private rygelove er en særdeles barsk mikstur over for folk med trang til at nyde noget røg.

Hos 72 pct. af alle danskere er rygning forbudt indendørs. Her må der kun ryges udenfor. Hos yderligere 5 pct. må der slet ikke ryges – hverken indenfor eller udenfor. Og hos over halvdelen af de daglige rygere må der kun ryges udendørs. Se figur 1.

Bred opbakning til rygeloven

Det er også bemærkelsesværdigt, at der i dag er solid opbakning til den ellers så omstridte rygelov, der bl.a. forbyder rygning på værtshuse, i tog og busser og indendørs på arbejdspladser.

Da loven blev indført tilbage i 2007, skete det under massive protester. Et mindretal var imod loven, men de fik meget omtale i medierne anført af kendisser som sangeren Kim Larsen. Med årene er kritikken dog blevet mere dæmpet.

Her 10 år efter lovens fødsel mener næsten tre ud af fire danskere – 73 pct. – at der samlet set er tale om en god lov. Opbakningen er ikke overraskende størst blandt ikkerygerne. Men selv blandt daglige rygere mener et lille flertal, at rygeloven er en god lov. Og blandt de rygere, som ønsker at holde op, støtter knap syv ud af ti rygeloven.

Danskernes opbakning til rygeloven kommer også til udtryk på en anden måde. For der er meget lille tilslutning til at lempe eller rulle dele af loven tilbage. Mindre end hver 10. dansker synes, det er en god ide at tillade reklamer i tv for cigaretter og tobak, sænke afgiften på cigaretter eller sætte aldersgrænsen på salg af cigaretter ned til 15 år.

Et stort flertal af danskerne mener også, at det skal være dyrere at købe cigaretter. Seks ud af ti danskere går ind for at sætte tobaksafgiften op. Opbakningen går på tværs af alle de politiske partier.

Men trods danskernes klare støtte blokerede et blåt flertal sammen med Socialdemokratiet så sent som fredag den 19. maj i Folketinget for et forslag fra Alternativet om at sætte afgiften på tobak op med 50 pct. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er bange for, at det bare vil føre til øget grænsehandel.

”Det er på ingen måde regeringens politik at indføre nye skatter eller afgifter – eller at hæve dem. Det kan godt være, at afgifter kan være et redskab til at nedsætte forbruget af tobak, men realiteten er, at en så markant forhøjelse af afgiften vil føre til en markant forøgelse af grænsehandelen. Forslaget vurderes at tredoble grænsehandlen med cigaretter,’’ sagde ministeren.

Rygepauser splitter danskerne

Flere og flere danskere går også ind for helt at forbyde rygning i arbejdstiden. De vil have strammet op i reglerne. Men spørgsmålet kløver danskerne.

36 pct. af danskeren synes, at det er okay, at deres rygende kolleger holder pauser i arbejdstiden for at få en cigaret. En del flere – 42 pct. – synes ikke, at det er okay med rygepauser i arbejdstiden.

På samme måde er danskerne dybt splittede, når det handler om at indføre forbud mod rygning i arbejdstiden. I dag mener 43 pct. af danskerne, at det er et godt forslag helt at forbyde rygning i arbejdstiden, mens 29 pct. synes, det er et dårligt forslag. Tilbage i 2007 synes hele 40 pct., at det var et dårligt forslag.

Den stigende opbakning til forslaget om at forbyde rygning i arbejdstiden kan hænge sammen med, at en række kommuner har indført røgfri arbejdstid. Det har betydet, at flere har fået erfaringer med røgfrit arbejdsmiljø.

Rygning giver dog ikke anledning til mange åbne konflikter på arbejdspladsen. Tre ud af fire har aldrig haft konflikter med deres kolleger eller ledere om rygereglerne på arbejdspladsen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu