Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen går til valg på at forandre sundhedsvæsenet.

På Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden forbereder vi os på omfattende forandringer, uanset hvem der vinder regeringsmagten. For vi er ved at bygge et helt nyt hospital, der skal være relevant om 30, 40, ja måske 50 år, alt imens en række store trends forandrer samfundet.

Med 4,5 milliarder kroner i ryggen har vi tidligt skullet træffe et vigtigt valg. Enten bygger vi et hospital, der ligner det, vi har, og gør, som vi altid har gjort. Eller også forsøger vi at redefinere hospitalets form – ikke blot dets udseende, men også dets funktion i samfundet.

Vi har valgt det sidste, og nu sætter vi gang i et kæmpestort projekt, der skal forberede og på mange måder ændre hele organisationen på det eksisterende hospital.

Organisationsforandringer ligner sorgprocesser

I bogen ’Death and Dying’ fra 1969 opridser professor Elisabeth Kübler-Ross en række stadier i en sorgproces. Modellen tager udgangspunkt i døende patienter og har dannet ramme for forståelsen af sorgprocesser for sundhedspersonale verden over. Men den kan også gøre os klogere på, hvordan vi mennesker reagerer på andre store forandringer i livet og på jobbet.

Forandringer ligesom det organisationsudviklingsprojekt, vi nu starter på Nordsjællands Hospital. På vores job såvel som i vores privatliv skal vi igennem en række faser, før vi er klar til forandring, som minimum: fornægtelse, vrede, accept og forpligtelse. I begyndelsen ønsker vi at bevare status quo, og derfor reagerer vi ofte negativt på forandring. Så udforsker og accepterer vi typisk forandringer for til sidst at gennemføre dem.

I den her tidlige fase kan vi således forvente – måske håbe på – at vi møder kritiske reaktioner fra medarbejderne, vrede endda. Det værste, der kan ske, er, at vi ikke får nogen reaktioner overhovedet, for så virker vores kommunikation ikke. 

Fem tendenser, hospitalerne skal tage højde for

Det er ikke nok at bede vores medarbejdere om at arbejde på en anden måde. Vi er nødt til at begrunde hvorfor. Derfor præsenterer vi personalet for fem internationale trends, som vil påvirke vores samfund og ikke mindst vores hospitaler verden over, og vi forsøger at give dem svar på, hvordan vi skal omstille os. 

1. Der kommer flere ældre.

Her i Nordsjælland ventes befolkningen over 80 år at stige med knap 80 procent over de næste ti år ifølge Danmarks Statistik.

2. Sygdomsbilledet ændrer sig.

Patientgrupper med livsstilsrelaterede sygdomme, kroniske lidelser og dårligt mentalt helbred vokser. For eksempel forventer man, at en fjerdedel af befolkningen i 2030 har lungesygdommen KOL. Det fremgår af en rapport fra regeringen, KL og Danske Regioner.

3. Fremtidens patienter har forskellige behov og forventninger.

Eksempelvis er der forskel på, hvor meget omsorg og pleje forskellige generationer ønsker, og på, hvor nye og hurtige kommunikationskanaler de er vant til at bruge. 

4. Sundhed opfattes i højere grad holistisk.

Sundhed er ikke blot et spørgsmål om fravær af sygdom. Om vi har det godt eller ej, afhænger af en mangfoldighed af faktorer, ikke mindst vores sociale relationer.

5. Vi befinder os i en højteknologisk stenalder.

Sundhedsvæsenet står kun ved begyndelsen af den teknologiske udvikling. Krydsningen af nye teknologier vil udbrede hjemmebehandlinger, og kunstig intelligens vil ændre måden, lægen stiller diagnoser og møder patienten.  

Vi skal indgå i andre typer samarbejder

De fem tendenser gør, at vi på Nordsjællands Hospital ikke kan arbejde, som vi plejer. Lad mig give jer to eksempler. For det første skal vi indse, at sundhedsvæsenet ikke har monopol på sundhedsydelser. Derfor skal vi engagere os i nye typer af samarbejder.

Selv er jeg meget inspireret af Sheba Medical Center, som er Israels største hospital, og som er langt fremme, når det gælder brugen af ny teknologi. Allerede for 15 år siden var hospitalet papirløst. I kontrast hertil kimer fastnettelefonerne stadig rundtomkring på vores hospital, ligesom det er muligt at finde en fax.

Sheba skaber nye løsninger ved at give studerende fra verdens førende universiteter og startups adgang til at teste løsninger på hospitalet og bruge syntetiske data (altså datasæt, der bevarer karakteristika fra rigtige data). Deres løsninger er solgt for mere end 1 milliard dollar. Så de virker.

Modellen har inspireret os til at åbne vores eget testlab i samarbejde med Hillerød Kommune. Det hedder Nordic Health Lab, og vi forventer, at vores personale engagerer sig. Så vores patienter bliver blandt de første til at nyde godt af fremtidens sundhedsløsninger, blandt andet fordi vi kan rykke flere funktioner tættere på borgerne, for eksempel i sundhedshuse og i hjemmet. Det interessante er, at medarbejderne på trods af en travl hverdag er nysgerrige og vil være med.

Vi skal tage hånd om nye typer af patienter

Vores medarbejdere skal også vænne sig til at arbejde tættere sammen. For patienterne fejler flere ting samtidig, og det er den vej, udviklingen går. For at skabe sømløse overgange for patienterne forbereder vi derfor vores læger og sygeplejersker på, at de skal samarbejde mere på tværs af specialer.

Derfor placerer vi sengestuerne i en ”slange” på det nye hospital og fordeler dem til patienterne efter behov – ikke efter hvilken afdeling de tilhører. Netop det princip – ”brugsret fremfor ejerskab” – gennemsyrer planlægningen af den nye organisation. Én af vores overlæger kalder det ”en voldsom kulturforandring”, når læger ligesom andre skal til at dele kontorer.

Principperne, vi arbejder med, er resultatet af en omfattende brugerproces med patienter, pårørende og medarbejdere. Ikke alle beslutninger vækker dog begejstring alle vegne. Vi forsøger at tage hånd om bekymringerne nu og få dem frem i lyset. Løsningerne skal forklares og testes, så vi ikke går i stå midt på forandringskurven.

De vigtige følgere

Alle projekter har brug for first followers. Ifølge den amerikanske entreprenør Derek Sivers er den første tilhænger lige så vigtig for at udvikle en bevægelse som initiativtageren, fordi den første følger gør lederens synspunkt mere troværdigt. På samme måde som initiativtageren risikerer den første tilhænger at blive gjort til grin, men han eller hun gør det mindre risikabelt for andre at deltage, og til sidst kan det ende med at blive mere risikabelt at blive på sidelinjen end at deltage i bevægelsen.

På hospitalet har vi engageret first followers fra forskellige afdelinger og professioner, lige fra overlæger til sygeplejersker, radiografer og serviceassistenter.

For at signalere forandring har vi engageret dem i en kampagne med virkemidler, der kan virke radikale. Vi har plastret matriklen ind i valgplakater med augmentet reality for at vise, hvordan ny teknologi kan skabe stærke og nærværende oplevelser.

Vi har formidlet visionen gennem en letlæselig publikation, hvor fakta, forudsigelser og hospitalets strategi er balanceret med tanker fra blandt andre Benny Andersen og Marie Curie. Vi har også lavet en graffitivæg for at signalere livskraft, som er navnet på forandringsprojektet.

Nogle kolleger synes nok, at vi overgør vores kommunikation. Måske har de ret. Men ifølge professor ved Harvard Business School John Kotter underkommunikerer de fleste organisationer deres forandringsvisioner med mindst en faktor 10. Den fejl vil vi nødigt begå.

En ny rolle

Hospitalet har historisk haft vidt forskellige roller, som har afspejlet den tid, de var en del af.

I 1800-tallet blev de, der havde råd, tilset og plejet hjemme. Kun de fattige og ensomme lod sig indlægge. Men teknologiske og hygiejnemæssige fremskridt gjorde det mere og mere almindeligt at tage ophold på et hospital. I takt med etableringen af velfærdsstaten skød hospitalsbyggerier op fra slutningen af 1800-tallet.

Med de nye superhospitaler har vi igen en unik mulighed for at nytænke hospitalernes rolle. Nu forsøger vi at give et bud i Nordsjælland.

Modigt eller dumdristigt? Det vil tiden vise. Men uanset farven på den kommende regering ser vi ikke andet valg.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.