Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling

KOMMENTAR: Uanset hvordan folketingsvalget ender, skaber internationale megatrends behov for, at hospitalerne omstiller sig. På Nordsjællands Hospital forbereder vi lige nu tusinder af medarbejdere på forandring.

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen går til valg på at forandre sundhedsvæsenet.

På Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden forbereder vi os på omfattende forandringer, uanset hvem der vinder regeringsmagten. For vi er ved at bygge et helt nyt hospital, der skal være relevant om 30, 40, ja måske 50 år, alt imens en række store trends forandrer samfundet.

Med 4,5 milliarder kroner i ryggen har vi tidligt skullet træffe et vigtigt valg. Enten bygger vi et hospital, der ligner det, vi har, og gør, som vi altid har gjort. Eller også forsøger vi at redefinere hospitalets form – ikke blot dets udseende, men også dets funktion i samfundet.

Vi har valgt det sidste, og nu sætter vi gang i et kæmpestort projekt, der skal forberede og på mange måder ændre hele organisationen på det eksisterende hospital.

Organisationsforandringer ligner sorgprocesser

I bogen ’Death and Dying’ fra 1969 opridser professor Elisabeth Kübler-Ross en række stadier i en sorgproces. Modellen tager udgangspunkt i døende patienter og har dannet ramme for forståelsen af sorgprocesser for sundhedspersonale verden over. Men den kan også gøre os klogere på, hvordan vi mennesker reagerer på andre store forandringer i livet og på jobbet.

Forandringer ligesom det organisationsudviklingsprojekt, vi nu starter på Nordsjællands Hospital. På vores job såvel som i vores privatliv skal vi igennem en række faser, før vi er klar til forandring, som minimum: fornægtelse, vrede, accept og forpligtelse. I begyndelsen ønsker vi at bevare status quo, og derfor reagerer vi ofte negativt på forandring. Så udforsker og accepterer vi typisk forandringer for til sidst at gennemføre dem.

I den her tidlige fase kan vi således forvente – måske håbe på – at vi møder kritiske reaktioner fra medarbejderne, vrede endda. Det værste, der kan ske, er, at vi ikke får nogen reaktioner overhovedet, for så virker vores kommunikation ikke. 

Fem tendenser, hospitalerne skal tage højde for

Det er ikke nok at bede vores medarbejdere om at arbejde på en anden måde. Vi er nødt til at begrunde hvorfor. Derfor præsenterer vi personalet for fem internationale trends, som vil påvirke vores samfund og ikke mindst vores hospitaler verden over, og vi forsøger at give dem svar på, hvordan vi skal omstille os. 

1. Der kommer flere ældre.

Her i Nordsjælland ventes befolkningen over 80 år at stige med knap 80 procent over de næste ti år ifølge Danmarks Statistik.

2. Sygdomsbilledet ændrer sig.

Patientgrupper med livsstilsrelaterede sygdomme, kroniske lidelser og dårligt mentalt helbred vokser. For eksempel forventer man, at en fjerdedel af befolkningen i 2030 har lungesygdommen KOL. Det fremgår af en rapport fra regeringen, KL og Danske Regioner.

3. Fremtidens patienter har forskellige behov og forventninger.

Eksempelvis er der forskel på, hvor meget omsorg og pleje forskellige generationer ønsker, og på, hvor nye og hurtige kommunikationskanaler de er vant til at bruge. 

4. Sundhed opfattes i højere grad holistisk.

Sundhed er ikke blot et spørgsmål om fravær af sygdom. Om vi har det godt eller ej, afhænger af en mangfoldighed af faktorer, ikke mindst vores sociale relationer.

5. Vi befinder os i en højteknologisk stenalder.

Sundhedsvæsenet står kun ved begyndelsen af den teknologiske udvikling. Krydsningen af nye teknologier vil udbrede hjemmebehandlinger, og kunstig intelligens vil ændre måden, lægen stiller diagnoser og møder patienten.  

Vi skal indgå i andre typer samarbejder

De fem tendenser gør, at vi på Nordsjællands Hospital ikke kan arbejde, som vi plejer. Lad mig give jer to eksempler. For det første skal vi indse, at sundhedsvæsenet ikke har monopol på sundhedsydelser. Derfor skal vi engagere os i nye typer af samarbejder.

Selv er jeg meget inspireret af Sheba Medical Center, som er Israels største hospital, og som er langt fremme, når det gælder brugen af ny teknologi. Allerede for 15 år siden var hospitalet papirløst. I kontrast hertil kimer fastnettelefonerne stadig rundtomkring på vores hospital, ligesom det er muligt at finde en fax.

Sheba skaber nye løsninger ved at give studerende fra verdens førende universiteter og startups adgang til at teste løsninger på hospitalet og bruge syntetiske data (altså datasæt, der bevarer karakteristika fra rigtige data). Deres løsninger er solgt for mere end 1 milliard dollar. Så de virker.

Modellen har inspireret os til at åbne vores eget testlab i samarbejde med Hillerød Kommune. Det hedder Nordic Health Lab, og vi forventer, at vores personale engagerer sig. Så vores patienter bliver blandt de første til at nyde godt af fremtidens sundhedsløsninger, blandt andet fordi vi kan rykke flere funktioner tættere på borgerne, for eksempel i sundhedshuse og i hjemmet. Det interessante er, at medarbejderne på trods af en travl hverdag er nysgerrige og vil være med.

Vi skal tage hånd om nye typer af patienter

Vores medarbejdere skal også vænne sig til at arbejde tættere sammen. For patienterne fejler flere ting samtidig, og det er den vej, udviklingen går. For at skabe sømløse overgange for patienterne forbereder vi derfor vores læger og sygeplejersker på, at de skal samarbejde mere på tværs af specialer.

Derfor placerer vi sengestuerne i en ”slange” på det nye hospital og fordeler dem til patienterne efter behov – ikke efter hvilken afdeling de tilhører. Netop det princip – ”brugsret fremfor ejerskab” – gennemsyrer planlægningen af den nye organisation. Én af vores overlæger kalder det ”en voldsom kulturforandring”, når læger ligesom andre skal til at dele kontorer.

Principperne, vi arbejder med, er resultatet af en omfattende brugerproces med patienter, pårørende og medarbejdere. Ikke alle beslutninger vækker dog begejstring alle vegne. Vi forsøger at tage hånd om bekymringerne nu og få dem frem i lyset. Løsningerne skal forklares og testes, så vi ikke går i stå midt på forandringskurven.

De vigtige følgere

Alle projekter har brug for first followers. Ifølge den amerikanske entreprenør Derek Sivers er den første tilhænger lige så vigtig for at udvikle en bevægelse som initiativtageren, fordi den første følger gør lederens synspunkt mere troværdigt. På samme måde som initiativtageren risikerer den første tilhænger at blive gjort til grin, men han eller hun gør det mindre risikabelt for andre at deltage, og til sidst kan det ende med at blive mere risikabelt at blive på sidelinjen end at deltage i bevægelsen.

På hospitalet har vi engageret first followers fra forskellige afdelinger og professioner, lige fra overlæger til sygeplejersker, radiografer og serviceassistenter.

For at signalere forandring har vi engageret dem i en kampagne med virkemidler, der kan virke radikale. Vi har plastret matriklen ind i valgplakater med augmentet reality for at vise, hvordan ny teknologi kan skabe stærke og nærværende oplevelser.

 

Vi har formidlet visionen gennem en letlæselig publikation, hvor fakta, forudsigelser og hospitalets strategi er balanceret med tanker fra blandt andre Benny Andersen og Marie Curie. Vi har også lavet en graffitivæg for at signalere livskraft, som er navnet på forandringsprojektet.

Nogle kolleger synes nok, at vi overgør vores kommunikation. Måske har de ret. Men ifølge professor ved Harvard Business School John Kotter underkommunikerer de fleste organisationer deres forandringsvisioner med mindst en faktor 10. Den fejl vil vi nødigt begå.

En ny rolle

Hospitalet har historisk haft vidt forskellige roller, som har afspejlet den tid, de var en del af.

I 1800-tallet blev de, der havde råd, tilset og plejet hjemme. Kun de fattige og ensomme lod sig indlægge. Men teknologiske og hygiejnemæssige fremskridt gjorde det mere og mere almindeligt at tage ophold på et hospital. I takt med etableringen af velfærdsstaten skød hospitalsbyggerier op fra slutningen af 1800-tallet.

Med de nye superhospitaler har vi igen en unik mulighed for at nytænke hospitalernes rolle. Nu forsøger vi at give et bud i Nordsjælland.

Modigt eller dumdristigt? Det vil tiden vise. Men uanset farven på den kommende regering ser vi ikke andet valg.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå blok er død. Valget er begravelsen Blå blok er død. Valget er begravelsen Næste artikel Men hvad skal vi leve af? Men hvad skal vi leve af?

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.