Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling

KOMMENTAR: Uanset hvordan folketingsvalget ender, skaber internationale megatrends behov for, at hospitalerne omstiller sig. På Nordsjællands Hospital forbereder vi lige nu tusinder af medarbejdere på forandring.

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen går til valg på at forandre sundhedsvæsenet.

På Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden forbereder vi os på omfattende forandringer, uanset hvem der vinder regeringsmagten. For vi er ved at bygge et helt nyt hospital, der skal være relevant om 30, 40, ja måske 50 år, alt imens en række store trends forandrer samfundet.

Med 4,5 milliarder kroner i ryggen har vi tidligt skullet træffe et vigtigt valg. Enten bygger vi et hospital, der ligner det, vi har, og gør, som vi altid har gjort. Eller også forsøger vi at redefinere hospitalets form – ikke blot dets udseende, men også dets funktion i samfundet.

Vi har valgt det sidste, og nu sætter vi gang i et kæmpestort projekt, der skal forberede og på mange måder ændre hele organisationen på det eksisterende hospital.

Organisationsforandringer ligner sorgprocesser

I bogen ’Death and Dying’ fra 1969 opridser professor Elisabeth Kübler-Ross en række stadier i en sorgproces. Modellen tager udgangspunkt i døende patienter og har dannet ramme for forståelsen af sorgprocesser for sundhedspersonale verden over. Men den kan også gøre os klogere på, hvordan vi mennesker reagerer på andre store forandringer i livet og på jobbet.

Forandringer ligesom det organisationsudviklingsprojekt, vi nu starter på Nordsjællands Hospital. På vores job såvel som i vores privatliv skal vi igennem en række faser, før vi er klar til forandring, som minimum: fornægtelse, vrede, accept og forpligtelse. I begyndelsen ønsker vi at bevare status quo, og derfor reagerer vi ofte negativt på forandring. Så udforsker og accepterer vi typisk forandringer for til sidst at gennemføre dem.

I den her tidlige fase kan vi således forvente – måske håbe på – at vi møder kritiske reaktioner fra medarbejderne, vrede endda. Det værste, der kan ske, er, at vi ikke får nogen reaktioner overhovedet, for så virker vores kommunikation ikke. 

Fem tendenser, hospitalerne skal tage højde for

Det er ikke nok at bede vores medarbejdere om at arbejde på en anden måde. Vi er nødt til at begrunde hvorfor. Derfor præsenterer vi personalet for fem internationale trends, som vil påvirke vores samfund og ikke mindst vores hospitaler verden over, og vi forsøger at give dem svar på, hvordan vi skal omstille os. 

1. Der kommer flere ældre.

Her i Nordsjælland ventes befolkningen over 80 år at stige med knap 80 procent over de næste ti år ifølge Danmarks Statistik.

2. Sygdomsbilledet ændrer sig.

Patientgrupper med livsstilsrelaterede sygdomme, kroniske lidelser og dårligt mentalt helbred vokser. For eksempel forventer man, at en fjerdedel af befolkningen i 2030 har lungesygdommen KOL. Det fremgår af en rapport fra regeringen, KL og Danske Regioner.

3. Fremtidens patienter har forskellige behov og forventninger.

Eksempelvis er der forskel på, hvor meget omsorg og pleje forskellige generationer ønsker, og på, hvor nye og hurtige kommunikationskanaler de er vant til at bruge. 

4. Sundhed opfattes i højere grad holistisk.

Sundhed er ikke blot et spørgsmål om fravær af sygdom. Om vi har det godt eller ej, afhænger af en mangfoldighed af faktorer, ikke mindst vores sociale relationer.

5. Vi befinder os i en højteknologisk stenalder.

Sundhedsvæsenet står kun ved begyndelsen af den teknologiske udvikling. Krydsningen af nye teknologier vil udbrede hjemmebehandlinger, og kunstig intelligens vil ændre måden, lægen stiller diagnoser og møder patienten.  

Vi skal indgå i andre typer samarbejder

De fem tendenser gør, at vi på Nordsjællands Hospital ikke kan arbejde, som vi plejer. Lad mig give jer to eksempler. For det første skal vi indse, at sundhedsvæsenet ikke har monopol på sundhedsydelser. Derfor skal vi engagere os i nye typer af samarbejder.

Selv er jeg meget inspireret af Sheba Medical Center, som er Israels største hospital, og som er langt fremme, når det gælder brugen af ny teknologi. Allerede for 15 år siden var hospitalet papirløst. I kontrast hertil kimer fastnettelefonerne stadig rundtomkring på vores hospital, ligesom det er muligt at finde en fax.

Sheba skaber nye løsninger ved at give studerende fra verdens førende universiteter og startups adgang til at teste løsninger på hospitalet og bruge syntetiske data (altså datasæt, der bevarer karakteristika fra rigtige data). Deres løsninger er solgt for mere end 1 milliard dollar. Så de virker.

Modellen har inspireret os til at åbne vores eget testlab i samarbejde med Hillerød Kommune. Det hedder Nordic Health Lab, og vi forventer, at vores personale engagerer sig. Så vores patienter bliver blandt de første til at nyde godt af fremtidens sundhedsløsninger, blandt andet fordi vi kan rykke flere funktioner tættere på borgerne, for eksempel i sundhedshuse og i hjemmet. Det interessante er, at medarbejderne på trods af en travl hverdag er nysgerrige og vil være med.

Vi skal tage hånd om nye typer af patienter

Vores medarbejdere skal også vænne sig til at arbejde tættere sammen. For patienterne fejler flere ting samtidig, og det er den vej, udviklingen går. For at skabe sømløse overgange for patienterne forbereder vi derfor vores læger og sygeplejersker på, at de skal samarbejde mere på tværs af specialer.

Derfor placerer vi sengestuerne i en ”slange” på det nye hospital og fordeler dem til patienterne efter behov – ikke efter hvilken afdeling de tilhører. Netop det princip – ”brugsret fremfor ejerskab” – gennemsyrer planlægningen af den nye organisation. Én af vores overlæger kalder det ”en voldsom kulturforandring”, når læger ligesom andre skal til at dele kontorer.

Principperne, vi arbejder med, er resultatet af en omfattende brugerproces med patienter, pårørende og medarbejdere. Ikke alle beslutninger vækker dog begejstring alle vegne. Vi forsøger at tage hånd om bekymringerne nu og få dem frem i lyset. Løsningerne skal forklares og testes, så vi ikke går i stå midt på forandringskurven.

De vigtige følgere

Alle projekter har brug for first followers. Ifølge den amerikanske entreprenør Derek Sivers er den første tilhænger lige så vigtig for at udvikle en bevægelse som initiativtageren, fordi den første følger gør lederens synspunkt mere troværdigt. På samme måde som initiativtageren risikerer den første tilhænger at blive gjort til grin, men han eller hun gør det mindre risikabelt for andre at deltage, og til sidst kan det ende med at blive mere risikabelt at blive på sidelinjen end at deltage i bevægelsen.

På hospitalet har vi engageret first followers fra forskellige afdelinger og professioner, lige fra overlæger til sygeplejersker, radiografer og serviceassistenter.

For at signalere forandring har vi engageret dem i en kampagne med virkemidler, der kan virke radikale. Vi har plastret matriklen ind i valgplakater med augmentet reality for at vise, hvordan ny teknologi kan skabe stærke og nærværende oplevelser.

 

Vi har formidlet visionen gennem en letlæselig publikation, hvor fakta, forudsigelser og hospitalets strategi er balanceret med tanker fra blandt andre Benny Andersen og Marie Curie. Vi har også lavet en graffitivæg for at signalere livskraft, som er navnet på forandringsprojektet.

Nogle kolleger synes nok, at vi overgør vores kommunikation. Måske har de ret. Men ifølge professor ved Harvard Business School John Kotter underkommunikerer de fleste organisationer deres forandringsvisioner med mindst en faktor 10. Den fejl vil vi nødigt begå.

En ny rolle

Hospitalet har historisk haft vidt forskellige roller, som har afspejlet den tid, de var en del af.

I 1800-tallet blev de, der havde råd, tilset og plejet hjemme. Kun de fattige og ensomme lod sig indlægge. Men teknologiske og hygiejnemæssige fremskridt gjorde det mere og mere almindeligt at tage ophold på et hospital. I takt med etableringen af velfærdsstaten skød hospitalsbyggerier op fra slutningen af 1800-tallet.

Med de nye superhospitaler har vi igen en unik mulighed for at nytænke hospitalernes rolle. Nu forsøger vi at give et bud i Nordsjælland.

Modigt eller dumdristigt? Det vil tiden vise. Men uanset farven på den kommende regering ser vi ikke andet valg.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå blok er død. Valget er begravelsen Blå blok er død. Valget er begravelsen Næste artikel Men hvad skal vi leve af? Men hvad skal vi leve af?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.