Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling

KOMMENTAR: Uanset hvordan folketingsvalget ender, skaber internationale megatrends behov for, at hospitalerne omstiller sig. På Nordsjællands Hospital forbereder vi lige nu tusinder af medarbejdere på forandring.

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen går til valg på at forandre sundhedsvæsenet.

På Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden forbereder vi os på omfattende forandringer, uanset hvem der vinder regeringsmagten. For vi er ved at bygge et helt nyt hospital, der skal være relevant om 30, 40, ja måske 50 år, alt imens en række store trends forandrer samfundet.

Med 4,5 milliarder kroner i ryggen har vi tidligt skullet træffe et vigtigt valg. Enten bygger vi et hospital, der ligner det, vi har, og gør, som vi altid har gjort. Eller også forsøger vi at redefinere hospitalets form – ikke blot dets udseende, men også dets funktion i samfundet.

Vi har valgt det sidste, og nu sætter vi gang i et kæmpestort projekt, der skal forberede og på mange måder ændre hele organisationen på det eksisterende hospital.

Organisationsforandringer ligner sorgprocesser

I bogen ’Death and Dying’ fra 1969 opridser professor Elisabeth Kübler-Ross en række stadier i en sorgproces. Modellen tager udgangspunkt i døende patienter og har dannet ramme for forståelsen af sorgprocesser for sundhedspersonale verden over. Men den kan også gøre os klogere på, hvordan vi mennesker reagerer på andre store forandringer i livet og på jobbet.

Forandringer ligesom det organisationsudviklingsprojekt, vi nu starter på Nordsjællands Hospital. På vores job såvel som i vores privatliv skal vi igennem en række faser, før vi er klar til forandring, som minimum: fornægtelse, vrede, accept og forpligtelse. I begyndelsen ønsker vi at bevare status quo, og derfor reagerer vi ofte negativt på forandring. Så udforsker og accepterer vi typisk forandringer for til sidst at gennemføre dem.

I den her tidlige fase kan vi således forvente – måske håbe på – at vi møder kritiske reaktioner fra medarbejderne, vrede endda. Det værste, der kan ske, er, at vi ikke får nogen reaktioner overhovedet, for så virker vores kommunikation ikke. 

Fem tendenser, hospitalerne skal tage højde for

Det er ikke nok at bede vores medarbejdere om at arbejde på en anden måde. Vi er nødt til at begrunde hvorfor. Derfor præsenterer vi personalet for fem internationale trends, som vil påvirke vores samfund og ikke mindst vores hospitaler verden over, og vi forsøger at give dem svar på, hvordan vi skal omstille os. 

1. Der kommer flere ældre.

Her i Nordsjælland ventes befolkningen over 80 år at stige med knap 80 procent over de næste ti år ifølge Danmarks Statistik.

2. Sygdomsbilledet ændrer sig.

Patientgrupper med livsstilsrelaterede sygdomme, kroniske lidelser og dårligt mentalt helbred vokser. For eksempel forventer man, at en fjerdedel af befolkningen i 2030 har lungesygdommen KOL. Det fremgår af en rapport fra regeringen, KL og Danske Regioner.

3. Fremtidens patienter har forskellige behov og forventninger.

Eksempelvis er der forskel på, hvor meget omsorg og pleje forskellige generationer ønsker, og på, hvor nye og hurtige kommunikationskanaler de er vant til at bruge. 

4. Sundhed opfattes i højere grad holistisk.

Sundhed er ikke blot et spørgsmål om fravær af sygdom. Om vi har det godt eller ej, afhænger af en mangfoldighed af faktorer, ikke mindst vores sociale relationer.

5. Vi befinder os i en højteknologisk stenalder.

Sundhedsvæsenet står kun ved begyndelsen af den teknologiske udvikling. Krydsningen af nye teknologier vil udbrede hjemmebehandlinger, og kunstig intelligens vil ændre måden, lægen stiller diagnoser og møder patienten.  

Vi skal indgå i andre typer samarbejder

De fem tendenser gør, at vi på Nordsjællands Hospital ikke kan arbejde, som vi plejer. Lad mig give jer to eksempler. For det første skal vi indse, at sundhedsvæsenet ikke har monopol på sundhedsydelser. Derfor skal vi engagere os i nye typer af samarbejder.

Selv er jeg meget inspireret af Sheba Medical Center, som er Israels største hospital, og som er langt fremme, når det gælder brugen af ny teknologi. Allerede for 15 år siden var hospitalet papirløst. I kontrast hertil kimer fastnettelefonerne stadig rundtomkring på vores hospital, ligesom det er muligt at finde en fax.

Sheba skaber nye løsninger ved at give studerende fra verdens førende universiteter og startups adgang til at teste løsninger på hospitalet og bruge syntetiske data (altså datasæt, der bevarer karakteristika fra rigtige data). Deres løsninger er solgt for mere end 1 milliard dollar. Så de virker.

Modellen har inspireret os til at åbne vores eget testlab i samarbejde med Hillerød Kommune. Det hedder Nordic Health Lab, og vi forventer, at vores personale engagerer sig. Så vores patienter bliver blandt de første til at nyde godt af fremtidens sundhedsløsninger, blandt andet fordi vi kan rykke flere funktioner tættere på borgerne, for eksempel i sundhedshuse og i hjemmet. Det interessante er, at medarbejderne på trods af en travl hverdag er nysgerrige og vil være med.

Vi skal tage hånd om nye typer af patienter

Vores medarbejdere skal også vænne sig til at arbejde tættere sammen. For patienterne fejler flere ting samtidig, og det er den vej, udviklingen går. For at skabe sømløse overgange for patienterne forbereder vi derfor vores læger og sygeplejersker på, at de skal samarbejde mere på tværs af specialer.

Derfor placerer vi sengestuerne i en ”slange” på det nye hospital og fordeler dem til patienterne efter behov – ikke efter hvilken afdeling de tilhører. Netop det princip – ”brugsret fremfor ejerskab” – gennemsyrer planlægningen af den nye organisation. Én af vores overlæger kalder det ”en voldsom kulturforandring”, når læger ligesom andre skal til at dele kontorer.

Principperne, vi arbejder med, er resultatet af en omfattende brugerproces med patienter, pårørende og medarbejdere. Ikke alle beslutninger vækker dog begejstring alle vegne. Vi forsøger at tage hånd om bekymringerne nu og få dem frem i lyset. Løsningerne skal forklares og testes, så vi ikke går i stå midt på forandringskurven.

De vigtige følgere

Alle projekter har brug for first followers. Ifølge den amerikanske entreprenør Derek Sivers er den første tilhænger lige så vigtig for at udvikle en bevægelse som initiativtageren, fordi den første følger gør lederens synspunkt mere troværdigt. På samme måde som initiativtageren risikerer den første tilhænger at blive gjort til grin, men han eller hun gør det mindre risikabelt for andre at deltage, og til sidst kan det ende med at blive mere risikabelt at blive på sidelinjen end at deltage i bevægelsen.

På hospitalet har vi engageret first followers fra forskellige afdelinger og professioner, lige fra overlæger til sygeplejersker, radiografer og serviceassistenter.

For at signalere forandring har vi engageret dem i en kampagne med virkemidler, der kan virke radikale. Vi har plastret matriklen ind i valgplakater med augmentet reality for at vise, hvordan ny teknologi kan skabe stærke og nærværende oplevelser.

 

Vi har formidlet visionen gennem en letlæselig publikation, hvor fakta, forudsigelser og hospitalets strategi er balanceret med tanker fra blandt andre Benny Andersen og Marie Curie. Vi har også lavet en graffitivæg for at signalere livskraft, som er navnet på forandringsprojektet.

Nogle kolleger synes nok, at vi overgør vores kommunikation. Måske har de ret. Men ifølge professor ved Harvard Business School John Kotter underkommunikerer de fleste organisationer deres forandringsvisioner med mindst en faktor 10. Den fejl vil vi nødigt begå.

En ny rolle

Hospitalet har historisk haft vidt forskellige roller, som har afspejlet den tid, de var en del af.

I 1800-tallet blev de, der havde råd, tilset og plejet hjemme. Kun de fattige og ensomme lod sig indlægge. Men teknologiske og hygiejnemæssige fremskridt gjorde det mere og mere almindeligt at tage ophold på et hospital. I takt med etableringen af velfærdsstaten skød hospitalsbyggerier op fra slutningen af 1800-tallet.

Med de nye superhospitaler har vi igen en unik mulighed for at nytænke hospitalernes rolle. Nu forsøger vi at give et bud i Nordsjælland.

Modigt eller dumdristigt? Det vil tiden vise. Men uanset farven på den kommende regering ser vi ikke andet valg.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå blok er død. Valget er begravelsen Blå blok er død. Valget er begravelsen Næste artikel Men hvad skal vi leve af? Men hvad skal vi leve af?

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.