Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling

KOMMENTAR: Uanset hvordan folketingsvalget ender, skaber internationale megatrends behov for, at hospitalerne omstiller sig. På Nordsjællands Hospital forbereder vi lige nu tusinder af medarbejdere på forandring.

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen går til valg på at forandre sundhedsvæsenet.

På Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden forbereder vi os på omfattende forandringer, uanset hvem der vinder regeringsmagten. For vi er ved at bygge et helt nyt hospital, der skal være relevant om 30, 40, ja måske 50 år, alt imens en række store trends forandrer samfundet.

Med 4,5 milliarder kroner i ryggen har vi tidligt skullet træffe et vigtigt valg. Enten bygger vi et hospital, der ligner det, vi har, og gør, som vi altid har gjort. Eller også forsøger vi at redefinere hospitalets form – ikke blot dets udseende, men også dets funktion i samfundet.

Vi har valgt det sidste, og nu sætter vi gang i et kæmpestort projekt, der skal forberede og på mange måder ændre hele organisationen på det eksisterende hospital.

Organisationsforandringer ligner sorgprocesser

I bogen ’Death and Dying’ fra 1969 opridser professor Elisabeth Kübler-Ross en række stadier i en sorgproces. Modellen tager udgangspunkt i døende patienter og har dannet ramme for forståelsen af sorgprocesser for sundhedspersonale verden over. Men den kan også gøre os klogere på, hvordan vi mennesker reagerer på andre store forandringer i livet og på jobbet.

Forandringer ligesom det organisationsudviklingsprojekt, vi nu starter på Nordsjællands Hospital. På vores job såvel som i vores privatliv skal vi igennem en række faser, før vi er klar til forandring, som minimum: fornægtelse, vrede, accept og forpligtelse. I begyndelsen ønsker vi at bevare status quo, og derfor reagerer vi ofte negativt på forandring. Så udforsker og accepterer vi typisk forandringer for til sidst at gennemføre dem.

I den her tidlige fase kan vi således forvente – måske håbe på – at vi møder kritiske reaktioner fra medarbejderne, vrede endda. Det værste, der kan ske, er, at vi ikke får nogen reaktioner overhovedet, for så virker vores kommunikation ikke. 

Fem tendenser, hospitalerne skal tage højde for

Det er ikke nok at bede vores medarbejdere om at arbejde på en anden måde. Vi er nødt til at begrunde hvorfor. Derfor præsenterer vi personalet for fem internationale trends, som vil påvirke vores samfund og ikke mindst vores hospitaler verden over, og vi forsøger at give dem svar på, hvordan vi skal omstille os. 

1. Der kommer flere ældre.

Her i Nordsjælland ventes befolkningen over 80 år at stige med knap 80 procent over de næste ti år ifølge Danmarks Statistik.

2. Sygdomsbilledet ændrer sig.

Patientgrupper med livsstilsrelaterede sygdomme, kroniske lidelser og dårligt mentalt helbred vokser. For eksempel forventer man, at en fjerdedel af befolkningen i 2030 har lungesygdommen KOL. Det fremgår af en rapport fra regeringen, KL og Danske Regioner.

3. Fremtidens patienter har forskellige behov og forventninger.

Eksempelvis er der forskel på, hvor meget omsorg og pleje forskellige generationer ønsker, og på, hvor nye og hurtige kommunikationskanaler de er vant til at bruge. 

4. Sundhed opfattes i højere grad holistisk.

Sundhed er ikke blot et spørgsmål om fravær af sygdom. Om vi har det godt eller ej, afhænger af en mangfoldighed af faktorer, ikke mindst vores sociale relationer.

5. Vi befinder os i en højteknologisk stenalder.

Sundhedsvæsenet står kun ved begyndelsen af den teknologiske udvikling. Krydsningen af nye teknologier vil udbrede hjemmebehandlinger, og kunstig intelligens vil ændre måden, lægen stiller diagnoser og møder patienten.  

Vi skal indgå i andre typer samarbejder

De fem tendenser gør, at vi på Nordsjællands Hospital ikke kan arbejde, som vi plejer. Lad mig give jer to eksempler. For det første skal vi indse, at sundhedsvæsenet ikke har monopol på sundhedsydelser. Derfor skal vi engagere os i nye typer af samarbejder.

Selv er jeg meget inspireret af Sheba Medical Center, som er Israels største hospital, og som er langt fremme, når det gælder brugen af ny teknologi. Allerede for 15 år siden var hospitalet papirløst. I kontrast hertil kimer fastnettelefonerne stadig rundtomkring på vores hospital, ligesom det er muligt at finde en fax.

Sheba skaber nye løsninger ved at give studerende fra verdens førende universiteter og startups adgang til at teste løsninger på hospitalet og bruge syntetiske data (altså datasæt, der bevarer karakteristika fra rigtige data). Deres løsninger er solgt for mere end 1 milliard dollar. Så de virker.

Modellen har inspireret os til at åbne vores eget testlab i samarbejde med Hillerød Kommune. Det hedder Nordic Health Lab, og vi forventer, at vores personale engagerer sig. Så vores patienter bliver blandt de første til at nyde godt af fremtidens sundhedsløsninger, blandt andet fordi vi kan rykke flere funktioner tættere på borgerne, for eksempel i sundhedshuse og i hjemmet. Det interessante er, at medarbejderne på trods af en travl hverdag er nysgerrige og vil være med.

Vi skal tage hånd om nye typer af patienter

Vores medarbejdere skal også vænne sig til at arbejde tættere sammen. For patienterne fejler flere ting samtidig, og det er den vej, udviklingen går. For at skabe sømløse overgange for patienterne forbereder vi derfor vores læger og sygeplejersker på, at de skal samarbejde mere på tværs af specialer.

Derfor placerer vi sengestuerne i en ”slange” på det nye hospital og fordeler dem til patienterne efter behov – ikke efter hvilken afdeling de tilhører. Netop det princip – ”brugsret fremfor ejerskab” – gennemsyrer planlægningen af den nye organisation. Én af vores overlæger kalder det ”en voldsom kulturforandring”, når læger ligesom andre skal til at dele kontorer.

Principperne, vi arbejder med, er resultatet af en omfattende brugerproces med patienter, pårørende og medarbejdere. Ikke alle beslutninger vækker dog begejstring alle vegne. Vi forsøger at tage hånd om bekymringerne nu og få dem frem i lyset. Løsningerne skal forklares og testes, så vi ikke går i stå midt på forandringskurven.

De vigtige følgere

Alle projekter har brug for first followers. Ifølge den amerikanske entreprenør Derek Sivers er den første tilhænger lige så vigtig for at udvikle en bevægelse som initiativtageren, fordi den første følger gør lederens synspunkt mere troværdigt. På samme måde som initiativtageren risikerer den første tilhænger at blive gjort til grin, men han eller hun gør det mindre risikabelt for andre at deltage, og til sidst kan det ende med at blive mere risikabelt at blive på sidelinjen end at deltage i bevægelsen.

På hospitalet har vi engageret first followers fra forskellige afdelinger og professioner, lige fra overlæger til sygeplejersker, radiografer og serviceassistenter.

For at signalere forandring har vi engageret dem i en kampagne med virkemidler, der kan virke radikale. Vi har plastret matriklen ind i valgplakater med augmentet reality for at vise, hvordan ny teknologi kan skabe stærke og nærværende oplevelser.

 

Vi har formidlet visionen gennem en letlæselig publikation, hvor fakta, forudsigelser og hospitalets strategi er balanceret med tanker fra blandt andre Benny Andersen og Marie Curie. Vi har også lavet en graffitivæg for at signalere livskraft, som er navnet på forandringsprojektet.

Nogle kolleger synes nok, at vi overgør vores kommunikation. Måske har de ret. Men ifølge professor ved Harvard Business School John Kotter underkommunikerer de fleste organisationer deres forandringsvisioner med mindst en faktor 10. Den fejl vil vi nødigt begå.

En ny rolle

Hospitalet har historisk haft vidt forskellige roller, som har afspejlet den tid, de var en del af.

I 1800-tallet blev de, der havde råd, tilset og plejet hjemme. Kun de fattige og ensomme lod sig indlægge. Men teknologiske og hygiejnemæssige fremskridt gjorde det mere og mere almindeligt at tage ophold på et hospital. I takt med etableringen af velfærdsstaten skød hospitalsbyggerier op fra slutningen af 1800-tallet.

Med de nye superhospitaler har vi igen en unik mulighed for at nytænke hospitalernes rolle. Nu forsøger vi at give et bud i Nordsjælland.

Modigt eller dumdristigt? Det vil tiden vise. Men uanset farven på den kommende regering ser vi ikke andet valg.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Blå blok er død. Valget er begravelsen Blå blok er død. Valget er begravelsen Næste artikel Men hvad skal vi leve af? Men hvad skal vi leve af?

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør