Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

Hvis man har besøgt Refshaleøen i København, vil man have bemærket projektet Copenhagen Village, hvor gamle shippingcontainere istandsættes og indrettes som billige boliger, især beregnet til studerende. I første omgang er der indrettet 168 boliger, som udlejes for 4.100 kroner per måned – og dermed får de studerende en billig bolig med en helt unik beliggenhed.

Containerbyen er blandt de eksempler på den cirkulære økonomi, som er blevet undersøgt i forbindelse med CIRCit, et stort nordisk forskningsprojekt ledet af DTU, der netop er blevet afsluttet efter tre et halvt år. 

Skibscontainere, der ikke længere kan bruges til transport, anvendes i stor stil igen til opbevaring eller midlertidige bygninger. Containerne i Copenhagen Village er beregnet til at holde i højst ti år, for de er placeret på et område, der er udlagt til andre formål. Men når de til sin tid bliver fjernet, er der stor sandsynlighed for, at de vil blive anvendt igen på helt nye måder.

Til syvende og sidst kan de smeltes om til jern, men der er masser af energi at spare, hvis man i stedet kan genbruge dem direkte så mange gange som muligt. 

Containerboligerne illustrerer et af de centrale principper i den cirkulære økonom: at man skal tænke på ”end of use” snarere end ”end of life”.

Den konventionelle økonomi er lineær: Man udvinder råstoffer for at fremstille et produkt, forbruger det og smider det væk, når det er nået til sit ”end of life”. 

I den cirkulære økonomi, derimod, vil man så vidt muligt bruge tidligere anvendte materialer eller komponenter til produktionen, og det vil fra starten være tænkt ind i designet og forretningsmodellen, at produktet engang skal kunne anvendes til nye formål.

Fischer Lighting, et selskab i Vanløse, sælger eksempelvis belysning ved at renovere fatninger på gamle lamper og armaturer, så de kan bruges til LED-pærer – og dermed kan mange dyre, gedigne og klassiske lamper leve videre i en opdateret version. 

Containerbyen på Refshaleøen er billige boliger for 168 studerende. Shippingcontainere bliver i høj grad genbrugt som lagerrum og skure.

Cirkulær tænkning åbner for nye forretningsmodeller 

Der er mange måder at tænke cirkulært på. CIRCit-projektet har samlet en liste med foreløbig 65 eksempler på, hvordan store og små virksomheder i Norden har ændret deres forretningsmodel for at undgå spild af ressourcer.

Projektet, der har haft deltagelse af 70 nordiske virksomheder, har blandt andet resulteret i en serie på seks korte håndbøger, der viser konkrete metoder og eksempler på at gennemgå en virksomhed for at afklare og udvikle mulighederne for en mere cirkulær tilgang.

Tovholder på projektet har været Tim McAloone, professor i produktudvikling ved DTU.

McAloone konstaterer, at mange virksomheder, der forsøger sig med en cirkulær tilgang, opdager, at det driver dem til at tænke i helt nye baner: 

”De er blevet udfordret på, hvad det egentlig er, der er den væsentligste værdi, de skaber. Mange af dem har i årevis fokuseret på deres kerneforretning, der er baseret på en bestemt produkttype i et bestemt marked. Men nu tvinger de sig selv til at overveje, hvilken værdi de ellers kunne få ud af de her produkter og det ressource-flow, der er omkring dem.” 

”De har set, at de med deres nuværende forretningsmodel faktisk kun deltager i en lille del af brugernes aktiviteter, og så begynder de at undersøge, om de kan bruge deres forståelse for produktet og for kunderne til at tilføre flere services. Om de kan påtage sig opgaven at vedligeholde produktet, eller om de kan tage produktet tilbage, når kunden er færdig med det.

Måske behøver man ikke engang at sælge et produkt til kunden, men i stedet kan man tilbyde en service, der er knyttet til produktet. Det er en tankegang, der åbner nye forretningsmuligheder,” siger Tim McAloone. 

Smart circular: Digitalt og bæredygtigt

Som eksempel nævner han Konecranes, et stort finsk selskab, der sælger kraner over hele verden, og som var deltager i CIRCit-forskningsprojektet. Konecranes arbejder på at forlænge levetiden af deres produkter ved hjælp af digitale services: 

”Deres forretning er ikke baseret på så hurtigt som muligt at levere en ny kran, men på at hjælpe kunden med at bruge kranen så længe som muligt, og det kan de understøtte med en service om vedligeholdelse, opgradering og overvågning. Det handler om at sætte sensorer i produkterne og få lov til at monitorere dem sammen med kunden, så man kan forbedre driften og levetiden,” fortæller McAloone. 

De digitale muligheder for at skabe mere miljøvenlige løsninger har været et af hovedpunkterne i CIRCit-projektet. En af håndbøgerne fra projektet handler specifikt om ”smart circular design”. 

I takt med at alle typer produkter forsynes med sensorer, som overfører data gennem internettet, kan man forlænge produkters levetid ved hjælp af ”predictive maintenance”, hvor computere med kunstig intelligens kan advare om uregelmæssigheder og give vejledning om vedligeholdelse, før det er for sent at reparere. 

Digital teknologi kan også gøre det langt enklere at følge produktet, så man kan indsamle det igen, og at identificere produktet helt præcist, så man kan finde data om, hvordan det kan adskilles og genbruges. 

Deleøkonomien passer med cirkularitet 

Det er også digitaliseringen, der gør det muligt at bruge ressourcer mere effektivt ved at dele dem. 

Tim McAloone taler om, at digitale platforme kan overkomme ”strukturelt spild” – det er områder, hvor man med de typer af produkter og tjenester, vi har i dag, har et stort spild på grund af overkapacitet eller downtime, hvor det ikke er muligt at udnytte grejet. 

Transportsektoren er et oplagt eksempel, mener Tim McAloone: 

”Man har beregnet, at personbiler i gennemsnit er inaktive i 95 procent af deres levetid. Det er heller ikke værdiskabende, når jeg sidder fast i en trafikprop. Men med deleøkonomiske tjenester som ShareNow kan man bruge de ressourcer bedre.”

McAloone nævner også bygningsmassen som et eksempel på strukturelt spild:

”Vi har kæmpebygninger, der kun bruges få timer om dagen og aldrig i weekenden, fordi de er øremærket til ét bestemt formål. Her kan deleplatforme og kontorfællesskaber som WeWork give flere adgang til bygningerne.” 

”Noget lignende kan man se for adgang til produktionskapacitet. Der er eksempler på bryggerier, der lejer sig ind hos konkurrenternes fabrik og får brygget øl med deres egen opskrift, og dermed får man større værdi af udstyret.”  

Carlsberg har i mange år arbejdet med cirkulær økonomi, og det har blandt resulteret i nye typer emballage som deres Snap sixpack og deres bio-nedbrydelige Green fibre bottle.

Et andet forhold mellem forbruger og producent

En af konsekvenserne, når produkter tilbydes og bruges som en service, er, at forholdet mellem kunden og leverandøren forandres.

”Man går fra transaktioner til varige forhold,” siger McAloone:

”Man tjener ikke blot på at sælge én gang til kunden, man ser dem flere gange. Der bliver flere touchpoints til kunden, og derfor kan man lære mere om kundens behov og om, hvordan produktet bruges og slides – og den viden kan bruges til at forbedre produktet.”

Rollen som ”forbruger” bliver også udfordret, når man tænker i cirkulære forretningsmodeller: 

”Når man abonnerer på en tjeneste, snarere end at købe et produkt, bliver man ”bruger” og ikke ”forbruger”. Hvis den bil, man kører, er en delebil, er man bruger af bilen, for man har adgang til den, men man ejer den ikke. Jo flere ting vi tegner abonnement på, des mere ændres vores rolle til brugere,” siger Tim McAloone. 

Større ansvar end den traditionelle forbruger 

Den traditionelle forbruger er uforpligtet. Så længe man betaler, kan forbrugeren læne sig tilbage og passivt tage imod det, man bliver tilbudt. Men som bruger af cirkulære løsninger skal man være mere aktiv og ansvarlig for, at produktet kan bruges af andre, eller at det sendes videre på en ordentlig måde – vil forbrugerne acceptere det? 

”Det kommer an på, hvad fordelene er. Når man skal have forbrugeren over til en anden model, skal der egentlig kun ses fordele i det. Hvis jeg skal opgive min adgang til at eje mit eget produkt og i stedet dele med andre, så skal det være billigere, der skal være et bedre udvalg, der skal være nogen, der passer på det, så det altid er klar, jeg skal ikke selv opbevare det, og jeg skal være fri for at tænke på at anskaffe og udskifte det og finde den rigtige model,” siger Tim McAloone. 

”Til gengæld skal jeg være mere ansvarlig. Jeg skal passe på, for brugeren, der kommer efter mig, vil formentlig rapportere det, hvis jeg har beskadiget produktet, og så får jeg sværere ved at bruge tjenesten en anden gang. Der kommer en anden ansvarsforståelse.” 

Det er dog ikke altid, at brugeren lever op til det ansvar, konstaterer Tim McAloone. 

”Vi kan se, hvordan de elektriske løbehjul bare bliver misbrugt og smidt på fortovene eller i søen. Og omvendtbehandler folk generelt delebiler godt. Det handler om at skabe den rette kontrakt med brugerne om ansvar,” siger han. 

Services i stedet for produkter

Servitization, idéen om at tilbyde adgang til produkter som en service, er en tendens, som Tim McAloone har arbejdet med i flere årtier. Han føler, at der på det seneste er sket et skifte i forståelsen af strategien. 

Førhen har virksomhederne især set på services som en mulighed for at udvide forretningen med nye ydelser og differentiere sig fra konkurrenterne for at undgå ”commoditization”, altså at det produkt, man laver, rent funktionelt ikke adskiller sig synderlig fra konkurrenternes og derfor kun konkurrerer på prisen, fortæller McAloone: 

”Den effekt er der naturligvis stadig, men den fornyede interesse for servitization, vi ser nu, har større fokus på miljøet og hvordan man kan afkoble værdiskabelse fra ressourceforbrug. Servitization er blevet en brik, der passer ind i den cirkulære økonomi.” 

Take-back-ordninger

Endnu et centralt begreb er ”take-back”, altså at producenten tilbyder at tage produktet tilbage igen, og i nogle tilfælde betale penge for det udtjente grej. 

Apple har et omfattende take-back-program. Man kan tage sin brugte iPhone eller computer med hen til en Apple-butik, hvor personalet vil undersøge den for åbenlyse fejl. Hvis den stadig er brugbar, kan man få et tilgodebevis til sit næste køb. Hvis ikke den virker, kan man overlade den til Apple, der sørger for at genanvende stumperne eller materialerne på den bedste måde. 

Som producent har Apple de bedste forudsætninger for at få værdi ud af at genbruge grejet. Ud fra serienummeret ved de præcis, hvad der er i. Brugte telefoner kan repareres, nogle komponenter kan uden videre overføres til nye produkter, og endelig ved Apple nøjagtig, hvilken kvalitet aluminium der indgår, for de har selv specificeret det i sin tid.

Også Grundfos har en take-back-ordning, hvor man skiller udtjente cirkulationspumper ad og genbruger komponenterne i produktion af nye pumper eller sender materialerne til genanvendelse. 98 procent af en pumpe kan genanvendes. 

For Grundfos er take-back-ordningen også en kilde til data om, hvordan pumperne slides, så kommende modeller kan designes til at være mere holdbare.

Mærsk har i forbindelse med bygningen af tyve af deres enorme Triple-E-containerskibe fået udarbejdet en specifikation i alle detaljer på de komponenter, der er anvendt. Når de næsten 400 meter lange skibe til sin tid skal ophugges, vil man vide præcis, hvilke kvaliteter stål der er anvendt, og dermed får skibene en langt højere genbrugsværdi. 

Materialerne rodes sammen og nedbrydes

I en perfekt cirkulær økonomi kan alle produkter skilles ad, og delene og materialerne kan samles til nye produkter i en uendelighed. I praksis er man oppe imod en form for entropi. Hver gang materialerne samles og skilles ad, bliver de forurenede og beskadigede. Materialerne mister værdi, fordi de ikke er så rene og veldefinerede, og fordi de mekaniske egenskaber efterhånden forringes.

En fabrikant, der støber stole af plastik, vil måske egentlig gerne anvende genbrugt plastik fra husholdningsaffald, men kvaliteten af den genbrugte plastik er svingende, og man har ikke den samme kontrol over, at stolen får den rette styrke og elasticitet i ryggen, som man er garanteret ved at bruge ren ny plast. 

”Det er et problem, der skal arbejdes meget med,” siger Tim McAloone. 

”Vi skal have opbygget en bedre forståelse for, hvor meget man kan tillade sig at blande materialer op, og hvor mange nye råmaterialer der skal tilføres, for at de er acceptable. Vi skal forstå, hvor mange gange materialer kan bruges, inden det bliver ubrugeligt, fordi alle de molekylære strukturer er nedbrudt.”

”Der vil altid ske en vis downcycling, så nogle materialer ikke kan bruges til den samme kvalitet af komponenter igen. Så er man nødt til enten at finde et andet marked, der kan anvende materialer, som ikke lever op til de samme krav – eller man skal tænke det ind i designet, hvordan man kan undgå forringelsen eller anvende de brugte materialer på en uproblematisk måde,” siger McAloone. 

Problemet er, at der er større risici

Hvad er de største forhindringer for at virksomheder kan arbejde mere cirkulært?

”Mange af strategierne i den cirkulære økonomi betyder, at man skal tage en større risiko. For en leverandør er det meget nemmere bare at sælge et produkt og give ansvaret for det videre til andre. Det er besværligt at tænke flere livscyklusser ud i tiden, og hvis man tilbyder produktet som en service, må man overveje, om man overhovedet kan nå at få de samme penge ind igen, som hvis man solgte det.” 

”Et større ansvar indebærer måske også en større risiko. Hvis man som producent beholder ejerskabet over den bil, kunden kører rundt i, har man så et større ansvar for, at der ikke går noget galt? Det er den form for barrierer, der kan stoppe virksomheders planer om arbejde cirkulært,” siger Tim McAloone. 

Han peger på, at brugeren også løber en risiko: 

”Kan vi virkelig stole på, at den virksomhed, vi får noget fra, eksisterer om ti år – stoler vi på, at de overlever? Det er især vigtigt for business to business-løsninger. Hvis jeg leaser noget i stedet for at købe det, kan man så servicere mig om nogle år? Vi kan for eksempel se, at der er mange muligheder for servitization i den maritime branche, men rederne vil ikke risikere bøvl med, at der kommer nye ejere eller nye serviceaftaler – så køber de det bare.”

”Det er enormt svært at tænke anderledes på ansvaret gennem en hel livscyklus. Det er nemmere at have transaktioner end længere forhold,” siger McAloone. 

Det er også risikabelt at fortsætte som hidtil

Omvendt er der også en stigende risiko ved ikke at arbejde cirkulært, mener Tim McAloone.

 ”Jeg tror ikke, det forbliver lige så billigt og ansvarsfrit at være producent, som vi er vant til. Materialer vil blive sværere og sværere at få fat i, de bliver dyrere, dels på grund af knaphed, dels fordi der vil komme flere politisk bestemte afgifter og regler. Jeg er overbevist om, at EU vil stramme direktiverne for affald og genanvendelse, og i Miljøstyrelsen ved de også godt, at den nuværende lovgivning ikke just opfordrer til at forlænge produkters levetid eller at skabe udvekslinger, så den enes affald bliver den andens ressource. Det er noget, der kan laves om.”

”Se på Sverige, hvor de har sænket momsen på at vedligeholde og reparere apparater for at gøre det mere attraktivt i stedet for at smide ud og købe nyt. I Frankrig er der meget strenge love imod produkter, der er designet med indbygget forældelse, så de fungerer i kortere tid. Jeg tror, at vi gradvis vil se flere krav, der skubber i en bæredygtig retning,” siger McAloone. 

Som et hjerte, der pumper blod 

”Jeg har længe ledt efter et billede, der kan beskrive den cirkulære økonomi,” fortæller McAloone.   

”Jeg tænker på produktionsfaciliteter som et hjerte, der pumper ting ud. Den ene vej virker det virkelig fint, man pumper fra fabrikken til distributionskanaler, til varehuse og butikker og helt ud til de små kapillarer i samfundet hos slutbrugeren.”

”Men det er pokkers svært at få tilbageløb. Det, der gør det besværligt, er, at man ikke har tracket og fulgt produkterne hele vejen ud til kunden. Fordi vi ikke har styr på, hvor produkterne egentlig havner henne, er det svært at vide, hvor man skal lede efter dem og få dem tilbage til fabrikken.” 



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer Næste artikel Rekordmange mænd er bekymret for indvandring Rekordmange mænd er bekymret for indvandring
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.