Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

Hvis man har besøgt Refshaleøen i København, vil man have bemærket projektet Copenhagen Village, hvor gamle shippingcontainere istandsættes og indrettes som billige boliger, især beregnet til studerende. I første omgang er der indrettet 168 boliger, som udlejes for 4.100 kroner per måned – og dermed får de studerende en billig bolig med en helt unik beliggenhed.

Containerbyen er blandt de eksempler på den cirkulære økonomi, som er blevet undersøgt i forbindelse med CIRCit, et stort nordisk forskningsprojekt ledet af DTU, der netop er blevet afsluttet efter tre et halvt år. 

Skibscontainere, der ikke længere kan bruges til transport, anvendes i stor stil igen til opbevaring eller midlertidige bygninger. Containerne i Copenhagen Village er beregnet til at holde i højst ti år, for de er placeret på et område, der er udlagt til andre formål. Men når de til sin tid bliver fjernet, er der stor sandsynlighed for, at de vil blive anvendt igen på helt nye måder.

Til syvende og sidst kan de smeltes om til jern, men der er masser af energi at spare, hvis man i stedet kan genbruge dem direkte så mange gange som muligt. 

Containerboligerne illustrerer et af de centrale principper i den cirkulære økonom: at man skal tænke på ”end of use” snarere end ”end of life”.

Den konventionelle økonomi er lineær: Man udvinder råstoffer for at fremstille et produkt, forbruger det og smider det væk, når det er nået til sit ”end of life”. 

I den cirkulære økonomi, derimod, vil man så vidt muligt bruge tidligere anvendte materialer eller komponenter til produktionen, og det vil fra starten være tænkt ind i designet og forretningsmodellen, at produktet engang skal kunne anvendes til nye formål.

Fischer Lighting, et selskab i Vanløse, sælger eksempelvis belysning ved at renovere fatninger på gamle lamper og armaturer, så de kan bruges til LED-pærer – og dermed kan mange dyre, gedigne og klassiske lamper leve videre i en opdateret version. 

Containerbyen på Refshaleøen er billige boliger for 168 studerende. Shippingcontainere bliver i høj grad genbrugt som lagerrum og skure.

Cirkulær tænkning åbner for nye forretningsmodeller 

Der er mange måder at tænke cirkulært på. CIRCit-projektet har samlet en liste med foreløbig 65 eksempler på, hvordan store og små virksomheder i Norden har ændret deres forretningsmodel for at undgå spild af ressourcer.

Projektet, der har haft deltagelse af 70 nordiske virksomheder, har blandt andet resulteret i en serie på seks korte håndbøger, der viser konkrete metoder og eksempler på at gennemgå en virksomhed for at afklare og udvikle mulighederne for en mere cirkulær tilgang.

Tovholder på projektet har været Tim McAloone, professor i produktudvikling ved DTU.

McAloone konstaterer, at mange virksomheder, der forsøger sig med en cirkulær tilgang, opdager, at det driver dem til at tænke i helt nye baner: 

”De er blevet udfordret på, hvad det egentlig er, der er den væsentligste værdi, de skaber. Mange af dem har i årevis fokuseret på deres kerneforretning, der er baseret på en bestemt produkttype i et bestemt marked. Men nu tvinger de sig selv til at overveje, hvilken værdi de ellers kunne få ud af de her produkter og det ressource-flow, der er omkring dem.” 

”De har set, at de med deres nuværende forretningsmodel faktisk kun deltager i en lille del af brugernes aktiviteter, og så begynder de at undersøge, om de kan bruge deres forståelse for produktet og for kunderne til at tilføre flere services. Om de kan påtage sig opgaven at vedligeholde produktet, eller om de kan tage produktet tilbage, når kunden er færdig med det.

Måske behøver man ikke engang at sælge et produkt til kunden, men i stedet kan man tilbyde en service, der er knyttet til produktet. Det er en tankegang, der åbner nye forretningsmuligheder,” siger Tim McAloone. 

Smart circular: Digitalt og bæredygtigt

Som eksempel nævner han Konecranes, et stort finsk selskab, der sælger kraner over hele verden, og som var deltager i CIRCit-forskningsprojektet. Konecranes arbejder på at forlænge levetiden af deres produkter ved hjælp af digitale services: 

”Deres forretning er ikke baseret på så hurtigt som muligt at levere en ny kran, men på at hjælpe kunden med at bruge kranen så længe som muligt, og det kan de understøtte med en service om vedligeholdelse, opgradering og overvågning. Det handler om at sætte sensorer i produkterne og få lov til at monitorere dem sammen med kunden, så man kan forbedre driften og levetiden,” fortæller McAloone. 

De digitale muligheder for at skabe mere miljøvenlige løsninger har været et af hovedpunkterne i CIRCit-projektet. En af håndbøgerne fra projektet handler specifikt om ”smart circular design”. 

I takt med at alle typer produkter forsynes med sensorer, som overfører data gennem internettet, kan man forlænge produkters levetid ved hjælp af ”predictive maintenance”, hvor computere med kunstig intelligens kan advare om uregelmæssigheder og give vejledning om vedligeholdelse, før det er for sent at reparere. 

Digital teknologi kan også gøre det langt enklere at følge produktet, så man kan indsamle det igen, og at identificere produktet helt præcist, så man kan finde data om, hvordan det kan adskilles og genbruges. 

Deleøkonomien passer med cirkularitet 

Det er også digitaliseringen, der gør det muligt at bruge ressourcer mere effektivt ved at dele dem. 

Tim McAloone taler om, at digitale platforme kan overkomme ”strukturelt spild” – det er områder, hvor man med de typer af produkter og tjenester, vi har i dag, har et stort spild på grund af overkapacitet eller downtime, hvor det ikke er muligt at udnytte grejet. 

Transportsektoren er et oplagt eksempel, mener Tim McAloone: 

”Man har beregnet, at personbiler i gennemsnit er inaktive i 95 procent af deres levetid. Det er heller ikke værdiskabende, når jeg sidder fast i en trafikprop. Men med deleøkonomiske tjenester som ShareNow kan man bruge de ressourcer bedre.”

McAloone nævner også bygningsmassen som et eksempel på strukturelt spild:

”Vi har kæmpebygninger, der kun bruges få timer om dagen og aldrig i weekenden, fordi de er øremærket til ét bestemt formål. Her kan deleplatforme og kontorfællesskaber som WeWork give flere adgang til bygningerne.” 

”Noget lignende kan man se for adgang til produktionskapacitet. Der er eksempler på bryggerier, der lejer sig ind hos konkurrenternes fabrik og får brygget øl med deres egen opskrift, og dermed får man større værdi af udstyret.”  

Carlsberg har i mange år arbejdet med cirkulær økonomi, og det har blandt resulteret i nye typer emballage som deres Snap sixpack og deres bio-nedbrydelige Green fibre bottle.

Et andet forhold mellem forbruger og producent

En af konsekvenserne, når produkter tilbydes og bruges som en service, er, at forholdet mellem kunden og leverandøren forandres.

”Man går fra transaktioner til varige forhold,” siger McAloone:

”Man tjener ikke blot på at sælge én gang til kunden, man ser dem flere gange. Der bliver flere touchpoints til kunden, og derfor kan man lære mere om kundens behov og om, hvordan produktet bruges og slides – og den viden kan bruges til at forbedre produktet.”

Rollen som ”forbruger” bliver også udfordret, når man tænker i cirkulære forretningsmodeller: 

”Når man abonnerer på en tjeneste, snarere end at købe et produkt, bliver man ”bruger” og ikke ”forbruger”. Hvis den bil, man kører, er en delebil, er man bruger af bilen, for man har adgang til den, men man ejer den ikke. Jo flere ting vi tegner abonnement på, des mere ændres vores rolle til brugere,” siger Tim McAloone. 

Større ansvar end den traditionelle forbruger 

Den traditionelle forbruger er uforpligtet. Så længe man betaler, kan forbrugeren læne sig tilbage og passivt tage imod det, man bliver tilbudt. Men som bruger af cirkulære løsninger skal man være mere aktiv og ansvarlig for, at produktet kan bruges af andre, eller at det sendes videre på en ordentlig måde – vil forbrugerne acceptere det? 

”Det kommer an på, hvad fordelene er. Når man skal have forbrugeren over til en anden model, skal der egentlig kun ses fordele i det. Hvis jeg skal opgive min adgang til at eje mit eget produkt og i stedet dele med andre, så skal det være billigere, der skal være et bedre udvalg, der skal være nogen, der passer på det, så det altid er klar, jeg skal ikke selv opbevare det, og jeg skal være fri for at tænke på at anskaffe og udskifte det og finde den rigtige model,” siger Tim McAloone. 

”Til gengæld skal jeg være mere ansvarlig. Jeg skal passe på, for brugeren, der kommer efter mig, vil formentlig rapportere det, hvis jeg har beskadiget produktet, og så får jeg sværere ved at bruge tjenesten en anden gang. Der kommer en anden ansvarsforståelse.” 

Det er dog ikke altid, at brugeren lever op til det ansvar, konstaterer Tim McAloone. 

”Vi kan se, hvordan de elektriske løbehjul bare bliver misbrugt og smidt på fortovene eller i søen. Og omvendtbehandler folk generelt delebiler godt. Det handler om at skabe den rette kontrakt med brugerne om ansvar,” siger han. 

Services i stedet for produkter

Servitization, idéen om at tilbyde adgang til produkter som en service, er en tendens, som Tim McAloone har arbejdet med i flere årtier. Han føler, at der på det seneste er sket et skifte i forståelsen af strategien. 

Førhen har virksomhederne især set på services som en mulighed for at udvide forretningen med nye ydelser og differentiere sig fra konkurrenterne for at undgå ”commoditization”, altså at det produkt, man laver, rent funktionelt ikke adskiller sig synderlig fra konkurrenternes og derfor kun konkurrerer på prisen, fortæller McAloone: 

”Den effekt er der naturligvis stadig, men den fornyede interesse for servitization, vi ser nu, har større fokus på miljøet og hvordan man kan afkoble værdiskabelse fra ressourceforbrug. Servitization er blevet en brik, der passer ind i den cirkulære økonomi.” 

Take-back-ordninger

Endnu et centralt begreb er ”take-back”, altså at producenten tilbyder at tage produktet tilbage igen, og i nogle tilfælde betale penge for det udtjente grej. 

Apple har et omfattende take-back-program. Man kan tage sin brugte iPhone eller computer med hen til en Apple-butik, hvor personalet vil undersøge den for åbenlyse fejl. Hvis den stadig er brugbar, kan man få et tilgodebevis til sit næste køb. Hvis ikke den virker, kan man overlade den til Apple, der sørger for at genanvende stumperne eller materialerne på den bedste måde. 

Som producent har Apple de bedste forudsætninger for at få værdi ud af at genbruge grejet. Ud fra serienummeret ved de præcis, hvad der er i. Brugte telefoner kan repareres, nogle komponenter kan uden videre overføres til nye produkter, og endelig ved Apple nøjagtig, hvilken kvalitet aluminium der indgår, for de har selv specificeret det i sin tid.

Også Grundfos har en take-back-ordning, hvor man skiller udtjente cirkulationspumper ad og genbruger komponenterne i produktion af nye pumper eller sender materialerne til genanvendelse. 98 procent af en pumpe kan genanvendes. 

For Grundfos er take-back-ordningen også en kilde til data om, hvordan pumperne slides, så kommende modeller kan designes til at være mere holdbare.

Mærsk har i forbindelse med bygningen af tyve af deres enorme Triple-E-containerskibe fået udarbejdet en specifikation i alle detaljer på de komponenter, der er anvendt. Når de næsten 400 meter lange skibe til sin tid skal ophugges, vil man vide præcis, hvilke kvaliteter stål der er anvendt, og dermed får skibene en langt højere genbrugsværdi. 

Materialerne rodes sammen og nedbrydes

I en perfekt cirkulær økonomi kan alle produkter skilles ad, og delene og materialerne kan samles til nye produkter i en uendelighed. I praksis er man oppe imod en form for entropi. Hver gang materialerne samles og skilles ad, bliver de forurenede og beskadigede. Materialerne mister værdi, fordi de ikke er så rene og veldefinerede, og fordi de mekaniske egenskaber efterhånden forringes.

En fabrikant, der støber stole af plastik, vil måske egentlig gerne anvende genbrugt plastik fra husholdningsaffald, men kvaliteten af den genbrugte plastik er svingende, og man har ikke den samme kontrol over, at stolen får den rette styrke og elasticitet i ryggen, som man er garanteret ved at bruge ren ny plast. 

”Det er et problem, der skal arbejdes meget med,” siger Tim McAloone. 

”Vi skal have opbygget en bedre forståelse for, hvor meget man kan tillade sig at blande materialer op, og hvor mange nye råmaterialer der skal tilføres, for at de er acceptable. Vi skal forstå, hvor mange gange materialer kan bruges, inden det bliver ubrugeligt, fordi alle de molekylære strukturer er nedbrudt.”

”Der vil altid ske en vis downcycling, så nogle materialer ikke kan bruges til den samme kvalitet af komponenter igen. Så er man nødt til enten at finde et andet marked, der kan anvende materialer, som ikke lever op til de samme krav – eller man skal tænke det ind i designet, hvordan man kan undgå forringelsen eller anvende de brugte materialer på en uproblematisk måde,” siger McAloone. 

Problemet er, at der er større risici

Hvad er de største forhindringer for at virksomheder kan arbejde mere cirkulært?

”Mange af strategierne i den cirkulære økonomi betyder, at man skal tage en større risiko. For en leverandør er det meget nemmere bare at sælge et produkt og give ansvaret for det videre til andre. Det er besværligt at tænke flere livscyklusser ud i tiden, og hvis man tilbyder produktet som en service, må man overveje, om man overhovedet kan nå at få de samme penge ind igen, som hvis man solgte det.” 

”Et større ansvar indebærer måske også en større risiko. Hvis man som producent beholder ejerskabet over den bil, kunden kører rundt i, har man så et større ansvar for, at der ikke går noget galt? Det er den form for barrierer, der kan stoppe virksomheders planer om arbejde cirkulært,” siger Tim McAloone. 

Han peger på, at brugeren også løber en risiko: 

”Kan vi virkelig stole på, at den virksomhed, vi får noget fra, eksisterer om ti år – stoler vi på, at de overlever? Det er især vigtigt for business to business-løsninger. Hvis jeg leaser noget i stedet for at købe det, kan man så servicere mig om nogle år? Vi kan for eksempel se, at der er mange muligheder for servitization i den maritime branche, men rederne vil ikke risikere bøvl med, at der kommer nye ejere eller nye serviceaftaler – så køber de det bare.”

”Det er enormt svært at tænke anderledes på ansvaret gennem en hel livscyklus. Det er nemmere at have transaktioner end længere forhold,” siger McAloone. 

Det er også risikabelt at fortsætte som hidtil

Omvendt er der også en stigende risiko ved ikke at arbejde cirkulært, mener Tim McAloone.

 ”Jeg tror ikke, det forbliver lige så billigt og ansvarsfrit at være producent, som vi er vant til. Materialer vil blive sværere og sværere at få fat i, de bliver dyrere, dels på grund af knaphed, dels fordi der vil komme flere politisk bestemte afgifter og regler. Jeg er overbevist om, at EU vil stramme direktiverne for affald og genanvendelse, og i Miljøstyrelsen ved de også godt, at den nuværende lovgivning ikke just opfordrer til at forlænge produkters levetid eller at skabe udvekslinger, så den enes affald bliver den andens ressource. Det er noget, der kan laves om.”

”Se på Sverige, hvor de har sænket momsen på at vedligeholde og reparere apparater for at gøre det mere attraktivt i stedet for at smide ud og købe nyt. I Frankrig er der meget strenge love imod produkter, der er designet med indbygget forældelse, så de fungerer i kortere tid. Jeg tror, at vi gradvis vil se flere krav, der skubber i en bæredygtig retning,” siger McAloone. 

Som et hjerte, der pumper blod 

”Jeg har længe ledt efter et billede, der kan beskrive den cirkulære økonomi,” fortæller McAloone.   

”Jeg tænker på produktionsfaciliteter som et hjerte, der pumper ting ud. Den ene vej virker det virkelig fint, man pumper fra fabrikken til distributionskanaler, til varehuse og butikker og helt ud til de små kapillarer i samfundet hos slutbrugeren.”

”Men det er pokkers svært at få tilbageløb. Det, der gør det besværligt, er, at man ikke har tracket og fulgt produkterne hele vejen ud til kunden. Fordi vi ikke har styr på, hvor produkterne egentlig havner henne, er det svært at vide, hvor man skal lede efter dem og få dem tilbage til fabrikken.” 



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer Næste artikel Rekordmange mænd er bekymret for indvandring Rekordmange mænd er bekymret for indvandring
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.