Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

Hvis man har besøgt Refshaleøen i København, vil man have bemærket projektet Copenhagen Village, hvor gamle shippingcontainere istandsættes og indrettes som billige boliger, især beregnet til studerende. I første omgang er der indrettet 168 boliger, som udlejes for 4.100 kroner per måned – og dermed får de studerende en billig bolig med en helt unik beliggenhed.

Containerbyen er blandt de eksempler på den cirkulære økonomi, som er blevet undersøgt i forbindelse med CIRCit, et stort nordisk forskningsprojekt ledet af DTU, der netop er blevet afsluttet efter tre et halvt år. 

Skibscontainere, der ikke længere kan bruges til transport, anvendes i stor stil igen til opbevaring eller midlertidige bygninger. Containerne i Copenhagen Village er beregnet til at holde i højst ti år, for de er placeret på et område, der er udlagt til andre formål. Men når de til sin tid bliver fjernet, er der stor sandsynlighed for, at de vil blive anvendt igen på helt nye måder.

Til syvende og sidst kan de smeltes om til jern, men der er masser af energi at spare, hvis man i stedet kan genbruge dem direkte så mange gange som muligt. 

Containerboligerne illustrerer et af de centrale principper i den cirkulære økonom: at man skal tænke på ”end of use” snarere end ”end of life”.

Den konventionelle økonomi er lineær: Man udvinder råstoffer for at fremstille et produkt, forbruger det og smider det væk, når det er nået til sit ”end of life”. 

I den cirkulære økonomi, derimod, vil man så vidt muligt bruge tidligere anvendte materialer eller komponenter til produktionen, og det vil fra starten være tænkt ind i designet og forretningsmodellen, at produktet engang skal kunne anvendes til nye formål.

Fischer Lighting, et selskab i Vanløse, sælger eksempelvis belysning ved at renovere fatninger på gamle lamper og armaturer, så de kan bruges til LED-pærer – og dermed kan mange dyre, gedigne og klassiske lamper leve videre i en opdateret version. 

Containerbyen på Refshaleøen er billige boliger for 168 studerende. Shippingcontainere bliver i høj grad genbrugt som lagerrum og skure.

Cirkulær tænkning åbner for nye forretningsmodeller 

Der er mange måder at tænke cirkulært på. CIRCit-projektet har samlet en liste med foreløbig 65 eksempler på, hvordan store og små virksomheder i Norden har ændret deres forretningsmodel for at undgå spild af ressourcer.

Projektet, der har haft deltagelse af 70 nordiske virksomheder, har blandt andet resulteret i en serie på seks korte håndbøger, der viser konkrete metoder og eksempler på at gennemgå en virksomhed for at afklare og udvikle mulighederne for en mere cirkulær tilgang.

Tovholder på projektet har været Tim McAloone, professor i produktudvikling ved DTU.

McAloone konstaterer, at mange virksomheder, der forsøger sig med en cirkulær tilgang, opdager, at det driver dem til at tænke i helt nye baner: 

”De er blevet udfordret på, hvad det egentlig er, der er den væsentligste værdi, de skaber. Mange af dem har i årevis fokuseret på deres kerneforretning, der er baseret på en bestemt produkttype i et bestemt marked. Men nu tvinger de sig selv til at overveje, hvilken værdi de ellers kunne få ud af de her produkter og det ressource-flow, der er omkring dem.” 

”De har set, at de med deres nuværende forretningsmodel faktisk kun deltager i en lille del af brugernes aktiviteter, og så begynder de at undersøge, om de kan bruge deres forståelse for produktet og for kunderne til at tilføre flere services. Om de kan påtage sig opgaven at vedligeholde produktet, eller om de kan tage produktet tilbage, når kunden er færdig med det.

Måske behøver man ikke engang at sælge et produkt til kunden, men i stedet kan man tilbyde en service, der er knyttet til produktet. Det er en tankegang, der åbner nye forretningsmuligheder,” siger Tim McAloone. 

Smart circular: Digitalt og bæredygtigt

Som eksempel nævner han Konecranes, et stort finsk selskab, der sælger kraner over hele verden, og som var deltager i CIRCit-forskningsprojektet. Konecranes arbejder på at forlænge levetiden af deres produkter ved hjælp af digitale services: 

”Deres forretning er ikke baseret på så hurtigt som muligt at levere en ny kran, men på at hjælpe kunden med at bruge kranen så længe som muligt, og det kan de understøtte med en service om vedligeholdelse, opgradering og overvågning. Det handler om at sætte sensorer i produkterne og få lov til at monitorere dem sammen med kunden, så man kan forbedre driften og levetiden,” fortæller McAloone. 

De digitale muligheder for at skabe mere miljøvenlige løsninger har været et af hovedpunkterne i CIRCit-projektet. En af håndbøgerne fra projektet handler specifikt om ”smart circular design”. 

I takt med at alle typer produkter forsynes med sensorer, som overfører data gennem internettet, kan man forlænge produkters levetid ved hjælp af ”predictive maintenance”, hvor computere med kunstig intelligens kan advare om uregelmæssigheder og give vejledning om vedligeholdelse, før det er for sent at reparere. 

Digital teknologi kan også gøre det langt enklere at følge produktet, så man kan indsamle det igen, og at identificere produktet helt præcist, så man kan finde data om, hvordan det kan adskilles og genbruges. 

Deleøkonomien passer med cirkularitet 

Det er også digitaliseringen, der gør det muligt at bruge ressourcer mere effektivt ved at dele dem. 

Tim McAloone taler om, at digitale platforme kan overkomme ”strukturelt spild” – det er områder, hvor man med de typer af produkter og tjenester, vi har i dag, har et stort spild på grund af overkapacitet eller downtime, hvor det ikke er muligt at udnytte grejet. 

Transportsektoren er et oplagt eksempel, mener Tim McAloone: 

”Man har beregnet, at personbiler i gennemsnit er inaktive i 95 procent af deres levetid. Det er heller ikke værdiskabende, når jeg sidder fast i en trafikprop. Men med deleøkonomiske tjenester som ShareNow kan man bruge de ressourcer bedre.”

McAloone nævner også bygningsmassen som et eksempel på strukturelt spild:

”Vi har kæmpebygninger, der kun bruges få timer om dagen og aldrig i weekenden, fordi de er øremærket til ét bestemt formål. Her kan deleplatforme og kontorfællesskaber som WeWork give flere adgang til bygningerne.” 

”Noget lignende kan man se for adgang til produktionskapacitet. Der er eksempler på bryggerier, der lejer sig ind hos konkurrenternes fabrik og får brygget øl med deres egen opskrift, og dermed får man større værdi af udstyret.”  

Carlsberg har i mange år arbejdet med cirkulær økonomi, og det har blandt resulteret i nye typer emballage som deres Snap sixpack og deres bio-nedbrydelige Green fibre bottle.

Et andet forhold mellem forbruger og producent

En af konsekvenserne, når produkter tilbydes og bruges som en service, er, at forholdet mellem kunden og leverandøren forandres.

”Man går fra transaktioner til varige forhold,” siger McAloone:

”Man tjener ikke blot på at sælge én gang til kunden, man ser dem flere gange. Der bliver flere touchpoints til kunden, og derfor kan man lære mere om kundens behov og om, hvordan produktet bruges og slides – og den viden kan bruges til at forbedre produktet.”

Rollen som ”forbruger” bliver også udfordret, når man tænker i cirkulære forretningsmodeller: 

”Når man abonnerer på en tjeneste, snarere end at købe et produkt, bliver man ”bruger” og ikke ”forbruger”. Hvis den bil, man kører, er en delebil, er man bruger af bilen, for man har adgang til den, men man ejer den ikke. Jo flere ting vi tegner abonnement på, des mere ændres vores rolle til brugere,” siger Tim McAloone. 

Større ansvar end den traditionelle forbruger 

Den traditionelle forbruger er uforpligtet. Så længe man betaler, kan forbrugeren læne sig tilbage og passivt tage imod det, man bliver tilbudt. Men som bruger af cirkulære løsninger skal man være mere aktiv og ansvarlig for, at produktet kan bruges af andre, eller at det sendes videre på en ordentlig måde – vil forbrugerne acceptere det? 

”Det kommer an på, hvad fordelene er. Når man skal have forbrugeren over til en anden model, skal der egentlig kun ses fordele i det. Hvis jeg skal opgive min adgang til at eje mit eget produkt og i stedet dele med andre, så skal det være billigere, der skal være et bedre udvalg, der skal være nogen, der passer på det, så det altid er klar, jeg skal ikke selv opbevare det, og jeg skal være fri for at tænke på at anskaffe og udskifte det og finde den rigtige model,” siger Tim McAloone. 

”Til gengæld skal jeg være mere ansvarlig. Jeg skal passe på, for brugeren, der kommer efter mig, vil formentlig rapportere det, hvis jeg har beskadiget produktet, og så får jeg sværere ved at bruge tjenesten en anden gang. Der kommer en anden ansvarsforståelse.” 

Det er dog ikke altid, at brugeren lever op til det ansvar, konstaterer Tim McAloone. 

”Vi kan se, hvordan de elektriske løbehjul bare bliver misbrugt og smidt på fortovene eller i søen. Og omvendtbehandler folk generelt delebiler godt. Det handler om at skabe den rette kontrakt med brugerne om ansvar,” siger han. 

Services i stedet for produkter

Servitization, idéen om at tilbyde adgang til produkter som en service, er en tendens, som Tim McAloone har arbejdet med i flere årtier. Han føler, at der på det seneste er sket et skifte i forståelsen af strategien. 

Førhen har virksomhederne især set på services som en mulighed for at udvide forretningen med nye ydelser og differentiere sig fra konkurrenterne for at undgå ”commoditization”, altså at det produkt, man laver, rent funktionelt ikke adskiller sig synderlig fra konkurrenternes og derfor kun konkurrerer på prisen, fortæller McAloone: 

”Den effekt er der naturligvis stadig, men den fornyede interesse for servitization, vi ser nu, har større fokus på miljøet og hvordan man kan afkoble værdiskabelse fra ressourceforbrug. Servitization er blevet en brik, der passer ind i den cirkulære økonomi.” 

Take-back-ordninger

Endnu et centralt begreb er ”take-back”, altså at producenten tilbyder at tage produktet tilbage igen, og i nogle tilfælde betale penge for det udtjente grej. 

Apple har et omfattende take-back-program. Man kan tage sin brugte iPhone eller computer med hen til en Apple-butik, hvor personalet vil undersøge den for åbenlyse fejl. Hvis den stadig er brugbar, kan man få et tilgodebevis til sit næste køb. Hvis ikke den virker, kan man overlade den til Apple, der sørger for at genanvende stumperne eller materialerne på den bedste måde. 

Som producent har Apple de bedste forudsætninger for at få værdi ud af at genbruge grejet. Ud fra serienummeret ved de præcis, hvad der er i. Brugte telefoner kan repareres, nogle komponenter kan uden videre overføres til nye produkter, og endelig ved Apple nøjagtig, hvilken kvalitet aluminium der indgår, for de har selv specificeret det i sin tid.

Også Grundfos har en take-back-ordning, hvor man skiller udtjente cirkulationspumper ad og genbruger komponenterne i produktion af nye pumper eller sender materialerne til genanvendelse. 98 procent af en pumpe kan genanvendes. 

For Grundfos er take-back-ordningen også en kilde til data om, hvordan pumperne slides, så kommende modeller kan designes til at være mere holdbare.

Mærsk har i forbindelse med bygningen af tyve af deres enorme Triple-E-containerskibe fået udarbejdet en specifikation i alle detaljer på de komponenter, der er anvendt. Når de næsten 400 meter lange skibe til sin tid skal ophugges, vil man vide præcis, hvilke kvaliteter stål der er anvendt, og dermed får skibene en langt højere genbrugsværdi. 

Materialerne rodes sammen og nedbrydes

I en perfekt cirkulær økonomi kan alle produkter skilles ad, og delene og materialerne kan samles til nye produkter i en uendelighed. I praksis er man oppe imod en form for entropi. Hver gang materialerne samles og skilles ad, bliver de forurenede og beskadigede. Materialerne mister værdi, fordi de ikke er så rene og veldefinerede, og fordi de mekaniske egenskaber efterhånden forringes.

En fabrikant, der støber stole af plastik, vil måske egentlig gerne anvende genbrugt plastik fra husholdningsaffald, men kvaliteten af den genbrugte plastik er svingende, og man har ikke den samme kontrol over, at stolen får den rette styrke og elasticitet i ryggen, som man er garanteret ved at bruge ren ny plast. 

”Det er et problem, der skal arbejdes meget med,” siger Tim McAloone. 

”Vi skal have opbygget en bedre forståelse for, hvor meget man kan tillade sig at blande materialer op, og hvor mange nye råmaterialer der skal tilføres, for at de er acceptable. Vi skal forstå, hvor mange gange materialer kan bruges, inden det bliver ubrugeligt, fordi alle de molekylære strukturer er nedbrudt.”

”Der vil altid ske en vis downcycling, så nogle materialer ikke kan bruges til den samme kvalitet af komponenter igen. Så er man nødt til enten at finde et andet marked, der kan anvende materialer, som ikke lever op til de samme krav – eller man skal tænke det ind i designet, hvordan man kan undgå forringelsen eller anvende de brugte materialer på en uproblematisk måde,” siger McAloone. 

Problemet er, at der er større risici

Hvad er de største forhindringer for at virksomheder kan arbejde mere cirkulært?

”Mange af strategierne i den cirkulære økonomi betyder, at man skal tage en større risiko. For en leverandør er det meget nemmere bare at sælge et produkt og give ansvaret for det videre til andre. Det er besværligt at tænke flere livscyklusser ud i tiden, og hvis man tilbyder produktet som en service, må man overveje, om man overhovedet kan nå at få de samme penge ind igen, som hvis man solgte det.” 

”Et større ansvar indebærer måske også en større risiko. Hvis man som producent beholder ejerskabet over den bil, kunden kører rundt i, har man så et større ansvar for, at der ikke går noget galt? Det er den form for barrierer, der kan stoppe virksomheders planer om arbejde cirkulært,” siger Tim McAloone. 

Han peger på, at brugeren også løber en risiko: 

”Kan vi virkelig stole på, at den virksomhed, vi får noget fra, eksisterer om ti år – stoler vi på, at de overlever? Det er især vigtigt for business to business-løsninger. Hvis jeg leaser noget i stedet for at købe det, kan man så servicere mig om nogle år? Vi kan for eksempel se, at der er mange muligheder for servitization i den maritime branche, men rederne vil ikke risikere bøvl med, at der kommer nye ejere eller nye serviceaftaler – så køber de det bare.”

”Det er enormt svært at tænke anderledes på ansvaret gennem en hel livscyklus. Det er nemmere at have transaktioner end længere forhold,” siger McAloone. 

Det er også risikabelt at fortsætte som hidtil

Omvendt er der også en stigende risiko ved ikke at arbejde cirkulært, mener Tim McAloone.

 ”Jeg tror ikke, det forbliver lige så billigt og ansvarsfrit at være producent, som vi er vant til. Materialer vil blive sværere og sværere at få fat i, de bliver dyrere, dels på grund af knaphed, dels fordi der vil komme flere politisk bestemte afgifter og regler. Jeg er overbevist om, at EU vil stramme direktiverne for affald og genanvendelse, og i Miljøstyrelsen ved de også godt, at den nuværende lovgivning ikke just opfordrer til at forlænge produkters levetid eller at skabe udvekslinger, så den enes affald bliver den andens ressource. Det er noget, der kan laves om.”

”Se på Sverige, hvor de har sænket momsen på at vedligeholde og reparere apparater for at gøre det mere attraktivt i stedet for at smide ud og købe nyt. I Frankrig er der meget strenge love imod produkter, der er designet med indbygget forældelse, så de fungerer i kortere tid. Jeg tror, at vi gradvis vil se flere krav, der skubber i en bæredygtig retning,” siger McAloone. 

Som et hjerte, der pumper blod 

”Jeg har længe ledt efter et billede, der kan beskrive den cirkulære økonomi,” fortæller McAloone.   

”Jeg tænker på produktionsfaciliteter som et hjerte, der pumper ting ud. Den ene vej virker det virkelig fint, man pumper fra fabrikken til distributionskanaler, til varehuse og butikker og helt ud til de små kapillarer i samfundet hos slutbrugeren.”

”Men det er pokkers svært at få tilbageløb. Det, der gør det besværligt, er, at man ikke har tracket og fulgt produkterne hele vejen ud til kunden. Fordi vi ikke har styr på, hvor produkterne egentlig havner henne, er det svært at vide, hvor man skal lede efter dem og få dem tilbage til fabrikken.” 



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer Næste artikel Rekordmange mænd er bekymret for indvandring Rekordmange mænd er bekymret for indvandring
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.