Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Af Jesper Dalgaard Pøhler
Filosof og kommunikatør

Verdensmål, verdensmål, verdensmål. Dem hører vi meget om. Og selv om du muligvis ikke kan recitere samtlige 17 verdensmål og de 169 delmål, hvis du bliver vækket klokken fire om morgen, så har du helt sikkert en ide om de brede linjer i konceptet. 

For nylig opfordrede erhvervslivet i form af en række topledere, professorer og NGO’er sammen med Dansk Industri endda den kommende regering til at skrive verdensmålene ind i deres regeringsgrundlag.

Verdensmålene har kort sagt sneget sig ind i så godt som alle debatindlæg, artikler, virksomhedsstrategier, konferencer og temadage. Og med rette. For hvis ikke verden var af lave i forvejen, så er den ved at blive det.

Spørgsmålet er, om virksomhederne er ved at pumpe varm luft så hårdt ind i strategierne, at de på et tidspunkt sprænger og afslører deres manglende indhold? Eller er de ved at blive etableret et nyt paradigme, hvor økonomisk vækst ikke er den primære standard for virksomheders og lederes succes – og hvor bæredygtighed og purpose er mere end blot salgsfremmende buzzwords?

Det vil vi vide meget mere om i 2030, hvor FNs verdensmål igen skal evalueres. Jeg ser i hvert fald tre mulige scenarier på vejen mod det skelsættende år.

Scenarie 1: Den nye stenalderkost

Stenalderkost var et hit for nogle år tilbage, og mange i min omgangskreds var selv på kuren eller snakkede om den. Det var noget med masser af kød, æg, nødder og olie, for det levede de nemlig af i stenalderen, og så gav det af en eller anden grund mening, at vi andre også skulle leve sådan.

Jeg vil påstå, at stenalderkosten var en dille, der er ovre nu, ligesom 5:2-kuren og juicekuren var det siden. Jovist ser man da Palæo-produkter rundt omkring, men det er ikke rigtig talk of the town mere.

Er verdensmålene den nye stenalderkost? Noget, vi taler om nu, og næste år taler vi om noget andet?

Det, der taler for den analyse, er, at verdensmålene er hot, men kvaliteten af arbejdet med dem er svingende, og luften kan hurtigt gå af ballonen. De let genkendelige farver virker som blikfang, og du vinder lynhurtigt ukritisk accept og anerkendelse ved at sige, at I arbejder med verdensmålene i jeres virksomhed.

Jeg synes dog, at flere ting taler imod dette scenarie, og jeg ser det som det mindst sandsynlige. 

Verdensmålene er gået fra at være en måde at skille sig ud fra mængden på, til at det i dag er noget, der forventes, at enhver virksomhed eller topleder forholder sig til i én eller anden grad. Samtidigviser en nylig undersøgelse fra Deloitte, at verdensmålene fylder dobbelt så meget som de finansielle resultater, når globale topledere skal vurdere årets resultater, og tre ud af fire virksomheder har det seneste år ændret på deres produkter eller services for at påvirke samfundet positivt.

Det tyder altså på, at verdensmålene ikke bare er en dille, men at de reelt fylder meget hos topledere, og at virksomhederne handler på dem. Samtidig sætter dette års folkemøde fokus på verdensmålene, hvilket sender et signal om, at de også fylder i politikernes bevidsthed.

Lad os derfor se på et andet scenarie.

Scenarie 2: En gamechanger

I og med at virksomheder og topledere drager konsekvenser af verdensmålenes agenda, er det højst usandsynligt, at verdensmålene er glemt eller erstattet af noget andet i løbet af de næste par år.

Mange virksomheder laver i disse år en strategisk refokusering, hvor Ørsted tjener som det sublime eksempel med en komplet rebranding fra sort til grøn virksomhed med et mål om 100 procent grøn energi. Sådan en refokusering laver man ikke bare lige om igen, hvis moden skifter.

Samtidig har økonomifokuserede supertankere som World Economic Forum gjort bæredygtighed til et uomgængeligt samtaleemne, og på deres årlige møde i Davos i år var omdrejningspunktet, hvordan vi bedst passer på vores planet. Naturelskeren Sir David Attenborough var inviteret til at tale, og to danske virksomheder lå i top ti over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder – med Chr. Hansen som nummer ét på listen.

Verdensmålene er blevet god forretning og er mere end varm luft, og jeg ser dette scenarie som det mest sandsynlige. Verdensmålene er og bliver en gamechanger og vil være med til at definere et helt nyt paradigme, hvor parolen ”mere vækst” skal uddybes med ”hvilken vækst” – social, økonomisk eller grøn?

Også på ledelsesgangen, til personalemøder, i kantinen og rundt om middagsbordet derhjemme oplever jeg, at verdensmålene er noget, som de fleste har en holdning til og anser for vigtige.

Men er de danske ledere klar til at gå hele vejen og tale om bæredygtighed som mere end at udvælge et enkelt verdensmål eller to og så se stort på resten? Det kan være et muligt tredje scenarie.

Scenarie 3: Future Fit Businesses

Dr. Geoff Kendall har grundlagt Future Fit Foundation, som hjælper virksomheder til at blive Future Fit. Jeg hørte for nyligt om initiativet til et møde i Sustainable Leadership Network – et netværk, der sætter fokus på bæredygtighed og ledelse, og som i sig selv er et glimrende eksempel på, at bæredygtighed er prioriteret blandt Danmarks ledere. 

Future Fit Foundation er et opgør med det nuværende paradigme, hvor forretningen er det primære, og dernæst kommer miljø- og samfundshensyn. Selv i scenarie 2 ovenfor er forretningen det primære, og min bedste overbevisning er, at det også gælder for 99 procent af danske ledere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

Men skal danske virksomheder for alvor være gearet til fremtiden, er de nødt til at se sig selv som en del af noget større. Virksomheden er en del af et samfund, der er en del af naturen.

Det kan lyde langhåret, men i lyset af de mange globale trusler, der også mærkes i danske virksomheder, kan en grundlæggende forandring af drift, mindset og formål være fornuftigt. Miljømæssige, samfundsmæssige og teknologiske udfordringer kan nemlig hive tæppet væk under mange af de virksomheder, vi kender i dag. Alt fra økosystemernes kollaps, vandmangel og stigende forurening over migration og befolkningsvækst til automatisering, AI, blockchain og Internet of Things er kæmpestore udfordringer, som har potentialet til at etablere en helt ny virkelighed, hvor selv et oprigtigt ønske om at bidrage til verdensmålene og samtidig drive økonomisk god forretning slet ikke er nok.

Ifølge Dr. Geoff Kendall skal vi væk fra at sætte kortsigtede mål, der stort set kun tager udgangspunkt i sidste års resultater. Vi skal væk fra udelukkende at benchmarke best practice med vores egen sektor, fordi vi risikerer blot at konkurrere om at være mindst ringe. Vi skal væk fra kun at stræbe efter økonomisk break-even.

I stedet skal vi stræbe efter et bæredygtigt break-even, hvor danske virksomheder skaber værdi uden på nogen måde at kompromittere andres mulighed for at udfolde deres liv her på jorden. Ideelt set skal virksomheders aktiviteter bidrage til at øge livskvaliteten for samfund og natur, dyr og mennesker.

Se, det er en opgave, der kalder på ambitiøs ledelse! For mange lyder det nok både uoverkommeligt, urealistisk og ekstremt for meget forlangt af en dansk virksomhed. Men vi ser allerede ambitionerne udtalt i eksempelvis B Corp-certificeringen, hvor det fælles mål for de certificerede virksomheder er at redefinere succes i erhvervslivet. Her skal succes i fremtiden måles på, hvem der er bedst for verden frem for bedst i verden.

Og tænk, hvis Danmark kan stå i centrum af en bæredygtig ledelsesarena, hvor virksomhederne styrker tilliden og sammenhængskraften i samfundet, øger folkesundheden, genopretter økosystemerne og skaber både robuste mennesker og materialer.

Det er ikke det scenarie, jeg anser for mest sandsynligt, men det er det scenarie, jeg drømmer om.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse Næste artikel Top-økonom: Top-økonom: "Keynes viste os, hvordan vi kunne betale for krigen. Vi kan gøre det igen"

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.