Af Jesper Dalgaard Pøhler
Filosof og kommunikatør

Verdensmål, verdensmål, verdensmål. Dem hører vi meget om. Og selv om du muligvis ikke kan recitere samtlige 17 verdensmål og de 169 delmål, hvis du bliver vækket klokken fire om morgen, så har du helt sikkert en ide om de brede linjer i konceptet. 

For nylig opfordrede erhvervslivet i form af en række topledere, professorer og NGO’er sammen med Dansk Industri endda den kommende regering til at skrive verdensmålene ind i deres regeringsgrundlag.

Verdensmålene har kort sagt sneget sig ind i så godt som alle debatindlæg, artikler, virksomhedsstrategier, konferencer og temadage. Og med rette. For hvis ikke verden var af lave i forvejen, så er den ved at blive det.

Spørgsmålet er, om virksomhederne er ved at pumpe varm luft så hårdt ind i strategierne, at de på et tidspunkt sprænger og afslører deres manglende indhold? Eller er de ved at blive etableret et nyt paradigme, hvor økonomisk vækst ikke er den primære standard for virksomheders og lederes succes – og hvor bæredygtighed og purpose er mere end blot salgsfremmende buzzwords?

Det vil vi vide meget mere om i 2030, hvor FNs verdensmål igen skal evalueres. Jeg ser i hvert fald tre mulige scenarier på vejen mod det skelsættende år.

Scenarie 1: Den nye stenalderkost

Stenalderkost var et hit for nogle år tilbage, og mange i min omgangskreds var selv på kuren eller snakkede om den. Det var noget med masser af kød, æg, nødder og olie, for det levede de nemlig af i stenalderen, og så gav det af en eller anden grund mening, at vi andre også skulle leve sådan.

Jeg vil påstå, at stenalderkosten var en dille, der er ovre nu, ligesom 5:2-kuren og juicekuren var det siden. Jovist ser man da Palæo-produkter rundt omkring, men det er ikke rigtig talk of the town mere.

Er verdensmålene den nye stenalderkost? Noget, vi taler om nu, og næste år taler vi om noget andet?

Det, der taler for den analyse, er, at verdensmålene er hot, men kvaliteten af arbejdet med dem er svingende, og luften kan hurtigt gå af ballonen. De let genkendelige farver virker som blikfang, og du vinder lynhurtigt ukritisk accept og anerkendelse ved at sige, at I arbejder med verdensmålene i jeres virksomhed.

Jeg synes dog, at flere ting taler imod dette scenarie, og jeg ser det som det mindst sandsynlige. 

Verdensmålene er gået fra at være en måde at skille sig ud fra mængden på, til at det i dag er noget, der forventes, at enhver virksomhed eller topleder forholder sig til i én eller anden grad. Samtidigviser en nylig undersøgelse fra Deloitte, at verdensmålene fylder dobbelt så meget som de finansielle resultater, når globale topledere skal vurdere årets resultater, og tre ud af fire virksomheder har det seneste år ændret på deres produkter eller services for at påvirke samfundet positivt.

Det tyder altså på, at verdensmålene ikke bare er en dille, men at de reelt fylder meget hos topledere, og at virksomhederne handler på dem. Samtidig sætter dette års folkemøde fokus på verdensmålene, hvilket sender et signal om, at de også fylder i politikernes bevidsthed.

Lad os derfor se på et andet scenarie.

Scenarie 2: En gamechanger

I og med at virksomheder og topledere drager konsekvenser af verdensmålenes agenda, er det højst usandsynligt, at verdensmålene er glemt eller erstattet af noget andet i løbet af de næste par år.

Mange virksomheder laver i disse år en strategisk refokusering, hvor Ørsted tjener som det sublime eksempel med en komplet rebranding fra sort til grøn virksomhed med et mål om 100 procent grøn energi. Sådan en refokusering laver man ikke bare lige om igen, hvis moden skifter.

Samtidig har økonomifokuserede supertankere som World Economic Forum gjort bæredygtighed til et uomgængeligt samtaleemne, og på deres årlige møde i Davos i år var omdrejningspunktet, hvordan vi bedst passer på vores planet. Naturelskeren Sir David Attenborough var inviteret til at tale, og to danske virksomheder lå i top ti over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder – med Chr. Hansen som nummer ét på listen.

Verdensmålene er blevet god forretning og er mere end varm luft, og jeg ser dette scenarie som det mest sandsynlige. Verdensmålene er og bliver en gamechanger og vil være med til at definere et helt nyt paradigme, hvor parolen ”mere vækst” skal uddybes med ”hvilken vækst” – social, økonomisk eller grøn?

Også på ledelsesgangen, til personalemøder, i kantinen og rundt om middagsbordet derhjemme oplever jeg, at verdensmålene er noget, som de fleste har en holdning til og anser for vigtige.

Men er de danske ledere klar til at gå hele vejen og tale om bæredygtighed som mere end at udvælge et enkelt verdensmål eller to og så se stort på resten? Det kan være et muligt tredje scenarie.

Scenarie 3: Future Fit Businesses

Dr. Geoff Kendall har grundlagt Future Fit Foundation, som hjælper virksomheder til at blive Future Fit. Jeg hørte for nyligt om initiativet til et møde i Sustainable Leadership Network – et netværk, der sætter fokus på bæredygtighed og ledelse, og som i sig selv er et glimrende eksempel på, at bæredygtighed er prioriteret blandt Danmarks ledere. 

Future Fit Foundation er et opgør med det nuværende paradigme, hvor forretningen er det primære, og dernæst kommer miljø- og samfundshensyn. Selv i scenarie 2 ovenfor er forretningen det primære, og min bedste overbevisning er, at det også gælder for 99 procent af danske ledere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

Men skal danske virksomheder for alvor være gearet til fremtiden, er de nødt til at se sig selv som en del af noget større. Virksomheden er en del af et samfund, der er en del af naturen.

Det kan lyde langhåret, men i lyset af de mange globale trusler, der også mærkes i danske virksomheder, kan en grundlæggende forandring af drift, mindset og formål være fornuftigt. Miljømæssige, samfundsmæssige og teknologiske udfordringer kan nemlig hive tæppet væk under mange af de virksomheder, vi kender i dag. Alt fra økosystemernes kollaps, vandmangel og stigende forurening over migration og befolkningsvækst til automatisering, AI, blockchain og Internet of Things er kæmpestore udfordringer, som har potentialet til at etablere en helt ny virkelighed, hvor selv et oprigtigt ønske om at bidrage til verdensmålene og samtidig drive økonomisk god forretning slet ikke er nok.

Ifølge Dr. Geoff Kendall skal vi væk fra at sætte kortsigtede mål, der stort set kun tager udgangspunkt i sidste års resultater. Vi skal væk fra udelukkende at benchmarke best practice med vores egen sektor, fordi vi risikerer blot at konkurrere om at være mindst ringe. Vi skal væk fra kun at stræbe efter økonomisk break-even.

I stedet skal vi stræbe efter et bæredygtigt break-even, hvor danske virksomheder skaber værdi uden på nogen måde at kompromittere andres mulighed for at udfolde deres liv her på jorden. Ideelt set skal virksomheders aktiviteter bidrage til at øge livskvaliteten for samfund og natur, dyr og mennesker.

Se, det er en opgave, der kalder på ambitiøs ledelse! For mange lyder det nok både uoverkommeligt, urealistisk og ekstremt for meget forlangt af en dansk virksomhed. Men vi ser allerede ambitionerne udtalt i eksempelvis B Corp-certificeringen, hvor det fælles mål for de certificerede virksomheder er at redefinere succes i erhvervslivet. Her skal succes i fremtiden måles på, hvem der er bedst for verden frem for bedst i verden.

Og tænk, hvis Danmark kan stå i centrum af en bæredygtig ledelsesarena, hvor virksomhederne styrker tilliden og sammenhængskraften i samfundet, øger folkesundheden, genopretter økosystemerne og skaber både robuste mennesker og materialer.

Det er ikke det scenarie, jeg anser for mest sandsynligt, men det er det scenarie, jeg drømmer om.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.