Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Af Jesper Dalgaard Pøhler
Filosof og kommunikatør

Verdensmål, verdensmål, verdensmål. Dem hører vi meget om. Og selv om du muligvis ikke kan recitere samtlige 17 verdensmål og de 169 delmål, hvis du bliver vækket klokken fire om morgen, så har du helt sikkert en ide om de brede linjer i konceptet. 

For nylig opfordrede erhvervslivet i form af en række topledere, professorer og NGO’er sammen med Dansk Industri endda den kommende regering til at skrive verdensmålene ind i deres regeringsgrundlag.

Verdensmålene har kort sagt sneget sig ind i så godt som alle debatindlæg, artikler, virksomhedsstrategier, konferencer og temadage. Og med rette. For hvis ikke verden var af lave i forvejen, så er den ved at blive det.

Spørgsmålet er, om virksomhederne er ved at pumpe varm luft så hårdt ind i strategierne, at de på et tidspunkt sprænger og afslører deres manglende indhold? Eller er de ved at blive etableret et nyt paradigme, hvor økonomisk vækst ikke er den primære standard for virksomheders og lederes succes – og hvor bæredygtighed og purpose er mere end blot salgsfremmende buzzwords?

Det vil vi vide meget mere om i 2030, hvor FNs verdensmål igen skal evalueres. Jeg ser i hvert fald tre mulige scenarier på vejen mod det skelsættende år.

Scenarie 1: Den nye stenalderkost

Stenalderkost var et hit for nogle år tilbage, og mange i min omgangskreds var selv på kuren eller snakkede om den. Det var noget med masser af kød, æg, nødder og olie, for det levede de nemlig af i stenalderen, og så gav det af en eller anden grund mening, at vi andre også skulle leve sådan.

Jeg vil påstå, at stenalderkosten var en dille, der er ovre nu, ligesom 5:2-kuren og juicekuren var det siden. Jovist ser man da Palæo-produkter rundt omkring, men det er ikke rigtig talk of the town mere.

Er verdensmålene den nye stenalderkost? Noget, vi taler om nu, og næste år taler vi om noget andet?

Det, der taler for den analyse, er, at verdensmålene er hot, men kvaliteten af arbejdet med dem er svingende, og luften kan hurtigt gå af ballonen. De let genkendelige farver virker som blikfang, og du vinder lynhurtigt ukritisk accept og anerkendelse ved at sige, at I arbejder med verdensmålene i jeres virksomhed.

Jeg synes dog, at flere ting taler imod dette scenarie, og jeg ser det som det mindst sandsynlige. 

Verdensmålene er gået fra at være en måde at skille sig ud fra mængden på, til at det i dag er noget, der forventes, at enhver virksomhed eller topleder forholder sig til i én eller anden grad. Samtidigviser en nylig undersøgelse fra Deloitte, at verdensmålene fylder dobbelt så meget som de finansielle resultater, når globale topledere skal vurdere årets resultater, og tre ud af fire virksomheder har det seneste år ændret på deres produkter eller services for at påvirke samfundet positivt.

Det tyder altså på, at verdensmålene ikke bare er en dille, men at de reelt fylder meget hos topledere, og at virksomhederne handler på dem. Samtidig sætter dette års folkemøde fokus på verdensmålene, hvilket sender et signal om, at de også fylder i politikernes bevidsthed.

Lad os derfor se på et andet scenarie.

Scenarie 2: En gamechanger

I og med at virksomheder og topledere drager konsekvenser af verdensmålenes agenda, er det højst usandsynligt, at verdensmålene er glemt eller erstattet af noget andet i løbet af de næste par år.

Mange virksomheder laver i disse år en strategisk refokusering, hvor Ørsted tjener som det sublime eksempel med en komplet rebranding fra sort til grøn virksomhed med et mål om 100 procent grøn energi. Sådan en refokusering laver man ikke bare lige om igen, hvis moden skifter.

Samtidig har økonomifokuserede supertankere som World Economic Forum gjort bæredygtighed til et uomgængeligt samtaleemne, og på deres årlige møde i Davos i år var omdrejningspunktet, hvordan vi bedst passer på vores planet. Naturelskeren Sir David Attenborough var inviteret til at tale, og to danske virksomheder lå i top ti over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder – med Chr. Hansen som nummer ét på listen.

Verdensmålene er blevet god forretning og er mere end varm luft, og jeg ser dette scenarie som det mest sandsynlige. Verdensmålene er og bliver en gamechanger og vil være med til at definere et helt nyt paradigme, hvor parolen ”mere vækst” skal uddybes med ”hvilken vækst” – social, økonomisk eller grøn?

Også på ledelsesgangen, til personalemøder, i kantinen og rundt om middagsbordet derhjemme oplever jeg, at verdensmålene er noget, som de fleste har en holdning til og anser for vigtige.

Men er de danske ledere klar til at gå hele vejen og tale om bæredygtighed som mere end at udvælge et enkelt verdensmål eller to og så se stort på resten? Det kan være et muligt tredje scenarie.

Scenarie 3: Future Fit Businesses

Dr. Geoff Kendall har grundlagt Future Fit Foundation, som hjælper virksomheder til at blive Future Fit. Jeg hørte for nyligt om initiativet til et møde i Sustainable Leadership Network – et netværk, der sætter fokus på bæredygtighed og ledelse, og som i sig selv er et glimrende eksempel på, at bæredygtighed er prioriteret blandt Danmarks ledere. 

Future Fit Foundation er et opgør med det nuværende paradigme, hvor forretningen er det primære, og dernæst kommer miljø- og samfundshensyn. Selv i scenarie 2 ovenfor er forretningen det primære, og min bedste overbevisning er, at det også gælder for 99 procent af danske ledere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

Men skal danske virksomheder for alvor være gearet til fremtiden, er de nødt til at se sig selv som en del af noget større. Virksomheden er en del af et samfund, der er en del af naturen.

Det kan lyde langhåret, men i lyset af de mange globale trusler, der også mærkes i danske virksomheder, kan en grundlæggende forandring af drift, mindset og formål være fornuftigt. Miljømæssige, samfundsmæssige og teknologiske udfordringer kan nemlig hive tæppet væk under mange af de virksomheder, vi kender i dag. Alt fra økosystemernes kollaps, vandmangel og stigende forurening over migration og befolkningsvækst til automatisering, AI, blockchain og Internet of Things er kæmpestore udfordringer, som har potentialet til at etablere en helt ny virkelighed, hvor selv et oprigtigt ønske om at bidrage til verdensmålene og samtidig drive økonomisk god forretning slet ikke er nok.

Ifølge Dr. Geoff Kendall skal vi væk fra at sætte kortsigtede mål, der stort set kun tager udgangspunkt i sidste års resultater. Vi skal væk fra udelukkende at benchmarke best practice med vores egen sektor, fordi vi risikerer blot at konkurrere om at være mindst ringe. Vi skal væk fra kun at stræbe efter økonomisk break-even.

I stedet skal vi stræbe efter et bæredygtigt break-even, hvor danske virksomheder skaber værdi uden på nogen måde at kompromittere andres mulighed for at udfolde deres liv her på jorden. Ideelt set skal virksomheders aktiviteter bidrage til at øge livskvaliteten for samfund og natur, dyr og mennesker.

Se, det er en opgave, der kalder på ambitiøs ledelse! For mange lyder det nok både uoverkommeligt, urealistisk og ekstremt for meget forlangt af en dansk virksomhed. Men vi ser allerede ambitionerne udtalt i eksempelvis B Corp-certificeringen, hvor det fælles mål for de certificerede virksomheder er at redefinere succes i erhvervslivet. Her skal succes i fremtiden måles på, hvem der er bedst for verden frem for bedst i verden.

Og tænk, hvis Danmark kan stå i centrum af en bæredygtig ledelsesarena, hvor virksomhederne styrker tilliden og sammenhængskraften i samfundet, øger folkesundheden, genopretter økosystemerne og skaber både robuste mennesker og materialer.

Det er ikke det scenarie, jeg anser for mest sandsynligt, men det er det scenarie, jeg drømmer om.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse Næste artikel Top-økonom: Top-økonom: "Keynes viste os, hvordan vi kunne betale for krigen. Vi kan gøre det igen"

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.