Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Af Jesper Dalgaard Pøhler
Filosof og kommunikatør

Verdensmål, verdensmål, verdensmål. Dem hører vi meget om. Og selv om du muligvis ikke kan recitere samtlige 17 verdensmål og de 169 delmål, hvis du bliver vækket klokken fire om morgen, så har du helt sikkert en ide om de brede linjer i konceptet. 

For nylig opfordrede erhvervslivet i form af en række topledere, professorer og NGO’er sammen med Dansk Industri endda den kommende regering til at skrive verdensmålene ind i deres regeringsgrundlag.

Verdensmålene har kort sagt sneget sig ind i så godt som alle debatindlæg, artikler, virksomhedsstrategier, konferencer og temadage. Og med rette. For hvis ikke verden var af lave i forvejen, så er den ved at blive det.

Spørgsmålet er, om virksomhederne er ved at pumpe varm luft så hårdt ind i strategierne, at de på et tidspunkt sprænger og afslører deres manglende indhold? Eller er de ved at blive etableret et nyt paradigme, hvor økonomisk vækst ikke er den primære standard for virksomheders og lederes succes – og hvor bæredygtighed og purpose er mere end blot salgsfremmende buzzwords?

Det vil vi vide meget mere om i 2030, hvor FNs verdensmål igen skal evalueres. Jeg ser i hvert fald tre mulige scenarier på vejen mod det skelsættende år.

Scenarie 1: Den nye stenalderkost

Stenalderkost var et hit for nogle år tilbage, og mange i min omgangskreds var selv på kuren eller snakkede om den. Det var noget med masser af kød, æg, nødder og olie, for det levede de nemlig af i stenalderen, og så gav det af en eller anden grund mening, at vi andre også skulle leve sådan.

Jeg vil påstå, at stenalderkosten var en dille, der er ovre nu, ligesom 5:2-kuren og juicekuren var det siden. Jovist ser man da Palæo-produkter rundt omkring, men det er ikke rigtig talk of the town mere.

Er verdensmålene den nye stenalderkost? Noget, vi taler om nu, og næste år taler vi om noget andet?

Det, der taler for den analyse, er, at verdensmålene er hot, men kvaliteten af arbejdet med dem er svingende, og luften kan hurtigt gå af ballonen. De let genkendelige farver virker som blikfang, og du vinder lynhurtigt ukritisk accept og anerkendelse ved at sige, at I arbejder med verdensmålene i jeres virksomhed.

Jeg synes dog, at flere ting taler imod dette scenarie, og jeg ser det som det mindst sandsynlige. 

Verdensmålene er gået fra at være en måde at skille sig ud fra mængden på, til at det i dag er noget, der forventes, at enhver virksomhed eller topleder forholder sig til i én eller anden grad. Samtidigviser en nylig undersøgelse fra Deloitte, at verdensmålene fylder dobbelt så meget som de finansielle resultater, når globale topledere skal vurdere årets resultater, og tre ud af fire virksomheder har det seneste år ændret på deres produkter eller services for at påvirke samfundet positivt.

Det tyder altså på, at verdensmålene ikke bare er en dille, men at de reelt fylder meget hos topledere, og at virksomhederne handler på dem. Samtidig sætter dette års folkemøde fokus på verdensmålene, hvilket sender et signal om, at de også fylder i politikernes bevidsthed.

Lad os derfor se på et andet scenarie.

Scenarie 2: En gamechanger

I og med at virksomheder og topledere drager konsekvenser af verdensmålenes agenda, er det højst usandsynligt, at verdensmålene er glemt eller erstattet af noget andet i løbet af de næste par år.

Mange virksomheder laver i disse år en strategisk refokusering, hvor Ørsted tjener som det sublime eksempel med en komplet rebranding fra sort til grøn virksomhed med et mål om 100 procent grøn energi. Sådan en refokusering laver man ikke bare lige om igen, hvis moden skifter.

Samtidig har økonomifokuserede supertankere som World Economic Forum gjort bæredygtighed til et uomgængeligt samtaleemne, og på deres årlige møde i Davos i år var omdrejningspunktet, hvordan vi bedst passer på vores planet. Naturelskeren Sir David Attenborough var inviteret til at tale, og to danske virksomheder lå i top ti over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder – med Chr. Hansen som nummer ét på listen.

Verdensmålene er blevet god forretning og er mere end varm luft, og jeg ser dette scenarie som det mest sandsynlige. Verdensmålene er og bliver en gamechanger og vil være med til at definere et helt nyt paradigme, hvor parolen ”mere vækst” skal uddybes med ”hvilken vækst” – social, økonomisk eller grøn?

Også på ledelsesgangen, til personalemøder, i kantinen og rundt om middagsbordet derhjemme oplever jeg, at verdensmålene er noget, som de fleste har en holdning til og anser for vigtige.

Men er de danske ledere klar til at gå hele vejen og tale om bæredygtighed som mere end at udvælge et enkelt verdensmål eller to og så se stort på resten? Det kan være et muligt tredje scenarie.

Scenarie 3: Future Fit Businesses

Dr. Geoff Kendall har grundlagt Future Fit Foundation, som hjælper virksomheder til at blive Future Fit. Jeg hørte for nyligt om initiativet til et møde i Sustainable Leadership Network – et netværk, der sætter fokus på bæredygtighed og ledelse, og som i sig selv er et glimrende eksempel på, at bæredygtighed er prioriteret blandt Danmarks ledere. 

Future Fit Foundation er et opgør med det nuværende paradigme, hvor forretningen er det primære, og dernæst kommer miljø- og samfundshensyn. Selv i scenarie 2 ovenfor er forretningen det primære, og min bedste overbevisning er, at det også gælder for 99 procent af danske ledere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

Men skal danske virksomheder for alvor være gearet til fremtiden, er de nødt til at se sig selv som en del af noget større. Virksomheden er en del af et samfund, der er en del af naturen.

Det kan lyde langhåret, men i lyset af de mange globale trusler, der også mærkes i danske virksomheder, kan en grundlæggende forandring af drift, mindset og formål være fornuftigt. Miljømæssige, samfundsmæssige og teknologiske udfordringer kan nemlig hive tæppet væk under mange af de virksomheder, vi kender i dag. Alt fra økosystemernes kollaps, vandmangel og stigende forurening over migration og befolkningsvækst til automatisering, AI, blockchain og Internet of Things er kæmpestore udfordringer, som har potentialet til at etablere en helt ny virkelighed, hvor selv et oprigtigt ønske om at bidrage til verdensmålene og samtidig drive økonomisk god forretning slet ikke er nok.

Ifølge Dr. Geoff Kendall skal vi væk fra at sætte kortsigtede mål, der stort set kun tager udgangspunkt i sidste års resultater. Vi skal væk fra udelukkende at benchmarke best practice med vores egen sektor, fordi vi risikerer blot at konkurrere om at være mindst ringe. Vi skal væk fra kun at stræbe efter økonomisk break-even.

I stedet skal vi stræbe efter et bæredygtigt break-even, hvor danske virksomheder skaber værdi uden på nogen måde at kompromittere andres mulighed for at udfolde deres liv her på jorden. Ideelt set skal virksomheders aktiviteter bidrage til at øge livskvaliteten for samfund og natur, dyr og mennesker.

Se, det er en opgave, der kalder på ambitiøs ledelse! For mange lyder det nok både uoverkommeligt, urealistisk og ekstremt for meget forlangt af en dansk virksomhed. Men vi ser allerede ambitionerne udtalt i eksempelvis B Corp-certificeringen, hvor det fælles mål for de certificerede virksomheder er at redefinere succes i erhvervslivet. Her skal succes i fremtiden måles på, hvem der er bedst for verden frem for bedst i verden.

Og tænk, hvis Danmark kan stå i centrum af en bæredygtig ledelsesarena, hvor virksomhederne styrker tilliden og sammenhængskraften i samfundet, øger folkesundheden, genopretter økosystemerne og skaber både robuste mennesker og materialer.

Det er ikke det scenarie, jeg anser for mest sandsynligt, men det er det scenarie, jeg drømmer om.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse Næste artikel Top-økonom: Top-økonom: "Keynes viste os, hvordan vi kunne betale for krigen. Vi kan gøre det igen"

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.