Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Af Jesper Dalgaard Pøhler
Filosof og kommunikatør

Verdensmål, verdensmål, verdensmål. Dem hører vi meget om. Og selv om du muligvis ikke kan recitere samtlige 17 verdensmål og de 169 delmål, hvis du bliver vækket klokken fire om morgen, så har du helt sikkert en ide om de brede linjer i konceptet. 

For nylig opfordrede erhvervslivet i form af en række topledere, professorer og NGO’er sammen med Dansk Industri endda den kommende regering til at skrive verdensmålene ind i deres regeringsgrundlag.

Verdensmålene har kort sagt sneget sig ind i så godt som alle debatindlæg, artikler, virksomhedsstrategier, konferencer og temadage. Og med rette. For hvis ikke verden var af lave i forvejen, så er den ved at blive det.

Spørgsmålet er, om virksomhederne er ved at pumpe varm luft så hårdt ind i strategierne, at de på et tidspunkt sprænger og afslører deres manglende indhold? Eller er de ved at blive etableret et nyt paradigme, hvor økonomisk vækst ikke er den primære standard for virksomheders og lederes succes – og hvor bæredygtighed og purpose er mere end blot salgsfremmende buzzwords?

Det vil vi vide meget mere om i 2030, hvor FNs verdensmål igen skal evalueres. Jeg ser i hvert fald tre mulige scenarier på vejen mod det skelsættende år.

Scenarie 1: Den nye stenalderkost

Stenalderkost var et hit for nogle år tilbage, og mange i min omgangskreds var selv på kuren eller snakkede om den. Det var noget med masser af kød, æg, nødder og olie, for det levede de nemlig af i stenalderen, og så gav det af en eller anden grund mening, at vi andre også skulle leve sådan.

Jeg vil påstå, at stenalderkosten var en dille, der er ovre nu, ligesom 5:2-kuren og juicekuren var det siden. Jovist ser man da Palæo-produkter rundt omkring, men det er ikke rigtig talk of the town mere.

Er verdensmålene den nye stenalderkost? Noget, vi taler om nu, og næste år taler vi om noget andet?

Det, der taler for den analyse, er, at verdensmålene er hot, men kvaliteten af arbejdet med dem er svingende, og luften kan hurtigt gå af ballonen. De let genkendelige farver virker som blikfang, og du vinder lynhurtigt ukritisk accept og anerkendelse ved at sige, at I arbejder med verdensmålene i jeres virksomhed.

Jeg synes dog, at flere ting taler imod dette scenarie, og jeg ser det som det mindst sandsynlige. 

Verdensmålene er gået fra at være en måde at skille sig ud fra mængden på, til at det i dag er noget, der forventes, at enhver virksomhed eller topleder forholder sig til i én eller anden grad. Samtidigviser en nylig undersøgelse fra Deloitte, at verdensmålene fylder dobbelt så meget som de finansielle resultater, når globale topledere skal vurdere årets resultater, og tre ud af fire virksomheder har det seneste år ændret på deres produkter eller services for at påvirke samfundet positivt.

Det tyder altså på, at verdensmålene ikke bare er en dille, men at de reelt fylder meget hos topledere, og at virksomhederne handler på dem. Samtidig sætter dette års folkemøde fokus på verdensmålene, hvilket sender et signal om, at de også fylder i politikernes bevidsthed.

Lad os derfor se på et andet scenarie.

Scenarie 2: En gamechanger

I og med at virksomheder og topledere drager konsekvenser af verdensmålenes agenda, er det højst usandsynligt, at verdensmålene er glemt eller erstattet af noget andet i løbet af de næste par år.

Mange virksomheder laver i disse år en strategisk refokusering, hvor Ørsted tjener som det sublime eksempel med en komplet rebranding fra sort til grøn virksomhed med et mål om 100 procent grøn energi. Sådan en refokusering laver man ikke bare lige om igen, hvis moden skifter.

Samtidig har økonomifokuserede supertankere som World Economic Forum gjort bæredygtighed til et uomgængeligt samtaleemne, og på deres årlige møde i Davos i år var omdrejningspunktet, hvordan vi bedst passer på vores planet. Naturelskeren Sir David Attenborough var inviteret til at tale, og to danske virksomheder lå i top ti over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder – med Chr. Hansen som nummer ét på listen.

Verdensmålene er blevet god forretning og er mere end varm luft, og jeg ser dette scenarie som det mest sandsynlige. Verdensmålene er og bliver en gamechanger og vil være med til at definere et helt nyt paradigme, hvor parolen ”mere vækst” skal uddybes med ”hvilken vækst” – social, økonomisk eller grøn?

Også på ledelsesgangen, til personalemøder, i kantinen og rundt om middagsbordet derhjemme oplever jeg, at verdensmålene er noget, som de fleste har en holdning til og anser for vigtige.

Men er de danske ledere klar til at gå hele vejen og tale om bæredygtighed som mere end at udvælge et enkelt verdensmål eller to og så se stort på resten? Det kan være et muligt tredje scenarie.

Scenarie 3: Future Fit Businesses

Dr. Geoff Kendall har grundlagt Future Fit Foundation, som hjælper virksomheder til at blive Future Fit. Jeg hørte for nyligt om initiativet til et møde i Sustainable Leadership Network – et netværk, der sætter fokus på bæredygtighed og ledelse, og som i sig selv er et glimrende eksempel på, at bæredygtighed er prioriteret blandt Danmarks ledere. 

Future Fit Foundation er et opgør med det nuværende paradigme, hvor forretningen er det primære, og dernæst kommer miljø- og samfundshensyn. Selv i scenarie 2 ovenfor er forretningen det primære, og min bedste overbevisning er, at det også gælder for 99 procent af danske ledere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

Men skal danske virksomheder for alvor være gearet til fremtiden, er de nødt til at se sig selv som en del af noget større. Virksomheden er en del af et samfund, der er en del af naturen.

Det kan lyde langhåret, men i lyset af de mange globale trusler, der også mærkes i danske virksomheder, kan en grundlæggende forandring af drift, mindset og formål være fornuftigt. Miljømæssige, samfundsmæssige og teknologiske udfordringer kan nemlig hive tæppet væk under mange af de virksomheder, vi kender i dag. Alt fra økosystemernes kollaps, vandmangel og stigende forurening over migration og befolkningsvækst til automatisering, AI, blockchain og Internet of Things er kæmpestore udfordringer, som har potentialet til at etablere en helt ny virkelighed, hvor selv et oprigtigt ønske om at bidrage til verdensmålene og samtidig drive økonomisk god forretning slet ikke er nok.

Ifølge Dr. Geoff Kendall skal vi væk fra at sætte kortsigtede mål, der stort set kun tager udgangspunkt i sidste års resultater. Vi skal væk fra udelukkende at benchmarke best practice med vores egen sektor, fordi vi risikerer blot at konkurrere om at være mindst ringe. Vi skal væk fra kun at stræbe efter økonomisk break-even.

I stedet skal vi stræbe efter et bæredygtigt break-even, hvor danske virksomheder skaber værdi uden på nogen måde at kompromittere andres mulighed for at udfolde deres liv her på jorden. Ideelt set skal virksomheders aktiviteter bidrage til at øge livskvaliteten for samfund og natur, dyr og mennesker.

Se, det er en opgave, der kalder på ambitiøs ledelse! For mange lyder det nok både uoverkommeligt, urealistisk og ekstremt for meget forlangt af en dansk virksomhed. Men vi ser allerede ambitionerne udtalt i eksempelvis B Corp-certificeringen, hvor det fælles mål for de certificerede virksomheder er at redefinere succes i erhvervslivet. Her skal succes i fremtiden måles på, hvem der er bedst for verden frem for bedst i verden.

Og tænk, hvis Danmark kan stå i centrum af en bæredygtig ledelsesarena, hvor virksomhederne styrker tilliden og sammenhængskraften i samfundet, øger folkesundheden, genopretter økosystemerne og skaber både robuste mennesker og materialer.

Det er ikke det scenarie, jeg anser for mest sandsynligt, men det er det scenarie, jeg drømmer om.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse Næste artikel Top-økonom: Top-økonom: "Keynes viste os, hvordan vi kunne betale for krigen. Vi kan gøre det igen"

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.