Det er ikke ubetydelige summer, der er på spil.

Med en samlet eksport på cirka 91 milliarder kroner svarende til cirka 7 procent af Danmarks eksport, er Storbritannien Danmarks fjerdestørste eksportmarked.

Omkring 45.000 danske job, særligt inden for industri, handel og transport samt erhvervsservice er relateret til Danmarks eksport til Storbritannien.

Hertil kommer danske virksomheder, som har baseret hele eller dele af forretningen på at importere britiske varer til det danske marked.

Kombineret med den generelle politiske usikkerhed kan pludselige toldsatser, ekstra administrativt arbejde og lignende byrder ved et no deal-scenarie derfor komme til at påvirke store dele af det danske erhvervsliv.

Mange havde håbet på, at der på forhånd kunne laves særaftaler inden for forskellige sektorer, men ifølge en kilde i EU-Kommissionen har det været helt udelukket på grund af det forhandlingsmæssige fokus på at få en samlet aftale.

”Vi laver ikke nogen sektorspecifikke aftaler. Der er kun forhandlet den ene aftale,” siger kilden, som understreger, at man for EU’s vedkommende er fuldstændig klar til at håndtere de mest kritiske og akutte konsekvenser af et no deal-scenarie.

”Alle transportformer er forberedt. Finansiel stabilitet er sikret. Fiskeri er afklaret. EU-budgettet er også forberedt på en britisk udtræden. Vi har taget vores egne forholdsregler, og så vil det være op til forhandling senere.”

Kommissionskilden understreger, at man generelt ser danske myndigheder og virksomheder som særdeles velforberedte.

“De danske interessenter ved, hvad de skal gøre. I lande som Bulgarien og Rumænien ved virksomhederne mindre om det, men de er også mindre eksponeret mod Storbritannien.”

Mandag Morgen giver dig her et overblik over væsentlige konsekvenser, hvis der ikke foreligger en aftale mellem Storbritannien og EU efter den 29. marts ved midnat. Det såkaldte no deal-scenarie.

Kortlægningen bygger blandt andet på artikler fra Altinget om en stribe branchers Brexit-forberedelser.

Administration og kontrol koster

Regeringens tværministerielle taskforce har arbejdet hårdt på at forberede både administrationen, lovgivningen og erhvervslivet på et muligt no deal-scenarie.

"En eller anden grad af kaos kan man nok forvente. Nok i en større grad i Storbritannien end i EU. Men det er klart, der bliver uforudsigeligheder i den situation, og det bliver politisk en kaotisk situation. Og så bliver der effekter, som mærkes fra starten," siger Niels Heltberg, chef for Udenrigsministeriets Brexit-sekretariat, der koordinerer omfattende forberedelser på tværs af næsten alle de danske ministerier, til Altinget.

Erhvervslivet er dem, der i første omgang vil mærke de største konsekvenser.

"I det indre marked er der jo samme regelsæt og samme standarder til produktion, som virksomhederne lever op til i forvejen. Man anerkender automatisk hinandens standarder, og man behøver ikke ekstra tilladelser for at kunne handle varer med hinanden. Men når Storbritannien bliver et tredjeland (et land uden for det indre marked, red.), skal virksomhederne lige pludselig ud og indhente særlige tilladelser for at kunne handle med dem. De skal sikre sig, at produkterne lever op til de krav, der nu bliver stillet i Storbritannien og EU," forklarer Niels Heltberg.

Med Storbritannien som tredjeland følger der for virksomhederne altså mere papirarbejde og kontrol.

"Der bliver mere bureaukrati, og der skal betales told ved import og eksport. Så hvis man er en virksomhed, vil det blive dyrere og mere besværligt fra starten, det er der ingen tvivl om. Og det er fra dag ét," siger Niels Heltberg.

Fødevarer er udsatte

Fødevarer, og særligt kødprodukter, er den varegruppe, som Danmark har den absolut største eksport af til Storbritannien. Se figur 2.

Hvis briterne forlader EU uden en aftale, kan det i værste fald betyde en nedgang i vareeksporten på cirka 17 milliarder kroner for den danske fødevareindustri og de relaterede brancher, viser en analyse fra Copenhagen Economics udført for Udenrigsministeriet.

Særligt toldsatser har vakt bekymring. De britiske myndigheder offentliggjorde onsdag de midlertidige toldsatser, som vil gælde de første 12 måneder i et eventuelt no deal-scenarie.  

Den gode nyhed er, at 82 procent af den britiske import fra EU vil være toldfri. Den dårlige nyhed er, at en hel del varer bliver pålagt en ifølge DI ganske høj told. Det gælder blandt andet en lang række fødevarer, biler og tøj.

For svinekød, en af Danmarks store eksportvarer til Storbritannien, vil tolden dog ifølge DR Nyheder lande på overskuelige 5-8 procent.

Mere grænsekontrol og nye krav

I Danmark er Toldstyrelsen blandt de myndigheder, der har travlt med at forberede sig på et scenarie med no deal. Siden august 2018 har Toldstyrelsen ansat 42 ekstra toldere til at håndtere Brexit. Herfra lyder vurderingen, at et Brexit vil kunne få handlen med tredjelande til at stige med omkring 15 procent i forhold til i dag.

Fødevarestyrelsen har slået 17 stillinger op i hele landet til at håndtere kødkontrol, eksportcertifikater og grænsekontrol. I dag udsteder styrelsen cirka 100.000 certifikater om året til at håndtere eksporten til tredjelande, og ud fra de tilgængelige oplysninger skønner Fødevarestyrelsen, at det tal med et Brexit vil kunne blive forøget med op mod 50.000 certifikater.

En risiko for virksomhederne vil fremover være, at man kan blive mødt med særkrav, når man handler med Storbritannien, når de ikke længere er bundet af fælles EU-standarder.

Fødevarestyrelsen forventer ikke, at der vil komme britiske særkrav på kort sigt, men briternes udtrædelse er dog netop forbundet med et ønske om at kunne bestemme mere selv.

“Jeg ved ikke, om det ender sådan, men noget af det, vi hører, er, at briterne gerne vil have en stærkere profil på dyrevelfærd, så spørgsmålet er, om vi om nogle år kunne få en situation, hvor de stiller særlige krav på velfærdsområdet,” forklarede Anna de Klauman, kontorchef i Fødevarestyrelsen, for nylig på et morgenmøde om Brexit afholdt af Dansk Erhverv.

Det, myndighederne ved, er, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, så vil der skulle iværksættes grænsekontrol af import af animalske produkter, levende dyr og avlsmateriale.

Danske importører kan komme i klemme

En deltager ved mødet i Dansk Erhverv var Michael Christensen, finance manager i virksomheden DK-Konfekture, der importerer konfekture som chokolade og slik fra eksempelvis England.

“Vi er meget berørt, fordi en betydelig del af vores forretning er produkter fra England, som vi sælger i Danmark,” fortæller han til Altinget.

Bekymringerne går blandt andet på transportforsikringer og en usikker prisudvikling på varerne på grund af udsving i kursen på det britiske pund.

Det er dog især eventuelle toldsatser, der skræmmer, da der for nogle af virksomhedens slikkategorier kan komme told på op imod 35 procent, hvis der ikke laves en aftale med briterne.

Mindre ændringer for forbrugerne

Den almindelige forbruger kan også komme til at mærke konsekvenserne af en britisk no deal-exit. Dog i mindre omfang.

"Det er svært at sige, hvor meget forbrugerne bliver ramt. Det er jo ikke sådan, at told nødvendigvis forhindrer handel, men der kommer mere besværlige og fordyrende vilkår, som også kan blive lagt over på forbrugerne," forklarer Niels Heltberg fra Udenrigsministeriet.

"Man kommer til at mærke det på den måde, at nogle varer måske bliver dyrere på grund af administrative omkostninger og told. Det kan være alle typer varer, og prisen kommer an på toldsatserne, som vi ikke kender endnu," siger han.

Folk, der handler i britiske butikker på nettet, skal også være opmærksomme på, at de EU-sikrede forbrugerettigheder ikke nødvendigvis længere vil gælde efter 29. marts, hvis Theresa May og co. siger farvel til den tid.

Det afgørende er, om den britiske forhandler markedsfører sig til danskere. Hvis forhandleren gør det, er det stadig dansk lov, som gælder. Man kan for eksempel se det ved, at sproget på hjemmesiden er dansk, at man kan betale i danske kroner, eller at netbutikken leverer til Danmark.

Hvis butikken ikke markedsfører sig til danskere, er man ikke beskyttet af EU-rettighederne. Hos Forbruger Europa, som er finansieret af blandt andre danske myndigheder, kan man læse mere om forbruger-vilkår efter Brexit.

Persondata skaber problemer

Uden en aftale vil Storbritannien i første omgang blive kategoriseret som usikkert tredjeland i forhold til EU’s persondataforordning (GDPR).

Dermed vil det være op til danske virksomheder at sikre, at den nødvendige sikkerhed er på plads, hvis de overfører lønoplysninger til en britisk softwareleverandør, har en cloudløsning i England, udveksler oplysninger om deres kunder og meget andet.

”Virksomheder vil helst være fri for at skulle træffe foranstaltninger. Det er ikke som sådan anderledes end at handle med andre tredjelande, men rigtig mange virksomheder har forretninger med Storbritannien, som man ikke har været vant til at tænke på som tredjeland,” siger Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, til Altinget.

Han håber, at EU-Kommissionen hurtigt vil give dem status af sikkert tredjeland. Det samme gør den britiske regering, der har forsøgt at sætte den proces i gang på forhånd. Det har EU’s forhandlere afvist. Først når vilkårene for Brexit ligger fast, kan der blive tale om at forhandle om det fremtidige forhold, lyder det generelle svar.

Den mest oplagte måde at løse problemet med persondata på er ved at lave en såkaldt tilstrækkelighedsbeslutning. Det dækker over, at EU-Kommissionen vurderer de britiske dataregler til at være gode nok til, at data frit kan udveksles mellem de to områder.

Det skete for nylig med Japan efter en lang proces, men vil formentlig kunne gå hurtigere i dette tilfælde, da Storbritannien kommer fra et europæisk udgangspunkt.

Usikkerhed om lægemidler

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil betragte Storbritannien som et tredjeland, hvis det ender med no deal.

Det betyder, at der kan opstå forsyningsproblemer på grund af den komplicerede produktion, hvor delprodukter ofte krydser grænserne flere gange i deres tilblivelsesfase. Medmindre det hurtigt lykkes at indgå aftaler om handlen med lægemidler på tværs af grænserne.

"Der er måske nogle komponenter til et lægemiddel, der bliver produceret i Storbritannien, og så bliver de transporteret til Belgien for at blive så godt som færdigfremstillet, og så bliver de sendt retur til Storbritannien for at blive gjort helt færdige. Der er set eksempler på produkter, der krydser landegrænsen til og fra Storbritannien op til fire-fem gange i deres tilblivelsesfase," forklarer Mikkel Møller Rasmussen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), til Altinget.

Samtidig vækker toldproblematikken bekymring, da man har at gøre med følsomme produkter:

"Det kan for eksempel betyde, at man måske skal bruge en anden type lastbiler, der kan holde produkterne på køl i længere tid, mens de holder i tolden. Alt i alt vil det forlænge og fordyre tilblivelsesprocessen, så man risikerer, at man på et eller andet tidspunkt får en forsinkelse."

Medicinsk udstyr kan pludselig blive ulovligt

I brancheorganisationen Medicoindustrien gør man opmærksom på, at i tilfælde af et no deal-scenarie vil danske virksomheder ikke kunne gøre brug af britiske bemyndigede organer, der står for godkendelsen af medicinsk udstyr.

"Hard Brexit vil gøre op mod 50 procent af alt medicinsk udstyr ulovligt, idet det er godkendt af britiske bemyndigede organer. Tilsvarende vil britiske produkter, som er godkendt af britiske myndigheder, ikke have markedsadgang i EU, og produkter, som er godkendt af myndigheder i EU, vil ikke have markedsadgang i Storbritannien. Så situationen er meget alvorlig for de europæiske sundhedsvæsener,” siger direktør i Medicoindustrien Peter Huntley til Altinget.

I værste fald kan forsyningsspørgsmålet betyde, at operationer ikke kan gennemføres, hvis et implantat, en hjerteklap eller andre dele til en operation ikke længere er godkendt.

Medicoindustrien regner dog med, at der kommer gensidige overensstemmelsesaftaler mellem EU-Kommisssionen og National Health Service. Men der kan opstå forsinkelser, når hundredevis af den slags aftaler skal indgås mellem EU og Storbritannien, advarer Peter Huntley.

Risikoen for forsyningsproblemer er størst i Storbritannien. Ifølge britiske medier har flere lægemiddelproducenter da også over de seneste måneder opbygget lagre af lægemidler for at afbøde konsekvenserne for patienterne. Det gælder blandt andet Novo Nordisk, der har sørget for en lagerbeholdning af insulin til 16 uger i stedet for de normale syv uger.

Blød Brexit for briter i Danmark

I et no deal-scenarie vil briterne dagen efter stå uden for det indre marked, og reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed kan blive afløst af en rigid mur af bureaukrati, hvis man som dansker ønsker at arbejde i Storbritannien eller som brite arbejder i Danmark.

Både i fagbevægelsen og blandt arbejdsgivere er der dog forsigtig optimisme i forhold til de knap 19.000 briter, som bor og for størstedelens vedkommende arbejder i Danmark.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har fremsat et lovforslag, der skal afbøde konsekvenserne af en hård Brexit for briter i Danmark.

Lovforslaget betyder, at stort set alle rettigheder, som britiske statsborgere bosat i Danmark i dag nyder efter EU-retten, midlertidigt videreføres.

Det vil i praksis betyde, at briter i Danmark fortsat vil have ret til at arbejde og modtage ydelser som efterløn, førtidspension og folkepension, ligesom de vil have adgang til uddannelse, sundhedsydelser og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

"Hvis Storbritannien skulle forlade EU uden en aftale, ønsker regeringen at sikre, at de cirka 18.000 briter, der bor her i Danmark i dag, og som bidrager aktivt til det danske samfund, ikke kommer i klemme. Det mener vi er det mest ansvarlige," siger Inger Støjberg i en pressemeddelse.

Regeringen foreslår samtidig, at en del danske ydelser fortsat skal kunne udbetales til danske statsborgere bosat i Storbritannien.

Blød Brexit for danskere i UK

Fra Europa-Kommissionens side arbejdes der lige nu på højtryk for at sikre arbejdstageres rettigheder på begge sider ved en hård Brexit – og premierminister Theresa May har flere gange forsikret om, at EU-borgere i Storbritannien vil beholde deres rettigheder.

"Lige nu er det dejligt at se, at det bliver taget alvorligt både fra Kommissionens side og fra den danske regerings side. Vi har endnu ikke set noget konkret fra den britiske regering, så der må vi afvente, hvad der kommer til at ske," siger Christiane Mißlbeck-Winberg, der er europapolitisk chef i DA, til Altinget.

Hvis man hurtigt finder en gensidig løsning, kan man afværge de værste skadevirkninger ved en hård Brexit på både det britiske og danske arbejdsmarked, lyder analysen i DA.

"Det vil være en katastrofe, hvis vi lige pludselig fornemmer, at vi er i en situation, hvor vi ikke længere ved, om vores medarbejdere har lovligt ophold i Storbritannien, og om vi omvendt fortsat kan beskæftige britiske statsborgere. Så ud fra et worst case scenario er det klart, at der er nogle brancher og erhverv, som er virkelig truet. Men vi fornemmer heldigvis, at der er stor interesse fra begge sider i at sikre, at det ikke sker," siger Christiane Mißlbeck-Winberg.