De banker både jævnaldrende og ældre. De stjæler i butikker. Nogle begår voldtægt eller bankrøveri. De er unge københavnere mellem 10 og 17 år og er i overhængende fare for at ende som hårdkogte kriminelle. 

Men i den senere tid er der sket noget. 

De begår samlet set mindre kriminalitet, færre bliver sigtet, og flere er endda begyndt i skole igen. De er nemlig en del af det kriminalpræventive projekt ”Den Korte Snor”, der har formået at nedbringe antallet af unge på vej ud på en kriminel løbebane. 

Projektet er en særdeles god økonomisk forretning for samfundet. Ud over de menneskelige gevinster kunne projektet udløse en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 33 millioner kr., hvis det blev bredt ud til hele landet. 

Det dokumenterer en ny såkaldt cost-benefit-analyse, der leverer et særdeles detaljeret billede af de økonomiske gevinster og omkostninger ved en række konkrete kriminalpræventive indsatser rettet mod unge.

”Den Korte Snor” og to andre projekter kan tilsammen give samfundsøkonomiske gevinster på 300 millioner kr., viser analysen.

Den bygger samtidig, som den første i Danmark, på en særlig regnemodel, som politikere, politikredse, sagsbehandlere og andre interesserede i fremtiden kan bruge til at vurdere, hvilke kriminalpræventive indsatser det bedst kan betale sig at sætte i søen. Der er tidligere lavet cost-benefit-analyser af konkrete kriminalpræventive indsatser. Men det er første gang, at der er udviklet en model, som kan bruges bredt og fremadrettet. 

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, professor Linda Nielsen, har store forventninger til den nye model og håber, at der nu vil blive sat gang i flere effektmålinger af de kriminalpræventive projekter rundt omkring i landet.

”Det er meget lettere at få et kriminalpræventivt projekt igennem, hvis det kan dokumenteres, at det ud over de menneskelige gevinster også har en samfundsøkonomisk gevinst i form af sparede udgifter til bl.a. overførselsindkomster, domstole og skadestuer såvel som øgede skatteindtægter. Derfor er det et meget effektivt redskab for kommuner, politikredse og andre relevante parter. Og det kan tjene til, at vi nu får sat flere indsatser i gang rundt omkring i landet og på et højere vidensniveau,” siger Linda Nielsen.

Cost-benefit-analysen er lavet for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden af seniorrådgiver Rasmus Højbjerg Jacobsen fra Centre for Economic and Business Research på Copenhagen Business School.

Famler i blinde

Rundt omkring i landet findes der i dag et hav af små og store kriminalpræventive projekter, som hvert år koster samfundet millioner af kroner.

De fleste drives lokalt og er finansieret af kommunerne. Men også staten driver forskellige projekter, f.eks. de resocialiserende programmer hos Kriminalforsorgen.

Nogle initiativer er rettet mod unge i skolen og sigter mod at undgå, at de unge overhovedet begynder på en kriminel løbebane. Andre er rettede mod belastede unge, som allerede har begået kriminalitet, og forsøger at få dem på ret køl igen. Og andre igen er målrettet de unge, som allerede er blevet idømt betingede eller ubetingede frihedsstraffe, og foregår derfor typisk i forbindelse med Kriminalforsorgens tilsyn.

Selv om det kan synes indlysende, at en effektiv forebyggende indsats betaler sig, er der et stort behov for at blive langt mere skarp på, hvad det kan betale sig at sætte i værk, og hvad det ikke kan – specielt i en tid, hvor den økonomiske krise kradser, og hvor politikerne ikke blot vil have kvalitet for pengene, men også valuta. 

Undersøgelser fra udlandet viser, at nogle programmer reelt er spild af penge. Og staten Washington i USA har vist, hvordan en konsekvent brug af de mest effektive programmer kan skabe positive resultater. Se også tekstboks.

Derfor skal nye kriminalpræventive projekter gerne kunne dokumentere, at de ikke bare har en positiv effekt for målgruppen, men også kan være en økonomisk gevinst for de offentlige pengekasser, så en investering på f.eks. 5 millioner kr. i dag måske allerede kan være tjent hjem igen om et år eller to i form af sparede udgifter til bl.a. overførselsindkomster, fængsler, domstole, sundhedsydelser og erstatninger til ofre samt i form af øgede skatteindtægter til det offentlige og højere arbejdsindkomst til den enkelte person.

Gevinst på 200 millioner kr.

Analysen har undersøgt det samfundsøkonomiske potentiale i tre konkrete projekter og dokumenterer, at selv små og forholdsvis billige projekter kan have et samfundsøkonomisk potentiale i millionklassen. 

Det er projektet ”Alle de andre gør det” et eksempel på. Det er et oplysningsprogram til alle elever i 6. klasse, der fokuserer på at bryde unges fordomme og overdrevne forestillinger om, hvor meget de andre unge i klassen begår kriminalitet, ryger, tager stoffer, dyrker sex og drikker. Se figur 1.

Det offentlige sparer en række udgifter, men da indsatsen også er meget dyr – den koster ca. 211.000 pr. deltager – vil det offentlige få et lille tab. Tabet er dog ikke større, end det mere end rigeligt opvejes af den øgede arbejdsindkomst til deltagerne, så den økonomiske nettogevinst løber op i 25.000 kr. pr. person. 

Da statistikken viser, at der ca. er 1.300 tilsvarende unge på landsplan i denne gruppe, vil den samlede samfundsøkonomiske gevinst blive op imod 33 millioner kr., hvis den blev bredt ud til hele landet, konkluderer analysen.

Kæmpe potentiale

De tre eksempler dokumenterer, at der er et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale ved at benytte de mest effektive kriminalpræventive indsatser, der er baseret på effektmålinger, og sikre en langt større grad af vidensdeling, så de bedste projekter kan sprede sig.

Det er svært at sætte præcise beløb på, hvor stort et samfundsøkonomisk potentiale Danmark kan høste ved en mere effektiv forebyggelsesindsats. Men ser man alene på de ca. 25.000 udsatte børn og unge, som i dag enten er anbragt uden for eget hjem eller modtager forskellige former for hjælp, så udgør de en stor del af fødekæden til kriminalitet. Mange af dem vil erfaringsmæssigt ende bag tremmer på et tidspunkt i deres liv.

Hvis det – rent hypotetisk – lykkes at ændre livsforløbet for de mange udsatte børn og unge, så de kommer til at leve et “normalt” liv og ikke ender på samfundets sidelinje som kriminelle, misbrugere, langtidsledige eller alkoholikere, vil den samlede økonomiske gevinst løbe op i 29,5 milliarder kr. årligt, fremgår det af en rapport, som konsulentfirmaet Rambøll har lavet for Socialministeriet. Se figur 2.

Det er selvfølgelig helt urealistisk, at Danmark kunne blive et ultimativt mønsterland uden kriminalitet, hjemløse og stofmisbrugere. Men den astronomiske regning for hver enkelt ungdomsårgang indikerer, hvor stort et økonomisk potentiale, der er tale om.

Som formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Linda Nielsen, formulerer det:

”Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale. Jeg vil nødig sætte kroner og øre på, før vi kommer længere ind i processen. Men vi snakker om et potentielt stort beløb. For det er klart, at jo mere viden og erfaring vi får hentet ind, jo klogere bliver vi, jo mere kan vi dokumentere potentialet, og jo mere kan vi opfordre ikke mindst lokalt til at styrke indsatsen på det kriminalpræventive område.”

Forebyggelse betaler sig

Det danske velfærdssamfund kan spare milliarder af kroner ved at sikre en mere effektiv forebyggelse. Det er dokumenteret i en række danske cost-benefit-analyser, som Mandag Morgen har omtalt i forskellige artikler. 

Mødrehjælpen har vist, hvordan et tæt samarbejde mellem kommuner og en privat humanitær organisation kan udløse en samfundsøkonomisk gevinst og samtidig sikre en stor gruppe af sårbare unge et langt bedre liv. En cost-benefit-analyse af projektet viser, at hver gang der investeres én krone i forebyggende social støtte og familierådgivning for unge mødre, sparer det offentlige fem kroner som følge af bl.a. lavere udgifter til kontanthjælp og kriminalitet. Læs mere her.

Socialpædagogernes Landsforbund og Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, har i en analyse dokumenteret, at samfundet kan spare milliarder af kroner ved at investere i en massiv tidlig indsats over for en stor gruppe af de mest sårbare unge. En årlig investering på 4,7 milliarder kr. vil ifølge analysen give et afkast på mellem 11 og 14 milliarder kr., hvis blot indsatsen virker for hver anden person. Læs mere her.

Foreningen Bedre Psykiatri har dokumenteret, at forældre, søskende og andre pårørende til psykisk syge udgør et enormt og meget overset potentiale i behandlingen af psykiske lidelser. Øget inddragelse af pårørende i behandlingen af skizofrene kan alene udløse en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 milliarder kr., viser cost-benefit-analysen. Bliver behandlingsmetoden udbredt til andre diagnosetyper som ADHD og angst, kan gevinsten være endnu højere. Læs mere her.