Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?

Den omsiggribende automatisering på alle niveauer af vores liv handler dybest set om at skabe mest muligt output med mindst muligt energiforbrug. Men har vi i virkeligheden snarere brug for at gøre vores liv lidt mere besværligt?

Automatisering er et brandvarmt emne i 2018. Mange virksomheder ruster sig til at få deres forretningsgrundlag kraftigt udfordret af robotter, kunstig intelligens og automatiserede processer.

Politikere gnider sig i hænderne ved udsigterne til kæmpe besparelser på velfærd, når vi snart kan lade robotter erstatte personale i pleje- og sundhedssektoren. Og som mennesker oplever vi, at vi ikke behøver at udføre mange af de manuelle handlinger, vi for bare ganske få år siden var tvunget til.

Automatisering handler nemlig i høj grad om at fjerne ’trivielle handlinger’ fra vores liv. Det kan være den kedelige tur i banken, køen på kommunekontoret eller weekendens græsslåning. Mange familier har f.eks. for længst overladt opvasken til en robot. Og med fremtidens selvkørende biler kan man endda snart slippe for den trivielle manuelle bilkørsel.

Også kedelige og besværlige mentale operationer kan computere hjælpe dig af med. Hvorfor skal du bruge energi på at huske telefonnumre eller lægge tal sammen i hovedet, når den slags kan gøres af mobiltelefonen? Hvorfor skal du have besværet med at danne og vedligeholde en mental model af den fysiske verden omkring dig, når din GPS kan vise dig vej, meter for meter? Eller lære et sprog, når Google Translate findes og er helt gratis?

Computere er godt på vej til at optimere dit liv og fjerne den dræbende friktion og rutine og de svære valg, så du kan få frigjort tid og ressourcer. Dit liv er på vej til at blive ’smartere’! 

Jeg har selv været smaskforelsket i de mange nye muligheder, som kunstig intelligens og maskinlæring åbner, for at sige det ligeud. Men på det seneste er jeg begyndt at få en voksende mistanke, jeg ikke kan slippe: Hvad nu, hvis menneskelivet slet ikke er en proces, der skal optimeres? Hvad nu, hvis du ikke er en maskine, som skal kunne generere mest muligt output med mindst muligt energiforbrug?

Hvad nu, hvis du i stedet er som en muskel, som konstant skal bruges, trænes og udfordres for at være i form? Hvad nu, hvis en stor del af det, som i dag anses for væmmelig friktion, som computerne og kunstig intelligens heldigvis kan fjerne for os, i virkeligheden er det livsindhold, som holder dig sund og gør dit liv værd at leve?

Chimpanse vs. menneske

Lad os lave et tankeeksperiment: Forestil dig at du får til opgave at udforme et nyt, flot chimpanseanlæg i Zoologisk Have. Du skal altså, helt konkret, designe de fysiske rammer for hverdagen for en gruppe højerestående primater. 

Du kan nu vælge at lade chimpanserne bo i små enkeltbure uden mulighed for at springe og løbe. Du kan også sørge for, at de automatisk får mad serveret, uden at de behøver at bevæge sig eller tænke sig om. Måske et tryk på en knap kan starte en video med andre aber, der gør spændende ting, på en stor skærm i enden af buret, så dine chimpanser kan se på andre aber uden at behøve at møde dem.

Du kan med andre ord gøre tilværelsen smart og friktionsfri på alle måder for abeburets kommende beboere. Men ville du gøre det?

Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror i stedet, at du ville insistere på, at aber selvfølgelig skal mødes fysisk med deres artsfæller og have mulighed for at motionere. Og mon ikke du også ville nå frem til, at det er en god idé, at de skal løse forskellige små opgaver for at få deres mad, frem for at den bare falder ned i munden på dem?

Det ville du sandsynligvis gøre, fordi du har en temmelig klar antagelse om, at chimpanser har brug for at mødes med deres egne artsfæller, bruge deres kroppe og træne deres hjerner for at være sunde og have et godt liv. Og den opfattelse tror jeg, at de fleste deler med dig.

Men menneskeabens krav til sundhed er faktisk ikke anderledes end chimpansens. WHO har for eksempel i mere end 50 år opereret med dimensionerne fysisk, social og mental sundhed som helt centrale for et godt og sundt menneskeliv. Vi har helt enkelt brug for fysisk motion, social interaktion og mental udfordring for at være sunde som de menneskeaber, vi nu engang er.

Men her kommer paradokset: Hvis dét er rigtigt, hvorfor handler vores brug af computere så næsten altid om at sørge for, at vi mennesker ikke behøver at bevæge os så meget, ikke behøver at møde andre mennesker og ikke behøver at tænke os om?

Digital selvbetjening, selvkørende biler, netbank og rejsekort handler stort set altid om at sikre, at vi skal møde mindre modstand. Om at aflaste vores hjerner og kroppe. Og der kommer konstant nye tjenester til, som tilbyder at fjerne modstand i dit liv. Hvorfor for eksempel spilde kostbar mental kraft på at lede efter noget som helst, når du snart bare kan fortælle din intelligente højttaler, hvad du mangler?

Selvfølgelig er der ingen enkelt tjeneste eller teknologi, som gør dig usund. Men du kan ikke automatisere din hverdag uden at fjerne nogle handlinger fra dit liv. Det er jo selve i essensen i automatisering. Og når du fjerner bevægelse, social interaktion eller mental udfordring fra din hverdag, bliver der mindre af den, samlet set. Det er matematik for burhøns.

Men har vi virkelig brug for at gøre tilværelsen smartere og mere friktionsfri? Gør det os for eksempel lykkelige, at vi ikke behøver tale med en medarbejder på kommunen eller i en butik længere? Eller kommer vi måske i virkeligheden til at mangle socialt samvær i vores liv?

Et liv tømt for indhold

Når vi i stigende grad bliver uafhængige af at mødes fysisk, bliver socialt samvær til noget, vi skal vælge aktivt. Derfor er det allerede i dag lettere for mange mennesker at se serier og sidde og scrolle på Facebook end at spørge andre, om de vil mødes fysisk og le sammen og røre ved hinanden. En amerikansk undersøgelse viste for eksempel for nylig, at efterhånden som de digitale medier og streamingtjenester har vundet indpas i vores liv, har de unge mindre sex end tidligere.

I dag lider flere hundredetusinde danskere af ensomhed, som er en af de mest hæslige oplevelser, et menneske kan komme ud for. Og det er i høj grad vores unge, der rammes. Prøv at forestille dig en chimpanse, som går alene i et bur hele sit liv. Det ville du ikke ønske for en abe – men er det i virkeligheden anderledes at automatisere sociale berøringspunkter ud af især udsatte menneskers hverdag?

Mentale udfordringer får mange af os stadig fra vores arbejde. Men når vi får fri, kommer vi hjem til en hverdag, der er stadig mere indholdstømt, og hvor de ting, vi foretager os, kræver stadig færre færdigheder. Automatiseringen har gjort de fleste af os langt mere kompetente, fordi vi kan finde vej til de mest obskure destinationer uden at ane, hvordan verden omkring os ser ud, vi kan få en pizza til at dukke op blot ved at trykke på en knap på mobilen, mens en robotstøvsuger støvsuger gulvet, og opvaskemaskinen tager opvasken.

Men samtidig med at vi bliver kompetente og i stand til at kontrollere verden omkring os, bliver vores færdigheder stadig spinklere. 

Digitale tjenester overtager nemlig mange af de handlinger, der før krævede træning, øvelse og perfektion. At finde vej med GPS, oversætte en sætning med Google Translate eller bestille en pizza er ikke noget, man træner. Det kan ikke gøres til perfektion. Enten kommer der en pizza, eller også gør der ikke. That’s it. Men at lære dit land at kende, lære at tale et fremmedsprog eller bage den perfekte pizza er noget, du konstant kan dygtiggøre dig i, og hvor fornøjelsen ved at mestre færdigheden er tilfredsstillende og værdifuld – i sig selv!

Tænk på, hvornår du senest har følt dig mest stolt og tilfreds. For mange vil det være, når de har lært, mestret og skabt noget. Og den del af vores liv er vi lige nu ved at outsource til Silicon Valley. 

Og tag ikke fejl. Jeg er på ingen måde imod automatisering. Jeg mener helt klart, at en vis grad af automatisering er en evident forudsætning for, at vi kan leve et liv uden at skulle arbejde fra morgen til aften for at holde vores mest basale biologiske processer kørende.

Men måske er vi ved at nå grænsen for, hvor lykkelige og tilfredse vi kan blive af blot at få gjort vores liv smartere. Måske er det, vi ser som trivielt besvær, i virkeligheden også noget af den friktion, som holder os sunde og gør livet værd at leve. Måske skal vi allerede nu til at begynde at gøre vores liv mere besværligt, visse steder.

Vi har fået et Disruptionråd, som skal bane vej for større automatisering. Nu mangler vi måske et friktionsråd, som kan sikre, at vi stadig får den modstand, uden hvilken vores liv risikerer at blive tømt for indhold.

Forrige artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Næste artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.