Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?

Den omsiggribende automatisering på alle niveauer af vores liv handler dybest set om at skabe mest muligt output med mindst muligt energiforbrug. Men har vi i virkeligheden snarere brug for at gøre vores liv lidt mere besværligt?

Automatisering er et brandvarmt emne i 2018. Mange virksomheder ruster sig til at få deres forretningsgrundlag kraftigt udfordret af robotter, kunstig intelligens og automatiserede processer.

Politikere gnider sig i hænderne ved udsigterne til kæmpe besparelser på velfærd, når vi snart kan lade robotter erstatte personale i pleje- og sundhedssektoren. Og som mennesker oplever vi, at vi ikke behøver at udføre mange af de manuelle handlinger, vi for bare ganske få år siden var tvunget til.

Automatisering handler nemlig i høj grad om at fjerne ’trivielle handlinger’ fra vores liv. Det kan være den kedelige tur i banken, køen på kommunekontoret eller weekendens græsslåning. Mange familier har f.eks. for længst overladt opvasken til en robot. Og med fremtidens selvkørende biler kan man endda snart slippe for den trivielle manuelle bilkørsel.

Også kedelige og besværlige mentale operationer kan computere hjælpe dig af med. Hvorfor skal du bruge energi på at huske telefonnumre eller lægge tal sammen i hovedet, når den slags kan gøres af mobiltelefonen? Hvorfor skal du have besværet med at danne og vedligeholde en mental model af den fysiske verden omkring dig, når din GPS kan vise dig vej, meter for meter? Eller lære et sprog, når Google Translate findes og er helt gratis?

Computere er godt på vej til at optimere dit liv og fjerne den dræbende friktion og rutine og de svære valg, så du kan få frigjort tid og ressourcer. Dit liv er på vej til at blive ’smartere’! 

Jeg har selv været smaskforelsket i de mange nye muligheder, som kunstig intelligens og maskinlæring åbner, for at sige det ligeud. Men på det seneste er jeg begyndt at få en voksende mistanke, jeg ikke kan slippe: Hvad nu, hvis menneskelivet slet ikke er en proces, der skal optimeres? Hvad nu, hvis du ikke er en maskine, som skal kunne generere mest muligt output med mindst muligt energiforbrug?

Hvad nu, hvis du i stedet er som en muskel, som konstant skal bruges, trænes og udfordres for at være i form? Hvad nu, hvis en stor del af det, som i dag anses for væmmelig friktion, som computerne og kunstig intelligens heldigvis kan fjerne for os, i virkeligheden er det livsindhold, som holder dig sund og gør dit liv værd at leve?

Chimpanse vs. menneske

Lad os lave et tankeeksperiment: Forestil dig at du får til opgave at udforme et nyt, flot chimpanseanlæg i Zoologisk Have. Du skal altså, helt konkret, designe de fysiske rammer for hverdagen for en gruppe højerestående primater. 

Du kan nu vælge at lade chimpanserne bo i små enkeltbure uden mulighed for at springe og løbe. Du kan også sørge for, at de automatisk får mad serveret, uden at de behøver at bevæge sig eller tænke sig om. Måske et tryk på en knap kan starte en video med andre aber, der gør spændende ting, på en stor skærm i enden af buret, så dine chimpanser kan se på andre aber uden at behøve at møde dem.

Du kan med andre ord gøre tilværelsen smart og friktionsfri på alle måder for abeburets kommende beboere. Men ville du gøre det?

Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror i stedet, at du ville insistere på, at aber selvfølgelig skal mødes fysisk med deres artsfæller og have mulighed for at motionere. Og mon ikke du også ville nå frem til, at det er en god idé, at de skal løse forskellige små opgaver for at få deres mad, frem for at den bare falder ned i munden på dem?

Det ville du sandsynligvis gøre, fordi du har en temmelig klar antagelse om, at chimpanser har brug for at mødes med deres egne artsfæller, bruge deres kroppe og træne deres hjerner for at være sunde og have et godt liv. Og den opfattelse tror jeg, at de fleste deler med dig.

Men menneskeabens krav til sundhed er faktisk ikke anderledes end chimpansens. WHO har for eksempel i mere end 50 år opereret med dimensionerne fysisk, social og mental sundhed som helt centrale for et godt og sundt menneskeliv. Vi har helt enkelt brug for fysisk motion, social interaktion og mental udfordring for at være sunde som de menneskeaber, vi nu engang er.

Men her kommer paradokset: Hvis dét er rigtigt, hvorfor handler vores brug af computere så næsten altid om at sørge for, at vi mennesker ikke behøver at bevæge os så meget, ikke behøver at møde andre mennesker og ikke behøver at tænke os om?

Digital selvbetjening, selvkørende biler, netbank og rejsekort handler stort set altid om at sikre, at vi skal møde mindre modstand. Om at aflaste vores hjerner og kroppe. Og der kommer konstant nye tjenester til, som tilbyder at fjerne modstand i dit liv. Hvorfor for eksempel spilde kostbar mental kraft på at lede efter noget som helst, når du snart bare kan fortælle din intelligente højttaler, hvad du mangler?

Selvfølgelig er der ingen enkelt tjeneste eller teknologi, som gør dig usund. Men du kan ikke automatisere din hverdag uden at fjerne nogle handlinger fra dit liv. Det er jo selve i essensen i automatisering. Og når du fjerner bevægelse, social interaktion eller mental udfordring fra din hverdag, bliver der mindre af den, samlet set. Det er matematik for burhøns.

Men har vi virkelig brug for at gøre tilværelsen smartere og mere friktionsfri? Gør det os for eksempel lykkelige, at vi ikke behøver tale med en medarbejder på kommunen eller i en butik længere? Eller kommer vi måske i virkeligheden til at mangle socialt samvær i vores liv?

Et liv tømt for indhold

Når vi i stigende grad bliver uafhængige af at mødes fysisk, bliver socialt samvær til noget, vi skal vælge aktivt. Derfor er det allerede i dag lettere for mange mennesker at se serier og sidde og scrolle på Facebook end at spørge andre, om de vil mødes fysisk og le sammen og røre ved hinanden. En amerikansk undersøgelse viste for eksempel for nylig, at efterhånden som de digitale medier og streamingtjenester har vundet indpas i vores liv, har de unge mindre sex end tidligere.

I dag lider flere hundredetusinde danskere af ensomhed, som er en af de mest hæslige oplevelser, et menneske kan komme ud for. Og det er i høj grad vores unge, der rammes. Prøv at forestille dig en chimpanse, som går alene i et bur hele sit liv. Det ville du ikke ønske for en abe – men er det i virkeligheden anderledes at automatisere sociale berøringspunkter ud af især udsatte menneskers hverdag?

Mentale udfordringer får mange af os stadig fra vores arbejde. Men når vi får fri, kommer vi hjem til en hverdag, der er stadig mere indholdstømt, og hvor de ting, vi foretager os, kræver stadig færre færdigheder. Automatiseringen har gjort de fleste af os langt mere kompetente, fordi vi kan finde vej til de mest obskure destinationer uden at ane, hvordan verden omkring os ser ud, vi kan få en pizza til at dukke op blot ved at trykke på en knap på mobilen, mens en robotstøvsuger støvsuger gulvet, og opvaskemaskinen tager opvasken.

Men samtidig med at vi bliver kompetente og i stand til at kontrollere verden omkring os, bliver vores færdigheder stadig spinklere. 

Digitale tjenester overtager nemlig mange af de handlinger, der før krævede træning, øvelse og perfektion. At finde vej med GPS, oversætte en sætning med Google Translate eller bestille en pizza er ikke noget, man træner. Det kan ikke gøres til perfektion. Enten kommer der en pizza, eller også gør der ikke. That’s it. Men at lære dit land at kende, lære at tale et fremmedsprog eller bage den perfekte pizza er noget, du konstant kan dygtiggøre dig i, og hvor fornøjelsen ved at mestre færdigheden er tilfredsstillende og værdifuld – i sig selv!

Tænk på, hvornår du senest har følt dig mest stolt og tilfreds. For mange vil det være, når de har lært, mestret og skabt noget. Og den del af vores liv er vi lige nu ved at outsource til Silicon Valley. 

Og tag ikke fejl. Jeg er på ingen måde imod automatisering. Jeg mener helt klart, at en vis grad af automatisering er en evident forudsætning for, at vi kan leve et liv uden at skulle arbejde fra morgen til aften for at holde vores mest basale biologiske processer kørende.

Men måske er vi ved at nå grænsen for, hvor lykkelige og tilfredse vi kan blive af blot at få gjort vores liv smartere. Måske er det, vi ser som trivielt besvær, i virkeligheden også noget af den friktion, som holder os sunde og gør livet værd at leve. Måske skal vi allerede nu til at begynde at gøre vores liv mere besværligt, visse steder.

Vi har fået et Disruptionråd, som skal bane vej for større automatisering. Nu mangler vi måske et friktionsråd, som kan sikre, at vi stadig får den modstand, uden hvilken vores liv risikerer at blive tømt for indhold.

Forrige artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Næste artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.