Skattereform med bind for øjnene

Efterårets forhandlinger om skattelettelser skal tilskynde flere danskere til at arbejde mere. Det kan øge arbejdsudbuddet, lyder vurderingen fra Finansministeriet. Men de bebudede skattelettelser kan koste 9,4 mia. kr. Skal de penge findes ved besparelser, kan skattereformen ende med at sende offentligt ansatte pædagoger, lærere eller læger i arbejdsløshed.
Jens Reiermann

Når finansminister Claus Hjort Frederiksen indkalder til forhandlinger om de bebudede lettelser af skatten i både top og bund, ved han ikke, om skattelettelserne skal finansieres med besparelser, der i sidste ende betyder, at skattelettelserne ikke skaber, men på kort sigt i stedet koster job.

I regeringsgrundlaget fra sidste år lægger regeringen ellers op til at lette skatterne, fordi det vil tilskynde danskerne til at arbejde mere og på den måde øge arbejdsudbuddet. Ingen ved bare, hvor meget offentlige besparelser vil trække i den modsatte retning og reducere arbejdsudbuddet.

Sådan lyder kommentarerne fra en række topøkonomer op til det, der kan blive efterårets helt store politiske drama på Christiansborg: forhandlingerne om en skattereform.

”Hvis Folketinget vedtager at sætte skatterne ned, så skal de tackle finansieringen. Det er ikke nok at sige, at skattelettelserne øger arbejdsudbuddet. Det er den samlede effekt af skattelettelser og finansiering, der skal øge arbejdsudbuddet,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand.

Skattelettelser øger arbejdsudbuddet

Figur 1 | Forstør   Luk

Skattelettelser i bunden sender flere i arbejde, mens lettelser i toppen får nogle til at arbejde mere. Samlet øges arbejdsudbuddet med 6.600 personer.

Note: Finansministeriet har i to svar til Folketingtets Finansudvalg regnet på effekterne af en lettelse af top- skatten på 5 procentpoint (som beskrevet i regeringsgrundlaget) og på en forøgelse af beskæftigelsesfradraget med 5 pct. (det vil opfylde formålet i regeringsgrundlaget, men kan udformes på andre områder). Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 og nr. 123 (Alm. del) af 6. januar 2016.

På forhånd har finansministeren understreget, at skattelettelserne skal være finansierede. Her i august vil regeringen fremlægge 2025-planen for dansk økonomi og med den påvise et vist økonomisk råderum, som kan bruges til at finansiere skattelettelser eller udbygge velfærden. På forhånd er ønskesedlen til de ekstra milliarder dog meget lang.

Derfor er det godt at vide, hvad en skattereform, der lever op til formuleringerne i regeringsgrundlaget, kan koste.

Det har Finansministeriet regnet på i to svar til Folketingets finansudvalg. På den positive side står en forøgelse af arbejdsudbuddet med 6.600 personer, men det kommer samtidig til at koste staten 9,4 milliarder kr. Se figur 1.

Finansministeriet beskæftiger sig ikke med, hvordan regningen på de 9,4 milliarder kroner skal betales.

En forklaring er naturligvis, at ingen kender den samlede pakke. Den bliver først forhandlet på plads i forbindelse med efterårets forhandlinger. Derfor ved ingen, om den måde, regningen betales på, vil føre til så store nedskæringer, at arbejdsløsheden stiger.

”Hvis vi kun ser på den ene side af regnestykket, så vil skattelettelser øge arbejdsudbuddet. Men skattelettelserne skal finansieres. Det kan ske ved, at politikerne sætter andre skatter op, afskaffer fradrag eller ved at de gennemfører besparelser i den offentlige sektor,” siger Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus universitet og tidligere overvismand.

Erfaringer viser, at beskæftigelsen stiger, når arbejdsudbuddet stiger. Det sker bare ikke med det samme. I en analyse peger Finansministeriet på, at der kan gå fire eller fem år, før en stigning i beskæftigelsen indhenter en stigning i arbejdsudbuddet.

Skal der spares i den offentlige sektor for at betale regningen for skattelettelserne, bliver pædagoger, lærere eller læger arbejdsløse og må i stedet søge nye job i den private sektor. Det vil formentligt være nemmere for lægen end for pædagogen, der meget vel kan se frem til en længere periode med arbejdsløshed.

Det er dog her, beregningerne begynder at være lidt usikre.

”Man bør regne på, hvordan reduktioner af det offentlige forbrug påvirker arbejdsudbuddet. Det ved vi bare ikke så meget om, men det burde indregnes, når vi taler om, hvordan skattereformer kan påvirke arbejdsudbuddet,” siger Whitta-Jacobsen.

Det fulde regnestykke

En regning på 9,4 milliarder kr. udløser besparelser i et omfang, der kan føre til ret omfattende afskedigelser.

De økonomiske vismænd har som de eneste regnet på effekten, når skattelettelser skal finansieres ved at reducere det offentlige forbrug. I efterårsrapporten fra sidste år tager de udgangspunkt i stort set den samme model, som Finansministeriet har gjort i de to svar til Finansudvalget. For at finde pengene til skattelettelserne, når vismændene frem til, at der skal fyres 15.000 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i den offentlige sektor. Skattelettelserne betyder med andre ord, at arbejdsløsheden vil stige.

Helt efter bogen regner vismændene med, at de fyrede langsomt, men sikkert finder job i den private sektor. Efter fire år er beskæftigelsen i den private sektor steget så meget, at den ekstra arbejdsløshed forsvinder, og den samlede beskæftigelse igen kan stige. I 2025 vil også arbejdsudbuddet være forøget mærkbart.

Der er forskel på effekten på kort og på lidt længere sigt.

Heller ikke vismændenes regnestykke når imidlertid hele vejen rundt. Selv om driften af børneinstitutioner opgøres som offentligt forbrug, kan børneinstitutioner være med til at sikre, at begge forældre er i job. Udgifter til børnepasning kan derfor også være med til at øge arbejdsudbuddet. Fravær af pasningsmuligheder kan reducere arbejdsudbuddet.

Helt det samme gælder for udgifter til læger og sygehuse. Jo hurtigere borgerne kan blive raske, des færre arbejdsdage går der tabt som følge af sygdom eller skader.

”Det er oplagt at regne på, hvordan ændringer af det offentlige forbrug som for eksempel børneinstitutioner, infrastruktur, sygehuse eller uddannelser påvirker arbejdsudbud og vækst. Vi ved, at der er en effekt, men vidensgrundlaget er bare så tyndt, at vi af forsigtighedshensyn ikke tager det med i vores rapporter,” siger overvismand Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Han siger dog, at vismændene i forbindelse med forårsrapporten næste år arbejder på at udbygge vidensgrundlaget, så de kan præsentere de første mere omfattende beregninger af, hvordan f.eks. besparelser påvirker arbejdsudbud og vækst. Læs også ”Hjorts konservative embedsmænd”.

Den lille reform

Sammenligner vi efterårets skattereform med de seneste fem til seks års mange reformer, kan efterårets skattereform ende med at høre til i den mindre ende. Frem til 2020 vil de mange reformer føre til et øget arbejdsudbud på godt 126.000 personer. Den seneste skattereform er fra 2012 og forøgede arbejdsudbuddet med 11.000 personer. Til sammenligning kan efterårets skattereform forøge arbejdsudbuddet med godt det halve eller 6.600 personer. Se figur 2.

Kun få job i skattereform

Figur 2 | Forstør   Luk

De mange reformer siden 2008 vil øge arbejdsudbuddet med i alt 121.000 personer i 2020. Dertil kommer omkring 6.600 personer fra Løkkes bebudede skattereform. Den største bidragyder er forhøjelse af efterlønsalder og pensionsalder, som indgik i Tilbagetrækningsreformen fra 2011.

Note: Estimat: Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2016 samt Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 1. december 2014.

”Det er en meget god illustration af, at vi har gennemført de mest effektive reformer og for eksempel sat både efterlønsalder og pensionsalder op. Derfor bliver det sværere og sværere at finde reformer, der kan øge arbejdsudbuddet,” siger Whitta-Jacobsen.

Spørgsmålet er så, om en forøgelse af arbejdsudbuddet bør stå øverst på den politiske dagsorden.

Nej, siger den tidligere vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith.

”Jeg synes efterhånden, at det der med at tro, at vi kan få mange flere ud i arbejdsstyrken ved at bruge tiden på at tale kontanthjælp og integration og få syge til at arbejde og sådan – det bliver for småt,” skrev hun for nylig i en kronik i Berlingske.

I sit oplæg til Løkke Rasmussens økonomiske topmøde lige før sommerferien, opfordrede Torben M. Andersen i stedet politikerne til for alvor at fokusere på uddannelse og kompetencer.

I et interview med Mandag Morgen sagde Torben M. Andersen, at udviklingen drives frem af en konkurrence mellem teknologi og uddannelse. Jo bedre uddannelse, des større muligheder er der for at finde et job, også i en verden præget af globalisering og hastig teknologisk udvikling. Jo dårligere uddannelser, des større er risikoen for at tabe kampen med den ny teknologi.

Dermed rykker uddannelsespolitikken helt ind i kernen af de politiske prioriteringer. Gode uddannelser på alle niveauer fra bund til top er nærmest en forudsætning for at opretholde Danmark som et velstandssamfund.

”Der er behov for en elite inden for for eksempel nanoteknologi, bioteknologi og software. Men vi må ikke kun satse her. Det er også utroligt vigtigt, at Danmark har erhvervsuddannelser af en meget høj kvalitet,” sagde han.

Regningen skal betales

Nu kunne man lukke øjnene og sige, at selv om 9,4 milliarder kroner er mange penge, så er det dog kun en lille del af de samlede offentlige indtægter på 1.045 milliarder kroner. Men de 9,4 milliarder kroner svarer i det store og hele til det økonomiske råderum eller de ”frie” milliarder, regeringen kan disponere over hvert år frem til 2020.

Bruger regeringen råderummet på skattelettelser, er der altså ikke en krone til at forbedre sygehuse eller andre velfærdsområder.

Neutral boligskat giver råd til skattelettelser

Figur 3 | Forstør   Luk

Skattestoppet på boliger koster næsten en mio. kr. i timen eller 8,7 mia. kr./år. Ophæves skattestoppet og forhøjes skattesatsen på boliger til 1,2 pct. (vis-mændenes neutrale niveau), så er der penge til regeringens skattelettelser – og lidt til.

Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 og nr. 123 (Alm. del) af 6. januar 2016 samt De Økonomiske Råd, forårsrapport 2016 side 288.

Den slags problemer finder skiftende regeringer som regel ganske kreative løsninger på. Under Helle Thorning-Schmidts ledelse fremrykkede SR-regeringen f.eks. beskatning af kapitalpensioner som en del af finansieringen af den seneste skattereform fra 2012.

De økonomiske vismænd har tidligere foreslået en mere omfattende fremrykning af skatten på danskernes pensionsindbetalinger. Her er målet dog først og fremmest at sikre holdbarheden af de offentlige finanser i de kommende mange år. Vismændene fraråder direkte at bruge den metode til at finansiere skattelettelser.

I den situation er gode råd dyre, og en regning på 9,4 milliarder kroner ganske stor.

Men de 9,4 milliarder kroner svarer stort set til det beløb, staten mister på skattestoppet på boligområdet hvert eneste år. Skattestoppet har siden 2002 låst ejendomsværdiskatten til et bestemt kronebeløb og ikke som hidtil til en bestemt procentsats. Det koster årligt statskassen 8,7 milliarder kr. Se figur 3.

Det betyder, at skatterne ikke stiger, selv om ejendommens værdi stiger. Ejendomsværdiskatten bremser derfor ikke de stigende boligpriser, og omvendt falder ejendomsværdiskatten ikke, når ejendomsværdien falder. Konsekvensen er, at skattestoppet på boliger er med til at skabe og ikke bremse de frygtede bobler på boligmarkedet. Her fører de stigende priser på boligmarkedet til, at friværdien forøges, og danskerne låner mere og mere. Det kan være med til at ophede økonomien, sådan som det var tilfældet op til krisens frembrud i 2008 og 2009.

Både danske og internationale økonomer har derfor kritiseret skattestoppet på boliger igen og igen. De har fastholdt kritikken, selv om netop skattestoppet på boligområdet er en af dansk politiks endda meget hellige køer.

”Ved at flytte skat fra arbejde og over til mursten, får vi samlet set et bedre skattesystem,” siger Torben M. Andersen.

De økonomiske vismænd foreslår dels at ophæve skattestoppet, dels at forøge ejendomsværdiskatten, så beskatningen af boliger kommer på niveau med beskatningen af andre goder. Det kalder vismændene en neutral beskatning af boligerne.

”Skatter på jord og ejendomme påvirker ikke i samme grad den enkelte borgers beslutning om, hvor meget man arbejder. De er i højere grad end andre skatter med til at fremme væksten,” siger Michael Svarer.

Det taler for at ophæve skattestoppet på boligområdet. Når overvismanden derudover ønsker at sidestille beskatningen af boliger med beskatningen af gevinsten på obligationer eller aktier, er forklaringen, at boligbeskatningen i dag er så lav, at det bedre kan betale sig at placere sine penge i boliger og ejendomme end i obligationer eller aktier. Her kunne de ellers være med til at skabe vækst.

Tør politikerne tage et opgør med skattestoppet, kan de både finde penge til at finansiere skattelettelserne uden at sende mange tusind ansatte i arbejdsløshed, medvirke til at stabilisere boligmarkedet og dermed samfundets økonomi.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Løkkes skattelettelser

I regeringsgrundlaget skriver Venstre, at der skal ske skattelettelser i både top og bund i forbindelse med den anden fase af den såkaldte jobreform, der skulle have fundet sted i foråret 2016. Løkke Rasmussen har senere udskudt skattereformen til efteråret 2016.

Skattelettelserne i bunden skal øge gevinsten ved at tage et lavtlønnet arbejde og kan derfor trække flere fra f.eks. kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. Det kalder økonomerne for deltagelseseffekten.

Skattelettelser i toppen skaber ikke mange nye job, men kan få borgere til at arbejde mere, fordi de selv kan beholde en større del af den ekstra indtjening. Det kalder økonomerne for timeeffekten.

Regeringens tekst lyder således:

”Anden fase i foråret 2016, hvor regeringen vil indkalde til forhandlinger med henblik på at sænke skatten på arbejdsindkomster. Denne anden fase skal have et dobbelt sigte: Dels vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu