Danske kommuner gambler med gæld for milliarder af kroner. En ny rapport afdækker brug af spekulative og risikofyldte swap-aftaler, der kan udløse pludselige rentestigninger og koste store beløb at slippe ud af for kommunerne.

Samlet er der indgået usikre og ugennemskuelige swap-aftaler for 3,8 mia. kr, viser rapporten, der er udarbejdet af Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeries rapport kommer efter, at Mandag Morgen sidste år kunne afsløre spekulation med komplekse swap-aftaler i flere af landets kommuner – blandt andet Lejre og Haderslev – der har fået eksperter til at stille spørgsmålstegn ved lovligheden og efterlyse nye regler på området. Se MM24 og MM25, 2010.

Hvor dyrt et bekendtskab de såkaldte swaps kan blive, ved man i Furesø Kommune, hvor man står tilbage med en regning på 300 mio. kr. for at købe sig fri af fejlslagne aftaler.

”Personligt er jeg meget glad for, at vi snart er ude af denne type spekulative forretninger. Jeg mener ikke, at det er en farbar vej at gå for kommuner at spekulere i swaps – det er jo reelt at gamble med pengene,” sagde borgmester Ole Bondo Christensen til Mandag Morgen i den forbindelse. Se MM14, 2011.

Forbud mod komplekse swaps

Indtil for nylig var swaps et ganske ukendt fænomen på langt de fleste rådhuse. De spekulative aftaler er kommet til over de seneste 5-10 år, uden at myndighederne har været opmærksomme på udviklingen, og ministeriet erkender nu, at de eksisterende regler på området er forældede. En række spekulative swaps skal forbydes, og der skal stilles skærpede krav til åbenhed om aftalerne i kommunernes regnskaber. Det er anbefalingerne fra arbejdsgruppen bag rapporten, der har måtte hentet hjælp hos både Nationalbanken og Finanstilsynet for at kortlægge området.

Swap-aftalerne er knyttet til kommunernes gæld og skal være med til at holde renteudgifterne nede. Mange af swap-aftalerne er relativt simple konstruktioner, der udvikler sig forudsigeligt, men i en lang række tilfælde er der tale om stærkt komplekse strukturer, som hverken de lokale politikere eller økonomiforvaltningens medarbejdere reelt har en chance for at gennemskue.

I alt var der i kommunerne indgået 279 swap-aftaler med bankerne ved udgangen af 2010. Den samlede værdi løber op i 18 mia. kr. Af de 279 aftaler kategoriserer ministeriets rapport de 49 – der samlet løber op i 3,8 mia. kr. – som decideret usikre og ugennemskuelige.

Mange af de komplekse aftaler indeholder såkaldte optionselementer, hvor kommunerne scorer en gevinst ved at sælge banken retten til at opsige aftalen når som helst. Konsekvensen er, at en kommunes renteudgifter med en opsigelse af aftalen fra dag til dag kan stige kraftigt med direkte effekt for det budget, der skal betale for driften af børnehaver, plejecentre og folkeskoler. Ifølge rapporten findes der aftaler af denne type for 1,7 mia. kr. i kommunerne, og det er bl.a. denne type swaps, der ikke længere skal være tilladt. Som det hedder i rapporten: "Udvalget finder, at det særligt er ved anvendelsen af optionselementer i de komplekse finansielle instrumenter, at gennemsigtigheden og kommunernes budgetsikkerhed forringes."

Det blev også slået fast i årets økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne, hvor swaps var et varmt emne bag de lukkede døre ved forhandlingerne.

Mangel på uvildige rådgivere

Langt størstedelen af swap-aftalerne er indgået uden om kommunernes normale samarbejdspartner for finansielle forretninger, Kommunekredit, der er ejet af kommunerne selv. I stedet er det banker som Nordea, Danske Bank og Deutsche Bank, der har stået for salget af de nye finansielle produkter. Og det er ikke meget modspil, bankerne får, når de avancerede finansielle produkter skal afsættes på landets rådhuse. Rapporten fra Indenrigsministeriet viser, at 6 ud af 10 kommuner ikke anvender uvildige finansielle rådgivere. Og de færreste steder har man de nødvendige kompetencer -  og tidsmæssige ressourcer – det kræver, at gøre brug af de avancerede swaps.

Eller som det er formuleret i rapporten: Komplekse swaps kan give gevinst, hvis de bliver brugt rigtigt og i begrænset omfang, men det kan ikke ses uafhængigt af "det finansielle vidensberedskab, som kommunerne i praksis er i besiddelse af".

Samtidig er det kun i de færreste kommuner, at man ligger inde med en finansiel strategi, der stiller krav til bankernes sikkerhedsstillelse for aftalerne, som vil stille kommunerne markant bedre, hvis banken f.eks. krakker.

At kommunerne har svært ved at gennemskue swap-aftalerne, står klart i rapporten. Ministeriet har i en rundspørge bedt om en opgørelse af aftalernes markedsværdi – et helt centralt begreb, der viser, hvor meget kommunen har på spil med aftalen – men modtaget svar af så blandet kvalitet, at det ikke har været muligt at skabe et samlet overblik.

Ikke kun kommuner i Danmark, men også lokale myndigheder i en lang række lande har givet sig i kast med den komplekse swap-spekulation de seneste år. I Italien har det udløst et fuldstændigt forbud mod swaps og flere spektakulære retssager mellem kommuner og banker om ansvaret for store tab. I Tyskland måtte blandt andre Deutsche Bank for nylig stille i Bundestag og forklare sig til en kritisk høring om swap-aftalerne og i USA er flere kommuner presset ud over den økonomiske afgrund af en kombination af dyb gæld og risikable swaps.

Kilder:

• Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Kommunernes lån til energirenovering og større it-investeringer samt om kommunernes anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter. 2011.