Historien i tal

Støtten til ytringsfriheden er ikke universel

I det store perspektiv nyder idealet om ytringsfrihed stor opbakning, men billedet er mere mudret, hvis man går tæt på.

Emilie Fabricius Eriksen

I det store perspektiv nyder idealet om ytringsfrihed stor opbakning, men billedet er mere mudret, hvis man går tæt på. En ny rapport fra tænketanken Justitia sammenligner opbakningen til ytringsfriheden i 33 lande. Hvor 90 procent støtter retten til at kritisere den siddende regering, mener kun 61 procent, at ytringsfriheden skal beskytte retten til at udtale sig stødende om respondentens egen religion og egne overbevisninger. Kun 43 procent mener, det skal være tilladt at sige ting, der støder minoritetsgrupper, uden at regeringen griber ind. I gennemsnit er andelen, der mener, at det skal være muligt at kritisere den siddende regering, vokset. Men i visse lande er støtten faldet. Rapporten peger på, at corona-pandemien potentielt har mindsket villigheden til at kritisere regeringer. I Australien, Storbritannien, USA, Spanien og Frankrig er flere i 2021 desuden villige til at acceptere begrænsninger af pressefriheden med hensyn til information, der potentielt kan destabilisere økonomien.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu