For mange danske rådgivningsvirksomheder er manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at være kritisk.

Mens opgaverne står i kø, bliver det sværere og sværere at finde de rigtige folk med de rigtige kompetencer til at løse dem.

”Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og derfor er det bekymrende,” siger Dariush Rezai, direktør i den danske afdeling at det internationale arkitekt- og ingeniørrådgivningsfirma Sweco.

Sweco rådgiver blandt andet om bæredygtige bygninger, effektiv infrastruktur og udvikling af byer og bæredygtige bymiljøer. Det danske hovedkontor ligger i Glostrup, og virksomheden har ca. 1.350 ansatte i Danmark fordelt på 13 afdelinger i større danske byer.  

Lige nu har virksomheden 87 ubesatte stillinger i Danmark, og det bliver sværere og sværere at finde kvalificerede folk til opgaverne.

”Endnu har vi ikke måttet sige nej til opgaver, fordi vi kan trække på medarbejdere i de andre lande, hvor vi har afdelinger. Men vi begynder at mærke flaskehalse, som betyder et større lønpres, og det kan blive et problem på længere sigt,” fortæller Dariush Rezai, der har været direktør i den danske afdeling af Sweco siden april 2017.

Tre ud af fire mangler medarbejdere

Swecos situation er ikke enestående i rådgiverbranchen. En ny analyse fra DI Rådgiverne viser, at de danske rådgivningsvirksomheder over en bred kam melder om mangel på højtuddannede, kvalificerede medarbejdere.

Manglen på ingeniører, it-eksperter og andre former for specialiserede fagmedarbejdere er så stor, at omkring en tredjedel af virksomhederne må sige nej til opgaver eller flytte opgaveløsningen til udlandet, viser analysen fra Dansk Industri.

Rådgiverbranchen under DI tæller en række brancher som for eksempel de store rådgivende ingeniørvirksomheder, advokatfirmaer, arkitekter, teknologirådgivere og revisionsselskaber.

I den nye undersøgelse fortæller tre ud af fire af disse virksomheder med over ni ansatte, at de har rekrutteringsudfordringer. 36 pct. fortæller, at de har måttet sige nej til ordrer eller flytte opgaver til udlandet, fordi de mangler den kvalificerede arbejdskraft.

”Virksomhederne må i stigende grad hente arbejdskraft i udlandet, fordi de ikke kan finde arbejdskraften herhjemme,” siger Henriette Søltoft, der er branchedirektør i DI Rådgiverne. 

Mangel på dansk arbejdskraft er dog ikke den eneste grund til den stigende efterspørgsel efter udenlandske medarbejdere.

”Udenlandske medarbejdere bidrager med specialkompetencer, der ikke findes i Danmark og erfaring fra andre markeder og et globalt mindset hos deres rådgivere – det er meget efterspurgt. Virksomhederne har også behov for, at deres medarbejderne fra afdelinger i andre lande let kan komme til Danmark for at være med til at løse og koordinere en opgave. Men det er meget bureaukratisk og omstændeligt, og vi kunne godt ønske os, at det bliver nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft til disse virksomheder, fordi de opgaver, de løser, er til gavn for hele samfundet,” siger Henriette Søltoft.

Hun understreger, at det ikke handler så meget om at sænke beløbsgrænsen, fordi disse medarbejdere i langt de fleste tilfælde vil have en årsløn, der ligger over 418.000 kroner.

”Men der er mange begrænsninger, for eksempel at lønudbetaling skal ske til en dansk bankkonto, hvilket er besværligt ved kortere ansættelser. Her kunne virksomhederne godt ønske sig nogle forenklede regler,” siger Henriette Søltoft.

Brug for digitale kompetencer

Den nye analyse peger på, at internationaliseringen og den digitale udvikling vil forandre branchen betydeligt i de kommende år, hvor flere og flere medarbejdere vil få engelsk som arbejdssprog og hvor stadig flere medarbejdere kommer til at arbejde i tværnationale arbejdsteams.

Digitaliseringen vil betyde, at virksomhederne får behov for færre administrative medarbejdere, da en del af de administrative medarbejderes opgaver forsvinder. Omvendt får 45 pct. behov for flere højtuddannede, og over 60 pct. får behov for flere it-specialister.

”Virksomhederne har i stigende grad brug for digitale kompetencer, fordi kunderne efterspørger det. Det handler især om dataanalyse, indsamling af data, digital forretningsforståelse og programmering – samt brug af de digitale værktøjer inden for eget fagområde. Her kunne branchen godt bruge en tættere sparring med universiteterne,” siger Henriette Søltoft. 

På DTU er man klar til at arbejde endnu tættere sammen med virksomhederne, end det allerede sker i dag.

”Vi arbejder allerede særdeles tæt sammen med virksomhederne omkring udviklingen af vores uddannelser. Hvis rådgiverbranchen har et ønske om et endnu tættere samarbejde, så et vi klar til det her på DTU,” siger dekan Philip John Binning fra DTU.

Den udmelding tager Henriette Søltoft imod med kyshånd.

”Det er lige netop formålet med vores undersøgelse at afdække, hvor der er kompetenceudfordringer og så gå i dialog om at få løst dem,” siger Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Rådgiverne.