Store virksomheder vil booste fremtidens vækstkometer

Landets største selskaber agerer både testkunder, mentorer og giver markedsadgang til de medvirkende virksomheder i Scale-Up Denmarks vækstprogram, der netop har rundet år ét.

Fra Danfoss, Grundfos, SE og Kamstrup til Arla, A.P Møller - Mærsk og Novo Nordisk.

Landets største virksomheder har for længst erkendt, at det er afgørende for de store selskabers innovationskraft og -evne at være tæt på vækstlaget i dansk erhvervsliv.

Derfor er alle de store virksomheder gået aktivt ind i den nationale vækstsatsning, Scale-Up Denmark.

På fem år skal vækstinitiativet sikre, at der skabes ikke færre end 1.500 nye job i Danmark og en meromsætning på 2,5 mia. kr. i de flere end 355 virksomheder med størst vækstpotentiale, der skal gennem væksttræningsforløbet i et af landets 12 elitetræningscentre. Se tekstboks.

Scale-Up Denmark

En række af de mange nye jobs skal ske i landets yderområder. Som en af partnerne, energi- og teleselskabet SE med hovedsæde i Esbjerg, udtrykker det:

”Det her handler om at skabe pipeline. Både i form af at tiltrække talent til regionen og i forhold til at skabe et stærkt disruptionmiljø, vi som virksomhed kan blive inspireret af. Samtidig synes vi, at vi med vores kræfter og muskler har en forpligtelse til at hjælpe med at løse nogle af samfundets helt store udfordringer som digitalisering og bæredygtighed. Det kan vi ved at støtte op om Scale-Up Denmark,” siger direktør i SE, Niels Duedahl.

Samme begrundelse for at gå med i initiativet lyder fra Grundfos, der mener, at store virksomheder skal opildne startup-kulturen herhjemme.

”Vi er gode til at skabe startups herhjemme. Men flere skal frem og vokse sig større. Som stor virksomhed bliver vi både klogere og inspireres af de nye dynamoer. Derfor skal landets store virksomheder gå forrest i at styrke vækstlaget,” siger Kim Nøhr Skibsted, der er koncerndirektør for kommunikation og Public Affairs i Grundfos.

LÆS OGSÅ: Danmarks mest skalerbare virksomhed laver 3D-printere

Vækst i økosystem

De store virksomheder er ikke bare kransekagefigurer på den storstilede Scale-Up Denmark-satsning. De fungerer helt konkret og meget aktivt som mentorer, som testkunder for deltagervirksomhedernes vækstplaner og ikke mindst ved at stille viden og værktøjer til rådighed, der kan give vækstkometerne en genvej ud i verden.

”De store kommer med en masse erfaring om, hvad der virker i netop den enkelte industri. De er gode til at produktmodne, har gode kanaler til markedet og et etableret kvalitetssikringssystem, som de små kan nyde godt af. Til gengæld får de store adgang til innovationskraft og agilitet hos de små,” siger Lisbeth Valther, der er CEO for Scale-Up Denmark og Next Step Challenge, der fra Esbjerg driver to Scale-up Denmark elitecentre.

Accelerace med hovedsæde i København driver fem af Scale-Up Denmarks elitecentre, og her bruger man de store virksomheder, når selskaber med vækstpotentiale skal udvælges til at være kandidater i vækstforløbet som mentorer og sparringspartnere og ikke mindst som pilotkunder for både den teknologi og forretning, deltagerne kommer med.

”Målet er, at deltagerne får bygget en endnu mere skalerbar forretning end den, de kom med, og at vi får eksperimenteret helt konkret med forretningsmodellen, så vi ved om den holder og derfra finde kunder at teste skaleringsmodellerne på,” fortæller Peter Torstensen, der er direktør hos Accelerace.

Efter det første år i træningslejr har godt halvdelen af de vækstvirksomheder, der har været i forløb hos Accelerace’ centre nu fået en hovedinvestor med, som kan stå i spidsen for, at de fremadrettede vækstplaner kan realiseres.

Investorerne har netop investeret i vækstvirksomhederne på baggrund af den vækstplan, der er udarbejdet i træningsforløbet, og som indeholder helt klare mål for, hvor vækstvirksomheden nu skal hen på alt fra eksport til vækst i omsætningen og i antallet af nye medarbejdere.

”Den halvdel, der ikke har en hovedinvestor, følger vi stadig op på, men vores opgave er, at virksomhederne får opbygget en ledelse, der kan håndtere det videre forløb selv,” siger Peter Torstensen.

Rammer også ejerledere

Konklusionen fra flere af de virksomheder, der har været igennem et forløb lyder, at det har givet dem et vækstboost, som de ikke egenhændigt ville have været i stand til at gennemføre tilsvarende på så kort tid.

”Som ejerleder kan man godt være lidt egenrådig og derfor svær at nå med sådan et acceleratorforløb. Vi vil gerne se tingene fra vores egen vinkel. Men jeg sagde alligevel ja til et forløb for at få nogen udefra til at udfordre os. Og det har både været en øjenåbner og en vild proces. Vi ville ikke have nået den vækst, vi har i dag så hurtigt uden forløbet,” fortæller Henrik Thorsen, der er direktør for Energy Cool, og som bl.a. havde energi- og televirksomheden SE med i sit mentorkorps.

Helt konkret har Energy Cool gennem det sidste år fordoblet antallet af nye kunder, der er kommet til i forhold til året før.

”Det kunne vi nok selv have nået også. Men det ville have taget meget længere tid. Det her har været vækst på turbotid,” siger Henrik Thorsen.

Energy Cool var en af de i alt ti virksomheder, der i torsdags dystede om titlen som den virksomhed i landet med størst Scale-Up potentiale blandt kandidater fra alle landets Scale-Up Denmark centre. Efter det nu afsluttede vækstforløb melder Henrik Thorsen sig klar til at gå endnu mere ud i verden med de teknologier, som virksomheden sælger til bl.a. fiber- og teleindustrien.

”Nu har vi bagagen og setuppet til at gå ud,” konstaterer Henrik Thorsen.

Global startup

Modsat Energy Cool, der allerede var en veletableret virksomhed med vækst i både omsætning og kunder, da virksomheden kom med i Scale-Up Denmark-forløbet ”Energieffektive teknologier”, så er en anden af kandidaterne i vækstkonkurrencen, ChefMade, helt nyetableret.

ChefMade gik i februar i år i luften med Danmarks første private dining-platform, hvor private kan booke udvalgte kvalitetsrestauranter til at stå for gæstemaden i hjemmet. Platformen minder dermed om andre platformstjenester som booking.com og er med i konkurrencen på grund af det globale skaleringspotentiale.

Efter ChefMade kom med i Scale-Up Denmark-forløbet, har selskabet fået kendte startup-investorer som Jesper Buch og Morten Larsen med i ejerkredsen. Begge investorer har bl.a. en fortid i Just-Eat. I forløbet hos Scale-Up Denmark har stifterne af ChefMade også fået tæt sparring af den tidligere medstifter og direktør i Wupti.com, der i dag er en del af Accelerace.

”Det har virkelig været et elitetræningsprogram, som har åbnet døre for os at være med i. For når du er med her, så signalerer det også, at du mener noget med din forretning,” siger Christoffer Tellefsen, der er medstifter og direktør i ChefMade.

Konkret har ChefMade siden februar i år skabt tre nye fuldtidsarbejdspladser og opjusteret budgettet to gange, og selskabet sigter nu mod at gå udenlands medio 2018, lyder ambitionen videre.

I alt har 1.717 danske virksomheder fået screenet deres skalerings-potentiale i løbet af Scale-Up Denmark programmets første leveår. 63 virksomheder er lige nu i gang med et konkret vækstforløb, og 37 selskaber har været igennem og er nu klar til videre vækst.

LÆS OGSÅ:

Danmarks mest skalerbare virksomhed laver 3D-printere

Rapport: Fra startup-nation til scaleup-nation

Vækstopråb til regeringen: Fokuser på skalering af virksomheder

Her er Danmarks oversete vækstlag

Rapport: Vækstdanmark 2025

Forrige artikel Vestager: Dansk mediepolitik skal tænkes globalt Vestager: Dansk mediepolitik skal tænkes globalt Næste artikel Danmarks mest skalerbare virksomhed laver 3D-printere Danmarks mest skalerbare virksomhed laver 3D-printere

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.