Her er Danmarks oversete vækstlag

Knap 1.250 virksomheder har med en årlig vækst i omsætning eller bruttoavance på mindst 20 pct. i de seneste 3 år haft særlig betydning for Danmarks vækst. En ny rapport fra Mandag Morgen kortlægger landets scaleup-virksomheder – et vækstlag, der hidtil er blevet overset i dansk vækstpolitik.

De findes i alle brancher, alle størrelser, alle aldre og alle regioner: internationalt konkurrerende virksomheder med mindst 10 ansatte, der i de seneste 3 regnskabsår har haft en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller bruttofortjeneste på minimum 20 pct.

Fra startup- til scaleup-nation

I Danmark findes der 1.246 sådanne virksomheder, som internationalt går under betegnelsen ’scaleups’, fordi de har et stort potentiale for at vokse og skabe nye job. De har med andre ord stor betydning for Danmarks vækst. Men hidtil har de været klemt mellem startups og store virksomheder i kampen om politikernes opmærksomhed. Og det er en af grundene til, at Danmark fortsat er i lavvækst.

Det viser en ny rapport, som innovationshuset Mandag Morgen har udarbejdet for Danske Regioner.

Rapporten, som offentliggøres på en vækstkonference i København i næste uge, kortlægger for første gang Danmarks scaleup-vækstlag. Se tekstboks. Den viser, at de danske virksomheder, der har størst potentiale for at skalere og skabe nye job, hidtil er gået under vækst- og erhvervsfremmesystemets radar. Dermed går Danmark glip af et stort vækstpotentiale.

Danske scaleups kan nemlig hverken sættes i bås som iværksættere eller som små virksomheder, som ifølge en ny evaluering fra konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics hidtil har været den primære målgruppe for erhvervsfremmeinitiativer. Evalueringen anslår, at kun ca. syv pct. af de virksomheder, der i dag deltager i erhvervsfremmeinitiativer, er potentielle scaleups, selv om konsulenterne konstaterer, at ”der er betydelige udfordringer ved opskalering af virksomheder, hvor erhvervsfremmeindsatsen kan spille en rolle”.

Scaleup i alle afskygninger

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmarks scaleup-vækstlag består af virksomheder i alle størrelser og aldre. Den typiske scaleup-virksomhed har 22 ansatte og er stiftet eller ejerskiftet for 13 år siden.

Kilde: Mandag Morgen

Mandag Morgens kortlægning viser i den forbindelse, at de danske scaleups langt fra er en homogen masse. Størrelsesmæssigt spænder de fra 10 til over 1.000 ansatte og mere end hver 4. er over 20 år gammel. Målt som median af samtlige 1.246 virksomheder er den typiske danske scaleup 13 år gammel og har 22 ansatte. Se figur 1.

Blandt de mest kendte scaleups figurerer vækstsucceser som Universal Robots på Fyn stiftet i 2005 og det københavnske softwarehus Sitecore stiftet i 2001. Førstnævnte er på rekordtid vokset til 270 ansatte og en omsætning på knap en halv milliard kroner. Sidstnævnte blev i foråret solgt til kapitalfonden EQT og rykkede i den sammenhæng op i en helt særlig global vækstelite: de såkaldte unicorns – dvs. hurtigt voksende techselskaber med en vurderet markedsværdi på over 1 milliard dollars.

Internationalt konkurrerende virksomheder

De er blandt ledestjernerne for det danske scaleup-vækstlag, som primært består af virksomheder, der endnu kun har indfriet en brøkdel af deres vækstpotentiale, og som ikke nyder nær så meget synlighed som Universal Robots og Sitecore.

Vestdanske virksomheder vokser mest

Mandag Morgens kortlægning viser, at 3,4 pct. af Danmarks knap 36.300 internationalt konkurrerende virksomheder, der er stiftet i 2012 eller tidligere, i dag er kommet ind i et scaleup-vækstforløb. Se tekstboks. Virksomhederne findes overalt i Danmark. Men der er flere markante forskelle på de fem regioners respektive scaleup-vækstlag, når det gælder antal, størrelse, alder og branche. Se figur 2.

Spredningen, størrelsen og typen af de knap 1.250 danske scaleups indikerer på forskellig vis egenarten af de regionale økosystemer, og dermed hvor stærkt vækstmiljøet i regionen er. Stærke økosystemer med nem adgang til medarbejdere, viden, kapital, underleverancer, offentlige ydelser, marked m.m. understøtter bedst vækstudviklingen hos virksomhederne.

I den sammenhæng er det interessant at konstatere, at virksomheder i Vestdanmark i højere grad udvikler sig til potentielle scaleups, end virksomheder i Østdanmark gør.

Vækstens Danmarkskort

Figur 2 | Forstør   Luk

1.246 danske virksomheder er i øjeblikket inde i et højvækstforløb med stort potentiale for at skabe nye job. I Vestdanmark er chancen for, at virksomheder kommer i et højvækstforløb størst. I Nordjylland ligger den hele 16,5 procent over landsgennemsnittet.

Kilde: Mandag Morgen.

Konkret viser kortlægningen, at godt 3,7 pct. af Vestdanmarks internationalt konkurrerende virksomheder i øjeblikket er inde i et scaleup-vækstforløb. Det gælder kun 3,1 pct. af de internationalt konkurrerende virksomheder, der har adresse i Østdanmark.

Hvis en lige så stor andel virksomheder øst for Storebælt havde opfyldt scaleup-kriterierne som vest for Storebælt, ville Østdanmark have 112 flere virksomheder med stort potentiale for at vokse og skabe nye job.

Stærke og svage scaleup-regioner

Nordjylland er den region i Danmark, hvor relativt flest virksomheder kommer i højvækstforløb. 4 pct. af regionens 3.000 internationalt konkurrerende virksomheder har udviklet sig til potentielle scaleup-virksomheder.

En del af forklaringen på det er regionens stærke klynger inden for IKT og maritim industri. Men kortlægningen viser imidlertid også, at Nordjylland er den region med færrest internationalt konkurrerende virksomheder, og at virksomhederne i regionen er mindre end landsgennemsnittet. Se figur 3.

Region Nordjyllands scaleup-demografi

Figur 3 | Forstør   Luk

Region Nordjylland har den stærkeste scaleup-profil af Danmarks fem regioner med 16,5 procent flere scaleups, end hvis den havde fulgt landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen.

Skal virksomhedernes scaleup-potentiale udnyttes, kræver det ifølge bestyrelsesformanden for Nordjyllands IKT-klynge, Claus Falk, at regionen bliver bedre til at tiltrække investorer: ”Set med mine briller er Nordjyllands største udfordring at tiltrække den finansiering, der skal til for at skabe større virksomheder og mere vækst. Vi har virksomhederne og kompetencerne, men vi skal have mere risikovillig kapital,” siger Claus Falk.

I den anden ende af skalaen ligger Region Sjælland, som er den region, hvor relativt færrest virksomheder udvikler sig til scaleups. Selv om regionen har næsten 1.000 flere internationalt konkurrerende virksomheder end Region Nordjylland, er kun 97 af dem – eller hvad der svarer til 2,5 pct. – inde i et scaleup-vækstforløb. Se figur 4.

Region Sjællands scaleup-demografi

Figur 4 | Forstør   Luk

Region Sjælland er den region, der har det største potentiale for at skabe flere scaleups. Regionens scaleup-andel ligger således hele 28 pct. under landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen

Hvis en lige så stor andel af virksomhederne i regionen havde indfriet scaleup-kriterierne som på landsplan, ville Sjælland have 134 scaleups – eller næsten 28 pct. flere, end der er i dag. Og havde regionen præsteret på niveau med Nordjylland, ville den have haft hele 156 scaleups.

I Region Sjælland er man fuldt bevidst om udfordringen.

”Vi er opmærksomme på, at der ikke er så mange scaleup-virksomheder i regionen. Derfor vil vi sætte forskellige programmer i gang, så listen over scaleups er længere næste gang,” siger regionens udviklingsdirektør, Tue David Bak.

Hovedstaden får baghjul

Også Region Hovedstaden får baghjul af de vestdanske regioner.

Regionen er qua sin størrelse og sin massive koncentration af virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, infrastruktur m.m. en vækstmotor for det øvrige Danmark. Det er også den region i Danmark, der har klart flest scaleups - 479 i alt. Men målt i forhold til antallet af internationalt konkurrerende virksomheder i regionen, svarer det kun til 3,3 procent. Se figur 5.

Region Hovedstadens scaleup-demografi

Figur 5 | Forstør   Luk

Med knap 40 pct. af Danmarks scaleups og internationalt konkurrerende virksomheder er Region Hovedstadens scaleup-performance tæt på landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen.

Havde en lige så stor andel af hovedstadens virksomheder opfyldt scaleup-kriterierne som gennemsnittet af de tre vestdanske regioner, ville hovedstaden have 62 flere scaleup-virksomheder. Og havde regionen præsteret som Region Nordjylland, ville i alt 578 virksomheder i hovedstaden – over 20 procent flere end i dag - være scaleup-virksomheder.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor stor en andel af de regionens internationalt konkurrerende virksomheder, der kommer i scaleup-vækstforløb, når man ser det på kommunalt niveau.. I de mest centrale kommuner omkring København er scaleup-andelen, således langt højere end landsgennemsnittet.

Knap 200 af regionens scaleup-virksomheder har adresse i Københavns Kommune. Det svarer til ca. 4,2 pct. af kommunens internationalt konkurrerende virksomheder. Den stækeste scaleup-koncentration i regionen findes i Ballerup og Høje-Taastrup kommuner, hvor henholdsvis 6,6 pct. og 6,3 pct. af de internationalt konkurrerende virksomheder er inde i et scaleup-vækstforløb.

Andelen af scaleups falder til gengæld, jo længere man kommer væk fra Køben­havn. Således er scaleup-andelen i de fjernestliggende kommuner, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Helsingør, alle nede på under tre pct.

Bornholm, der også hører under Region Hovedstaden, men har sit eget vækstforum, stikker i den sammenhæng lidt ud. Her har 3,5 pct. af virksomhederne udviklet sig til scaleups, hvorved regionskommunen præsterer langt bedre end kommuner, der er væsentligt tættere på København.

Kompetencer og kapital

Mens vækstlaget således varierer meget fra region til region, er der mange lighedspunkter mellem, hvad scaleup-virksomhederne oplever som barrierer for deres fortsatte vækst.

Mandag Morgen har interviewet 50 scaleups – 10 fra hver region – om, hvad de oplever som henholdsvis ’bremse’ og ’gaspedal’ for deres vækst. Her nævnes bl.a. mangel på kompetencer og mangel på kapital som gennemgående vækstbarrierer.

Særligt små og mellemstore scaleups oplever, at de har svært ved at få finansieret vækstskabende aktiviteter. Det gælder bl.a. den knap 50 mand store bio­tekvirksomhed Gubra fra Region Hovedstaden, som over de seneste tre år har tredoblet sin omsætning i form af kontraktforskningsopgaver inden for stof­skiftesygdomme.

“Vores fortsatte vækst er koblet til de rigtige rammevilkår og adgang til medfinansiering af forskning og udvikling. Det kan være i form af erhvervs-ph.d.er, innovationsmidler eller lignende ordninger. Men i dag oplever vi, at det er blevet sværere at få den slags aktiviteter medfinansieret end for blot få år siden. Det er virkelig en skam, for det er der, vi skaber grundlaget for de kommende års vækst,” siger Henrik Blou, direktør for Gubra.

Bjerringbro-virksomheden KSN Industri oplever kompetencemangel som den største barriere for vækst. Virksomheden har over de seneste 3 regnskabsår øget antallet af ansatte fra 44 til 60 og mere end fordoblet sin omsætning fra knap 41 millioner kr. til over 82 millioner kr. Men skal den indfri sin målsætning om at øge omsætningen til mindst 100 millioner kr. i 2018, er det betinget af, at virksomheden kan få de rette kompetencer.

”Ellers må vi takke nej til ordrer,” siger KSN Industris adm. direktør, Henrik Larsen, der vurderer, at det vil kræve ansættelse af yderligere 10 medarbejdere.

Han erkender i øvrigt, at det også vil kræve nye ledelseskompetencer at udfolde virksomhedens fulde scaleup-potentiale.

”Jeg får svært ved at løfte virksomheden yderligere,” siger Henrik Larsen, der erkender, at virksomheden nærmer sig en størrelse, hvor han ”ikke har evnerne til at lede den”.

Scale-up Denmark

Nogle af disse barrierer kan en offensiv, scaleup-orienteret vækstpolitik være med til at nedbryde, så virksomhederne kan indfri deres fulde vækstpotentiale til gavn for det samfund, de er en del af. Det er i hvert fald erkendelsen i Storbritannien og flere andre vestlige økonomier, hvor man er begyndt at arbejde intensivt med skalering af virksomheder som et nyt vækstparadigme. Se tekstboks.

Nyt globalt vækstparadigme

Overalt i verden er der stigende opmærksomhed på scaleup-virksomheder. Erkendelsen er, at nøglen til økonomisk vækst og jobskabelse ligger hos virksomheder, som er kommet succesfuldt igennem startup-fasen og nu står foran at skalere internationalt. Og stadig flere byer, regioner og lande er begyndt at iværksætte programmer, der skal identificere, afkode og understøtte disse virksomheders vækst. I Storbritannien har det såkaldte Scaleup Institute – et privat initiativ, der er etableret af serieiværksætteren Sherry Coutu og er støttet af den britiske regering – beregnet, at landet på kort sigt kan øge sit BNP med 2 pct. og skabe 238.000 nye job, hvis blot antallet af scaleup-virksomheder stiger med 1 procentpoint.

I dag jagter Storbritannien med Scaleup Institute i spidsen målrettet dette potentiale og institutioner som London Stock Exchange (LSE) er i erkendelse af scaleup-virksomheders store betydning for økonomien begyndt at udarbejde en liste over Storbritanniens hurtigst voksende selskaber: ’1000 Companies to Inspire’. Den omfatter 1.000 elite-scaleups med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 50 pct. ”Disse virksomheder er motoren i Storbritanniens økonomi,” erklærede topchefen for LSE, Xavier Rolet, i forordet til den seneste udgave, hvor han udråber 2016 til ’scaleup-virksomhedernes år’.

I USA har den amerikanske Small Business Administration (SBA) sat initiativet ’ScaleUp America’ i søen, som ligesom det britiske initiativ satser på at hjælpe virksomheder med højt vækstpotentiale til at skalere. American Express og kreditvurderingsselskabet Dun & Bradstreet står bag et andet initiativ, der fokuserer på at skabe mere synlighed på mellemstore vækstvirksomheders rolle for USA’s økonomi. I rapporten The Middle Market Power Index: Catalyzing U.S. Economic Growth fastslår de, at mellemstore virksomheder udgør under 1 pct. af amerikanske virksomheder, men tegner sig for over 20 pct. af den samlede omsætning og 28 pct. af arbejdsstyrken i den private sektor.

På globalt plan står det amerikanske konsulenthus Gazelles bag initiativet ScaleUpU, som handler om at styrke byers og regioners scaleup-øko­systemer. Der er i dag iværksat ScaleupU-pilotprojekter i flere amerikanske byer, og i de kommende måneder startes projekter i Storbritannien, Tyskland, Holland og Finland.

I Finland satses der desuden målrettet på tech-scaleups gennem initiativer som konferencerne SLUSH og Kaski. Sidstnævnte står nonprofitorganisationen Kasvuryhmä bag. Organisationen er også ved at opbygge et netværk for mellemstore finske scaleup­virksomheder. Knap 200 virksomheder med en omsætning på mellem 10 millioner og 1 milliard euro deltager på nuværende tidspunkt i netværket, hvor de forpligter hinanden til at forfølge ambitiøse vækstmål.

Også i Danmark er scaleup-vækstparadigmet på vej ind på den politiske dagsorden.

McKinseys og Damvads evaluering er et vidnesbyrd om, at man er begyndt at overveje at ændre erhvervsfremmesystemet, så det i højere grad tilgodeser scaleup-virksomheder.

I sin nye vækstplan fra august, “Et stærkere Danmark – Vækst 2016”, konstaterer regeringen, at der er behov for at “gøre det lettere for danske virksomheder at vokse”. Og er­hvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har sågar opstillet et mål om, at Danmark inden 2020 skal have 32 nye virksomheder med over 1.000 ansatte.

Hvordan målsætningen præcis skal indfris, står endnu ikke klart. Af vækstplanen fremgår det, at regeringen bl.a. vil lempe skatten på aktie- og kapitalindkomst, gøre det lettere for iværksættere og vækstvirksomheder at skaffe risikovillig kapital, og så foreslår man at ændre erhvervsfremmesystemet, så det bliver mere sammenhængende og i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.

Den mest konkrete og ambitiøse danske satsning på scaleups er indtil videre det tværregionale initiativ ’Scale-up Denmark’, der har et budget på 165 millioner kr., og som netop nu står for at blive foldet ud i Danmarks fem regioner. Se tekstboks.

”Vores fælles ambi­tion i de danske regioner er at få flere højvækstvirksomheder. Derfor har vi sammen med de regionale vækstfora og Erhvervs- og Vækstministeriet søsat ’Scale-up Denmark’, hvor vækstvirksomheder vil få målrettet sparring med men­torer fra succesfulde større virksomheder, værdifulde kontakter til investorer, viden om nye markeder og me­get mere,” siger Jens Stenbæk, formand for Region Sjælland og næstformand i Danske Regioner.

Han understreger, at der ’heldigvis’ er noget at bygge videre på:

”Rapporten fra Mandag Morgen dokumenterer, at der findes virksomheder med stort vækstpotentiale i hele landet. Nu skal vi få flere af dem til at indfri deres vækstpotentiale, så vi kan få en ny generation af C20-virksomheder.”

Træningscentre for scaleups

’Scale-up Denmark’ er et samarbejde mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen om at opbygge såkaldte scaleup-centre i tilknytning til de styrkeområder, som de respektive vækstfora har identificeret i de enkelte regioner. Til at begynde med oprettes 10 scaleup-centre, som skal drives af en række specialiserede konsortier.

355 potentielle scaleup-virksomheder skal over de kommende 3 år igennem intensive accelerator- og opskaleringsforløb i centrenes regi. I øjeblikket er de nyudpegede konsortier ved at identificere de virksomheder, der skal indgå i forløbene. Det sker i samarbejde med blandt andre de regionale væksthuse, innovationsmiljøer, klyngeorganisationer og lokale erhvervsservicekontorer. Målgruppen er virksomheder med et ekstraordinært vækstpotentiale inden for et af de regionale styrkeområder – men i øvrigt kan virksomhederne komme fra hele landet eller sågar fra udlandet.

Ideen er at tiltrække potentielle vækstvirksomheder til de eksisterende styrkeområder, som typisk er kendetegnet ved tilstedeværelsen af store internationalt orienterede virksomheder, førende forsknings- og vidensmiljøer, særlige medarbejderkompetencer eller kapitalmuligheder, som virksomhederne både kan profitere af og være med til at udvikle.

Programmet har et budget på 165 millioner kr., som kommer fra regionernes erhvervsudviklingsmidler, EU’s regionalfondsmidler samt privat medfinansiering. Initiativet støttes af en række store, veletablerede virksomheder som A. P. Møller – Maersk, Blue Water Shipping, B&O, Grundfos og Novo Nordisk. Målet er at skabe 1.200 nye arbejdspladser og en meromsætning på 2 milliarder kr. på tværs af de deltagende virksomheder over de næste 3 år.

 

Forrige artikel Mere evidens i udlændingepolitikken, tak Mere evidens i udlændingepolitikken, tak Næste artikel Falder Frankrig, falder EU Falder Frankrig, falder EU
  • Anmeld

    Nicole Gonzales

    Men hidtil har de været

    Men hidtil har de været klemt mellem startups og store virksomheder i kampen om politikernes opmærksomhed. Og det er en af grundene til, at Danmark fortsat er i lavvækst. https://run3free.com

  • Anmeld

    Robert Wadera · Hvordan målsætningen

    Hvordan målsætningen præcis skal indfris,

    Hvordan målsætningen præcis skal indfris, står endnu ikke klart. Af vækstplanen fremgår det, at regeringen bl.a. vil lempe skatten på aktie- og kapitalindkomst, gøre det lettere for iværksættere og vækstvirksomheder at skaffe risikovillig kapital, og så foreslår man at ændre erhvervsfremmesystemet, så det bliver mere sammenhængende og i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
    http://rollingskygame.com

  • Anmeld

    Sonu · kumar

    good

    This is really very interesting

  • Anmeld

    Rachel

    Interesting!

    Fantastisk at høre, at Danmark nu vokser. De har et stort potentiale for at vokse og skabe nye job. https://games.lol/android/

  • Anmeld

    candy crush soda · candy

    tonny

    Store oplysninger Jeg vil se Danmark er godt matchet til verden
    https://candycrushsoda.co


Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.