Her er Danmarks oversete vækstlag

Knap 1.250 virksomheder har med en årlig vækst i omsætning eller bruttoavance på mindst 20 pct. i de seneste 3 år haft særlig betydning for Danmarks vækst. En ny rapport fra Mandag Morgen kortlægger landets scaleup-virksomheder – et vækstlag, der hidtil er blevet overset i dansk vækstpolitik.

De findes i alle brancher, alle størrelser, alle aldre og alle regioner: internationalt konkurrerende virksomheder med mindst 10 ansatte, der i de seneste 3 regnskabsår har haft en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller bruttofortjeneste på minimum 20 pct.

Fra startup- til scaleup-nation

I Danmark findes der 1.246 sådanne virksomheder, som internationalt går under betegnelsen ’scaleups’, fordi de har et stort potentiale for at vokse og skabe nye job. De har med andre ord stor betydning for Danmarks vækst. Men hidtil har de været klemt mellem startups og store virksomheder i kampen om politikernes opmærksomhed. Og det er en af grundene til, at Danmark fortsat er i lavvækst.

Det viser en ny rapport, som innovationshuset Mandag Morgen har udarbejdet for Danske Regioner.

Rapporten, som offentliggøres på en vækstkonference i København i næste uge, kortlægger for første gang Danmarks scaleup-vækstlag. Se tekstboks. Den viser, at de danske virksomheder, der har størst potentiale for at skalere og skabe nye job, hidtil er gået under vækst- og erhvervsfremmesystemets radar. Dermed går Danmark glip af et stort vækstpotentiale.

Danske scaleups kan nemlig hverken sættes i bås som iværksættere eller som små virksomheder, som ifølge en ny evaluering fra konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics hidtil har været den primære målgruppe for erhvervsfremmeinitiativer. Evalueringen anslår, at kun ca. syv pct. af de virksomheder, der i dag deltager i erhvervsfremmeinitiativer, er potentielle scaleups, selv om konsulenterne konstaterer, at ”der er betydelige udfordringer ved opskalering af virksomheder, hvor erhvervsfremmeindsatsen kan spille en rolle”.

Scaleup i alle afskygninger

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmarks scaleup-vækstlag består af virksomheder i alle størrelser og aldre. Den typiske scaleup-virksomhed har 22 ansatte og er stiftet eller ejerskiftet for 13 år siden.

Kilde: Mandag Morgen

Mandag Morgens kortlægning viser i den forbindelse, at de danske scaleups langt fra er en homogen masse. Størrelsesmæssigt spænder de fra 10 til over 1.000 ansatte og mere end hver 4. er over 20 år gammel. Målt som median af samtlige 1.246 virksomheder er den typiske danske scaleup 13 år gammel og har 22 ansatte. Se figur 1.

Blandt de mest kendte scaleups figurerer vækstsucceser som Universal Robots på Fyn stiftet i 2005 og det københavnske softwarehus Sitecore stiftet i 2001. Førstnævnte er på rekordtid vokset til 270 ansatte og en omsætning på knap en halv milliard kroner. Sidstnævnte blev i foråret solgt til kapitalfonden EQT og rykkede i den sammenhæng op i en helt særlig global vækstelite: de såkaldte unicorns – dvs. hurtigt voksende techselskaber med en vurderet markedsværdi på over 1 milliard dollars.

Internationalt konkurrerende virksomheder

De er blandt ledestjernerne for det danske scaleup-vækstlag, som primært består af virksomheder, der endnu kun har indfriet en brøkdel af deres vækstpotentiale, og som ikke nyder nær så meget synlighed som Universal Robots og Sitecore.

Vestdanske virksomheder vokser mest

Mandag Morgens kortlægning viser, at 3,4 pct. af Danmarks knap 36.300 internationalt konkurrerende virksomheder, der er stiftet i 2012 eller tidligere, i dag er kommet ind i et scaleup-vækstforløb. Se tekstboks. Virksomhederne findes overalt i Danmark. Men der er flere markante forskelle på de fem regioners respektive scaleup-vækstlag, når det gælder antal, størrelse, alder og branche. Se figur 2.

Spredningen, størrelsen og typen af de knap 1.250 danske scaleups indikerer på forskellig vis egenarten af de regionale økosystemer, og dermed hvor stærkt vækstmiljøet i regionen er. Stærke økosystemer med nem adgang til medarbejdere, viden, kapital, underleverancer, offentlige ydelser, marked m.m. understøtter bedst vækstudviklingen hos virksomhederne.

I den sammenhæng er det interessant at konstatere, at virksomheder i Vestdanmark i højere grad udvikler sig til potentielle scaleups, end virksomheder i Østdanmark gør.

Vækstens Danmarkskort

Figur 2 | Forstør   Luk

1.246 danske virksomheder er i øjeblikket inde i et højvækstforløb med stort potentiale for at skabe nye job. I Vestdanmark er chancen for, at virksomheder kommer i et højvækstforløb størst. I Nordjylland ligger den hele 16,5 procent over landsgennemsnittet.

Kilde: Mandag Morgen.

Konkret viser kortlægningen, at godt 3,7 pct. af Vestdanmarks internationalt konkurrerende virksomheder i øjeblikket er inde i et scaleup-vækstforløb. Det gælder kun 3,1 pct. af de internationalt konkurrerende virksomheder, der har adresse i Østdanmark.

Hvis en lige så stor andel virksomheder øst for Storebælt havde opfyldt scaleup-kriterierne som vest for Storebælt, ville Østdanmark have 112 flere virksomheder med stort potentiale for at vokse og skabe nye job.

Stærke og svage scaleup-regioner

Nordjylland er den region i Danmark, hvor relativt flest virksomheder kommer i højvækstforløb. 4 pct. af regionens 3.000 internationalt konkurrerende virksomheder har udviklet sig til potentielle scaleup-virksomheder.

En del af forklaringen på det er regionens stærke klynger inden for IKT og maritim industri. Men kortlægningen viser imidlertid også, at Nordjylland er den region med færrest internationalt konkurrerende virksomheder, og at virksomhederne i regionen er mindre end landsgennemsnittet. Se figur 3.

Region Nordjyllands scaleup-demografi

Figur 3 | Forstør   Luk

Region Nordjylland har den stærkeste scaleup-profil af Danmarks fem regioner med 16,5 procent flere scaleups, end hvis den havde fulgt landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen.

Skal virksomhedernes scaleup-potentiale udnyttes, kræver det ifølge bestyrelsesformanden for Nordjyllands IKT-klynge, Claus Falk, at regionen bliver bedre til at tiltrække investorer: ”Set med mine briller er Nordjyllands største udfordring at tiltrække den finansiering, der skal til for at skabe større virksomheder og mere vækst. Vi har virksomhederne og kompetencerne, men vi skal have mere risikovillig kapital,” siger Claus Falk.

I den anden ende af skalaen ligger Region Sjælland, som er den region, hvor relativt færrest virksomheder udvikler sig til scaleups. Selv om regionen har næsten 1.000 flere internationalt konkurrerende virksomheder end Region Nordjylland, er kun 97 af dem – eller hvad der svarer til 2,5 pct. – inde i et scaleup-vækstforløb. Se figur 4.

Region Sjællands scaleup-demografi

Figur 4 | Forstør   Luk

Region Sjælland er den region, der har det største potentiale for at skabe flere scaleups. Regionens scaleup-andel ligger således hele 28 pct. under landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen

Hvis en lige så stor andel af virksomhederne i regionen havde indfriet scaleup-kriterierne som på landsplan, ville Sjælland have 134 scaleups – eller næsten 28 pct. flere, end der er i dag. Og havde regionen præsteret på niveau med Nordjylland, ville den have haft hele 156 scaleups.

I Region Sjælland er man fuldt bevidst om udfordringen.

”Vi er opmærksomme på, at der ikke er så mange scaleup-virksomheder i regionen. Derfor vil vi sætte forskellige programmer i gang, så listen over scaleups er længere næste gang,” siger regionens udviklingsdirektør, Tue David Bak.

Hovedstaden får baghjul

Også Region Hovedstaden får baghjul af de vestdanske regioner.

Regionen er qua sin størrelse og sin massive koncentration af virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, infrastruktur m.m. en vækstmotor for det øvrige Danmark. Det er også den region i Danmark, der har klart flest scaleups - 479 i alt. Men målt i forhold til antallet af internationalt konkurrerende virksomheder i regionen, svarer det kun til 3,3 procent. Se figur 5.

Region Hovedstadens scaleup-demografi

Figur 5 | Forstør   Luk

Med knap 40 pct. af Danmarks scaleups og internationalt konkurrerende virksomheder er Region Hovedstadens scaleup-performance tæt på landsgennemsnittet.

Note: Andele angives i pct. (absolutte tal i parentes). Se definitionen på ‘scaleup-performance’ i figur 2.
Kilde: Mandag Morgen.

Havde en lige så stor andel af hovedstadens virksomheder opfyldt scaleup-kriterierne som gennemsnittet af de tre vestdanske regioner, ville hovedstaden have 62 flere scaleup-virksomheder. Og havde regionen præsteret som Region Nordjylland, ville i alt 578 virksomheder i hovedstaden – over 20 procent flere end i dag - være scaleup-virksomheder.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor stor en andel af de regionens internationalt konkurrerende virksomheder, der kommer i scaleup-vækstforløb, når man ser det på kommunalt niveau.. I de mest centrale kommuner omkring København er scaleup-andelen, således langt højere end landsgennemsnittet.

Knap 200 af regionens scaleup-virksomheder har adresse i Københavns Kommune. Det svarer til ca. 4,2 pct. af kommunens internationalt konkurrerende virksomheder. Den stækeste scaleup-koncentration i regionen findes i Ballerup og Høje-Taastrup kommuner, hvor henholdsvis 6,6 pct. og 6,3 pct. af de internationalt konkurrerende virksomheder er inde i et scaleup-vækstforløb.

Andelen af scaleups falder til gengæld, jo længere man kommer væk fra Køben­havn. Således er scaleup-andelen i de fjernestliggende kommuner, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Helsingør, alle nede på under tre pct.

Bornholm, der også hører under Region Hovedstaden, men har sit eget vækstforum, stikker i den sammenhæng lidt ud. Her har 3,5 pct. af virksomhederne udviklet sig til scaleups, hvorved regionskommunen præsterer langt bedre end kommuner, der er væsentligt tættere på København.

Kompetencer og kapital

Mens vækstlaget således varierer meget fra region til region, er der mange lighedspunkter mellem, hvad scaleup-virksomhederne oplever som barrierer for deres fortsatte vækst.

Mandag Morgen har interviewet 50 scaleups – 10 fra hver region – om, hvad de oplever som henholdsvis ’bremse’ og ’gaspedal’ for deres vækst. Her nævnes bl.a. mangel på kompetencer og mangel på kapital som gennemgående vækstbarrierer.

Særligt små og mellemstore scaleups oplever, at de har svært ved at få finansieret vækstskabende aktiviteter. Det gælder bl.a. den knap 50 mand store bio­tekvirksomhed Gubra fra Region Hovedstaden, som over de seneste tre år har tredoblet sin omsætning i form af kontraktforskningsopgaver inden for stof­skiftesygdomme.

“Vores fortsatte vækst er koblet til de rigtige rammevilkår og adgang til medfinansiering af forskning og udvikling. Det kan være i form af erhvervs-ph.d.er, innovationsmidler eller lignende ordninger. Men i dag oplever vi, at det er blevet sværere at få den slags aktiviteter medfinansieret end for blot få år siden. Det er virkelig en skam, for det er der, vi skaber grundlaget for de kommende års vækst,” siger Henrik Blou, direktør for Gubra.

Bjerringbro-virksomheden KSN Industri oplever kompetencemangel som den største barriere for vækst. Virksomheden har over de seneste 3 regnskabsår øget antallet af ansatte fra 44 til 60 og mere end fordoblet sin omsætning fra knap 41 millioner kr. til over 82 millioner kr. Men skal den indfri sin målsætning om at øge omsætningen til mindst 100 millioner kr. i 2018, er det betinget af, at virksomheden kan få de rette kompetencer.

”Ellers må vi takke nej til ordrer,” siger KSN Industris adm. direktør, Henrik Larsen, der vurderer, at det vil kræve ansættelse af yderligere 10 medarbejdere.

Han erkender i øvrigt, at det også vil kræve nye ledelseskompetencer at udfolde virksomhedens fulde scaleup-potentiale.

”Jeg får svært ved at løfte virksomheden yderligere,” siger Henrik Larsen, der erkender, at virksomheden nærmer sig en størrelse, hvor han ”ikke har evnerne til at lede den”.

Scale-up Denmark

Nogle af disse barrierer kan en offensiv, scaleup-orienteret vækstpolitik være med til at nedbryde, så virksomhederne kan indfri deres fulde vækstpotentiale til gavn for det samfund, de er en del af. Det er i hvert fald erkendelsen i Storbritannien og flere andre vestlige økonomier, hvor man er begyndt at arbejde intensivt med skalering af virksomheder som et nyt vækstparadigme. Se tekstboks.

Nyt globalt vækstparadigme

Overalt i verden er der stigende opmærksomhed på scaleup-virksomheder. Erkendelsen er, at nøglen til økonomisk vækst og jobskabelse ligger hos virksomheder, som er kommet succesfuldt igennem startup-fasen og nu står foran at skalere internationalt. Og stadig flere byer, regioner og lande er begyndt at iværksætte programmer, der skal identificere, afkode og understøtte disse virksomheders vækst. I Storbritannien har det såkaldte Scaleup Institute – et privat initiativ, der er etableret af serieiværksætteren Sherry Coutu og er støttet af den britiske regering – beregnet, at landet på kort sigt kan øge sit BNP med 2 pct. og skabe 238.000 nye job, hvis blot antallet af scaleup-virksomheder stiger med 1 procentpoint.

I dag jagter Storbritannien med Scaleup Institute i spidsen målrettet dette potentiale og institutioner som London Stock Exchange (LSE) er i erkendelse af scaleup-virksomheders store betydning for økonomien begyndt at udarbejde en liste over Storbritanniens hurtigst voksende selskaber: ’1000 Companies to Inspire’. Den omfatter 1.000 elite-scaleups med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 50 pct. ”Disse virksomheder er motoren i Storbritanniens økonomi,” erklærede topchefen for LSE, Xavier Rolet, i forordet til den seneste udgave, hvor han udråber 2016 til ’scaleup-virksomhedernes år’.

I USA har den amerikanske Small Business Administration (SBA) sat initiativet ’ScaleUp America’ i søen, som ligesom det britiske initiativ satser på at hjælpe virksomheder med højt vækstpotentiale til at skalere. American Express og kreditvurderingsselskabet Dun & Bradstreet står bag et andet initiativ, der fokuserer på at skabe mere synlighed på mellemstore vækstvirksomheders rolle for USA’s økonomi. I rapporten The Middle Market Power Index: Catalyzing U.S. Economic Growth fastslår de, at mellemstore virksomheder udgør under 1 pct. af amerikanske virksomheder, men tegner sig for over 20 pct. af den samlede omsætning og 28 pct. af arbejdsstyrken i den private sektor.

På globalt plan står det amerikanske konsulenthus Gazelles bag initiativet ScaleUpU, som handler om at styrke byers og regioners scaleup-øko­systemer. Der er i dag iværksat ScaleupU-pilotprojekter i flere amerikanske byer, og i de kommende måneder startes projekter i Storbritannien, Tyskland, Holland og Finland.

I Finland satses der desuden målrettet på tech-scaleups gennem initiativer som konferencerne SLUSH og Kaski. Sidstnævnte står nonprofitorganisationen Kasvuryhmä bag. Organisationen er også ved at opbygge et netværk for mellemstore finske scaleup­virksomheder. Knap 200 virksomheder med en omsætning på mellem 10 millioner og 1 milliard euro deltager på nuværende tidspunkt i netværket, hvor de forpligter hinanden til at forfølge ambitiøse vækstmål.

Også i Danmark er scaleup-vækstparadigmet på vej ind på den politiske dagsorden.

McKinseys og Damvads evaluering er et vidnesbyrd om, at man er begyndt at overveje at ændre erhvervsfremmesystemet, så det i højere grad tilgodeser scaleup-virksomheder.

I sin nye vækstplan fra august, “Et stærkere Danmark – Vækst 2016”, konstaterer regeringen, at der er behov for at “gøre det lettere for danske virksomheder at vokse”. Og er­hvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har sågar opstillet et mål om, at Danmark inden 2020 skal have 32 nye virksomheder med over 1.000 ansatte.

Hvordan målsætningen præcis skal indfris, står endnu ikke klart. Af vækstplanen fremgår det, at regeringen bl.a. vil lempe skatten på aktie- og kapitalindkomst, gøre det lettere for iværksættere og vækstvirksomheder at skaffe risikovillig kapital, og så foreslår man at ændre erhvervsfremmesystemet, så det bliver mere sammenhængende og i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.

Den mest konkrete og ambitiøse danske satsning på scaleups er indtil videre det tværregionale initiativ ’Scale-up Denmark’, der har et budget på 165 millioner kr., og som netop nu står for at blive foldet ud i Danmarks fem regioner. Se tekstboks.

”Vores fælles ambi­tion i de danske regioner er at få flere højvækstvirksomheder. Derfor har vi sammen med de regionale vækstfora og Erhvervs- og Vækstministeriet søsat ’Scale-up Denmark’, hvor vækstvirksomheder vil få målrettet sparring med men­torer fra succesfulde større virksomheder, værdifulde kontakter til investorer, viden om nye markeder og me­get mere,” siger Jens Stenbæk, formand for Region Sjælland og næstformand i Danske Regioner.

Han understreger, at der ’heldigvis’ er noget at bygge videre på:

”Rapporten fra Mandag Morgen dokumenterer, at der findes virksomheder med stort vækstpotentiale i hele landet. Nu skal vi få flere af dem til at indfri deres vækstpotentiale, så vi kan få en ny generation af C20-virksomheder.”

Træningscentre for scaleups

’Scale-up Denmark’ er et samarbejde mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen om at opbygge såkaldte scaleup-centre i tilknytning til de styrkeområder, som de respektive vækstfora har identificeret i de enkelte regioner. Til at begynde med oprettes 10 scaleup-centre, som skal drives af en række specialiserede konsortier.

355 potentielle scaleup-virksomheder skal over de kommende 3 år igennem intensive accelerator- og opskaleringsforløb i centrenes regi. I øjeblikket er de nyudpegede konsortier ved at identificere de virksomheder, der skal indgå i forløbene. Det sker i samarbejde med blandt andre de regionale væksthuse, innovationsmiljøer, klyngeorganisationer og lokale erhvervsservicekontorer. Målgruppen er virksomheder med et ekstraordinært vækstpotentiale inden for et af de regionale styrkeområder – men i øvrigt kan virksomhederne komme fra hele landet eller sågar fra udlandet.

Ideen er at tiltrække potentielle vækstvirksomheder til de eksisterende styrkeområder, som typisk er kendetegnet ved tilstedeværelsen af store internationalt orienterede virksomheder, førende forsknings- og vidensmiljøer, særlige medarbejderkompetencer eller kapitalmuligheder, som virksomhederne både kan profitere af og være med til at udvikle.

Programmet har et budget på 165 millioner kr., som kommer fra regionernes erhvervsudviklingsmidler, EU’s regionalfondsmidler samt privat medfinansiering. Initiativet støttes af en række store, veletablerede virksomheder som A. P. Møller – Maersk, Blue Water Shipping, B&O, Grundfos og Novo Nordisk. Målet er at skabe 1.200 nye arbejdspladser og en meromsætning på 2 milliarder kr. på tværs af de deltagende virksomheder over de næste 3 år.

 

Forrige artikel Mere evidens i udlændingepolitikken, tak Mere evidens i udlændingepolitikken, tak Næste artikel Falder Frankrig, falder EU Falder Frankrig, falder EU
  • Anmeld

    Nicole Gonzales

    Men hidtil har de været

    Men hidtil har de været klemt mellem startups og store virksomheder i kampen om politikernes opmærksomhed. Og det er en af grundene til, at Danmark fortsat er i lavvækst. https://run3free.com

  • Anmeld

    Robert Wadera · Hvordan målsætningen

    Hvordan målsætningen præcis skal indfris,

    Hvordan målsætningen præcis skal indfris, står endnu ikke klart. Af vækstplanen fremgår det, at regeringen bl.a. vil lempe skatten på aktie- og kapitalindkomst, gøre det lettere for iværksættere og vækstvirksomheder at skaffe risikovillig kapital, og så foreslår man at ændre erhvervsfremmesystemet, så det bliver mere sammenhængende og i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
    http://rollingskygame.com

  • Anmeld

    Sonu · kumar

    good

    This is really very interesting

  • Anmeld

    Rachel

    Interesting!

    Fantastisk at høre, at Danmark nu vokser. De har et stort potentiale for at vokse og skabe nye job. https://games.lol/android/

  • Anmeld

    candy crush soda · candy

    tonny

    Store oplysninger Jeg vil se Danmark er godt matchet til verden
    https://candycrushsoda.co

  • Anmeld

    twinkali

    twinkal

    I really like the way you have shared such kind of article and I was wondering for this such a long time.
    http://freegiftcardgenrator.com ||
    http://onlinefreegiftcodesgenerator.com ||
    http://realgiftcardgenerator.com ||
    http://topvideodownloader.com ||

  • Anmeld

    digitalhikess · DigitalMarketing

    best digital marketing training institute

    This is really informative article, I have some doubts it solve that I wanna be updated with you in the near future also. Dear friends, I would like to infom you all that we provide training in digital marketing, live seo training for making your future and after doing this you will get a more job opportunity.

  • Anmeld

    seotraining · DigitalMarketing

    best seo training institute in delhi

    This is a really informative article, I have some doubts solve that I will be updated with you in the near future as well. Dear friends, I would like to inform you all that we provide training in digital marketing, live seo training for making your future and after doing this you will get a more job opportunity https://digitalhikes.hatenablog.com


Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef