Stormløb mod førtidspensionsreform: 59 organisationer gør fælles front

Hele 59 store fagforbund og interesseorganisationer er gået sammen i en alliance for at få ændret førtidspensionsreformen. De har samlet en lang række personlige beretninger om syge, nedslidte og handicappede, der er kommet i klemme i systemet. Alliancen har seks konkrete forslag til forbedringer.

Regeringen kommer nu under massivt pres for at ændre på den omfattende førtidspensions- og fleksjobreform.

Højst usædvanligt er hele 59 af landets største fagforbund og interesseorganisationer gået sammen for at få regeringen til at ændre loven. Den stærke alliance har over 1,5 millioner medlemmer tilsammen.

Alliancen mener, at alt for mange syge, nedslidte og handicappede borgere kommer i klemme med den nuværende lovgivning. Der er for stor forskel mellem de enkelte kommuner på, hvordan loven bliver tolket. Reformen virker i mange tilfælde stik imod hensigten, og en lang række borgere bliver fastholdt i langtrukne og uværdige forløb.

De står bag alliancen

Ansatte Tandlægers Organisation, AskovFonden, Bedre Psykiatri, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Artistforbund, Dansk El-forbund, Dansk Fibromyalgiforening, Dansk Handicapforbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniørforening, Dansk Musikerforbund, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist- og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Skuespillerforbund, Danske Elitesportsudøveres Forening, Danske Handicaporganisationer, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Sociale Retshjælps Fond, DJØF, 3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gigtforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening, Hjernerystelsesforeningen, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Håndboldspillerforeningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen LEV, Malerforbundet i Danmark, Pharma Danmark, PROSA, Psykiatrifonden, Præsteforeningen, Scleroseforeningen, Serviceforbundet, SIND, Socialpolitisk Forening, Socialpædagogernes Landsforbund, Spillerforeningen, TAT – Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund, Yngre Læger og Uddannelsesforbundet.

”Det er jo helt grotesk, at der er så store forskelle på, hvordan en lovgivning bliver fortolket. Vi hører om borgere, som tænker i, hvor i landet man skal flytte hen for at få en ordentlig behandling. Det går simpelthen ikke,” siger næstformand i FOA, Mona Striib.

Hun kalder det uanstændigt, at nogle borgere oplever en mistro fra systemets side, som ofte er med til at gøre dem mere syge. Organisationerne anklager desuden kommunerne for at smøle, uden at det har konsekvenser for den enkelte kommune, mens borgernes retssikkerhed skrumper.

De mange organisationer har fået foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 8. november. Forud for mødet har de samlet næsten 40 konkrete personlige beretninger fra borgere, der er kommet i klemme i systemet. Fælles for borgerne er, at de er dybt fortvivlede over den måde, de er blevet behandlet på, og for manges vedkommende har det haft såvel alvorlige personlige konsekvenser som økonomiske konsekvenser.

Nogle er blevet kastet rundt i systemet, på trods af at de er meget syge og i realiteten ikke har en arbejdsevne og heller ikke har udsigt til at få det. Andre har forsøgt at tage deres eget liv eller er endt i dyb depression. Og andre igen sidder fast i systemet uden reelt at få hjælp til at komme videre, men har alligevel fået afslag på førtidspension.

De 59 organisationer har seks konkrete forslag til at forbedre reformen. De foreslår bl.a., at de mest udsatte borgere med stort set ingen arbejdsevne skal have større frihed til at vælge mellem tilbuddene, og at der skal sættes et loft for, hvor længe folk kan blive testet for en eventuel arbejdsevne. 

Stop for uværdige forløb

Det er nu næsten fem år siden, at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013. Målet var, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skulle på førtidspension og dermed blive parkeret på samfundets sidelinje i mange år frem. De skulle i stedet tilbydes såkaldte ressourceforløb, i håb om at de kunne hjælpes videre til et job eller en uddannelse.

Et ressourceforløb kan vare fra et til fem år og er målrettet alle borgere, ”der har betydelige komplekse problemer ud over ledighed”, som der står i aftaleteksten. Forløbet består typisk af både beskæftigelsestilbud og sociale og sundhedsmæssige tilbud, der bliver koordineret på tværs.

Det har betydet et markant fald i antallet af folk på førtidspension. I 2012 – før reformen trådte i kraft – fik 14.700 tilkendt førtidspension. Det antal var sidste år faldet til blot 8.500, så der nu ’kun’ er godt 200.000 danskere på førtidspension. Se figur 1.

40.000 færre på førtidspension

Figur 1 | Forstør   Luk

Før reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013, var der næsten 240.000 danskere på førtidspension. Det er nu faldet til godt 200.000.

Kilde: Danmarks Statistik

En kortlægning af de i alt 3.784 ressourceforløb, der blev afsluttet i perioden april 2016 til og med marts 2017, foretaget af avisen.dk, viser, at der er enorme forskelle i kommunernes praksis. I Kolding Kommune gennemførte 83 borgere et ressourceforløb i den periode, og af dem fik 61 efterfølgende tilkendt førtidspension svarende til 73 pct. Helt omvendt forholder det sig i Københavns Kommune. Her afsluttede 235 personer et ressourceforløb, men blot 14 pct., svarende til 33 personer, fik tilkendt førtidspension. 

Reformens skampletter skal væk

Reformen blev vedtaget af den daværende S-R-SF-regering med et bredt flertal sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Dengang besluttede partierne også, at reformen skulle evalueres senest i år. Denne evaluering har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) dog siden udskudt til foråret næste år.

Nu lægger de mange organisationer ekstra stort pres på regeringen for at få rettet op på nogle af ”skampletterne”, som de kalder dele af reformen. De vil bl.a. have sat en stopper for, at mange udsatte mennesker tvinges gennem nytteløse arbejdsprøvninger og perspektivløse behandlinger for at få afsøgt, om de blot skulle have en bagatelagtig og måske endda temmelig imaginær arbejdsevne.

Ifølge formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, har reformen af førtidspension og fleksjob simpelthen vist sig at være for stram.

”Reformens intention var at bringe folk tættere på arbejdsmarkedet, men lovgivningen gør nu det modsatte. Den presser folk så meget, at de knækker og skubbes længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Camilla Gregersen.

Alliancen foreslår derfor, at der indføres et retskrav, så de mest udsatte folk med en nedsat arbejdsevne på højest syv timer om ugen fremover selv skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. På den måde vil de mest udsatte kunne møde en værdig behandling i kommunerne, siger Camilla Gregersen. 

”Forslagene kan betyde, at personer med en meget lille eller ingen arbejdsevne vil blive behandlet værdigt. Og for de mennesker vil det betyde en væsentlig forbedring af deres livskvalitet. Vi skal sikre, at vi har et ordentligt sikkerhedsnet for dem med nedsat arbejdsevne. Det er også et sikkerhedsnet for dem, der har fuld arbejdsevne,” siger hun.

Største kommuner også kritiske

Camilla Gregersen skal sammen med ledere fra fire andre af landets største forbund – 3F, HK, FOA og BUPL – forsøge at overbevise Folketingets Beskæftigelsesudvalg senere på ugen om behovet for at få ændret loven.

Her vil et andet emne være, at alt for mange borgere oplever en langtrukken sagsbehandling, hvor de bliver kastet rundt mellem dårlige og skødesløse indsatser. De mange organisationer anklager kommunerne for at placere folk på en billig ydelse og for at svigte deres forpligtelse til at hjælpe syge, nedslidte og handicappede videre i tilværelsen på en værdig måde.

De foreslår derfor, at ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis det i løbet af fem år ikke lykkes for kommunen at få afklaret, om folk har en arbejdsevne, skal folk have et retskrav på at kunne vælge mellem enten revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Folk skal også fremover selv have mulighed for at kunne søge om ressourceforløb og kunne klage over et tilkendt forløb. Organisationerne mener, at mange ressourceforløb ofte bliver tilkendt for sent og dermed reelt er nytteløse. De foreslår derfor at ensrette reglerne om ressourceforløb med andre ydelser.

Desuden skal folk have flere penge mellem hænderne, når de er i et ressourceforløb. Ydelsen ligger i dag på 14.800 kr. om måneden for forsørgere og er dermed på niveau med kontanthjælp. Men den bør være på samme niveau som sygedagpenge, dvs. 18.400 kr., ligesom der heller ikke længere skal modregnes for bl.a. indtægter fra arbejdsmarkedspensioner eller udbetalinger for tab af erhvervsevne fra private forsikringer, mener de 59 organisationer.

De mange organisationer står ikke alene med deres ønske om en opblødning af førtidspensionsreformen. Også landets seks største kommuner – København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers – har for nylig opfordret regeringen til at ændre loven. De kommunalpolitikere, der har ansvar for beskæftigelsesområdet i de seks kommuner, sendte i august et fælles brev til Troels Lund Poulsen i et forsøg på at få blødt loven op.

Politikerne mener også, at loven er alt for stram, og de er bekymrede over, at alvorligt syge borgere sidder fast i systemet i årevis for at skulle leve op til de stramme kriterier og hårde krav om dokumentation, der skal til for at få tilkendt en førtidspension, som de så ofte alligevel ikke kan få.

Fanget i systemet

Lægerne siger, at de er for syge til at arbejde, men ifølge kommunen er de for raske til at få førtidspension. Her er fire eksempler på borgere, der er fanget i systemet.

Henning, 64 år - afslag efter forkert sagsbehandling

Henning har i alle sine arbejdsår været beskæftiget med rengøring. Han var i 2013 ude for endnu et færdselsuheld, der medførte fysiske skader. I et par år forud for skaderne og efterfølgende er han skiftevis arbejdsledig og sygemeldt.

Diagnoserne er mange: Degenerative forandringer, diskusprolaps, Scheuermann-syndrom, behandlingskrævende forhøjet blodtryk, angst og depressionstilstand, kronisk hjertesygdom, svækket hukommelse og manglende overblik. Hennings læge oplyser, at lidelserne har nedsat hans funktionsniveau.

I 2014 er Henning i praktik. Men kommunen undlader efterfølgende at indhente en skriftlig evaluering.

Henning søger om seniorførtidspension i 2016, hvilket er halvandet år inden, han kan overgå til folkepension. Kommunen undlader at indhente Hennings lægelige oplysninger og belyser derfor ikke ansøgningen korrekt. Henning får afslag på ansøgningen om seniorførtidspension, da et muligt fleksjob ikke er afklaret.

Han overgår herefter til kontanthjælp, men rammes af kontanthjælpsloftet. Fra et træningsforløb i år bliver der konkluderet om Henning, at han har ’fysiske, psykiske og kognitive udfordringer, som begrænser det samlede funktionsniveau i markant grad’. Det vurderes, at Henning ikke kan indgå på det ordinære arbejdsmarked. Men først til februar kan Henning gå på folkepension.

Karin, 49 år - kronisk sygdom ingen hindring for endnu en praktik

Karin er uddannet pædagog og diagnosticeret med hypermobilitetssyndrom, fibromyalgi, slidgigt i lænderygsøjlen med fremadglidning af nederste lændehvirvel samt diskusudposning, slidgigt i halsrygsøjlen, scoliose (rygskævhed), skulderproblemer, urinsyregigt og belastningsreaktion/stress.

Hun bliver i 2012 bevilget fleksjob på 17 timer ugentligt i en SFO, men stopper pga. af sygdom og modtager derefter ledighedsydelse. Hun kommer senere i praktik tre gange én time om ugen. Men hun må afbryde praktikken efter to uger på grund af helbredsproblemerne.

Karin kan hækle to gange ti minutter om ugen. Hun har nogle dage så kraftige smerter, at hun ikke kan komme ud af sengen. Pårørende udfører stort set alle huslige opgaver. Hun kan ikke gå ret langt, og hun kan ikke stå i køkkenet i mere end 10-15 minutter ad gangen. At tage et bad kræver badestol og al hendes energi, og hun kan ikke selv foretage indkøb. Karin tager meget smertestillende medicin hver eneste dag, men det kan alligevel ikke tage hendes smerter.

Egen læge oplyser i 2016, at sygdommen er kronisk uden forventning om bedring, hverken smertemæssigt eller funktionsmæssigt. Tværtimod vil alderen forventeligt påvirke i negativ retning i forhold til funktionen.

En speciallæge i arbejdsmedicin finder, at funktionsniveauet allerede er vurderet varigt og væsentligt nedsat i forbindelse med fleksjobbevillingen i 2012. Speciallægen vurderer, at selv om der kan være bedring, vil det ikke betyde, at hun kan komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked.

Alligevel vil kommunen have afklaret Karins arbejdsevne i endnu en praktik, før sagen kan sendes til vurdering i rehabiliteringsteamet med henblik på en evt. førtidspension. Men sagsforløbet stopper, fordi kvinden må afbryde praktikkerne, da hendes helbred forværres. Kommunens sagsbehandling stopper dermed også.

Der er ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvor der afventes en afgørelse.

Kirsten, 55 år - opgivet af kommunen, nægtet førtidspension

Kirsten er uddannet social- og sundhedshjælper og blev i 2013 sygemeldt af fysiske årsager fra sit fleksjob og derfor opsagt. Hun har haft hjertestop pga. en hjertelidelse. Hun har mistet en voksen datter med tre børn. Hun har også mistet sin storebror. Begge dødsfald har været inden for meget kort tid. Kirsten har ud over de store fysiske vanskeligheder pga. af sin hjertelidelse også KOL, astma, ryglidelse, mave- og tarmproblemer samt psykiske problemer, hvor PTSD bl.a. er nævnt. 

Egen læge har skrevet, at den psykiske tilstand er relevant behandlet og stationær. Kirsten er aktuelt i gang med sit andet ressourceforløb, hvor hun har fået tilknyttet en coach fra jobcentret. Hun magter ikke at deltage i en praktik. Hun har deltaget i bl.a. trænings-, diætist- og smertehåndteringsforløb. De er nu alle stoppet. For øjeblikket træner hun på egen hånd i et lokalt træningscenter og går dagligt ture.

Kommunen har altså reelt opgivet at finde flere relevante tilbud, der kan hjælpe Kirsten, men alligevel bliver hun ikke bevilget en førtidspension, selv om fleksjob har været forsøgt.

Henny, 54 år - nægtet førtidspension trods arbejdsevne lig nul

Henny har tidligere arbejdet som køkkenmedhjælper og dagplejer. Fire diskusprolapser, et lændeskred, samt revner i knoglerne giver hende mange smerter og en dårlig nattesøvn. På grund af sine helbredsproblemer har Henny været i fleksjob siden 2008. Da smerterne tog til, blev hun sygemeldt og derefter fyret i 2016.

I juni 2017 får Henny afslag på førtidspension, på trods af at en række lægelige specialister alle er enige om, at hendes arbejdsevne er lig nul. De lægelige udredninger oplyser desuden, at Hennys førlighed er i fare, hvis hun kommer i endnu en arbejdsprøvning. Også fleksjobkonsulenten oplyser, at der ikke kan peges på nye udviklingsmuligheder.

Alligevel mener rehabiliteringsteamet, at Henny skal på smerteklinik. Da der ikke er tid på den nærliggende klinik, skal hun transporteres liggende i en ambulance i en time hver vej, fordi hun ikke kan sidde i en bil så længe. Derefter skal Henny i et praktikforløb, hvor hun skal fokusere på de kommunikative opgaver i stedet for de fysiske. Fra Arbejdsmedicinsk Klinik samt Smerteklinikken oplyses det, at et forløb på smerteklinik ikke vil forbedre arbejdsevnen, men at der højest kan håbes på smertelindring.

Situationen med konstant at afvente afklaring er meget opslidende for Henny, og derfor skriver hun et brev til borgmesteren. Borgmesteren inviterer hende til møde. I tilknytning til mødet ændrer borgmesteren rehabiliteringsteamets anbefaling: Henny skal ikke køres på smerteklinik, og hun skal ikke i praktikforløb.

Aktuelt afventer Henny, hvad der så skal ske.

Kilde: ’Værdig reform: 6 konkrete forslag til forbedring af bestemmelserne om fleksjob og førtidspension – case-samling’.

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort