Stormløb mod førtidspensionsreform: 59 organisationer gør fælles front

Hele 59 store fagforbund og interesseorganisationer er gået sammen i en alliance for at få ændret førtidspensionsreformen. De har samlet en lang række personlige beretninger om syge, nedslidte og handicappede, der er kommet i klemme i systemet. Alliancen har seks konkrete forslag til forbedringer.

Regeringen kommer nu under massivt pres for at ændre på den omfattende førtidspensions- og fleksjobreform.

Højst usædvanligt er hele 59 af landets største fagforbund og interesseorganisationer gået sammen for at få regeringen til at ændre loven. Den stærke alliance har over 1,5 millioner medlemmer tilsammen.

Alliancen mener, at alt for mange syge, nedslidte og handicappede borgere kommer i klemme med den nuværende lovgivning. Der er for stor forskel mellem de enkelte kommuner på, hvordan loven bliver tolket. Reformen virker i mange tilfælde stik imod hensigten, og en lang række borgere bliver fastholdt i langtrukne og uværdige forløb.

De står bag alliancen

”Det er jo helt grotesk, at der er så store forskelle på, hvordan en lovgivning bliver fortolket. Vi hører om borgere, som tænker i, hvor i landet man skal flytte hen for at få en ordentlig behandling. Det går simpelthen ikke,” siger næstformand i FOA, Mona Striib.

Hun kalder det uanstændigt, at nogle borgere oplever en mistro fra systemets side, som ofte er med til at gøre dem mere syge. Organisationerne anklager desuden kommunerne for at smøle, uden at det har konsekvenser for den enkelte kommune, mens borgernes retssikkerhed skrumper.

De mange organisationer har fået foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 8. november. Forud for mødet har de samlet næsten 40 konkrete personlige beretninger fra borgere, der er kommet i klemme i systemet. Fælles for borgerne er, at de er dybt fortvivlede over den måde, de er blevet behandlet på, og for manges vedkommende har det haft såvel alvorlige personlige konsekvenser som økonomiske konsekvenser.

Nogle er blevet kastet rundt i systemet, på trods af at de er meget syge og i realiteten ikke har en arbejdsevne og heller ikke har udsigt til at få det. Andre har forsøgt at tage deres eget liv eller er endt i dyb depression. Og andre igen sidder fast i systemet uden reelt at få hjælp til at komme videre, men har alligevel fået afslag på førtidspension.

De 59 organisationer har seks konkrete forslag til at forbedre reformen. De foreslår bl.a., at de mest udsatte borgere med stort set ingen arbejdsevne skal have større frihed til at vælge mellem tilbuddene, og at der skal sættes et loft for, hvor længe folk kan blive testet for en eventuel arbejdsevne. 

Stop for uværdige forløb

Det er nu næsten fem år siden, at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013. Målet var, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skulle på førtidspension og dermed blive parkeret på samfundets sidelinje i mange år frem. De skulle i stedet tilbydes såkaldte ressourceforløb, i håb om at de kunne hjælpes videre til et job eller en uddannelse.

Et ressourceforløb kan vare fra et til fem år og er målrettet alle borgere, ”der har betydelige komplekse problemer ud over ledighed”, som der står i aftaleteksten. Forløbet består typisk af både beskæftigelsestilbud og sociale og sundhedsmæssige tilbud, der bliver koordineret på tværs.

Det har betydet et markant fald i antallet af folk på førtidspension. I 2012 – før reformen trådte i kraft – fik 14.700 tilkendt førtidspension. Det antal var sidste år faldet til blot 8.500, så der nu ’kun’ er godt 200.000 danskere på førtidspension. Se figur 1.

40.000 færre på førtidspension

Figur 1 | Forstør   Luk

Før reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013, var der næsten 240.000 danskere på førtidspension. Det er nu faldet til godt 200.000.

Kilde: Danmarks Statistik

En kortlægning af de i alt 3.784 ressourceforløb, der blev afsluttet i perioden april 2016 til og med marts 2017, foretaget af avisen.dk, viser, at der er enorme forskelle i kommunernes praksis. I Kolding Kommune gennemførte 83 borgere et ressourceforløb i den periode, og af dem fik 61 efterfølgende tilkendt førtidspension svarende til 73 pct. Helt omvendt forholder det sig i Københavns Kommune. Her afsluttede 235 personer et ressourceforløb, men blot 14 pct., svarende til 33 personer, fik tilkendt førtidspension. 

Reformens skampletter skal væk

Reformen blev vedtaget af den daværende S-R-SF-regering med et bredt flertal sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Dengang besluttede partierne også, at reformen skulle evalueres senest i år. Denne evaluering har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) dog siden udskudt til foråret næste år.

Nu lægger de mange organisationer ekstra stort pres på regeringen for at få rettet op på nogle af ”skampletterne”, som de kalder dele af reformen. De vil bl.a. have sat en stopper for, at mange udsatte mennesker tvinges gennem nytteløse arbejdsprøvninger og perspektivløse behandlinger for at få afsøgt, om de blot skulle have en bagatelagtig og måske endda temmelig imaginær arbejdsevne.

Ifølge formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, har reformen af førtidspension og fleksjob simpelthen vist sig at være for stram.

”Reformens intention var at bringe folk tættere på arbejdsmarkedet, men lovgivningen gør nu det modsatte. Den presser folk så meget, at de knækker og skubbes længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Camilla Gregersen.

Alliancen foreslår derfor, at der indføres et retskrav, så de mest udsatte folk med en nedsat arbejdsevne på højest syv timer om ugen fremover selv skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. På den måde vil de mest udsatte kunne møde en værdig behandling i kommunerne, siger Camilla Gregersen. 

”Forslagene kan betyde, at personer med en meget lille eller ingen arbejdsevne vil blive behandlet værdigt. Og for de mennesker vil det betyde en væsentlig forbedring af deres livskvalitet. Vi skal sikre, at vi har et ordentligt sikkerhedsnet for dem med nedsat arbejdsevne. Det er også et sikkerhedsnet for dem, der har fuld arbejdsevne,” siger hun.

Største kommuner også kritiske

Camilla Gregersen skal sammen med ledere fra fire andre af landets største forbund – 3F, HK, FOA og BUPL – forsøge at overbevise Folketingets Beskæftigelsesudvalg senere på ugen om behovet for at få ændret loven.

Her vil et andet emne være, at alt for mange borgere oplever en langtrukken sagsbehandling, hvor de bliver kastet rundt mellem dårlige og skødesløse indsatser. De mange organisationer anklager kommunerne for at placere folk på en billig ydelse og for at svigte deres forpligtelse til at hjælpe syge, nedslidte og handicappede videre i tilværelsen på en værdig måde.

De foreslår derfor, at ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis det i løbet af fem år ikke lykkes for kommunen at få afklaret, om folk har en arbejdsevne, skal folk have et retskrav på at kunne vælge mellem enten revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Folk skal også fremover selv have mulighed for at kunne søge om ressourceforløb og kunne klage over et tilkendt forløb. Organisationerne mener, at mange ressourceforløb ofte bliver tilkendt for sent og dermed reelt er nytteløse. De foreslår derfor at ensrette reglerne om ressourceforløb med andre ydelser.

Desuden skal folk have flere penge mellem hænderne, når de er i et ressourceforløb. Ydelsen ligger i dag på 14.800 kr. om måneden for forsørgere og er dermed på niveau med kontanthjælp. Men den bør være på samme niveau som sygedagpenge, dvs. 18.400 kr., ligesom der heller ikke længere skal modregnes for bl.a. indtægter fra arbejdsmarkedspensioner eller udbetalinger for tab af erhvervsevne fra private forsikringer, mener de 59 organisationer.

De mange organisationer står ikke alene med deres ønske om en opblødning af førtidspensionsreformen. Også landets seks største kommuner – København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers – har for nylig opfordret regeringen til at ændre loven. De kommunalpolitikere, der har ansvar for beskæftigelsesområdet i de seks kommuner, sendte i august et fælles brev til Troels Lund Poulsen i et forsøg på at få blødt loven op.

Politikerne mener også, at loven er alt for stram, og de er bekymrede over, at alvorligt syge borgere sidder fast i systemet i årevis for at skulle leve op til de stramme kriterier og hårde krav om dokumentation, der skal til for at få tilkendt en førtidspension, som de så ofte alligevel ikke kan få.

Fanget i systemet

Lægerne siger, at de er for syge til at arbejde, men ifølge kommunen er de for raske til at få førtidspension. Her er fire eksempler på borgere, der er fanget i systemet.

Henning, 64 år - afslag efter forkert sagsbehandling

Henning har i alle sine arbejdsår været beskæftiget med rengøring. Han var i 2013 ude for endnu et færdselsuheld, der medførte fysiske skader. I et par år forud for skaderne og efterfølgende er han skiftevis arbejdsledig og sygemeldt.

Diagnoserne er mange: Degenerative forandringer, diskusprolaps, Scheuermann-syndrom, behandlingskrævende forhøjet blodtryk, angst og depressionstilstand, kronisk hjertesygdom, svækket hukommelse og manglende overblik. Hennings læge oplyser, at lidelserne har nedsat hans funktionsniveau.

I 2014 er Henning i praktik. Men kommunen undlader efterfølgende at indhente en skriftlig evaluering.

Henning søger om seniorførtidspension i 2016, hvilket er halvandet år inden, han kan overgå til folkepension. Kommunen undlader at indhente Hennings lægelige oplysninger og belyser derfor ikke ansøgningen korrekt. Henning får afslag på ansøgningen om seniorførtidspension, da et muligt fleksjob ikke er afklaret.

Han overgår herefter til kontanthjælp, men rammes af kontanthjælpsloftet. Fra et træningsforløb i år bliver der konkluderet om Henning, at han har ’fysiske, psykiske og kognitive udfordringer, som begrænser det samlede funktionsniveau i markant grad’. Det vurderes, at Henning ikke kan indgå på det ordinære arbejdsmarked. Men først til februar kan Henning gå på folkepension.

Karin, 49 år - kronisk sygdom ingen hindring for endnu en praktik

Karin er uddannet pædagog og diagnosticeret med hypermobilitetssyndrom, fibromyalgi, slidgigt i lænderygsøjlen med fremadglidning af nederste lændehvirvel samt diskusudposning, slidgigt i halsrygsøjlen, scoliose (rygskævhed), skulderproblemer, urinsyregigt og belastningsreaktion/stress.

Hun bliver i 2012 bevilget fleksjob på 17 timer ugentligt i en SFO, men stopper pga. af sygdom og modtager derefter ledighedsydelse. Hun kommer senere i praktik tre gange én time om ugen. Men hun må afbryde praktikken efter to uger på grund af helbredsproblemerne.

Karin kan hækle to gange ti minutter om ugen. Hun har nogle dage så kraftige smerter, at hun ikke kan komme ud af sengen. Pårørende udfører stort set alle huslige opgaver. Hun kan ikke gå ret langt, og hun kan ikke stå i køkkenet i mere end 10-15 minutter ad gangen. At tage et bad kræver badestol og al hendes energi, og hun kan ikke selv foretage indkøb. Karin tager meget smertestillende medicin hver eneste dag, men det kan alligevel ikke tage hendes smerter.

Egen læge oplyser i 2016, at sygdommen er kronisk uden forventning om bedring, hverken smertemæssigt eller funktionsmæssigt. Tværtimod vil alderen forventeligt påvirke i negativ retning i forhold til funktionen.

En speciallæge i arbejdsmedicin finder, at funktionsniveauet allerede er vurderet varigt og væsentligt nedsat i forbindelse med fleksjobbevillingen i 2012. Speciallægen vurderer, at selv om der kan være bedring, vil det ikke betyde, at hun kan komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked.

Alligevel vil kommunen have afklaret Karins arbejdsevne i endnu en praktik, før sagen kan sendes til vurdering i rehabiliteringsteamet med henblik på en evt. førtidspension. Men sagsforløbet stopper, fordi kvinden må afbryde praktikkerne, da hendes helbred forværres. Kommunens sagsbehandling stopper dermed også.

Der er ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvor der afventes en afgørelse.

Kirsten, 55 år - opgivet af kommunen, nægtet førtidspension

Kirsten er uddannet social- og sundhedshjælper og blev i 2013 sygemeldt af fysiske årsager fra sit fleksjob og derfor opsagt. Hun har haft hjertestop pga. en hjertelidelse. Hun har mistet en voksen datter med tre børn. Hun har også mistet sin storebror. Begge dødsfald har været inden for meget kort tid. Kirsten har ud over de store fysiske vanskeligheder pga. af sin hjertelidelse også KOL, astma, ryglidelse, mave- og tarmproblemer samt psykiske problemer, hvor PTSD bl.a. er nævnt. 

Egen læge har skrevet, at den psykiske tilstand er relevant behandlet og stationær. Kirsten er aktuelt i gang med sit andet ressourceforløb, hvor hun har fået tilknyttet en coach fra jobcentret. Hun magter ikke at deltage i en praktik. Hun har deltaget i bl.a. trænings-, diætist- og smertehåndteringsforløb. De er nu alle stoppet. For øjeblikket træner hun på egen hånd i et lokalt træningscenter og går dagligt ture.

Kommunen har altså reelt opgivet at finde flere relevante tilbud, der kan hjælpe Kirsten, men alligevel bliver hun ikke bevilget en førtidspension, selv om fleksjob har været forsøgt.

Henny, 54 år - nægtet førtidspension trods arbejdsevne lig nul

Henny har tidligere arbejdet som køkkenmedhjælper og dagplejer. Fire diskusprolapser, et lændeskred, samt revner i knoglerne giver hende mange smerter og en dårlig nattesøvn. På grund af sine helbredsproblemer har Henny været i fleksjob siden 2008. Da smerterne tog til, blev hun sygemeldt og derefter fyret i 2016.

I juni 2017 får Henny afslag på førtidspension, på trods af at en række lægelige specialister alle er enige om, at hendes arbejdsevne er lig nul. De lægelige udredninger oplyser desuden, at Hennys førlighed er i fare, hvis hun kommer i endnu en arbejdsprøvning. Også fleksjobkonsulenten oplyser, at der ikke kan peges på nye udviklingsmuligheder.

Alligevel mener rehabiliteringsteamet, at Henny skal på smerteklinik. Da der ikke er tid på den nærliggende klinik, skal hun transporteres liggende i en ambulance i en time hver vej, fordi hun ikke kan sidde i en bil så længe. Derefter skal Henny i et praktikforløb, hvor hun skal fokusere på de kommunikative opgaver i stedet for de fysiske. Fra Arbejdsmedicinsk Klinik samt Smerteklinikken oplyses det, at et forløb på smerteklinik ikke vil forbedre arbejdsevnen, men at der højest kan håbes på smertelindring.

Situationen med konstant at afvente afklaring er meget opslidende for Henny, og derfor skriver hun et brev til borgmesteren. Borgmesteren inviterer hende til møde. I tilknytning til mødet ændrer borgmesteren rehabiliteringsteamets anbefaling: Henny skal ikke køres på smerteklinik, og hun skal ikke i praktikforløb.

Aktuelt afventer Henny, hvad der så skal ske.

Kilde: ’Værdig reform: 6 konkrete forslag til forbedring af bestemmelserne om fleksjob og førtidspension – case-samling’.

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.