Stormløb mod førtidspensionsreform: 59 organisationer gør fælles front

Hele 59 store fagforbund og interesseorganisationer er gået sammen i en alliance for at få ændret førtidspensionsreformen. De har samlet en lang række personlige beretninger om syge, nedslidte og handicappede, der er kommet i klemme i systemet. Alliancen har seks konkrete forslag til forbedringer.

Regeringen kommer nu under massivt pres for at ændre på den omfattende førtidspensions- og fleksjobreform.

Højst usædvanligt er hele 59 af landets største fagforbund og interesseorganisationer gået sammen for at få regeringen til at ændre loven. Den stærke alliance har over 1,5 millioner medlemmer tilsammen.

Alliancen mener, at alt for mange syge, nedslidte og handicappede borgere kommer i klemme med den nuværende lovgivning. Der er for stor forskel mellem de enkelte kommuner på, hvordan loven bliver tolket. Reformen virker i mange tilfælde stik imod hensigten, og en lang række borgere bliver fastholdt i langtrukne og uværdige forløb.

De står bag alliancen

”Det er jo helt grotesk, at der er så store forskelle på, hvordan en lovgivning bliver fortolket. Vi hører om borgere, som tænker i, hvor i landet man skal flytte hen for at få en ordentlig behandling. Det går simpelthen ikke,” siger næstformand i FOA, Mona Striib.

Hun kalder det uanstændigt, at nogle borgere oplever en mistro fra systemets side, som ofte er med til at gøre dem mere syge. Organisationerne anklager desuden kommunerne for at smøle, uden at det har konsekvenser for den enkelte kommune, mens borgernes retssikkerhed skrumper.

De mange organisationer har fået foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 8. november. Forud for mødet har de samlet næsten 40 konkrete personlige beretninger fra borgere, der er kommet i klemme i systemet. Fælles for borgerne er, at de er dybt fortvivlede over den måde, de er blevet behandlet på, og for manges vedkommende har det haft såvel alvorlige personlige konsekvenser som økonomiske konsekvenser.

Nogle er blevet kastet rundt i systemet, på trods af at de er meget syge og i realiteten ikke har en arbejdsevne og heller ikke har udsigt til at få det. Andre har forsøgt at tage deres eget liv eller er endt i dyb depression. Og andre igen sidder fast i systemet uden reelt at få hjælp til at komme videre, men har alligevel fået afslag på førtidspension.

De 59 organisationer har seks konkrete forslag til at forbedre reformen. De foreslår bl.a., at de mest udsatte borgere med stort set ingen arbejdsevne skal have større frihed til at vælge mellem tilbuddene, og at der skal sættes et loft for, hvor længe folk kan blive testet for en eventuel arbejdsevne. 

Stop for uværdige forløb

Det er nu næsten fem år siden, at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013. Målet var, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skulle på førtidspension og dermed blive parkeret på samfundets sidelinje i mange år frem. De skulle i stedet tilbydes såkaldte ressourceforløb, i håb om at de kunne hjælpes videre til et job eller en uddannelse.

Et ressourceforløb kan vare fra et til fem år og er målrettet alle borgere, ”der har betydelige komplekse problemer ud over ledighed”, som der står i aftaleteksten. Forløbet består typisk af både beskæftigelsestilbud og sociale og sundhedsmæssige tilbud, der bliver koordineret på tværs.

Det har betydet et markant fald i antallet af folk på førtidspension. I 2012 – før reformen trådte i kraft – fik 14.700 tilkendt førtidspension. Det antal var sidste år faldet til blot 8.500, så der nu ’kun’ er godt 200.000 danskere på førtidspension. Se figur 1.

40.000 færre på førtidspension

Figur 1 | Forstør   Luk

Før reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013, var der næsten 240.000 danskere på førtidspension. Det er nu faldet til godt 200.000.

Kilde: Danmarks Statistik

En kortlægning af de i alt 3.784 ressourceforløb, der blev afsluttet i perioden april 2016 til og med marts 2017, foretaget af avisen.dk, viser, at der er enorme forskelle i kommunernes praksis. I Kolding Kommune gennemførte 83 borgere et ressourceforløb i den periode, og af dem fik 61 efterfølgende tilkendt førtidspension svarende til 73 pct. Helt omvendt forholder det sig i Københavns Kommune. Her afsluttede 235 personer et ressourceforløb, men blot 14 pct., svarende til 33 personer, fik tilkendt førtidspension. 

Reformens skampletter skal væk

Reformen blev vedtaget af den daværende S-R-SF-regering med et bredt flertal sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Dengang besluttede partierne også, at reformen skulle evalueres senest i år. Denne evaluering har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) dog siden udskudt til foråret næste år.

Nu lægger de mange organisationer ekstra stort pres på regeringen for at få rettet op på nogle af ”skampletterne”, som de kalder dele af reformen. De vil bl.a. have sat en stopper for, at mange udsatte mennesker tvinges gennem nytteløse arbejdsprøvninger og perspektivløse behandlinger for at få afsøgt, om de blot skulle have en bagatelagtig og måske endda temmelig imaginær arbejdsevne.

Ifølge formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, har reformen af førtidspension og fleksjob simpelthen vist sig at være for stram.

”Reformens intention var at bringe folk tættere på arbejdsmarkedet, men lovgivningen gør nu det modsatte. Den presser folk så meget, at de knækker og skubbes længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Camilla Gregersen.

Alliancen foreslår derfor, at der indføres et retskrav, så de mest udsatte folk med en nedsat arbejdsevne på højest syv timer om ugen fremover selv skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. På den måde vil de mest udsatte kunne møde en værdig behandling i kommunerne, siger Camilla Gregersen. 

”Forslagene kan betyde, at personer med en meget lille eller ingen arbejdsevne vil blive behandlet værdigt. Og for de mennesker vil det betyde en væsentlig forbedring af deres livskvalitet. Vi skal sikre, at vi har et ordentligt sikkerhedsnet for dem med nedsat arbejdsevne. Det er også et sikkerhedsnet for dem, der har fuld arbejdsevne,” siger hun.

Største kommuner også kritiske

Camilla Gregersen skal sammen med ledere fra fire andre af landets største forbund – 3F, HK, FOA og BUPL – forsøge at overbevise Folketingets Beskæftigelsesudvalg senere på ugen om behovet for at få ændret loven.

Her vil et andet emne være, at alt for mange borgere oplever en langtrukken sagsbehandling, hvor de bliver kastet rundt mellem dårlige og skødesløse indsatser. De mange organisationer anklager kommunerne for at placere folk på en billig ydelse og for at svigte deres forpligtelse til at hjælpe syge, nedslidte og handicappede videre i tilværelsen på en værdig måde.

De foreslår derfor, at ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis det i løbet af fem år ikke lykkes for kommunen at få afklaret, om folk har en arbejdsevne, skal folk have et retskrav på at kunne vælge mellem enten revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Folk skal også fremover selv have mulighed for at kunne søge om ressourceforløb og kunne klage over et tilkendt forløb. Organisationerne mener, at mange ressourceforløb ofte bliver tilkendt for sent og dermed reelt er nytteløse. De foreslår derfor at ensrette reglerne om ressourceforløb med andre ydelser.

Desuden skal folk have flere penge mellem hænderne, når de er i et ressourceforløb. Ydelsen ligger i dag på 14.800 kr. om måneden for forsørgere og er dermed på niveau med kontanthjælp. Men den bør være på samme niveau som sygedagpenge, dvs. 18.400 kr., ligesom der heller ikke længere skal modregnes for bl.a. indtægter fra arbejdsmarkedspensioner eller udbetalinger for tab af erhvervsevne fra private forsikringer, mener de 59 organisationer.

De mange organisationer står ikke alene med deres ønske om en opblødning af førtidspensionsreformen. Også landets seks største kommuner – København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers – har for nylig opfordret regeringen til at ændre loven. De kommunalpolitikere, der har ansvar for beskæftigelsesområdet i de seks kommuner, sendte i august et fælles brev til Troels Lund Poulsen i et forsøg på at få blødt loven op.

Politikerne mener også, at loven er alt for stram, og de er bekymrede over, at alvorligt syge borgere sidder fast i systemet i årevis for at skulle leve op til de stramme kriterier og hårde krav om dokumentation, der skal til for at få tilkendt en førtidspension, som de så ofte alligevel ikke kan få.

Fanget i systemet

Lægerne siger, at de er for syge til at arbejde, men ifølge kommunen er de for raske til at få førtidspension. Her er fire eksempler på borgere, der er fanget i systemet.

Henning, 64 år - afslag efter forkert sagsbehandling

Henning har i alle sine arbejdsår været beskæftiget med rengøring. Han var i 2013 ude for endnu et færdselsuheld, der medførte fysiske skader. I et par år forud for skaderne og efterfølgende er han skiftevis arbejdsledig og sygemeldt.

Diagnoserne er mange: Degenerative forandringer, diskusprolaps, Scheuermann-syndrom, behandlingskrævende forhøjet blodtryk, angst og depressionstilstand, kronisk hjertesygdom, svækket hukommelse og manglende overblik. Hennings læge oplyser, at lidelserne har nedsat hans funktionsniveau.

I 2014 er Henning i praktik. Men kommunen undlader efterfølgende at indhente en skriftlig evaluering.

Henning søger om seniorførtidspension i 2016, hvilket er halvandet år inden, han kan overgå til folkepension. Kommunen undlader at indhente Hennings lægelige oplysninger og belyser derfor ikke ansøgningen korrekt. Henning får afslag på ansøgningen om seniorførtidspension, da et muligt fleksjob ikke er afklaret.

Han overgår herefter til kontanthjælp, men rammes af kontanthjælpsloftet. Fra et træningsforløb i år bliver der konkluderet om Henning, at han har ’fysiske, psykiske og kognitive udfordringer, som begrænser det samlede funktionsniveau i markant grad’. Det vurderes, at Henning ikke kan indgå på det ordinære arbejdsmarked. Men først til februar kan Henning gå på folkepension.

Karin, 49 år - kronisk sygdom ingen hindring for endnu en praktik

Karin er uddannet pædagog og diagnosticeret med hypermobilitetssyndrom, fibromyalgi, slidgigt i lænderygsøjlen med fremadglidning af nederste lændehvirvel samt diskusudposning, slidgigt i halsrygsøjlen, scoliose (rygskævhed), skulderproblemer, urinsyregigt og belastningsreaktion/stress.

Hun bliver i 2012 bevilget fleksjob på 17 timer ugentligt i en SFO, men stopper pga. af sygdom og modtager derefter ledighedsydelse. Hun kommer senere i praktik tre gange én time om ugen. Men hun må afbryde praktikken efter to uger på grund af helbredsproblemerne.

Karin kan hækle to gange ti minutter om ugen. Hun har nogle dage så kraftige smerter, at hun ikke kan komme ud af sengen. Pårørende udfører stort set alle huslige opgaver. Hun kan ikke gå ret langt, og hun kan ikke stå i køkkenet i mere end 10-15 minutter ad gangen. At tage et bad kræver badestol og al hendes energi, og hun kan ikke selv foretage indkøb. Karin tager meget smertestillende medicin hver eneste dag, men det kan alligevel ikke tage hendes smerter.

Egen læge oplyser i 2016, at sygdommen er kronisk uden forventning om bedring, hverken smertemæssigt eller funktionsmæssigt. Tværtimod vil alderen forventeligt påvirke i negativ retning i forhold til funktionen.

En speciallæge i arbejdsmedicin finder, at funktionsniveauet allerede er vurderet varigt og væsentligt nedsat i forbindelse med fleksjobbevillingen i 2012. Speciallægen vurderer, at selv om der kan være bedring, vil det ikke betyde, at hun kan komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked.

Alligevel vil kommunen have afklaret Karins arbejdsevne i endnu en praktik, før sagen kan sendes til vurdering i rehabiliteringsteamet med henblik på en evt. førtidspension. Men sagsforløbet stopper, fordi kvinden må afbryde praktikkerne, da hendes helbred forværres. Kommunens sagsbehandling stopper dermed også.

Der er ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvor der afventes en afgørelse.

Kirsten, 55 år - opgivet af kommunen, nægtet førtidspension

Kirsten er uddannet social- og sundhedshjælper og blev i 2013 sygemeldt af fysiske årsager fra sit fleksjob og derfor opsagt. Hun har haft hjertestop pga. en hjertelidelse. Hun har mistet en voksen datter med tre børn. Hun har også mistet sin storebror. Begge dødsfald har været inden for meget kort tid. Kirsten har ud over de store fysiske vanskeligheder pga. af sin hjertelidelse også KOL, astma, ryglidelse, mave- og tarmproblemer samt psykiske problemer, hvor PTSD bl.a. er nævnt. 

Egen læge har skrevet, at den psykiske tilstand er relevant behandlet og stationær. Kirsten er aktuelt i gang med sit andet ressourceforløb, hvor hun har fået tilknyttet en coach fra jobcentret. Hun magter ikke at deltage i en praktik. Hun har deltaget i bl.a. trænings-, diætist- og smertehåndteringsforløb. De er nu alle stoppet. For øjeblikket træner hun på egen hånd i et lokalt træningscenter og går dagligt ture.

Kommunen har altså reelt opgivet at finde flere relevante tilbud, der kan hjælpe Kirsten, men alligevel bliver hun ikke bevilget en førtidspension, selv om fleksjob har været forsøgt.

Henny, 54 år - nægtet førtidspension trods arbejdsevne lig nul

Henny har tidligere arbejdet som køkkenmedhjælper og dagplejer. Fire diskusprolapser, et lændeskred, samt revner i knoglerne giver hende mange smerter og en dårlig nattesøvn. På grund af sine helbredsproblemer har Henny været i fleksjob siden 2008. Da smerterne tog til, blev hun sygemeldt og derefter fyret i 2016.

I juni 2017 får Henny afslag på førtidspension, på trods af at en række lægelige specialister alle er enige om, at hendes arbejdsevne er lig nul. De lægelige udredninger oplyser desuden, at Hennys førlighed er i fare, hvis hun kommer i endnu en arbejdsprøvning. Også fleksjobkonsulenten oplyser, at der ikke kan peges på nye udviklingsmuligheder.

Alligevel mener rehabiliteringsteamet, at Henny skal på smerteklinik. Da der ikke er tid på den nærliggende klinik, skal hun transporteres liggende i en ambulance i en time hver vej, fordi hun ikke kan sidde i en bil så længe. Derefter skal Henny i et praktikforløb, hvor hun skal fokusere på de kommunikative opgaver i stedet for de fysiske. Fra Arbejdsmedicinsk Klinik samt Smerteklinikken oplyses det, at et forløb på smerteklinik ikke vil forbedre arbejdsevnen, men at der højest kan håbes på smertelindring.

Situationen med konstant at afvente afklaring er meget opslidende for Henny, og derfor skriver hun et brev til borgmesteren. Borgmesteren inviterer hende til møde. I tilknytning til mødet ændrer borgmesteren rehabiliteringsteamets anbefaling: Henny skal ikke køres på smerteklinik, og hun skal ikke i praktikforløb.

Aktuelt afventer Henny, hvad der så skal ske.

Kilde: ’Værdig reform: 6 konkrete forslag til forbedring af bestemmelserne om fleksjob og førtidspension – case-samling’.

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.