Stormløb mod førtidspensionsreform: 59 organisationer gør fælles front

Hele 59 store fagforbund og interesseorganisationer er gået sammen i en alliance for at få ændret førtidspensionsreformen. De har samlet en lang række personlige beretninger om syge, nedslidte og handicappede, der er kommet i klemme i systemet. Alliancen har seks konkrete forslag til forbedringer.

Regeringen kommer nu under massivt pres for at ændre på den omfattende førtidspensions- og fleksjobreform.

Højst usædvanligt er hele 59 af landets største fagforbund og interesseorganisationer gået sammen for at få regeringen til at ændre loven. Den stærke alliance har over 1,5 millioner medlemmer tilsammen.

Alliancen mener, at alt for mange syge, nedslidte og handicappede borgere kommer i klemme med den nuværende lovgivning. Der er for stor forskel mellem de enkelte kommuner på, hvordan loven bliver tolket. Reformen virker i mange tilfælde stik imod hensigten, og en lang række borgere bliver fastholdt i langtrukne og uværdige forløb.

De står bag alliancen

”Det er jo helt grotesk, at der er så store forskelle på, hvordan en lovgivning bliver fortolket. Vi hører om borgere, som tænker i, hvor i landet man skal flytte hen for at få en ordentlig behandling. Det går simpelthen ikke,” siger næstformand i FOA, Mona Striib.

Hun kalder det uanstændigt, at nogle borgere oplever en mistro fra systemets side, som ofte er med til at gøre dem mere syge. Organisationerne anklager desuden kommunerne for at smøle, uden at det har konsekvenser for den enkelte kommune, mens borgernes retssikkerhed skrumper.

De mange organisationer har fået foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 8. november. Forud for mødet har de samlet næsten 40 konkrete personlige beretninger fra borgere, der er kommet i klemme i systemet. Fælles for borgerne er, at de er dybt fortvivlede over den måde, de er blevet behandlet på, og for manges vedkommende har det haft såvel alvorlige personlige konsekvenser som økonomiske konsekvenser.

Nogle er blevet kastet rundt i systemet, på trods af at de er meget syge og i realiteten ikke har en arbejdsevne og heller ikke har udsigt til at få det. Andre har forsøgt at tage deres eget liv eller er endt i dyb depression. Og andre igen sidder fast i systemet uden reelt at få hjælp til at komme videre, men har alligevel fået afslag på førtidspension.

De 59 organisationer har seks konkrete forslag til at forbedre reformen. De foreslår bl.a., at de mest udsatte borgere med stort set ingen arbejdsevne skal have større frihed til at vælge mellem tilbuddene, og at der skal sættes et loft for, hvor længe folk kan blive testet for en eventuel arbejdsevne. 

Stop for uværdige forløb

Det er nu næsten fem år siden, at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013. Målet var, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skulle på førtidspension og dermed blive parkeret på samfundets sidelinje i mange år frem. De skulle i stedet tilbydes såkaldte ressourceforløb, i håb om at de kunne hjælpes videre til et job eller en uddannelse.

Et ressourceforløb kan vare fra et til fem år og er målrettet alle borgere, ”der har betydelige komplekse problemer ud over ledighed”, som der står i aftaleteksten. Forløbet består typisk af både beskæftigelsestilbud og sociale og sundhedsmæssige tilbud, der bliver koordineret på tværs.

Det har betydet et markant fald i antallet af folk på førtidspension. I 2012 – før reformen trådte i kraft – fik 14.700 tilkendt førtidspension. Det antal var sidste år faldet til blot 8.500, så der nu ’kun’ er godt 200.000 danskere på førtidspension. Se figur 1.

40.000 færre på førtidspension

Figur 1 | Forstør   Luk

Før reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013, var der næsten 240.000 danskere på førtidspension. Det er nu faldet til godt 200.000.

Kilde: Danmarks Statistik

En kortlægning af de i alt 3.784 ressourceforløb, der blev afsluttet i perioden april 2016 til og med marts 2017, foretaget af avisen.dk, viser, at der er enorme forskelle i kommunernes praksis. I Kolding Kommune gennemførte 83 borgere et ressourceforløb i den periode, og af dem fik 61 efterfølgende tilkendt førtidspension svarende til 73 pct. Helt omvendt forholder det sig i Københavns Kommune. Her afsluttede 235 personer et ressourceforløb, men blot 14 pct., svarende til 33 personer, fik tilkendt førtidspension. 

Reformens skampletter skal væk

Reformen blev vedtaget af den daværende S-R-SF-regering med et bredt flertal sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Dengang besluttede partierne også, at reformen skulle evalueres senest i år. Denne evaluering har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) dog siden udskudt til foråret næste år.

Nu lægger de mange organisationer ekstra stort pres på regeringen for at få rettet op på nogle af ”skampletterne”, som de kalder dele af reformen. De vil bl.a. have sat en stopper for, at mange udsatte mennesker tvinges gennem nytteløse arbejdsprøvninger og perspektivløse behandlinger for at få afsøgt, om de blot skulle have en bagatelagtig og måske endda temmelig imaginær arbejdsevne.

Ifølge formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, har reformen af førtidspension og fleksjob simpelthen vist sig at være for stram.

”Reformens intention var at bringe folk tættere på arbejdsmarkedet, men lovgivningen gør nu det modsatte. Den presser folk så meget, at de knækker og skubbes længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger Camilla Gregersen.

Alliancen foreslår derfor, at der indføres et retskrav, så de mest udsatte folk med en nedsat arbejdsevne på højest syv timer om ugen fremover selv skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. På den måde vil de mest udsatte kunne møde en værdig behandling i kommunerne, siger Camilla Gregersen. 

”Forslagene kan betyde, at personer med en meget lille eller ingen arbejdsevne vil blive behandlet værdigt. Og for de mennesker vil det betyde en væsentlig forbedring af deres livskvalitet. Vi skal sikre, at vi har et ordentligt sikkerhedsnet for dem med nedsat arbejdsevne. Det er også et sikkerhedsnet for dem, der har fuld arbejdsevne,” siger hun.

Største kommuner også kritiske

Camilla Gregersen skal sammen med ledere fra fire andre af landets største forbund – 3F, HK, FOA og BUPL – forsøge at overbevise Folketingets Beskæftigelsesudvalg senere på ugen om behovet for at få ændret loven.

Her vil et andet emne være, at alt for mange borgere oplever en langtrukken sagsbehandling, hvor de bliver kastet rundt mellem dårlige og skødesløse indsatser. De mange organisationer anklager kommunerne for at placere folk på en billig ydelse og for at svigte deres forpligtelse til at hjælpe syge, nedslidte og handicappede videre i tilværelsen på en værdig måde.

De foreslår derfor, at ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis det i løbet af fem år ikke lykkes for kommunen at få afklaret, om folk har en arbejdsevne, skal folk have et retskrav på at kunne vælge mellem enten revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Folk skal også fremover selv have mulighed for at kunne søge om ressourceforløb og kunne klage over et tilkendt forløb. Organisationerne mener, at mange ressourceforløb ofte bliver tilkendt for sent og dermed reelt er nytteløse. De foreslår derfor at ensrette reglerne om ressourceforløb med andre ydelser.

Desuden skal folk have flere penge mellem hænderne, når de er i et ressourceforløb. Ydelsen ligger i dag på 14.800 kr. om måneden for forsørgere og er dermed på niveau med kontanthjælp. Men den bør være på samme niveau som sygedagpenge, dvs. 18.400 kr., ligesom der heller ikke længere skal modregnes for bl.a. indtægter fra arbejdsmarkedspensioner eller udbetalinger for tab af erhvervsevne fra private forsikringer, mener de 59 organisationer.

De mange organisationer står ikke alene med deres ønske om en opblødning af førtidspensionsreformen. Også landets seks største kommuner – København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers – har for nylig opfordret regeringen til at ændre loven. De kommunalpolitikere, der har ansvar for beskæftigelsesområdet i de seks kommuner, sendte i august et fælles brev til Troels Lund Poulsen i et forsøg på at få blødt loven op.

Politikerne mener også, at loven er alt for stram, og de er bekymrede over, at alvorligt syge borgere sidder fast i systemet i årevis for at skulle leve op til de stramme kriterier og hårde krav om dokumentation, der skal til for at få tilkendt en førtidspension, som de så ofte alligevel ikke kan få.

Fanget i systemet

Lægerne siger, at de er for syge til at arbejde, men ifølge kommunen er de for raske til at få førtidspension. Her er fire eksempler på borgere, der er fanget i systemet.

Henning, 64 år - afslag efter forkert sagsbehandling

Henning har i alle sine arbejdsår været beskæftiget med rengøring. Han var i 2013 ude for endnu et færdselsuheld, der medførte fysiske skader. I et par år forud for skaderne og efterfølgende er han skiftevis arbejdsledig og sygemeldt.

Diagnoserne er mange: Degenerative forandringer, diskusprolaps, Scheuermann-syndrom, behandlingskrævende forhøjet blodtryk, angst og depressionstilstand, kronisk hjertesygdom, svækket hukommelse og manglende overblik. Hennings læge oplyser, at lidelserne har nedsat hans funktionsniveau.

I 2014 er Henning i praktik. Men kommunen undlader efterfølgende at indhente en skriftlig evaluering.

Henning søger om seniorførtidspension i 2016, hvilket er halvandet år inden, han kan overgå til folkepension. Kommunen undlader at indhente Hennings lægelige oplysninger og belyser derfor ikke ansøgningen korrekt. Henning får afslag på ansøgningen om seniorførtidspension, da et muligt fleksjob ikke er afklaret.

Han overgår herefter til kontanthjælp, men rammes af kontanthjælpsloftet. Fra et træningsforløb i år bliver der konkluderet om Henning, at han har ’fysiske, psykiske og kognitive udfordringer, som begrænser det samlede funktionsniveau i markant grad’. Det vurderes, at Henning ikke kan indgå på det ordinære arbejdsmarked. Men først til februar kan Henning gå på folkepension.

Karin, 49 år - kronisk sygdom ingen hindring for endnu en praktik

Karin er uddannet pædagog og diagnosticeret med hypermobilitetssyndrom, fibromyalgi, slidgigt i lænderygsøjlen med fremadglidning af nederste lændehvirvel samt diskusudposning, slidgigt i halsrygsøjlen, scoliose (rygskævhed), skulderproblemer, urinsyregigt og belastningsreaktion/stress.

Hun bliver i 2012 bevilget fleksjob på 17 timer ugentligt i en SFO, men stopper pga. af sygdom og modtager derefter ledighedsydelse. Hun kommer senere i praktik tre gange én time om ugen. Men hun må afbryde praktikken efter to uger på grund af helbredsproblemerne.

Karin kan hækle to gange ti minutter om ugen. Hun har nogle dage så kraftige smerter, at hun ikke kan komme ud af sengen. Pårørende udfører stort set alle huslige opgaver. Hun kan ikke gå ret langt, og hun kan ikke stå i køkkenet i mere end 10-15 minutter ad gangen. At tage et bad kræver badestol og al hendes energi, og hun kan ikke selv foretage indkøb. Karin tager meget smertestillende medicin hver eneste dag, men det kan alligevel ikke tage hendes smerter.

Egen læge oplyser i 2016, at sygdommen er kronisk uden forventning om bedring, hverken smertemæssigt eller funktionsmæssigt. Tværtimod vil alderen forventeligt påvirke i negativ retning i forhold til funktionen.

En speciallæge i arbejdsmedicin finder, at funktionsniveauet allerede er vurderet varigt og væsentligt nedsat i forbindelse med fleksjobbevillingen i 2012. Speciallægen vurderer, at selv om der kan være bedring, vil det ikke betyde, at hun kan komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked.

Alligevel vil kommunen have afklaret Karins arbejdsevne i endnu en praktik, før sagen kan sendes til vurdering i rehabiliteringsteamet med henblik på en evt. førtidspension. Men sagsforløbet stopper, fordi kvinden må afbryde praktikkerne, da hendes helbred forværres. Kommunens sagsbehandling stopper dermed også.

Der er ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvor der afventes en afgørelse.

Kirsten, 55 år - opgivet af kommunen, nægtet førtidspension

Kirsten er uddannet social- og sundhedshjælper og blev i 2013 sygemeldt af fysiske årsager fra sit fleksjob og derfor opsagt. Hun har haft hjertestop pga. en hjertelidelse. Hun har mistet en voksen datter med tre børn. Hun har også mistet sin storebror. Begge dødsfald har været inden for meget kort tid. Kirsten har ud over de store fysiske vanskeligheder pga. af sin hjertelidelse også KOL, astma, ryglidelse, mave- og tarmproblemer samt psykiske problemer, hvor PTSD bl.a. er nævnt. 

Egen læge har skrevet, at den psykiske tilstand er relevant behandlet og stationær. Kirsten er aktuelt i gang med sit andet ressourceforløb, hvor hun har fået tilknyttet en coach fra jobcentret. Hun magter ikke at deltage i en praktik. Hun har deltaget i bl.a. trænings-, diætist- og smertehåndteringsforløb. De er nu alle stoppet. For øjeblikket træner hun på egen hånd i et lokalt træningscenter og går dagligt ture.

Kommunen har altså reelt opgivet at finde flere relevante tilbud, der kan hjælpe Kirsten, men alligevel bliver hun ikke bevilget en førtidspension, selv om fleksjob har været forsøgt.

Henny, 54 år - nægtet førtidspension trods arbejdsevne lig nul

Henny har tidligere arbejdet som køkkenmedhjælper og dagplejer. Fire diskusprolapser, et lændeskred, samt revner i knoglerne giver hende mange smerter og en dårlig nattesøvn. På grund af sine helbredsproblemer har Henny været i fleksjob siden 2008. Da smerterne tog til, blev hun sygemeldt og derefter fyret i 2016.

I juni 2017 får Henny afslag på førtidspension, på trods af at en række lægelige specialister alle er enige om, at hendes arbejdsevne er lig nul. De lægelige udredninger oplyser desuden, at Hennys førlighed er i fare, hvis hun kommer i endnu en arbejdsprøvning. Også fleksjobkonsulenten oplyser, at der ikke kan peges på nye udviklingsmuligheder.

Alligevel mener rehabiliteringsteamet, at Henny skal på smerteklinik. Da der ikke er tid på den nærliggende klinik, skal hun transporteres liggende i en ambulance i en time hver vej, fordi hun ikke kan sidde i en bil så længe. Derefter skal Henny i et praktikforløb, hvor hun skal fokusere på de kommunikative opgaver i stedet for de fysiske. Fra Arbejdsmedicinsk Klinik samt Smerteklinikken oplyses det, at et forløb på smerteklinik ikke vil forbedre arbejdsevnen, men at der højest kan håbes på smertelindring.

Situationen med konstant at afvente afklaring er meget opslidende for Henny, og derfor skriver hun et brev til borgmesteren. Borgmesteren inviterer hende til møde. I tilknytning til mødet ændrer borgmesteren rehabiliteringsteamets anbefaling: Henny skal ikke køres på smerteklinik, og hun skal ikke i praktikforløb.

Aktuelt afventer Henny, hvad der så skal ske.

Kilde: ’Værdig reform: 6 konkrete forslag til forbedring af bestemmelserne om fleksjob og førtidspension – case-samling’.

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.