Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab

Gennem 30 år har tanker fra New Public Management skullet gøre den offentlige sektor mindre bureaukratisk og mere effektiv. Men der er sket lige det modsatte. ”New Public Management har fordyret den offentlige sektor,” siger den internationalt anerkendte britiske Oxford-professor.

Fordyrende og bureaukratisk. Sådan lyder konklusionen på den hidtil mest omfattende vurdering af de seneste 30 års reformer af den måde, den offentlige sektor styres på. Det er reformer, som stort set alle har fundet sted med inspiration fra New Public Management.

Evalueringen er gennemført af Oxford-professoren Christopher Hood i samarbejde med kollegaen Ruth Dixon og har titlen “A Government that Worked Better and Cost Less?: Evaluating Three Decades of Reform and Change in UK Central Government”.

Britiske Christopher Hood er i denne sammenhæng ikke en hr. hvem som helst. Han har i mange år forsket i styringen af den offentlige sektor og var i 1989 manden, der lancerede begrebet New Public Management.

New Public Management er en samlebetegnelse for en lang række initiativer, der bl.a. omfatter krav om mål- og rammestyring.

Hvis New Public Management skulle have lykkedes i et land, så skulle det have været i Storbritannien, hvor tre premierministre i træk forfulgte den dagsorden. Men det lykkedes ikke, ifølge Christopher Hood.

”De mange administrative reformer har gjort det lidt dyrere at drive den offentlige sektor – og ikke lidt billigere, som mange ellers havde håbet. Den er også blevet lidt mindre effektiv,” siger Christopher Hood til Mandag Morgen.

Selv om hele grundtanken bag New Public Management er, at den offentlige sektor skal styres med fokus på mål og effekt, er Christopher Hood den første, der vurderer effekten af de mange reformer.

”Vi er de første, der systematisk har undersøgt, hvad det koster at drive den offentlige sektor. Og her er der altså et paradoks, fordi hele ideen med New Public Management har været et krav om at styre den offentlige sektor efter målinger, data og dokumentation. Der har bare ikke været tilsvarende data, der har kunnet underbygge, at netop den model for styring har givet de bedste resultater,” siger han.

I stedet for systematisk at dokumentere og registrere, hvordan de administrative reformer har virket, har offentlige enheder løbende ændret på den måde, de har indsamlet data på.

Christopher Hood fortæller, at det har været svært at finde data, der har kunnet dokumentere, at 30 år med New Public Management har skabt en mere effektiv og billigere offentlig sektor.

”Hvis vi skal tage et billede fra en helt anden verden, så er det, som om man ændrer på den måde, man måler blodtrykket på, hver gang en ny patient møder op,” siger han.

En stor del af bogen handler derfor om, hvordan Hood sammen med Dixon har dannet de nødvendige serier af data fra hele perioden. Det er på baggrund af de rekonstruerede data, at Christopher Hood når frem til sin nedslående konklusion.

”Et formål med New Public Management har været at fjerne administrativt bøvl. Der er sket det modsatte. Der er kommet flere regler og mere administrativt bøvl,” siger Christopher Hood.

I november 2015 modtog Christopher Hood og Ruth Dixon en pris for deres ”fyldestgørende studie af reform, omkostninger og effekt”, Louis Brownlow Book Award. Prisen uddeles af The National Academy of Public Administration i USA, en sammenslutning af offentlige ledere og forskere i offentlig forvaltning.

LÆS OGSÅ: Kampen mod bureaukratiet er gået i stå

Forrige artikel Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data Næste artikel Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen