Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab

Gennem 30 år har tanker fra New Public Management skullet gøre den offentlige sektor mindre bureaukratisk og mere effektiv. Men der er sket lige det modsatte. ”New Public Management har fordyret den offentlige sektor,” siger den internationalt anerkendte britiske Oxford-professor.

Fordyrende og bureaukratisk. Sådan lyder konklusionen på den hidtil mest omfattende vurdering af de seneste 30 års reformer af den måde, den offentlige sektor styres på. Det er reformer, som stort set alle har fundet sted med inspiration fra New Public Management.

Evalueringen er gennemført af Oxford-professoren Christopher Hood i samarbejde med kollegaen Ruth Dixon og har titlen “A Government that Worked Better and Cost Less?: Evaluating Three Decades of Reform and Change in UK Central Government”.

Britiske Christopher Hood er i denne sammenhæng ikke en hr. hvem som helst. Han har i mange år forsket i styringen af den offentlige sektor og var i 1989 manden, der lancerede begrebet New Public Management.

New Public Management er en samlebetegnelse for en lang række initiativer, der bl.a. omfatter krav om mål- og rammestyring.

Hvis New Public Management skulle have lykkedes i et land, så skulle det have været i Storbritannien, hvor tre premierministre i træk forfulgte den dagsorden. Men det lykkedes ikke, ifølge Christopher Hood.

”De mange administrative reformer har gjort det lidt dyrere at drive den offentlige sektor – og ikke lidt billigere, som mange ellers havde håbet. Den er også blevet lidt mindre effektiv,” siger Christopher Hood til Mandag Morgen.

Selv om hele grundtanken bag New Public Management er, at den offentlige sektor skal styres med fokus på mål og effekt, er Christopher Hood den første, der vurderer effekten af de mange reformer.

”Vi er de første, der systematisk har undersøgt, hvad det koster at drive den offentlige sektor. Og her er der altså et paradoks, fordi hele ideen med New Public Management har været et krav om at styre den offentlige sektor efter målinger, data og dokumentation. Der har bare ikke været tilsvarende data, der har kunnet underbygge, at netop den model for styring har givet de bedste resultater,” siger han.

I stedet for systematisk at dokumentere og registrere, hvordan de administrative reformer har virket, har offentlige enheder løbende ændret på den måde, de har indsamlet data på.

Christopher Hood fortæller, at det har været svært at finde data, der har kunnet dokumentere, at 30 år med New Public Management har skabt en mere effektiv og billigere offentlig sektor.

”Hvis vi skal tage et billede fra en helt anden verden, så er det, som om man ændrer på den måde, man måler blodtrykket på, hver gang en ny patient møder op,” siger han.

En stor del af bogen handler derfor om, hvordan Hood sammen med Dixon har dannet de nødvendige serier af data fra hele perioden. Det er på baggrund af de rekonstruerede data, at Christopher Hood når frem til sin nedslående konklusion.

”Et formål med New Public Management har været at fjerne administrativt bøvl. Der er sket det modsatte. Der er kommet flere regler og mere administrativt bøvl,” siger Christopher Hood.

I november 2015 modtog Christopher Hood og Ruth Dixon en pris for deres ”fyldestgørende studie af reform, omkostninger og effekt”, Louis Brownlow Book Award. Prisen uddeles af The National Academy of Public Administration i USA, en sammenslutning af offentlige ledere og forskere i offentlig forvaltning.

LÆS OGSÅ: Kampen mod bureaukratiet er gået i stå

Forrige artikel Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data Næste artikel Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.