Svømmedirektør: ”Man kan ikke fokusere for meget på køn”

Pia Holmen har i 17 år været en stærk direktør i Dansk Svømmeunion. Hun kalder det et langt sejt træk at sikre øget kønsdiversitet i bestyrelserne i idrættens verden.

MM Special: Civilsamfundet viser vejen for ligestilling

Rent sportsligt har dansk svømning i årevis været domineret af en lang række dygtige kvinder, der har fundet vej til toppen af de internationale medaljepodier: Mette Jacobsen, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis og Pernille Blume for nu bare at nævne nogle af de største.

Men tv-billederne af de danske svømmepiger med store Colgate-smil og medaljer om halsen har stået i skærende kontrast til kønsdiversiteten i svømmeunionens ledelse, der først for 10 år siden fik mere end en enkelt kvinde i bestyrelsen og aldrig har haft en kvindelig bestyrelsesformand.

Forbundets direktør er til gengæld kvinde. Hun hedder Pia Holmen og har i snart 17 år været svømmeforbundets spydspids for at sikre de sportslige og organisatoriske resultater og samtidig fremme ligestillingen i en sportsgren, hvor kvinder godt nok har været i overtal blandt medaljetagerne og blandt de almene medlemmer, men hvor mændene alligevel har domineret ledelsen.

Diversitet fungerer

Særligt de seneste 10 år har svømmeforbundet haft stort fokus på at øge diversiteten i ledelsen på alle niveauer. I den tid er antallet af kvindelige trænere, dommere og hovedbestyrelsesmedlemmer øget. Og pudsigt nok falder den indsats sammen med en eksplosion i medlemstallet – både for kvinder og mænd. Samlet set er det vokset fra 123.000 medlemmer i 2008 til 185.000 i 2016, hvilket har gjort forbundet til et af de tre største i Danmarks Idrætsforbund, kun overgået af fodboldens DBU og gymnastikkens DGF.

”Jeg ved ikke, om der er en direkte sammenhæng. Det ville være lidt kækt at konkludere. Men jeg tror da helt klart, at det betyder noget for kvaliteten af arbejdet i Svømmeunionens ledelse, at vi er en mere blandet flok. Jeg synes bare, at det fungerer rigtig godt, når det – undskyld jeg siger det – ikke bare er en flok gamle mænd, der bestemmer det hele,” siger Pia Holmen.

Siden 2008 har mindst 25 pct. i unionens bestyrelse været kvinder, og til næste generalforsamling regner bestyrelsen selv med, at den andel vil stige en tak yderligere til 37 pct., når kvinderne forventeligt går fra to til tre af de i alt otte bestyrelsespladser. Det går fremad, selv om det foregår lidt langsomt, erkender Pia Holmen.

”I mange år havde vi en formand, der bare sagde, ’Jamen vi har jo en kvindelig direktør’. Og så skete der ikke så meget. Men i 2008 var vi med i DIF’s konkurrence om ’Kvinder på Toppen’ (der skulle skabe en mere ligelig fordeling af køn i specialforbundenes bestyrelser, red.), og der er ikke noget, der kan sætte gang i tingene som en god gammeldags konkurrence. Vi vandt. Og der kom pludselig et helt andet fokus på diversiteten,” siger hun.

”Der gik vel sport i det. Men så fandt vi ret hurtigt ud af, at det rent faktisk fungerede rigtig godt med en større ledelsesmæssig diversitet. Og nu har det sat sig fast. Det skal ikke være en kvinde for enhver pris, men det gør da ikke noget, at vi er blandede,” siger Pia Holmen.

Op ad bakke internationalt

Internationalt har Pia Holmen også forsøgt at blande sig i debatten om de mandsdominerede bestyrelser. I 2016 gik hun efter én af de fem vicedirektørposter i det europæiske svømmeforbund, LEN, men måtte tage til takke med en menig bestyrelsespost. Internationalt er det nemlig endnu mere op ad bakke at sikre diversitet, som hun forklarer det.

”Hold da op, det er et mønster, der er svært at bryde. Vi er to kvinder i det europæiske svømmeforbund. Og når man kigger på billederne af de andre internationale bestyrelser, er der jo ikke mange, der ikke er mænd på over 60. Ikke et ondt ord om mænd over 60, men hvis det er det eneste segment, du har i ledelsen, så får det en slagside,” siger Pia Holmen.

”Men det er bare megasvært at lave noget om internationalt. Der er du ikke bare oppe imod traditioner, men også kulturer, der er helt anderledes i f.eks. Sydeuropa og Østeuropa. Der er nogle kulturer, hvor man måske er lidt mere utryg ved, at der er kvinder, der vil ind og have indflydelse,” siger hun og forklarer, at hun først lige nu er ved at lære, hvordan hun kommer ind på livet af de bestyrelsesmedlemmer, der virkelig bestemmer noget.

”Det har bare meget længe været sådan noget med mandeklubber, venskaber, tjenester og sådan noget,” siger hun.

Men kan man ikke komme til at fokusere for meget på køn og ligestilling?

”Jo længere tid jeg er i den her idrætsbranche, jo mere er jeg overbevist om, at man ikke kan komme til at fokusere for meget på køn. Prøv at se dig omkring. Hvor mange kvindelige direktører er der i vores 62 specialforbund? Det er jo rystende dårligt. Jeg synes slet ikke, at vi kan have nok fokus på diversitet,” siger Pia Holmen og fortsætter:

”Det er et langt sejt træk. Idrætten afspejler jo samfundet. Og det gør den også, hvad angår ligestilling og diversitet, eller hvad end man nu kalder det. Og det ser da stadig ikke for godt ud.”

Forrige artikel Robotterne Herman, Lara og Aga klarer Airhelps kedelige arbejde Robotterne Herman, Lara og Aga klarer Airhelps kedelige arbejde Næste artikel Tema-boks test 6 Tema-boks test 6

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

LEDELSE Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.