Nærmest i al ubemærkethed har kvinderne sat sig tungt på magten i store dele af det danske civilsamfund.

Mens kvinder fortsat har svært ved at bryde glasloftet og stige helt til tops i de private selskaber, går det langt bedre i de store folkelige interesseorganisationer. Her lykkes det et stigende antal kvinder at nå magtens top.

Næsten halvdelen af alle formænd i landets store humanitære organisationer, patientforeninger, grønne foreninger og andre magtfulde interesseorganisationer er i dag en kvinde.

Det viser en omfattende kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget blandt 100 af landets største og mest indflydelsesrige organisationer, hvoraf nogle af de største har op imod 150.000 medlemmer, eller lige så mange som samtlige politiske partier har tilsammen. Se figur 1.

Kortlægningen viser også, at andelen af kvindelige formænd er stigende. Da Mandag Morgen lavede en tilsvarende kortlægning for fem år siden blandt de samme 100 interesseorganisationer, var det ’kun’ 33 af dem, som havde en kvindelig formand. Nu er det 44. Og dermed er der tale om en markant stigning i antallet af kvindelige topledere på bare få år.

Marie Louise Mors, professor i strategisk og international ledelse på CBS, er positivt overrasket over undersøgelsens resultater. Hun har blandt andet forsket i vilkårene for kvinders muligheder for at blive bestyrelsesmedlemmer i det private erhvervsliv.

”Det er en overraskende positiv udvikling, at kvindelige bestyrelsesformænd er på vej op i de folkelige interesseorganisationer. I sammenligning med det private erhvervsliv er kvindeandelen af bestyrelsesformænd på 44 pct. i disse organisationer langt over det private, hvor der jo slet ingen kvindelige bestyrelsesformænd er i C20-selskaberne,” siger Marie Louise Mors.

Børnefonden er en af de organisationer, hvor der er ligestilling i toppen med en kvindelig direktør, en kvindelig bestyrelsesformand og 43 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Her er formanden den kendte erhvervskvinde Stine Bosse, og hun er glædeligt overrasket over udviklingen.

”Det er bestemt glædeligt og overraskende, at det så markant går den rigtige vej i civilsamfundet. Nu mangler vi blot at få det private erhvervsliv med,” siger Stine Bosse. 

Patienter har kvinder i spidsen

Der er dog stor forskel på kønsfordelingen i de mange organisationer.

Specielt de store og stærke patientforeninger har placeret en kvinde i toppen af organisationen. Hele 20 ud af 32 organisationer inden for sundhed og psykiatri har en kvindelig formand, og halvdelen af dem har også flere kvinder end mænd i bestyrelsen.

En af dem er Kræftens Bekæmpelse. Her sidder adm. sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, Dorthe Crüger, som formand for en bestyrelse på pt. 26 personer, hvoraf over halvdelen er kvinder.

”Jeg tror, at den udvikling afspejler den almindelige udvikling i samfundets talentmasse. Der er simpelthen flere kvalificerede og kompetente kvinder at tage af,” siger Dorte Crüger, der mener, at kompetencer er mere afgørende end køn.

Andre patientforeninger med mange kvindelige bestyrelsesmedlemmer er Osteoporoseforeningen, ADHD-foreningen og Depressionsforeningen. Fælles for dem alle er, at de også har en kvinde for bordenden i bestyrelseslokalet i form af henholdsvis Ulla Knappe, Dorte M. Vistesen og Bodil Kornbek.

Lungeforeningen, der har oplevet betydelig medlemsfremgang inden for de seneste år, har Lone Christiansen som formand og Anne Brandt som direktør og en bestyrelse med stort set lige så mange mænd som kvinder. Anne Brandt mener, at hele sundhedsvæsenet er ’ramt’ af, at de mest kompetente kandidater i disse år er kvinder.

”Næsten alle de kompetente medarbejdere, jeg gerne vil have fat i er kvinder,” siger Anne Brandt. 

Fag for fag har de kvindelige studerende i mange år udgjort et flertal. Det er den udvikling, Anne Brandt nu nyder godt af.

Udfordringer i sportens verden

Mens kvinder dominerer flere af de store patientforeninger, står det anderledes til blandt de mange organisationer inden for fritid, natur og miljø. Her dominerer mænd fortsat bestyrelseslokalerne i samtlige de 18 organisationer, som er omfattet af Mandag Morgens kortlægning. Det gælder f.eks. Danmarks Vindmølleforening, Verdensnaturfonden og Danmarks Idrætsforbund.

Kun godt hver 10. af de mange specialforbund under Danmarks Idrætsforbund har en kvindelig formand. Samtidig er antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer stagneret. Det ærgrer adm. direktør i Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen.

”Ligesom virksomhederne har en fordel af at have kvinder i bestyrelserne for at forstå, hvad kunderne vil have, skal vi også have det i idrættens verden. Ud af vores 1,9 millioner medlemmer er ca. 60 pct. mænd og 40 pct. kvinder. Men kvinderne er mere aktive end mænd. De er det bare uden for foreningsidrætten. De dyrker fitness eller løber i skoven. Vi har ikke forstået at give dem nogle tilbud, som passer til dem. Og det kan måske være fordi, vi har for få kvindelige beslutningstagere, der forstår, hvad kvinderne har brug for,” siger Morten Mølholm Hansen.

DIF har et mål om, at mindst 30 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i samtlige specialforbund skal være kvinder i 2025.

Få kvinder i erhvervslivet

Mandag Morgens kortlægning viser, at kvinder udgør ca. 40 pct. af samtlige bestyrelsesmedlemmer i de store folkelige interesseorganisationer. Den viser også, at kvinder har indtaget direktionslokalerne i mange af de store organisationer. En kvinde er i dag direktør, generalsekretær eller sekretariatsleder i 29 ud af kortlægningens 100 organisationer. Det er dog en lille tilbagegang i forhold til for fem år siden. Dengang sad der en kvinde i direktørstolen i 34 af organisationerne.

De mange kvinder på toppen i det danske civilsamfund står dog under alle omstændigheder i skærende kontrast til udviklingen i de store private og statslige selskaber. Her kæmper kvinder fortsat en kamp for at bryde glasloftet trods de senere års massive politiske fokus på at skabe større mangfoldighed i bestyrelseslokalerne. Ikke en eneste af bestyrelsesformændene i de danske C20-selskaber er i dag en kvinde. Der er også langt blandt kvinderne på direktionsgangene. Faktisk er TDC’s adm. direktør og koncernchef, Pernille Erenbjerg, ene om at repræsentere det kvindelige køn.

Det samme billede går igen blandt de statslige selskaber. Her sidder mændene også fortsat på magten. Antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de 28 selskaber, som staten ejer helt eller har en ejerandel i, ligger ganske vist på 32 pct. Til gengæld er kun 3 ud af 28 bestyrelsesformænd kvinder – svarende til 11 pct. Se figur 2.

Flere kvinder giver god ledelse

Stine Bosse fra Børnefonden, der har stor erfaring fra det private erhvervsliv, går bevidst efter stor diversitet, når hun skal sammensætte en ny bestyrelse eller finde en god ledelse.

”I alle de organisationer, hvor jeg har været leder, har jeg gjort mig stor umage for at sammensætte bestyrelse og ledelse med både mænd og kvinder. Stor diversitet skaber de bedste ledelsesgrupper, hvor mænd og kvinder kan trække på hinandens kompetencer til glæde for virksomheden,” siger Stine Bosse, som glæder sig over, at de folkelige organisationer viser vejen for erhvervslivet.

”Man tør lidt mere i de folkelige organisationer. Vi tør godt prøve noget nyt og noget andet, end man gør i erhvervslivet, og så har vi heller ikke gamle fordomme at tumle med, når vi skal finde folk til topposterne,” siger hun.

Stine Bosse har selv oplevet i det private erhvervsliv, at man ofte vælger det sikre og det, man(d) kender i forvejen – dvs. andre mænd – i stedet for at se på kompetencer.

”Det er blevet bedre i det private erhvervsliv, bestemt. Men der er fortsat en em af oldboys-network og en tendens til, at topfolk helst vælger de samme typer som dem selv, når der skal findes nye folk til topposterne,” siger Stine Bosse.

Hun vil gerne presse det private erhvervsliv til at blive endnu bedre til at få kvinderne ind på topposterne.

”Principielt er jeg imod kvoter. Men på den anden side må truslen om kvoter aldrig forsvinde ud af debatten, fordi alene truslen kan skubbe erhvervslivet i den rigtige retning. Erhvervslivet må lære at se på kompetencer på en anden måde, end man tidligere har gjort. Det vil erhvervslivet faktisk have stor glæde af,” siger Stine Bosse.

Kompetencer måles forskelligt

Marie Louise Mors fra CBS mener, at der er en tendens til, at man vurderer kvinder og mænd forskelligt. Hun henviser til amerikansk forskning, hvor Harvard-professoren Amy Cuddy i sin forskning har vist, at en ’varm’ og ’menneskekærlig’ kvinde ofte vurderes til at være inkompetent, mens en ’kold’ og ’konsekvent’ kvinde vurderes til at være kompetent. Omvendt kan en mand, der i sin personlighed er ’varm, venlig og opmærksom’ sagtens vurderes til at være kompetent. Manden behøver altså ikke at være kold og konsekvent for at blive betragtet som værende kompetent.

Dette skisma kan være en af grundene til, at kvinder i langt højere grad indtager topposterne i de folkelige interesseorganisationer end i det private erhvervsliv.

”Interesseorganisationerne har brug for folk, der udstråler varme, menneskeværd og empati i deres kommunikation til medlemmer og omverden. Disse kvalifikationer har både mænd og kvinder, men her bliver kvinderne ikke på uretfærdig vis fravalgt, fordi man har en misforstået og forudindtaget holdning til kompetencer. I det private erhvervsliv skal kvinder overpræstere på cv’et for at komme i betragtning til en formandspost, det skal kvinderne ikke i de folkelige organisationer. Det kan være en af grundene til forskellen på erhvervslivet og organisationerne,” siger hun.

Marie Louise Mors peger endvidere på, at rekrutteringsgrundlaget i de folkelige organisationer er bedre end i det private erhvervsliv.

”Selv om antallet af kvindelige menige bestyrelsesmedlemmer i det private erhvervsliv er på vej frem, så er der fortsat langt flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de folkelige organisationer. Det betyder, at der er flere kvinder med erfaring til at indtage bestyrelsesposten i de folkelige organisationer,” siger Marie Louise Mors.