Ti topledere til Christiansborg: Kom nu videre

Verden buldrer afsted og den globale konkurrence venter ikke på Danmark, fordi politikerne bruger tiden på fnidder og slagsmål. Det er budskabet fra topcheferne i ti af landets stærke eksportvirksomheder til politikerne på Christiansborg. Drop trakasserierne og fokuser i stedet på at styrke Danmark i den globale konkurrence, siger de enigt. Mandag Morgen har bedt topcheferne give deres ønsker for efterårets politiske sæson.

Marianne Kristensen SchachtAnders Rostgaard Birkmann

Peder Tuborgh, koncernchef, Arla Foods:

Styrk Danmark i den globale landsby

“De seneste uger og måneder har handlet mere om fnidder end politik. Når Folketinget åbner igen, er det mit håb, at det igen bliver tid for de store politiske reformer samt lysten og modet til at forandre samfundet til det bedre, så det forbliver intakt og bliver forstærket. Danmark fortjener at få sat en politisk dagsorden, der gør, at vi som samfund styrker konkurrencekraften i den globale landsby. I det lys er der masser af ting at forholde sig til i alle dimensioner.

[quote align="right" author="Peder Tuborgh, koncernchef, Arla Foods"]Det er som om, vi står foran målet og dribler. Nu skal bolden i kassen.[/quote]

Som topleder i en global virksomhed kan man godt indtage det synspunkt, at vi nok skal bestå, uanset hvad der sker i Danmark. Omvendt skylder vi også som borgere, virksomhedsledere, politikere og medier at spørge os selv: Står Danmark maksimalt godt rustet til, at vi kan begå os i en global udvikling? Jeg tvivler faktisk på, at vi forstår den udfordring. Set fra min synsvinkel i en stor virksomhed er det tydeligt, at vi hver dag skal løbe stærkere og stærkere, og at spillereglerne hele tiden ændrer sig. Landet Danmark er underlagt de samme kræfter. Det må vi forholde os til.

Alt for mange tror, at tingene kommer af sig selv. Men de skal hele tiden vedligeholdes. Adskillige rapporter viser, at vi sakker agterud fra førerpositioner til mere almindelige positioner, og er det nu helt sikkert, at det er der, vi vil ende?

Jeg håber, at en ny dagsorden vil vinde: At vi vil være noget, der er stærkere og bedre end andre. Jeg hører sommetider, at vi har en særlig stærk, dansk model, men jeg savner egentlig også, at nogen holder et langt foredrag om, hvad den egentlig går ud på – at nogen sætter ord på.

Helt grundlæggende er det vigtigste for en virksomhed som vores en langsigtet og konsistent politik. En energipolitik, der bliver kørt frem og tilbage, gør det svært at foretage investeringer, der rækker 20-30 år ud i fremtiden.

Fundamentet er dog ved at blive skabt. Vi har set nogle tegn på, at tingene går i den rigtige retning, bl.a. i kraft af arbejdet i forskellige vækstteam (Peder Tuborgh var formand for Vækstteamet Fødevarer, red.) Det kom der mange gode forslag ud af. Men vi mangler det sidste spark. Det er som om, vi står foran målet og dribler. Nu skal bolden i kassen.”
 

Jukka Pertola, adm. direktør, Siemens Denmark:

Kontinuitet og lavere personskat

”Generelt har Danmark over en lang årrække haft gode politikker, der har været en vejviser for verden og bl.a. været med til at skabe et globalt marked for vindenergi. Og vindenergi er ikke det eneste eksempel. Tager vi medikoindustrien, ser vi det samme: at et relativt lille land kan blive en stor spiller med fokusering og udvikling.

[quote align="left" author="Jukka Pertola, adm. direktør, Siemens Denmark"]Satser man på noget, skal man blive ved.[/quote]

Og det betyder noget, det Danmark har bygget op. En stærk viden og kompetence omkring udviklingen af havvindmøller i Danmark gør eksempelvis, at vi har investeret 7 milliarder kr. i danske aktiviteter de seneste 10 år. Det gør vi på grund af en unik kombination af dyb viden om vindmøller, en maritim kultur og mange års erfaringer med offshore-aktiviteter. Alle tre ting er vigtige i udviklingen af havvindmøller.

Skandalerne i dansk politik betyder ikke det store, men det er ærgerligt, at de fjerner fokus fra de reelle udfordringer, som kun vokser sig større. Mit ønske til politikerne er, at man fortsætter reformarbejdet, forbedrer rammebetingelser og ikke mindst sikrer, at der er en kontinuitet i politikkerne og ikke det stop-and-go, vi har set. Satser man på noget, skal man blive ved.

Når en virksomhed som vores planlægger investeringer, der rækker årtier ud i fremtiden, sker det med tillid til nogle bestemte rammebetingelser. Hvis der bliver usikkerhed, kan det på et tidspunkt også blive nødvendigt for os at revidere vores planer. Diskussionen om energiforliget er et godt eksempel. For et par år siden var der bred politisk opbakning til den tidligere strategi, men nu åbner man igen diskussionen. Det er meget skadeligt for Danmark. Og vi kan se, at eksempelvis investorerne i havvindmøller bliver nervøse.

Derudover har vi brug for at sænke omkostningsniveauet. Og kan jeg vælge fra alle hylder, vil jeg pege på personskatten. Den eneste vej mod det er at udvikle produktiviteten i den offentlige sektor. For det er en udfordring, der vokser, ikke mindst set i lyset af udviklingen i verden. Den tyske forbundskansler Angela Merkel illustrerer udfordringerne med tallene 7, 25 og 50. 7 pct. af befolkningen i verden bor i Europa. De europæiske økonomier tegner sig for 25 pct. af verdens samlede økonomi. Og europæerne bruger 50 pct. af velfærdsydelserne. Det er klart, at de resterende 93 pct. i verden kommer til at jagte de 25 pct. af økonomien og andelen på 50 pct. af velfærdsydelserne, fordi de gerne vil være ligeså rige og velfungerende, som vi er.”
 

Thomas Schulz, adm. koncernchef, FLSmidth:

Konkurrencedygtige eksportkreditter

”Konkurrencen på emerging markets er benhård i øjeblikket, så for en lille åben økonomi som den danske er det bydende nødvendigt konstant at se på, om rammevilkårene for eksportvirksomhederne kan forbedres yderligere. Der er bl.a. behov for, at de unge mennesker har de rigtige uddannelser, og at de kan begå sig på absolut topniveau i det internationale erhvervsliv.

[quote align="right" author="Thomas Schulz, adm. koncernchef, FLSmidth"]Stabile rammer vil sikre bedre muligheder for virksomhedernes langsigtede planlægning og investeringer.[/quote]

Der er desuden behov for, at danske politikere sikrer konsistent og langsigtet fokus på de store fundamentale udfordringer i vores samfund fremfor at være optagede af kortsynede problemstillinger, enkeltsager og politiske magtkampe. Stabile rammer vil sikre bedre muligheder for virksomhedernes langsigtede planlægning og investeringer.

For en global ingeniørvirksomhed som FLSmidth, der sælger komplette cementfabrikker og procesanlæg, er det bydende nødvendigt med adgang til konkurrencedygtige eksportkreditter og finansiering – minimum på niveau med vores internationale konkurrenter og nabolandes statslige kreditfaciliteter.”
 

Jens Moberg, bestyrelsesformand, Grundfos:

Løft nu blikket

”De mange skandaler giver utryghed i forhold til, hvad politikernes prioriteringer er. Vi taber ikke ligefrem ansigt på det ude i verden. Men det skader vores prioriteringer herhjemme. Lige nu er Venstre f.eks. ikke i gang med at se på, hvordan de kan drive de næste reformer frem med den siddende regering. Det siger jeg ikke for at skyde på Venstre, for de fleste partier har været deres igennem efterhånden. Men i al den tumult, der har været, gør politikerne mere for at løse egne interne problemer end at løse Danmarks problemer.

[quote align="left" author="Jens Moberg, bestyrelsesformand, Grundfos"]I al den tumult, der har været, gør politikerne mere for at løse egne interne problemer end at løse Danmarks problemer.[/quote]

Politikerne skal tilbage i arbejdstøjet og fokusere på det lange seje træk: Der er stadig meget at gøre i forhold til at øge produktiviteten. Udfordringen med at bevare en produktion i Danmark er også fortsat stor. Politikerne skal fokusere målrettet på, hvordan de kan øge virksomhedernes evner og muligheder for at innovere målrettet i produktudvikling og eksportfremme. Uddannelsesniveauet skal løftes på alle områder, den offentlige forskning skal koordineres med, hvad vi i det private bruger vores udviklingskroner på. Vi må erkende, at vi er et lille land, hvor indsatsen bliver udvandet af at blive spredt for bredt. Så vi skal sikre, at vi bruger pengene der, hvor vi har mulighed for at øge markedsandele.

Jeg er stor tilhænger af brede forlig, som betyder, at de politiske partier faktisk taler sammen om materien frem for at kaste mudder på hinanden.

Nu skal vi fokusere der, hvor vi traditionelt i Danmark er gode: Vi skal kigge ud. Uanset hvilken blok, man tilhører, må fokus være på Danmarks muligheder for at vinde eksportandele, frem for på det, der øger den enkelte politikers chancer for genvalg. Hvis Danmark skal blive et rigere land til gavn for alle, så kræver det en øget eksport.
 

Søren Nielsen, adm. direktør Oticon:

Skab arbejdspladser

”For Oticon handler det først og fremmest om, at politikerne skal understøtte, at Danmark er et superattraktivt sted at placere sin virksomhed. Der skal være konkurrencedygtige vilkår, og det skal være attraktivt for medarbejderne at arbejde her. Vi vil naturligvis helst holde fast i vores danske udgangspunkt, da vi hér har nogle unikke styrker inden for vores branche, men ultimativt er vi en global virksomhed, der hele tiden må optimere, hvor vi kan. Og det vil påvirke, hvor i verden vi placerer vores aktiviteter. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre attraktive vilkår i Danmark. Og lige nu er både de direkte og de indirekte totalomkostninger ved at operere ud fra Danmark for høje.

[quote align="right" author="Søren Nielsen, adm. direktør Oticon"]I stedet for alt det fnidderfnadder har vi brug for ambitiøse visioner, der rykker, og bred politisk opbakning til dem.[/quote]

Det er stadig for svært at få de dygtigste mennesker til at komme til Danmark. Det er en forudsætning for, at vi kan gøre det, vi er bedst til i Danmark: at skabe innovation. Samtidig flytter politikerne hele tiden barren op for virksomhederne, så vi gennem reguleringer bliver de bedste i verden på en række områder. Men det koster.

Lige nu må højeste prioritet for politikerne være at skabe arbejdspladser. Derfor er den vigtigste agenda at lette kårene for erhvervslivet. Regeringen har haft fokus på det i det forgangne år, men har stået meget alene med agendaen, og outputtet er for sporadisk. Mit ønske er, at politikerne hen over midten kan finde sammen om et fælles omfangsrigt tiltag, der virkelig kan rykke. Men jo flere politiske skandaler, jo mindre ser vi af det, der batter. I stedet for alt det fnidderfnadder har vi brug for ambitiøse visioner, der rykker, og bred politisk opbakning til dem.”
 

Allan Søgaard Larsen, adm. direktør, Falck:

Tak for underholdningen – tilbage på vækstsporet

”Det har virkelig været både dramatisk og underholdende. Men nu har vi behov for at komme videre. Vi er ikke påvirket af de politiske trakasserier, men det er trist, at det har trukket ud med reformdagsordenen de sidste par måneder. Der står ting åbne endnu, som man kunne ønske, politikerne havde fået lukket inden ferien. Skandalerne har defokuseret det politiske arbejde.

[quote align="left" author="Allan Søgaard Larsen, adm. direktør, Falck"]Det er positivt, at det går bedre. Men jeg er bekymret for, at det sætter reformdagsordenen i stå.[/quote]

Den første store opgave er at udvikle vækstdagsordenen. Der er taget en række initiativer på baggrund af de mange vækstteams. Der skal følges op på det arbejde, så vi kommer videre med konkrete projekter. Nogen skal tage ansvaret for det i regionerne og kommunerne. Men folketingspolitikerne skal skubbe massivt på. Man kan øremærke penge og sige, at her er midler til at sætte det her på dagsordenen, så der bliver et pres fra toppen om, at det her vil man.

Den anden store udfordring handler om at skabe vækst i vores mindre og mellemstore virksomheder. Det skal gøres attraktivt at investere i vækstlagets udvikling. Pensionskasserne går ikke ind her, for området er for risikabelt og deres spidskompetence er ikke venture. De mindre og mellemstore virksomheder er derfor overladt til Vækstfonden, som er blevet styrket med flere midler, og som gør det godt. Men det rigtige er ikke at udvikle virksomhederne for offentlig kapital, som dybest set ikke kan tåle at gå tabt. Lige nu hæmmer man væksten ved at beskatte kapitalavancer af investeringer i vækstlaget på det niveau, vi gør i dag. Vi skal have styrket smv’erne og reduceret deres afhængighed af pensionskasserne og den offentlige kapital, som ikke er de oplagte til at udvikle dem. Jeg er meget inspireret af startup-miljøet i USA, hvor man honorerer dem, der er villige til at løbe en risiko.

Endelig er jeg bekymret for reformdagsordenen, nu hvor platformen ikke syner så brændende som før. Det er positivt, at det går bedre. Men jeg er bekymret for, at det sætter reformdagsordenen i stå. Hvis vi skal bevare arbejdspladserne og produktionen i Danmark, så er vi nødt til at fortsætte reformerne. Men vi er på vej ind i et valgår, og platformen står ikke længere i lys lue.”
 

Truels Damsgaard, adm. direktør, DLF Trifolium: 

Brug for langsigtet fokus

“Vi skal alle – ikke mindst politikerne – være bedre til at erkende, at Danmark er en del af en global økonomi. Det, vi skaber i mange virksomheder, faktureres globalt. Det betyder, at vi skal kunne producere på konkurrencedygtige vilkår.

[quote align="right" author="Truels Damsgaard, adm. direktør, DLF Trifolium"]Vi har desværre set for mange tiltag, hvor dårligt tænkte løsninger er endt galt.[/quote]

Jeg går meget ind for langsigtede rammevilkår, vi kan regne med. Vi har desværre set for mange tiltag, hvor dårligt tænkte løsninger er endt galt. Energiafgifterne er et godt eksempel. Politikernes tanker var at skabe et grønnere Danmark, men reelt skete der det, at det forringede vilkårene for danske virksomheder, der dermed tabte i en global konkurrence. Det var en hovsaløsning. Man burde i stedet have lavet regnestykket fra begyndelsen: Hvis vi vil være grønne, hvad betyder det så for virksomhederne – og kan vi lide konsekvenserne i form af eksempelvis udflagning af produktion og arbejdspladser, måske endda med en samlet set mindre grøn verden til følge? I stedet må man nu lappe på det. Og det skaber usikkerhed, for det gør det vanskeligere for en virksomhed at foretage langsigtede investeringer.

Der er et stort behov for at kunne tænke vedholdende og langt. Alle ved, at Danmark tabte konkurrencekraft i 10 år i træk frem til 2009. Det tager mindst ti år at genvinde. Der er altså behov for at føre en langsigtet skatte- og lønpolitik i de næste 10 år. Det kræver styrke.

Helt konkret betyder et længere fokus også, at det må være slut med de hyppige ministerskift. På fødevareområdet har vi oplevet ministerskift gang på gang. Det dur ikke.

Jeg fornemmer, at der er en bredere og bredere erkendelse af – også i politiske kredse – at vi skal tjene til fremtidens velstand uden for landets grænser. Men derfra til reel walk-the-talk er der langt. Jeg mener i virkeligheden, at det er meget enkelt: Vi er en del af en global økonomi. Det er her, vi skal konkurrere. Ellers bliver vi sendt hjem.”
 

Mette Kynne Frandsen, partner og adm. direktør i Henning Larsen Architects:

Fremtiden kræver politisk vilje og mod

”Vi skal dyrke Danmarks styrkepositioner, herunder bæredygtigt design og bæredygtig teknologi. Det efterspørges i hele verden, og vi er blandt de førende. Politikerne skal turde vælge, fordi det er vigtigt, at vi fokuserer. Jeg er på en konference i Singapore lige nu, hvor Danmark nævnes mange gange som løsningen. Det handler ikke om et enkelt produkt, en enkelt industri eller byplan, men at vi kan tænke i løsninger, udvikle dem og vise dem frem.

[quote align="left" author="Mette Kynne Frandsen, partner og adm. direktør i Henning Larsen Architects"]Der skal politisk vilje til at bruge offentlige investeringer til at skabe innovative løsninger.[/quote]

Den interne politiske debat fylder ikke noget uden for Danmark, men jeg vil gerne opfordre til, at vi herhjemme bruger debattiden på at finde løsninger på de udfordringer, der virkelig er, og hvordan vi kan løse dem. Jeg har netop hørt en repræsentant fra San Francisco by, der har kæmpe succes med god økonomi og lav ledighed. Deres vigtigste nøgleord i det arbejde er mangfoldighed. Byen er helt afhængig af, at den er åben over for alle nationaliteter, men også aldersmæssigt fra barn til gammel. Det er en interessant debat, som politikerne herhjemme også kunne tage op.

Jeg ser også et stort potentiale i at få flere danske smv’ere til at eksportere. Vi har kontorer i syv lande, og når vi får opgaver et sted, skaber det job i København. Ofte har vi også danske samarbejdspartnere på projekterne, og på den måde bliver den positive effekt spredt. For smv’ere kan det være svært at få fat på vækstmarkederne. Det er derfor meget positivt, at regeringens nye eksportstrategi bl.a. har fokus på at hjælpe flere mellemstore virksomheder i gang med at eksportere. Alle tiltag i eksportstrategien er meget relevante.

Men vi skal gøre mere for, at vi også i fremtiden kan sælge løsninger globalt. Der skal politisk vilje til at bruge offentlige investeringer til at skabe innovative løsninger. Det gælder både staten og kommunerne, og det betyder, at der skal ses på den måde, som opgaverne bydes ud på. Det er investeringer, vi skal stå på skuldrene af i fremtiden, ligesom vi dag står på skuldrene af tidligere tiders løsninger. Nu bygger vi eksempelvis nye supersygehuse. Det skal vi også se som en investering i at styrke Danmarks position på dette område.”
 

David Fellah, adm. direktør Designit:

Behov for internationale ressourcer

”Som international virksomhed har vi en globaliseringsagenda, som vi har behov for, at politikerne med deres tiltag understøtter. Vores største udfordringer er at skaffe finansiering til vores internationale vækst og at kunne rekruttere stærke internationale kræfter til Danmark.

[quote align="right" author="David Fellah, adm. direktør Designit"]Der er behov for konstant tilpasning til de stadig hastigere forandrede grundvilkår.[/quote]

De tilbud, der fra det offentliges side har været gennem tiden for at finansiere væksten i Designit, har ikke fungeret for os. Vi har i stedet klaret os med penge fra banken. Men der er andre som os, der ikke har samme mulighed for at gå i banken. I forhold til rekruttering så er det et stort problem for os, at vi ikke kan rekruttere udenlandske medarbejdere, med mindre de er på meget højt niveau. Men når man laver cutting edge-produkter og -serviceydelser, så er der få ressourcer i verden, der er skarpe nok, også på det taktiske og udførende niveau, som f.eks. unge ikke-højtlønnede designere. I dag er det nærmest umuligt at få f.eks. en ung canadisk frontend developer til vores danske hovedkontor i mere end et halvt år. Endda selvom vedkommende lige er uddannet i Danmark. Men vi kan ikke nødvendigvis finde tilsvarende ressource i Danmark. Udviklingen går lige nu så stærkt, at det, de studerende herhjemme lærer i dag, ikke er det, de skal arbejde med, når de er færdiguddannede. Så uddannelsesinstitutionerne skal virkelig være skarpe. Er de ikke det i bare kort tid, så giver det problemer. Vi henter lige nu folk i Indien, Canada og USA. Uanset udvalget af danske ressourcer, så har enhver globaliseret dansk virksomhed brug for internationale ressourcer. Man kan ikke lave internationale varer og services alene med danske ressourcer.

Den verden, vi opererer i, bevæger sig hurtigere og hurtigere. Så de tiltag, politikerne satte i værk for fire år siden, eller som de justerede dengang, passer måske ikke til vores behov i dag – og endnu mindre til dem, vi har om to år. Det betyder, at alle politiske tiltag, der skal afhjælpe danske virksomheders globaliseringsbehov, skal justeres oftere. Der er behov for konstant tilpasning til de stadig hastigere forandrede grundvilkår.

Vi oplever, at vores og andre danske kollegers muligheder i verden bliver både bedre og hurtigere. Men grundvilkårene fra staten, for at vi kan udnytte dem, skal følge med. Og det skal ske hurtigere end det gør i dag.”
 

Søren Birn, Adm. direktør, Fertin Pharma:

Danmark i verden

“Det, der falder mig mest ind, når jeg ser på de politiske debatter, er den manglende politiske bevidsthed om og modet til at drøfte, hvordan Danmark skal åbne sig for omverdenen og forstå fordelene ved at være en del af et globalt fælleskab. Vi har haft en utrolig skinger debat om børnepenge og velfærdsydelser i stedet for nogle mere grundlæggende drøftelser af, hvad der er Danmarks fordele og ulemper i et globalt fællesskab.

[quote align="left" author="Søren Birn, Adm. direktør, Fertin Pharma"]I den nye politiske sæson må vi øge samtalen om, hvad og hvordan vi skaber velstand, fremfor hvordan vi fordeler pengene.[/quote]

Før vi kan tage den debat, er det vigtigt, at man forstår konteksten – hvilke muligheder og udfordringer står Danmark
over for. Vi har produktion i Indien og Tyrkiet, og når jeg rejser rundt, bliver jeg kun bekræftet i, at der findes mange dygtige mennesker overalt. Vi har bildt os ind, at vi er gode til at være kreative. Men er det vores vinderkompetence?
Jeg tror, det bunder i en manglende forståelse af, at så unikke er vi heller ikke.

Det, der i mange år har givet os en form for komfort, kan vise sig at være en falsk tryghed. Det betyder, at de trusler, vi ser, måske er de helt forkerte. At udlændinge får adgang til en børnecheck, er ikke noget, der vælter den langsigtede udvikling. Jeg har sommetider tænkt – og jeg ved, at det er et utopisk forslag – at den bedste investering overhovedet var at sende 10.000 danskere af sted på en slags dannelsesrejse til Kina og Indien hvert år, så de selv ser den verden, vi er en del af.

Når alt det er sagt, skal vi også give den nuværende regering en cadeau. Den har gennemført nødvendige reformer, omend ikke alle er lige erhvervsvenlige. Men der er kommet en erkendelse i det politiske spektrum af, at det er vigtigt at tale konkurrenceevne og produktivitet. Det er positivt.

Alligevel er det dog vigtigt, at vi også får taget hul på diskussionen om Danmark i verden. Uden den og uden at vi finder en fælles oplevelse af hvad det vil sige, så er det svært at sætte retningen – også for virksomhederne. Det er mit ønske, at vi i den nye politiske sæson øger samtalen om, hvad og hvordan vi skaber velstand, fremfor hvordan vi fordeler pengene. Det første er forudsætningen for, at vi overhovedet kan komme til den anden del.”
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu