Tidligere politileder hjælper nu unge kriminelle videre

[graph title="Ole Hessel" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4a8e6-ole_hessel_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/229ed-ole_hessel_web.png" text="• Født i 1958 i Viborg"] [/graph]

Ole Hessel har brugt 25 år af sit liv på at jagte kriminelle og opklare forbrydelser. Men for syv år siden sagde han stop og skiftede kurs. Han opsagde sit job som vicepolitikommissær ved Politiet i Nordsjælland og har siden brugt sin tid på at hjælpe unge med en plettet straffeattest eller stor risiko for at ende på den kriminelle løbebane til at komme i job eller uddannelse.

Som leder af projektet High:five har Ole Hessel på få år hjulpet næsten 1.000 unge i job eller uddannelse, fået op imod 700 virksomheder til at åbne deres døre for de kriminelle unge og fået virksomheder ind bag fængselsmurene for at opkvalificere de indsatte. Og nu står andre lande som Japan på spring for at kopiere de danske erfaringer.

”Man skal jo udfordre sig selv en gang imellem. Jeg har gennem årene ved politiet set så mange blive løsladt og bare tænkt på, hvor lang tid der går, før de kvajer sig igen. Det er spild af energi og penge at fængsle nogle, som bare går ud og laver kriminalitet igen. Selvfølgelig skal folk straffes og spærres inde, når de laver noget kriminelt. Men min motivation er at få skruet samfundet sådan sammen, at vi dels opkvalificerer de unge, mens de er i fængsel, og dels inkluderer dem – f.eks. i virksomhederne – bagefter, så de har bare en rimelig chance for at komme videre med livet,” siger Ole Hessel.

Samarbejder med 700 virksomheder

High:five blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar på opfordring af daværende politidirektør i København, Hanne Bech Hansen, og med støtte fra Beskæftigelsesministeriet.

Ud over Ole Hessel består High:five af 18 andre medarbejdere. To af dem arbejder i sekretariatet i København, mens de andre arbejder med at etablere job- og uddannelsesmatch i tre regionale teams.

Gennem årene har Ole Hessel og hans medarbejdere matchet godt 1.000 unge med en virksomhed og næsten 100 med en uddannelse. Nogle af de unge er blevet matchet flere gange, så i alt har knap 900 personer fundet job eller uddannelse igennem High:five.

Alene i år er der indtil nu lavet godt 200 match på landsplan, og derfor synes målet om at nå 250 match inden årets udgang at være inden for rækkevidde. Og erfaringerne viser, at de unge holder fast. Sidste år forblev knap 9 ud af 10 unge i High:five lovlydige og faldt ikke tilbage til kriminalitet.

High:five har registreret 1.656 virksomheder i sit kartotek over samarbejdspartnere. Knap 700 af dem har været matchet med mindst en ung. Derudover har High:five været i kontakt med mindst 1.000 andre unge, som projektet har vejledt til at komme videre uden dog at matche dem med en virksomhed.

Et stigende antal unge, som henvender sig til High:five, har også tilknytning til bandemiljøet, og de bliver hjulpet videre i tæt samarbejde med politiets og Kriminalforsorgens exit-personale.

”I disse tilfælde skærper vi visiteringen. Vi ved af erfaring, at nogle kan have gæld eller være i bad standing. Nogle gange ringer vi til klubben for at være sikker på, at de kan melde sig ud. Har de en tatovering i nakken med deres bandenavn, beder vi dem om at få den fjernet. Og vi har bedt nogle om at flytte andre steder hen i landet for at komme ud af deres relationer,” siger Ole Hessel.

Unge bliver gået på klingen

En af de væsentligste forklaringer på, at High:five har så stor succes med de unge, som det offentlige har tabt på gulvet, er, at projektet går på tværs af de forskellige sektorer og har et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, politiet og det offentlige på den ene side og med virksomhederne på den anden side.

Ole Hessel og hans medarbejdere henter de unge i Kriminalforsorgen, bringer dem ind over kommunen og følger dem ud på de enkelte virksomheder. Under hele denne rejse bliver de unge fulgt tæt. High:fives personale går dem på klingen for at finde ud af, om de nu også er så motiverede og afklarede, som de giver udtryk for.

”Jeg havde engang en mor i telefonen, som gerne ville have hjælp til sin søn. Han havde været ude i noget møg og været ledig i halvandet år. Jeg spurgte, hvor han var lige nu. Hun svarede, at han lå på sofaen lige bagved. Så sagde jeg til hende, at når han selv var i stand til at rejse sig fra sofaen og ringe til mig, kunne vi gå i gang. Det handler om motivation. Hvis den ikke er stærk nok, kan vi ikke hjælpe,” siger Ole Hessel.

Samtidig bliver der sørget for, at virksomhederne også har de nødvendige mentorer, ansatte og kompetencer til, at jobmatchet bliver en succes for både den unge og virksomheden.  High:five uddanner f.eks. mentorer i de deltagende virksomheder på programmets egne mentorkurser.

“Det er en afgørende forskel på os og det offentlige. Det er jo ikke en succes, hvis de unge blot snuser til virksomheden og så ender tilbage i kriminalitet. Det skader vores ry og omdømme, går ud over de unges eget selvværd og rammer de virksomheder, som gerne vil arbejde med social ansvarlighed. Derfor bliver vi i matchet, så længe både virksomheden og den unge føler det nødvendigt for at fastholde motivationen hos begge parter,” siger Ole Hessel.

Stor gevinst for samfundet

Ole Hessels indsats er ikke blot med til at øge livskvaliteten for de mange unge og deres pårørende. Det er også en særdeles god forretning for samfundet. Alene en plads i et lukket fængsel koster ca. 750.000 kr. om året.

Rambøll har sat et prisskilt på de unge, som Ole Hessel og hans medarbejdere har hjulpet til at komme på ret køl. Hvis effekten af High:fives indsats holder den unge ude af kriminalitet resten af livet, vil der være en samfundsmæssig gevinst på op imod 1,4 millioner kr. pr. person. Dertil kommer alle de afledte effekter som social arv, sparede udgifter til voldsofre, forsikringsudbetalinger og hærværk. Derfor er den samlede gevinst reelt langt højere. Og det skal sammenlignes med, at High:five er finansieret via en bevilling fra satspuljemidlerne på 13 millioner kr. om året.

”Jeg vil påstå, at man får pengene ca. 20 gange igen på hver krone, man investerer i os. Så de 13 millioner kr., vi får, udløser reelt en samfundsmæssig besparelse på 200-300 millioner kr. om året. Og dertil kommer den personlige gevinst for de unge,” siger Ole Hessel.

High:five har også succes med at lave fyraftensmøder såsom ”Virksomheder bag tremmer”, hvor lokale virksomheder sammen med politikere, brancheorganisationer og lokalt valgte folketingspolitikere bliver inviteret på guidede besøg i fængslerne.

High:five har også motiveret fængslerne til at åbne sig, så private virksomheder kan komme ind bag murene for at opkvalificere de indsatte, mens de afsoner deres straf. Et eksempel er High:fives samarbejde med Horserød Statsfængsel og virksomheden FA Stillads.

”FA Stillads er nu flyttet ind i fængslet for at deltage i opkvalificeringen af de indsatte og vil forsøge at suge så mange af dem op som muligt efter endt afsoning, eller sluse dem ud til andre virksomheder,” fortæller Ole Hessel.

Succesen med “Virksomheder bag tremmer” har fået High:five til at søsætte projektet ”Kommuner bag tremmer”, hvor kommunale samarbejdspartnere bliver inviteret på ture bag fængselsmurene for at nedbryde barrierer.

En række andre lande har fået øje på High:fives succes, og både Norge, Rumænien, Japan og Estland har studeret projektets metoder. Så sent som i sidste uge havde Ole Hessel besøg af sine japanske samarbejdspartnere, som er i gang med at kopiere den danske model.

Men alligevel er fremtiden uvis for Ole Hessel og hans medarbejdere. Bevillingen på de 13 millioner kr. fra satspuljen udløber til marts. High:five har søgt om at komme på Finansloven. Hvorvidt det lykkes, vil de kommende måneders finanslovsforhandlinger vise. 

Forrige artikel Mr. Mangfoldighed Næste artikel Ridderen af det sociale ansvar
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.