Tidligere politileder hjælper nu unge kriminelle videre

[graph title="Ole Hessel" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4a8e6-ole_hessel_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/229ed-ole_hessel_web.png" text="• Født i 1958 i Viborg"] [/graph]

Ole Hessel har brugt 25 år af sit liv på at jagte kriminelle og opklare forbrydelser. Men for syv år siden sagde han stop og skiftede kurs. Han opsagde sit job som vicepolitikommissær ved Politiet i Nordsjælland og har siden brugt sin tid på at hjælpe unge med en plettet straffeattest eller stor risiko for at ende på den kriminelle løbebane til at komme i job eller uddannelse.

Som leder af projektet High:five har Ole Hessel på få år hjulpet næsten 1.000 unge i job eller uddannelse, fået op imod 700 virksomheder til at åbne deres døre for de kriminelle unge og fået virksomheder ind bag fængselsmurene for at opkvalificere de indsatte. Og nu står andre lande som Japan på spring for at kopiere de danske erfaringer.

”Man skal jo udfordre sig selv en gang imellem. Jeg har gennem årene ved politiet set så mange blive løsladt og bare tænkt på, hvor lang tid der går, før de kvajer sig igen. Det er spild af energi og penge at fængsle nogle, som bare går ud og laver kriminalitet igen. Selvfølgelig skal folk straffes og spærres inde, når de laver noget kriminelt. Men min motivation er at få skruet samfundet sådan sammen, at vi dels opkvalificerer de unge, mens de er i fængsel, og dels inkluderer dem – f.eks. i virksomhederne – bagefter, så de har bare en rimelig chance for at komme videre med livet,” siger Ole Hessel.

Samarbejder med 700 virksomheder

High:five blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar på opfordring af daværende politidirektør i København, Hanne Bech Hansen, og med støtte fra Beskæftigelsesministeriet.

Ud over Ole Hessel består High:five af 18 andre medarbejdere. To af dem arbejder i sekretariatet i København, mens de andre arbejder med at etablere job- og uddannelsesmatch i tre regionale teams.

Gennem årene har Ole Hessel og hans medarbejdere matchet godt 1.000 unge med en virksomhed og næsten 100 med en uddannelse. Nogle af de unge er blevet matchet flere gange, så i alt har knap 900 personer fundet job eller uddannelse igennem High:five.

Alene i år er der indtil nu lavet godt 200 match på landsplan, og derfor synes målet om at nå 250 match inden årets udgang at være inden for rækkevidde. Og erfaringerne viser, at de unge holder fast. Sidste år forblev knap 9 ud af 10 unge i High:five lovlydige og faldt ikke tilbage til kriminalitet.

High:five har registreret 1.656 virksomheder i sit kartotek over samarbejdspartnere. Knap 700 af dem har været matchet med mindst en ung. Derudover har High:five været i kontakt med mindst 1.000 andre unge, som projektet har vejledt til at komme videre uden dog at matche dem med en virksomhed.

Et stigende antal unge, som henvender sig til High:five, har også tilknytning til bandemiljøet, og de bliver hjulpet videre i tæt samarbejde med politiets og Kriminalforsorgens exit-personale.

”I disse tilfælde skærper vi visiteringen. Vi ved af erfaring, at nogle kan have gæld eller være i bad standing. Nogle gange ringer vi til klubben for at være sikker på, at de kan melde sig ud. Har de en tatovering i nakken med deres bandenavn, beder vi dem om at få den fjernet. Og vi har bedt nogle om at flytte andre steder hen i landet for at komme ud af deres relationer,” siger Ole Hessel.

Unge bliver gået på klingen

En af de væsentligste forklaringer på, at High:five har så stor succes med de unge, som det offentlige har tabt på gulvet, er, at projektet går på tværs af de forskellige sektorer og har et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, politiet og det offentlige på den ene side og med virksomhederne på den anden side.

Ole Hessel og hans medarbejdere henter de unge i Kriminalforsorgen, bringer dem ind over kommunen og følger dem ud på de enkelte virksomheder. Under hele denne rejse bliver de unge fulgt tæt. High:fives personale går dem på klingen for at finde ud af, om de nu også er så motiverede og afklarede, som de giver udtryk for.

”Jeg havde engang en mor i telefonen, som gerne ville have hjælp til sin søn. Han havde været ude i noget møg og været ledig i halvandet år. Jeg spurgte, hvor han var lige nu. Hun svarede, at han lå på sofaen lige bagved. Så sagde jeg til hende, at når han selv var i stand til at rejse sig fra sofaen og ringe til mig, kunne vi gå i gang. Det handler om motivation. Hvis den ikke er stærk nok, kan vi ikke hjælpe,” siger Ole Hessel.

Samtidig bliver der sørget for, at virksomhederne også har de nødvendige mentorer, ansatte og kompetencer til, at jobmatchet bliver en succes for både den unge og virksomheden.  High:five uddanner f.eks. mentorer i de deltagende virksomheder på programmets egne mentorkurser.

“Det er en afgørende forskel på os og det offentlige. Det er jo ikke en succes, hvis de unge blot snuser til virksomheden og så ender tilbage i kriminalitet. Det skader vores ry og omdømme, går ud over de unges eget selvværd og rammer de virksomheder, som gerne vil arbejde med social ansvarlighed. Derfor bliver vi i matchet, så længe både virksomheden og den unge føler det nødvendigt for at fastholde motivationen hos begge parter,” siger Ole Hessel.

Stor gevinst for samfundet

Ole Hessels indsats er ikke blot med til at øge livskvaliteten for de mange unge og deres pårørende. Det er også en særdeles god forretning for samfundet. Alene en plads i et lukket fængsel koster ca. 750.000 kr. om året.

Rambøll har sat et prisskilt på de unge, som Ole Hessel og hans medarbejdere har hjulpet til at komme på ret køl. Hvis effekten af High:fives indsats holder den unge ude af kriminalitet resten af livet, vil der være en samfundsmæssig gevinst på op imod 1,4 millioner kr. pr. person. Dertil kommer alle de afledte effekter som social arv, sparede udgifter til voldsofre, forsikringsudbetalinger og hærværk. Derfor er den samlede gevinst reelt langt højere. Og det skal sammenlignes med, at High:five er finansieret via en bevilling fra satspuljemidlerne på 13 millioner kr. om året.

”Jeg vil påstå, at man får pengene ca. 20 gange igen på hver krone, man investerer i os. Så de 13 millioner kr., vi får, udløser reelt en samfundsmæssig besparelse på 200-300 millioner kr. om året. Og dertil kommer den personlige gevinst for de unge,” siger Ole Hessel.

High:five har også succes med at lave fyraftensmøder såsom ”Virksomheder bag tremmer”, hvor lokale virksomheder sammen med politikere, brancheorganisationer og lokalt valgte folketingspolitikere bliver inviteret på guidede besøg i fængslerne.

High:five har også motiveret fængslerne til at åbne sig, så private virksomheder kan komme ind bag murene for at opkvalificere de indsatte, mens de afsoner deres straf. Et eksempel er High:fives samarbejde med Horserød Statsfængsel og virksomheden FA Stillads.

”FA Stillads er nu flyttet ind i fængslet for at deltage i opkvalificeringen af de indsatte og vil forsøge at suge så mange af dem op som muligt efter endt afsoning, eller sluse dem ud til andre virksomheder,” fortæller Ole Hessel.

Succesen med “Virksomheder bag tremmer” har fået High:five til at søsætte projektet ”Kommuner bag tremmer”, hvor kommunale samarbejdspartnere bliver inviteret på ture bag fængselsmurene for at nedbryde barrierer.

En række andre lande har fået øje på High:fives succes, og både Norge, Rumænien, Japan og Estland har studeret projektets metoder. Så sent som i sidste uge havde Ole Hessel besøg af sine japanske samarbejdspartnere, som er i gang med at kopiere den danske model.

Men alligevel er fremtiden uvis for Ole Hessel og hans medarbejdere. Bevillingen på de 13 millioner kr. fra satspuljen udløber til marts. High:five har søgt om at komme på Finansloven. Hvorvidt det lykkes, vil de kommende måneders finanslovsforhandlinger vise. 

Forrige artikel Mr. Mangfoldighed Næste artikel Ridderen af det sociale ansvar

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.