Tidligere politileder hjælper nu unge kriminelle videre

[graph title="Ole Hessel" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4a8e6-ole_hessel_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/229ed-ole_hessel_web.png" text="• Født i 1958 i Viborg"] [/graph]

Ole Hessel har brugt 25 år af sit liv på at jagte kriminelle og opklare forbrydelser. Men for syv år siden sagde han stop og skiftede kurs. Han opsagde sit job som vicepolitikommissær ved Politiet i Nordsjælland og har siden brugt sin tid på at hjælpe unge med en plettet straffeattest eller stor risiko for at ende på den kriminelle løbebane til at komme i job eller uddannelse.

Som leder af projektet High:five har Ole Hessel på få år hjulpet næsten 1.000 unge i job eller uddannelse, fået op imod 700 virksomheder til at åbne deres døre for de kriminelle unge og fået virksomheder ind bag fængselsmurene for at opkvalificere de indsatte. Og nu står andre lande som Japan på spring for at kopiere de danske erfaringer.

”Man skal jo udfordre sig selv en gang imellem. Jeg har gennem årene ved politiet set så mange blive løsladt og bare tænkt på, hvor lang tid der går, før de kvajer sig igen. Det er spild af energi og penge at fængsle nogle, som bare går ud og laver kriminalitet igen. Selvfølgelig skal folk straffes og spærres inde, når de laver noget kriminelt. Men min motivation er at få skruet samfundet sådan sammen, at vi dels opkvalificerer de unge, mens de er i fængsel, og dels inkluderer dem – f.eks. i virksomhederne – bagefter, så de har bare en rimelig chance for at komme videre med livet,” siger Ole Hessel.

Samarbejder med 700 virksomheder

High:five blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar på opfordring af daværende politidirektør i København, Hanne Bech Hansen, og med støtte fra Beskæftigelsesministeriet.

Ud over Ole Hessel består High:five af 18 andre medarbejdere. To af dem arbejder i sekretariatet i København, mens de andre arbejder med at etablere job- og uddannelsesmatch i tre regionale teams.

Gennem årene har Ole Hessel og hans medarbejdere matchet godt 1.000 unge med en virksomhed og næsten 100 med en uddannelse. Nogle af de unge er blevet matchet flere gange, så i alt har knap 900 personer fundet job eller uddannelse igennem High:five.

Alene i år er der indtil nu lavet godt 200 match på landsplan, og derfor synes målet om at nå 250 match inden årets udgang at være inden for rækkevidde. Og erfaringerne viser, at de unge holder fast. Sidste år forblev knap 9 ud af 10 unge i High:five lovlydige og faldt ikke tilbage til kriminalitet.

High:five har registreret 1.656 virksomheder i sit kartotek over samarbejdspartnere. Knap 700 af dem har været matchet med mindst en ung. Derudover har High:five været i kontakt med mindst 1.000 andre unge, som projektet har vejledt til at komme videre uden dog at matche dem med en virksomhed.

Et stigende antal unge, som henvender sig til High:five, har også tilknytning til bandemiljøet, og de bliver hjulpet videre i tæt samarbejde med politiets og Kriminalforsorgens exit-personale.

”I disse tilfælde skærper vi visiteringen. Vi ved af erfaring, at nogle kan have gæld eller være i bad standing. Nogle gange ringer vi til klubben for at være sikker på, at de kan melde sig ud. Har de en tatovering i nakken med deres bandenavn, beder vi dem om at få den fjernet. Og vi har bedt nogle om at flytte andre steder hen i landet for at komme ud af deres relationer,” siger Ole Hessel.

Unge bliver gået på klingen

En af de væsentligste forklaringer på, at High:five har så stor succes med de unge, som det offentlige har tabt på gulvet, er, at projektet går på tværs af de forskellige sektorer og har et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, politiet og det offentlige på den ene side og med virksomhederne på den anden side.

Ole Hessel og hans medarbejdere henter de unge i Kriminalforsorgen, bringer dem ind over kommunen og følger dem ud på de enkelte virksomheder. Under hele denne rejse bliver de unge fulgt tæt. High:fives personale går dem på klingen for at finde ud af, om de nu også er så motiverede og afklarede, som de giver udtryk for.

”Jeg havde engang en mor i telefonen, som gerne ville have hjælp til sin søn. Han havde været ude i noget møg og været ledig i halvandet år. Jeg spurgte, hvor han var lige nu. Hun svarede, at han lå på sofaen lige bagved. Så sagde jeg til hende, at når han selv var i stand til at rejse sig fra sofaen og ringe til mig, kunne vi gå i gang. Det handler om motivation. Hvis den ikke er stærk nok, kan vi ikke hjælpe,” siger Ole Hessel.

Samtidig bliver der sørget for, at virksomhederne også har de nødvendige mentorer, ansatte og kompetencer til, at jobmatchet bliver en succes for både den unge og virksomheden.  High:five uddanner f.eks. mentorer i de deltagende virksomheder på programmets egne mentorkurser.

“Det er en afgørende forskel på os og det offentlige. Det er jo ikke en succes, hvis de unge blot snuser til virksomheden og så ender tilbage i kriminalitet. Det skader vores ry og omdømme, går ud over de unges eget selvværd og rammer de virksomheder, som gerne vil arbejde med social ansvarlighed. Derfor bliver vi i matchet, så længe både virksomheden og den unge føler det nødvendigt for at fastholde motivationen hos begge parter,” siger Ole Hessel.

Stor gevinst for samfundet

Ole Hessels indsats er ikke blot med til at øge livskvaliteten for de mange unge og deres pårørende. Det er også en særdeles god forretning for samfundet. Alene en plads i et lukket fængsel koster ca. 750.000 kr. om året.

Rambøll har sat et prisskilt på de unge, som Ole Hessel og hans medarbejdere har hjulpet til at komme på ret køl. Hvis effekten af High:fives indsats holder den unge ude af kriminalitet resten af livet, vil der være en samfundsmæssig gevinst på op imod 1,4 millioner kr. pr. person. Dertil kommer alle de afledte effekter som social arv, sparede udgifter til voldsofre, forsikringsudbetalinger og hærværk. Derfor er den samlede gevinst reelt langt højere. Og det skal sammenlignes med, at High:five er finansieret via en bevilling fra satspuljemidlerne på 13 millioner kr. om året.

”Jeg vil påstå, at man får pengene ca. 20 gange igen på hver krone, man investerer i os. Så de 13 millioner kr., vi får, udløser reelt en samfundsmæssig besparelse på 200-300 millioner kr. om året. Og dertil kommer den personlige gevinst for de unge,” siger Ole Hessel.

High:five har også succes med at lave fyraftensmøder såsom ”Virksomheder bag tremmer”, hvor lokale virksomheder sammen med politikere, brancheorganisationer og lokalt valgte folketingspolitikere bliver inviteret på guidede besøg i fængslerne.

High:five har også motiveret fængslerne til at åbne sig, så private virksomheder kan komme ind bag murene for at opkvalificere de indsatte, mens de afsoner deres straf. Et eksempel er High:fives samarbejde med Horserød Statsfængsel og virksomheden FA Stillads.

”FA Stillads er nu flyttet ind i fængslet for at deltage i opkvalificeringen af de indsatte og vil forsøge at suge så mange af dem op som muligt efter endt afsoning, eller sluse dem ud til andre virksomheder,” fortæller Ole Hessel.

Succesen med “Virksomheder bag tremmer” har fået High:five til at søsætte projektet ”Kommuner bag tremmer”, hvor kommunale samarbejdspartnere bliver inviteret på ture bag fængselsmurene for at nedbryde barrierer.

En række andre lande har fået øje på High:fives succes, og både Norge, Rumænien, Japan og Estland har studeret projektets metoder. Så sent som i sidste uge havde Ole Hessel besøg af sine japanske samarbejdspartnere, som er i gang med at kopiere den danske model.

Men alligevel er fremtiden uvis for Ole Hessel og hans medarbejdere. Bevillingen på de 13 millioner kr. fra satspuljen udløber til marts. High:five har søgt om at komme på Finansloven. Hvorvidt det lykkes, vil de kommende måneders finanslovsforhandlinger vise. 

Forrige artikel Mr. Mangfoldighed Næste artikel Ridderen af det sociale ansvar

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.