Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

Gør det #forDanmark

”Det, vi tilbyder dem ude i asylcentrene, er så langt fra demokratisk deltagelse, som man kan forestille sig.”

Ordene kommer fra Morten Goll. Han er medgrundlægger af Trampolinhuset, som er det fjerde og foreløbig sidste initiativ, Mandag Morgen har valgt at fremhæve i kampagnen ”Gør det #forDanmark”.

I Morten Golls øjne er asylcentrene pacificerende klientfabrikker - og ikke steder, der skaber aktive medborgere med en god forståelse af det danske samfund.

”Jeg tror ikke, vi kan udvikle asylansøgernes forståelse af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling ved at tilbyde dem kurser i asylcentrene. Tilbuddene skal ligge uden for centrene,” siger Morten Goll.

Derfor startede han sammen med fire andre Trampolinhuset i 2010 - et værested og demokratisk værksted, hvor asylansøgere sammen med danske frivillige indgår i et minisamfund baseret på ovennævnte værdier.

Demokratiske værdier i praksis

Når Morten Goll taler om demokrati, så er det ud fra det ideal, Hal Koch beskriver i sin bog ”Hvad er demokrati?”. Her er kernen, at demokrati er en samtale, hvor alle synspunkter høres, og hvor man taler sig til enighed.

I Trampolinhuset sker det blandt andet på de ugentlige husmøder.

”Det er vigtigt at alle bliver hørt, så vi sidder i en rundkreds og mødet begynder med, at alle præsenterer sig. Hvis nogle ønsker at oprette et kor, så prøver vi at få det i gang. Det er en del af vores demokrati, at husets hele tiden afspejler brugerne og deres behov og ressourcer,” siger han.

På den måde er Trampolinhuset en læreplads, hvor deltagerne i praksis oplever, hvordan demokratiet fungerer. For rigtig mange asylansøgere er det et endda meget stort brud med deres tidligere liv.

Roskilde sender flygtninge på højskole

De fleste kommer fra diktaturstater, hvilket betyder, at mange asylansøgere har vænnet sig til ikke at sige alt for meget i en samtale, fordi de frygter, at de bagefter kan komme i klemme på grund af en uheldig bemærkning.

”De sociale relationer i asylansøgernes hjemlande kan være så forkrøblede, at man hele tiden forstiller sig og foregiver et eller andet, fordi man hele tiden frygter for, hvad der kan ske. Nogle af asylansøgerne fortæller os, at dialogerne hos os lærer dem at være mennesker på ny,” siger Morten Goll.

Aktiviteterne og omgangsformen i huset minder på mange måder om et højskoleophold, og trampolinhuset er da heller ikke de eneste, der trækker på højskoletilgangen i integrationsarbejdet. Se tekstboks.

10 måneder, 5 asylcentre

Yechiela Pojanamesbaanstif fra Thailand kommer fast i Trampolinhuset. Hun flygtede til Danmark efter at have kritiseret Thailands konge for ikke at gribe ind over for Thailands sex-industri. Landet tolerer ikke kritik af kongefamilien, og hun risikerede op til 15 års fængsel.

I sine 10 måneder i danske asylcentre har hun selv mærket, hvordan langt de fleste asylansøgere kommer fra lande, hvor menneskerettighederne ikke betyder noget, og hvor kvinder ikke respekteres på lige fod med mænd. Det sidste er grunden til, at hun har flyttet asylcenter fire gange, mens hendes sag blev behandlet.

Derfor er det for hende helt centralt, at alle asylansøgere hurtigt muligt bliver ført ind i demokrati, menneskerettigheder og ikke mindst ligestilling.

”Hvis ikke asylansøgerne lærer det, er de ikke forberedt på, hvad det vi sige at leve i demokratisk land, og de vil ikke forstå, hvad ligestilling mellem kønnene indebærer,” siger hun.

For hende handler det også om at skabe et rum, hvor der er mulighed for kritisk refleksion over sit eget nationale, kulturelle og religiøse ophav. Det kan være en svær øvelse, hvis man kommer fra et sted, hvor den slags er strengt forbudt.

Hun er enig med Morten Goll i, at asylcenteret er en dårlig ramme for det arbejde. Hvis det stod til hende, var der derfor et Trampolinhus i nærheden af alle asylcentre.

”På centrene taler syrerne kun med syrere, iranere kun med iranere og irakere kun med irakere. I Trampolinhuset taler alle med hinanden uanset, hvor man kommer fra og det giver en helt anden dialog. Mange gange får asylansøgerne ikke udfordret deres forståelse af verden og så vil de tage den med sig, når de skal ud og leve i det danske samfund,” siger Yechiela Pojanamesbaanstif.

Håndfaste spilleregler

Hverdagen i Trampolinhuset baserer sig på et sæt håndfaste spilleregler for dialog og samvær. Det handler først og fremmest om respekt.

”Respekten for hinanden er begyndelsen til det hele. Det er den lim, der binder al integration sammen,” siger Morten Goll.

Det betyder også, at det har konsekvenser, hvis der er nogen, som ikke forstår de regler.

”Hvis der opstår problemer med social kontrol eller mangel på respekt mellem køn, etnicitet eller kulturer, så tager vi en åben snak om det og finder en løsning. Og hvis der er en eller anden, der opfører sig som en idiot, så kan han eller hun ikke være her og får en måneds karantæne. Det plejer at virke - og det skal siges, at vi kun 3 gange i husets historie har måttet skride til den slags,” siger han.

Det er frivilligt at komme i Trampolinhuset og deltage i aktiviteterne. Asylansøgerne kan få toget eller bussen fra asylcentret til Trampolinhuset betalt, hvis de vel at mærke indgår en kontrakt med huset om deltagelse i husarbejde, undervisning og andre aktiviteter.

Ventetid på asylcentyre giver psykisk nedtur

Figur 1 | Forstør   Luk

Jo længere ventetid på et asylcenter, des flere asylsøgere bliver henvist til behandling for psykiske problemer.

Kilde: BMC Public Health 2007, 7:288

”I kontrakten kan en asylansøger for eksempel forpligte sig til at arbejde i tre timer i køkkenet og være med til at forberede aftensmaden og også deltage i danskundervisningen eller engelskundervisningen. Vi tjekker, at kontrakterne bliver overholdt, fordi hvis der ikke er et ligeværdigt forhold mellem at yde og nyde, så ender vi i ren godgørenhed,” siger Morten Goll.

Ventetid skader integration

Mens det primære formål for Trampolinhuset er at klæde asylansøgere på til en tilværelse i Danmark, er det også et bidrag til at mindske et andet problem fra asylcentrene: den monotone og passive tilværelse, som gør, at mange bliver nedbrudt psykisk.

For Yechiela Pojanamesbaanstif er det et væsentlig problem, at man sidder fuldstændigt pacificeret i asylcentrene.

”Jeg er taknemmelig for, at Danmark har åbnet dørene for mig, men jeg synes ikke Danmark møder asylansøgerne på en god måde. Lige nu er der tale om opbevaring og om en ventetid, de fleste har svært ved at leve med,” siger Yechiela Pojanamesbaanstif.

Antropolog og journalist Ulla Stilling Pedersen har i bogen ”Gæster i kommunen - et indblik i udviklingen, livet og hverdagen på de kommunale asylcentre” beskrevet hverdagen på et asylcenter.

Nye grupper betyder længere ventetid

Figur 2 | Forstør   Luk

Andelen af asylansøgere fra lande som Syrien og Eritrea, hvor næsten alle er sikret asyl, falder, mens andelen fra lande som Afghanistan, Iran og Irak, hvor asylgrundlaget for hver enkelt skal undersøges nøje, vokser. Det betyder længere ventetider.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Det er en hverdag med mange helt almindelige rutiner, men med en konstant uvished, som præger både voksne og børn. Selvom personalet og frivillige gør deres bedste, så er det psykisk krævende at være asylansøger.

”De fleste har negative oplevelser eller traumer med i bagagen, og på centrene har de rigelig med tid til at tænke over tingene, og det gør deres hverdag utrolig udfordrende. En asylansøger fortalte mig, at tiden på asylcentret er det mest udfordrende, han havde oplevet,” siger Ulla Stilling Pedersen.

Cheflæge Ebbe Munk-Andersen fra Røde Kors asylafdeling har undersøgt, hvad ventetiden på et center kan betyde. Hans undersøgelse viser en sammenhæng mellem ventetidens længde og antallet af henvisninger til psykiatrisk behandling.Se figur 1.

”Det er en belastning at sidde og vente på om ens ansøgning om asyl bliver godkendt. Og den belastning kan blive til en lidelse. Jo længere asylsøgerne venter, des mere bliver hans eller hendes integrationspotentiale nedbrudt,” siger Ebbe Munk Andersen.

Og alt peger desværre på, at sagbehandlingstiden - og dermed ventetiden - vil vokse i år. Se figur 2.

Demokratieksperiment i pengenød

Den stigende ventetid taget i betragtning kan der være al mulig grund til at se nærmere på den opgave, der løftes af steder som Trampolinhuset.

For Trampolinhuset selv er udsigterne dog pt. ikke gode. Huset har været på finansloven frem til årsskiftet, men det er slut nu. Morten Goll vurderer, at der er økonomi til at holde huset i gang frem til oktober. Findes der ikke andre kilder, må huset lukke.

I dag er omkring 100 asylansøgere og enkelte flygtninge - heriblandt Yechiela - tilknyttet huset. Når nye kommer til, er det fordi, de har hørt om Trampolinhuset fra andre. Huset reklamerer ikke for sig selv og sine aktiviteter.

Morten Goll lægger ikke skjul på, at han er stolt over det hus, han har været med til at etablere.

”Trampolinhuset er et eksperimentarium, hvor vi hele tiden lader os inspirere af den virkelighed der er i huset, men hvor tænkere som Hal Koch og Grundtvig også inspirerer os. Vi prøver at finde tilbage til idealerne i det danske demokrati. Det tror vi, at både asylansøgerne og de danske frivillige kan lære meget af,” siger han.

Denne analyse er en del af projektet “Gør det for Danmark“, hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektivet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Regeringen sløjfer krav om ligestilling i bestyrelser Næste artikel Tro ikke den offentlige mening

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.