Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

Gør det #forDanmark

”Det, vi tilbyder dem ude i asylcentrene, er så langt fra demokratisk deltagelse, som man kan forestille sig.”

Ordene kommer fra Morten Goll. Han er medgrundlægger af Trampolinhuset, som er det fjerde og foreløbig sidste initiativ, Mandag Morgen har valgt at fremhæve i kampagnen ”Gør det #forDanmark”.

I Morten Golls øjne er asylcentrene pacificerende klientfabrikker - og ikke steder, der skaber aktive medborgere med en god forståelse af det danske samfund.

”Jeg tror ikke, vi kan udvikle asylansøgernes forståelse af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling ved at tilbyde dem kurser i asylcentrene. Tilbuddene skal ligge uden for centrene,” siger Morten Goll.

Derfor startede han sammen med fire andre Trampolinhuset i 2010 - et værested og demokratisk værksted, hvor asylansøgere sammen med danske frivillige indgår i et minisamfund baseret på ovennævnte værdier.

Demokratiske værdier i praksis

Når Morten Goll taler om demokrati, så er det ud fra det ideal, Hal Koch beskriver i sin bog ”Hvad er demokrati?”. Her er kernen, at demokrati er en samtale, hvor alle synspunkter høres, og hvor man taler sig til enighed.

I Trampolinhuset sker det blandt andet på de ugentlige husmøder.

”Det er vigtigt at alle bliver hørt, så vi sidder i en rundkreds og mødet begynder med, at alle præsenterer sig. Hvis nogle ønsker at oprette et kor, så prøver vi at få det i gang. Det er en del af vores demokrati, at husets hele tiden afspejler brugerne og deres behov og ressourcer,” siger han.

På den måde er Trampolinhuset en læreplads, hvor deltagerne i praksis oplever, hvordan demokratiet fungerer. For rigtig mange asylansøgere er det et endda meget stort brud med deres tidligere liv.

Roskilde sender flygtninge på højskole

De fleste kommer fra diktaturstater, hvilket betyder, at mange asylansøgere har vænnet sig til ikke at sige alt for meget i en samtale, fordi de frygter, at de bagefter kan komme i klemme på grund af en uheldig bemærkning.

”De sociale relationer i asylansøgernes hjemlande kan være så forkrøblede, at man hele tiden forstiller sig og foregiver et eller andet, fordi man hele tiden frygter for, hvad der kan ske. Nogle af asylansøgerne fortæller os, at dialogerne hos os lærer dem at være mennesker på ny,” siger Morten Goll.

Aktiviteterne og omgangsformen i huset minder på mange måder om et højskoleophold, og trampolinhuset er da heller ikke de eneste, der trækker på højskoletilgangen i integrationsarbejdet. Se tekstboks.

10 måneder, 5 asylcentre

Yechiela Pojanamesbaanstif fra Thailand kommer fast i Trampolinhuset. Hun flygtede til Danmark efter at have kritiseret Thailands konge for ikke at gribe ind over for Thailands sex-industri. Landet tolerer ikke kritik af kongefamilien, og hun risikerede op til 15 års fængsel.

I sine 10 måneder i danske asylcentre har hun selv mærket, hvordan langt de fleste asylansøgere kommer fra lande, hvor menneskerettighederne ikke betyder noget, og hvor kvinder ikke respekteres på lige fod med mænd. Det sidste er grunden til, at hun har flyttet asylcenter fire gange, mens hendes sag blev behandlet.

Derfor er det for hende helt centralt, at alle asylansøgere hurtigt muligt bliver ført ind i demokrati, menneskerettigheder og ikke mindst ligestilling.

”Hvis ikke asylansøgerne lærer det, er de ikke forberedt på, hvad det vi sige at leve i demokratisk land, og de vil ikke forstå, hvad ligestilling mellem kønnene indebærer,” siger hun.

For hende handler det også om at skabe et rum, hvor der er mulighed for kritisk refleksion over sit eget nationale, kulturelle og religiøse ophav. Det kan være en svær øvelse, hvis man kommer fra et sted, hvor den slags er strengt forbudt.

Hun er enig med Morten Goll i, at asylcenteret er en dårlig ramme for det arbejde. Hvis det stod til hende, var der derfor et Trampolinhus i nærheden af alle asylcentre.

”På centrene taler syrerne kun med syrere, iranere kun med iranere og irakere kun med irakere. I Trampolinhuset taler alle med hinanden uanset, hvor man kommer fra og det giver en helt anden dialog. Mange gange får asylansøgerne ikke udfordret deres forståelse af verden og så vil de tage den med sig, når de skal ud og leve i det danske samfund,” siger Yechiela Pojanamesbaanstif.

Håndfaste spilleregler

Hverdagen i Trampolinhuset baserer sig på et sæt håndfaste spilleregler for dialog og samvær. Det handler først og fremmest om respekt.

”Respekten for hinanden er begyndelsen til det hele. Det er den lim, der binder al integration sammen,” siger Morten Goll.

Det betyder også, at det har konsekvenser, hvis der er nogen, som ikke forstår de regler.

”Hvis der opstår problemer med social kontrol eller mangel på respekt mellem køn, etnicitet eller kulturer, så tager vi en åben snak om det og finder en løsning. Og hvis der er en eller anden, der opfører sig som en idiot, så kan han eller hun ikke være her og får en måneds karantæne. Det plejer at virke - og det skal siges, at vi kun 3 gange i husets historie har måttet skride til den slags,” siger han.

Det er frivilligt at komme i Trampolinhuset og deltage i aktiviteterne. Asylansøgerne kan få toget eller bussen fra asylcentret til Trampolinhuset betalt, hvis de vel at mærke indgår en kontrakt med huset om deltagelse i husarbejde, undervisning og andre aktiviteter.

Ventetid på asylcentyre giver psykisk nedtur

Figur 1 | Forstør   Luk

Jo længere ventetid på et asylcenter, des flere asylsøgere bliver henvist til behandling for psykiske problemer.

Kilde: BMC Public Health 2007, 7:288

”I kontrakten kan en asylansøger for eksempel forpligte sig til at arbejde i tre timer i køkkenet og være med til at forberede aftensmaden og også deltage i danskundervisningen eller engelskundervisningen. Vi tjekker, at kontrakterne bliver overholdt, fordi hvis der ikke er et ligeværdigt forhold mellem at yde og nyde, så ender vi i ren godgørenhed,” siger Morten Goll.

Ventetid skader integration

Mens det primære formål for Trampolinhuset er at klæde asylansøgere på til en tilværelse i Danmark, er det også et bidrag til at mindske et andet problem fra asylcentrene: den monotone og passive tilværelse, som gør, at mange bliver nedbrudt psykisk.

For Yechiela Pojanamesbaanstif er det et væsentlig problem, at man sidder fuldstændigt pacificeret i asylcentrene.

”Jeg er taknemmelig for, at Danmark har åbnet dørene for mig, men jeg synes ikke Danmark møder asylansøgerne på en god måde. Lige nu er der tale om opbevaring og om en ventetid, de fleste har svært ved at leve med,” siger Yechiela Pojanamesbaanstif.

Antropolog og journalist Ulla Stilling Pedersen har i bogen ”Gæster i kommunen - et indblik i udviklingen, livet og hverdagen på de kommunale asylcentre” beskrevet hverdagen på et asylcenter.

Nye grupper betyder længere ventetid

Figur 2 | Forstør   Luk

Andelen af asylansøgere fra lande som Syrien og Eritrea, hvor næsten alle er sikret asyl, falder, mens andelen fra lande som Afghanistan, Iran og Irak, hvor asylgrundlaget for hver enkelt skal undersøges nøje, vokser. Det betyder længere ventetider.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Det er en hverdag med mange helt almindelige rutiner, men med en konstant uvished, som præger både voksne og børn. Selvom personalet og frivillige gør deres bedste, så er det psykisk krævende at være asylansøger.

”De fleste har negative oplevelser eller traumer med i bagagen, og på centrene har de rigelig med tid til at tænke over tingene, og det gør deres hverdag utrolig udfordrende. En asylansøger fortalte mig, at tiden på asylcentret er det mest udfordrende, han havde oplevet,” siger Ulla Stilling Pedersen.

Cheflæge Ebbe Munk-Andersen fra Røde Kors asylafdeling har undersøgt, hvad ventetiden på et center kan betyde. Hans undersøgelse viser en sammenhæng mellem ventetidens længde og antallet af henvisninger til psykiatrisk behandling.Se figur 1.

”Det er en belastning at sidde og vente på om ens ansøgning om asyl bliver godkendt. Og den belastning kan blive til en lidelse. Jo længere asylsøgerne venter, des mere bliver hans eller hendes integrationspotentiale nedbrudt,” siger Ebbe Munk Andersen.

Og alt peger desværre på, at sagbehandlingstiden - og dermed ventetiden - vil vokse i år. Se figur 2.

Demokratieksperiment i pengenød

Den stigende ventetid taget i betragtning kan der være al mulig grund til at se nærmere på den opgave, der løftes af steder som Trampolinhuset.

For Trampolinhuset selv er udsigterne dog pt. ikke gode. Huset har været på finansloven frem til årsskiftet, men det er slut nu. Morten Goll vurderer, at der er økonomi til at holde huset i gang frem til oktober. Findes der ikke andre kilder, må huset lukke.

I dag er omkring 100 asylansøgere og enkelte flygtninge - heriblandt Yechiela - tilknyttet huset. Når nye kommer til, er det fordi, de har hørt om Trampolinhuset fra andre. Huset reklamerer ikke for sig selv og sine aktiviteter.

Morten Goll lægger ikke skjul på, at han er stolt over det hus, han har været med til at etablere.

”Trampolinhuset er et eksperimentarium, hvor vi hele tiden lader os inspirere af den virkelighed der er i huset, men hvor tænkere som Hal Koch og Grundtvig også inspirerer os. Vi prøver at finde tilbage til idealerne i det danske demokrati. Det tror vi, at både asylansøgerne og de danske frivillige kan lære meget af,” siger han.

Denne analyse er en del af projektet “Gør det for Danmark“, hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektivet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Regeringen sløjfer krav om ligestilling i bestyrelser Næste artikel Tro ikke den offentlige mening

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.