Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

Gør det #forDanmark

”Det, vi tilbyder dem ude i asylcentrene, er så langt fra demokratisk deltagelse, som man kan forestille sig.”

Ordene kommer fra Morten Goll. Han er medgrundlægger af Trampolinhuset, som er det fjerde og foreløbig sidste initiativ, Mandag Morgen har valgt at fremhæve i kampagnen ”Gør det #forDanmark”.

I Morten Golls øjne er asylcentrene pacificerende klientfabrikker - og ikke steder, der skaber aktive medborgere med en god forståelse af det danske samfund.

”Jeg tror ikke, vi kan udvikle asylansøgernes forståelse af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling ved at tilbyde dem kurser i asylcentrene. Tilbuddene skal ligge uden for centrene,” siger Morten Goll.

Derfor startede han sammen med fire andre Trampolinhuset i 2010 - et værested og demokratisk værksted, hvor asylansøgere sammen med danske frivillige indgår i et minisamfund baseret på ovennævnte værdier.

Demokratiske værdier i praksis

Når Morten Goll taler om demokrati, så er det ud fra det ideal, Hal Koch beskriver i sin bog ”Hvad er demokrati?”. Her er kernen, at demokrati er en samtale, hvor alle synspunkter høres, og hvor man taler sig til enighed.

I Trampolinhuset sker det blandt andet på de ugentlige husmøder.

”Det er vigtigt at alle bliver hørt, så vi sidder i en rundkreds og mødet begynder med, at alle præsenterer sig. Hvis nogle ønsker at oprette et kor, så prøver vi at få det i gang. Det er en del af vores demokrati, at husets hele tiden afspejler brugerne og deres behov og ressourcer,” siger han.

På den måde er Trampolinhuset en læreplads, hvor deltagerne i praksis oplever, hvordan demokratiet fungerer. For rigtig mange asylansøgere er det et endda meget stort brud med deres tidligere liv.

Roskilde sender flygtninge på højskole

De fleste kommer fra diktaturstater, hvilket betyder, at mange asylansøgere har vænnet sig til ikke at sige alt for meget i en samtale, fordi de frygter, at de bagefter kan komme i klemme på grund af en uheldig bemærkning.

”De sociale relationer i asylansøgernes hjemlande kan være så forkrøblede, at man hele tiden forstiller sig og foregiver et eller andet, fordi man hele tiden frygter for, hvad der kan ske. Nogle af asylansøgerne fortæller os, at dialogerne hos os lærer dem at være mennesker på ny,” siger Morten Goll.

Aktiviteterne og omgangsformen i huset minder på mange måder om et højskoleophold, og trampolinhuset er da heller ikke de eneste, der trækker på højskoletilgangen i integrationsarbejdet. Se tekstboks.

10 måneder, 5 asylcentre

Yechiela Pojanamesbaanstif fra Thailand kommer fast i Trampolinhuset. Hun flygtede til Danmark efter at have kritiseret Thailands konge for ikke at gribe ind over for Thailands sex-industri. Landet tolerer ikke kritik af kongefamilien, og hun risikerede op til 15 års fængsel.

I sine 10 måneder i danske asylcentre har hun selv mærket, hvordan langt de fleste asylansøgere kommer fra lande, hvor menneskerettighederne ikke betyder noget, og hvor kvinder ikke respekteres på lige fod med mænd. Det sidste er grunden til, at hun har flyttet asylcenter fire gange, mens hendes sag blev behandlet.

Derfor er det for hende helt centralt, at alle asylansøgere hurtigt muligt bliver ført ind i demokrati, menneskerettigheder og ikke mindst ligestilling.

”Hvis ikke asylansøgerne lærer det, er de ikke forberedt på, hvad det vi sige at leve i demokratisk land, og de vil ikke forstå, hvad ligestilling mellem kønnene indebærer,” siger hun.

For hende handler det også om at skabe et rum, hvor der er mulighed for kritisk refleksion over sit eget nationale, kulturelle og religiøse ophav. Det kan være en svær øvelse, hvis man kommer fra et sted, hvor den slags er strengt forbudt.

Hun er enig med Morten Goll i, at asylcenteret er en dårlig ramme for det arbejde. Hvis det stod til hende, var der derfor et Trampolinhus i nærheden af alle asylcentre.

”På centrene taler syrerne kun med syrere, iranere kun med iranere og irakere kun med irakere. I Trampolinhuset taler alle med hinanden uanset, hvor man kommer fra og det giver en helt anden dialog. Mange gange får asylansøgerne ikke udfordret deres forståelse af verden og så vil de tage den med sig, når de skal ud og leve i det danske samfund,” siger Yechiela Pojanamesbaanstif.

Håndfaste spilleregler

Hverdagen i Trampolinhuset baserer sig på et sæt håndfaste spilleregler for dialog og samvær. Det handler først og fremmest om respekt.

”Respekten for hinanden er begyndelsen til det hele. Det er den lim, der binder al integration sammen,” siger Morten Goll.

Det betyder også, at det har konsekvenser, hvis der er nogen, som ikke forstår de regler.

”Hvis der opstår problemer med social kontrol eller mangel på respekt mellem køn, etnicitet eller kulturer, så tager vi en åben snak om det og finder en løsning. Og hvis der er en eller anden, der opfører sig som en idiot, så kan han eller hun ikke være her og får en måneds karantæne. Det plejer at virke - og det skal siges, at vi kun 3 gange i husets historie har måttet skride til den slags,” siger han.

Det er frivilligt at komme i Trampolinhuset og deltage i aktiviteterne. Asylansøgerne kan få toget eller bussen fra asylcentret til Trampolinhuset betalt, hvis de vel at mærke indgår en kontrakt med huset om deltagelse i husarbejde, undervisning og andre aktiviteter.

Ventetid på asylcentyre giver psykisk nedtur

Figur 1 | Forstør   Luk

Jo længere ventetid på et asylcenter, des flere asylsøgere bliver henvist til behandling for psykiske problemer.

Kilde: BMC Public Health 2007, 7:288

”I kontrakten kan en asylansøger for eksempel forpligte sig til at arbejde i tre timer i køkkenet og være med til at forberede aftensmaden og også deltage i danskundervisningen eller engelskundervisningen. Vi tjekker, at kontrakterne bliver overholdt, fordi hvis der ikke er et ligeværdigt forhold mellem at yde og nyde, så ender vi i ren godgørenhed,” siger Morten Goll.

Ventetid skader integration

Mens det primære formål for Trampolinhuset er at klæde asylansøgere på til en tilværelse i Danmark, er det også et bidrag til at mindske et andet problem fra asylcentrene: den monotone og passive tilværelse, som gør, at mange bliver nedbrudt psykisk.

For Yechiela Pojanamesbaanstif er det et væsentlig problem, at man sidder fuldstændigt pacificeret i asylcentrene.

”Jeg er taknemmelig for, at Danmark har åbnet dørene for mig, men jeg synes ikke Danmark møder asylansøgerne på en god måde. Lige nu er der tale om opbevaring og om en ventetid, de fleste har svært ved at leve med,” siger Yechiela Pojanamesbaanstif.

Antropolog og journalist Ulla Stilling Pedersen har i bogen ”Gæster i kommunen - et indblik i udviklingen, livet og hverdagen på de kommunale asylcentre” beskrevet hverdagen på et asylcenter.

Nye grupper betyder længere ventetid

Figur 2 | Forstør   Luk

Andelen af asylansøgere fra lande som Syrien og Eritrea, hvor næsten alle er sikret asyl, falder, mens andelen fra lande som Afghanistan, Iran og Irak, hvor asylgrundlaget for hver enkelt skal undersøges nøje, vokser. Det betyder længere ventetider.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Det er en hverdag med mange helt almindelige rutiner, men med en konstant uvished, som præger både voksne og børn. Selvom personalet og frivillige gør deres bedste, så er det psykisk krævende at være asylansøger.

”De fleste har negative oplevelser eller traumer med i bagagen, og på centrene har de rigelig med tid til at tænke over tingene, og det gør deres hverdag utrolig udfordrende. En asylansøger fortalte mig, at tiden på asylcentret er det mest udfordrende, han havde oplevet,” siger Ulla Stilling Pedersen.

Cheflæge Ebbe Munk-Andersen fra Røde Kors asylafdeling har undersøgt, hvad ventetiden på et center kan betyde. Hans undersøgelse viser en sammenhæng mellem ventetidens længde og antallet af henvisninger til psykiatrisk behandling.Se figur 1.

”Det er en belastning at sidde og vente på om ens ansøgning om asyl bliver godkendt. Og den belastning kan blive til en lidelse. Jo længere asylsøgerne venter, des mere bliver hans eller hendes integrationspotentiale nedbrudt,” siger Ebbe Munk Andersen.

Og alt peger desværre på, at sagbehandlingstiden - og dermed ventetiden - vil vokse i år. Se figur 2.

Demokratieksperiment i pengenød

Den stigende ventetid taget i betragtning kan der være al mulig grund til at se nærmere på den opgave, der løftes af steder som Trampolinhuset.

For Trampolinhuset selv er udsigterne dog pt. ikke gode. Huset har været på finansloven frem til årsskiftet, men det er slut nu. Morten Goll vurderer, at der er økonomi til at holde huset i gang frem til oktober. Findes der ikke andre kilder, må huset lukke.

I dag er omkring 100 asylansøgere og enkelte flygtninge - heriblandt Yechiela - tilknyttet huset. Når nye kommer til, er det fordi, de har hørt om Trampolinhuset fra andre. Huset reklamerer ikke for sig selv og sine aktiviteter.

Morten Goll lægger ikke skjul på, at han er stolt over det hus, han har været med til at etablere.

”Trampolinhuset er et eksperimentarium, hvor vi hele tiden lader os inspirere af den virkelighed der er i huset, men hvor tænkere som Hal Koch og Grundtvig også inspirerer os. Vi prøver at finde tilbage til idealerne i det danske demokrati. Det tror vi, at både asylansøgerne og de danske frivillige kan lære meget af,” siger han.

Denne analyse er en del af projektet “Gør det for Danmark“, hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektivet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Regeringen sløjfer krav om ligestilling i bestyrelser Næste artikel Tro ikke den offentlige mening

Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.