Højtstående konservative partifæller og en førende Berlin-tænketank advarer nu Tysklands kansler, Angela Merkel, om, at det vil skade Tysklands mulighed for at samle EU-landene om videre europæisk integration, hvis man fortsat beskytter den lukrative russiske gashandel i Europa.

Merkels problem er, at hendes socialdemokratiske regeringspartner, SPD, ser gashandlen med Rusland som legitim og ønskværdig, og at de tyske topsocialdemokrater tilsyneladende hellere vil være gode venner med Vladimir Putin end at lytte til de stemmer i Europa, der mener, at gashandlen styrker Putin og svækker EU.

Den tyske kanslers seneste offentlige udtalelser om sagen, der helt konkret drejer sig om fordobling af kapaciteten i gasrørledningen Nord Stream, faldt i Stockholm 31. januar, da Merkel var på besøg hos den svenske statsminister, Stefan Löfven. Kansleren fastholdt på den ene side den tyske position, der har været gældende i flere år: At Nord Stream-projektet grundlæggende er et forretningsmæssigt anliggende, som politikere ikke bør blande sig i.

Men samtidig synes den tyske kansler påvirket af den stadig mere højrøstede kritik af den position. Kritikerne fremhæver, at projektet i sagens natur har store politiske implikationer, fordi det vil styrke det Kreml-kontrollerede Gazproms magt over forsyningerne på det europæiske gasmarked. Rusland har tidligere brugt gasleverancerne politisk – ikke mindst over for Ukraine, men også over for andre øst- og centraleuropæiske lande. Her har kunderne i mange tilfælde betalt mere for gassen, end de privilegerede kunder i Tyskland har gjort.

Det er netop disse forhold, som EU’s konkurrencemyndigheder har undersøgt siden 2012. Ifølge konkurrencekommissær Margrethe Vestager har Gazprom i en række tilfælde misbrugt sin dominerende stilling, og det kommer selskabet efter alt at dømme til at betale dyrt for, når der – som det ser ud i øjeblikket – vil blive indgået forlig i sagen.

Med denne stadig voksende kritik i baghovedet understregede Merkel i Stockholm, at en gennemførelse af Nord Stream 2 skal ske i fuld respekt for gældende EU-ret og for gældende national ret i Tyskland.

Selv Merkels konservative partifælle, Norbert Röttgen, der er formand for udenrigsudvalget i Forbundsdagen i Berlin, advarer kansleren.

”Polakker, baltere og ukrainere ser deres sikkerhed truet i kraft af Nord Stream 2. Disse bekymringer må regeringen anerkende,” har Röttgen sagt til avisen Die Zeit, hvor han understreger, at regeringen bliver nødt til at fjerne sig fra holdningen om, at Nord Stream er et rent businessanliggende og ikke en politisk sag. Hans holdning er, at Nord Stream 2 ikke bør bygges.

Også den velanskrevne tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik, SWP, advarer i en analyse om, at sagen kan få alvorlige politiske konsekvenser for Tysklands europapolitik. I en over 40 sider lang analyse med titlen Nord Stream 2 – Forsøg på en politisk og erhvervsmæssig samordning skriver SWP-eksperterne, at sagen kan få konsekvenser på områder, der intet har med energipolitik at gøre.

”Særligt på det udenrigs- og europapolitiske område må man regne med omkostninger, eftersom de lande, der føler deres interesser svækket eller modarbejdet, vil vælge modstrategier og muligvis stille spørgsmål ved deres partnerskab med Tyskland på et mere alment plan,” hedder det i analysen.

Nul bacon, masser af gas

Mens danske svinebønder i flere år ikke har kunnet sælge deres bacon i Rusland på grund af sanktionerne efter den russiske invasion i Ukraine, har den russiske gas på ganske paradoksal vis været undtaget fra denne politisk-økonomiske armlægning med Putin-regimet.

Det er der væsentlige historiske grunde til. Således har tyske topsocialdemokrater siden slutningen af 1960’erne arbejdet intensivt på at handle gas med Rusland. Den socialdemokratiske kansler Willy Brandt, der sad i 1969-1974, var fortaler for en såkaldt Ostpolitik, der gik ud på at udvikle den politiske dialog med det daværende Sovjetunionen gennem samhandel. Denne samhandel bestod først og fremmest i, at vesttyskerne købte russisk gas, mens Rusland omvendt købte maskiner og andre forædlede produkter i Tyskland. Den første russiske gas ankom således til det vestlige Tyskland i oktober 1973.

Mange år senere – efter Sovjetunionens sammenbrud men før han blev præsident – udarbejdede Vladimir Putin en national strategi, der handlede om at genrejse Rusland som en regional stormagt, og dét netop med udgangspunkt i eksport af Ruslands enorme olie- og gasressourcer. Efter starten i 1970’erne har både socialdemokratiske og konservative tyske kanslere værnet om gashandlen med Rusland, der har sikret det energihungrende Tyskland masser af billig energi og samtidig afsætning af eksportvarer hos de russiske samhandelspartnere.

Planerne om at anlægge Nord Stream-rørledningen gennem Østersøen stammer fra begyndelsen af 00’erne, og man behøver ikke at kigge længe på et kort over Europa for at forstå, hvad formålet er. Det er at gøre Rusland uafhængigt af de gamle rørledninger, der går gennem primært Ukraine, som til Putins og mange andre russeres store fortrydelse fik national selvstændighed i 1991.

I 2005 lykkedes det Vladimir Putin at overtale Tysklands daværende socialdemokratiske kansler, Gerhard Schröder, til at påtage sig posten som bestyrelsesformand i Nord Stream AG, der er hjemmehørende i Schweiz, og som har den tidligere østtyske Stasi-agent Matthias Warnig som administrerende direktør. Schröder tjener ifølge tyske medier 250.000 euro – godt 1,8 mio. kr. – om året på at sidde for bordenden ved fire årlige bestyrelsesmøder. Der er næppe tvivl om, at det først og fremmest er hans tætte kontakter til efterfølgerne i toppen af det socialdemokratiske parti, SPD, og i den tyske storindustri, der gør ham interessant i Kreml og i Gazproms optik.

Ifølge den tyske økonom Georg Zachmann fra tænketanken Bruegel i Bruxelles sidder Tysklands regering med en række muligheder for at finde et europæisk kompromis om Nord Stream og Gazprom i det hele taget.

”Det er en meget lukrativ forretning at sælge billig russisk gas til velhavende kunder i Europa. Det genererer store milliardindtægter. Spørgsmålet er, hvordan man deler den velstand, samtidig med at man sikrer, at EU-landene fortsat kan stole på forsyningerne,” sagde Zachmann under en høring i Bruxelles i sidste uge om Nord Stream-projektet og russisk gashandel.